Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Transkript

1 Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj Administrationen er blevet anmodet om en årlig status på en række områder af strategiplanen i maj måned. Indledningsvis henvises til Årsberetning 2016 behandlet på Udvalget for Børn og Unge d. 3 april 2017 samt Budgetanalyse jf. Budgetseminarmappen for 2017, afsnit 10 vedr. historisk udvikling og nøgletal. Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder. 1. Nøgletal: Systematisk inddragelse Dette nøgletal tager udgangspunkt i strategiplanens fokuspunkt 1, hvor det overordnede mål er, at barnet/den unge, familien og deres netværk oplever at være inddraget i processen. Derfor er der en målsætning om at nå ca. 120 familierådslagninger og ca. 180 netværksmøder årligt, og det forventes fuldt implementeret i Siden registreringerne blev påbegyndt har registreringerne af vækstmøder været lagt sammen med antallet af netværksmøder, da vækstmøder (vækstmodel) er en visuel procesmodel, som i praksis er næsten identisk med netværksmøder. Et netværksmøde blev frem til februar 2016 kun registreret, hvis der blev anvendt en speciel metode. Mødelederrollen var særlig ift. denne metode, da al dialog som udgangspunkt skulle gå gennem mødeleder, som derefter visualiserede dette ud fra en række spørgsmål. Siden februar 2016 ændres definitionen af netværksmøder til, at det ikke var metoden, der blev registreret, men inddragelsen af netværket. Derfor registreres alle afholdte møder, hvor der deltager personer fra familiernes private netværk. Herudover kan der tillige deltage personer fra det professionelle netværk som skoler, daginstitutioner m.m. dog kun møder, hvor sagsbehandler selv indkalder til mødet bliver registeret. Familierådslagning er et møde, hvor barnets eller den unges familie og netværk er samlet for at finde løsninger, som kan understøtte barnets/den unges trivsel og udvikling. Forud for rådslagningen er der udarbejdet spørgsmål, som familien sammen skal finde løsninger på. Planen fremlægges herefter for sagsbehandler, som godkender planen herunder iværksætter foranstaltninger, hvis det tilgodeser barnets behov. Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af familierådslagninger og netværksmøder over perioden tredje og fjerde kvartal 2015 til og med Børn og Unge Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg 5. maj 2017 Afdeling: Familie og Uddannelse Side 1 af 5

2 Graf 1: Antallet af familierådslagninger og netværksmøder over perioden tredje og fjerde kvartal 2015 til og med Nøgletal: Systematisk inddragelse Netværksmøder Familierådslagninger Note: Registreringen af netværksmøder og familierådslagninger blev først påbegyndt i august 2015, hvorfor 1. og 2. kvartal i 2015 ikke er inkluderet. Der er en stor stigning i antallet af netværksmøder i 2016 (241 netværksmøder) set i forhold til tredje og fjerde kvartal 2015 (55 netværksmøder). Her er målsætningen om 180 netværksmøder om året opnået i Herudover viser tal i første kvartal 2017, at næsten halvdelen af det målsatte antal netværksmøder i 2017 allerede er opnået i første kvartal med 88 netværksmøder. Derudover er der foretaget 36 familierådslagninger i Dette skal ses i forhold til en målsætningen om at nå ca. 120 familierådslagninger årligt, hvilket forventes fuldt ud implementeret i I første kvartal 2017 er der 11 familierådslagninger, hvilket er en stigning på fem familierådslagninger til sammenligning med første kvartal 2016 (6 familierådslagninger). 2. Nøgletal: Forebyggende indsatser Servicelovens målsætning for indsatsen over for børn, unge og familier med særlige behov retter sig mod, at støtten ydes tidligt, så begyndende problemer hos barnet/den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Fra forskning og empirisk erfaring vides det, at jo tidligere der sættes ind, jo mere hensigtsmæssig og effektiv bliver indsatsen (Deloitte Consulting: 2015, 3; KORA: 2013, 4). En af målsætningerne i strategiplanen under fokusområde 2 er, at der i perioden sker en forventet samlet stigning af 11.3-indsatser på 25 %. Udgangspunktet er indsatserne i 2014, hvilket svarer til indsatser ultimo Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af 11.3-indsatser over perioden 2014 til og med Side 2 af 5

3 Graf 2: Antallet af 11.3-indsatser over perioden 2014 til og med Nøgletal: Forebyggende indsatser Note: Data pr Der en stor stigning i antallet af 11.3-indsatser i 2016 ( indsatser) til forskel fra 2015 ( indsatser). Her er målsætningen om indsatser om året fuldt ud opnået i Det tyder ligeledes på, at målsætningen overstiges i 2017, da tal fra første kvartal 2017 viser, at der allerede var igangsat indsatser i første kvartal Nøgletal: Anbringelser En målsætning under strategiplanens fokuspunkt 2 er, at antallet af anbringelser kan nedbringes med 20 % fra 2014 til 2018 således det samlede antal anbringelser nedbringes til 150 helårspersoner ultimo Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af anbringelser fra 2015 til 2017 (det forventede antal i 2017) ved 0-22 årige. Graf 3: Antallet af anbringelser fra 2015 til 2017 (det forventede antal i 2017) ved 0-22 årige. ANTAL ANBRINGELSER 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 178,4 52,8 165,7 119,2 117,4 Gnsn. helårsanbringelser 2015 Nøgletal: Anbringelser Anbringelser i alt Døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder Familiepleje og netværksfamiliepleje 177,7 129,1 43,6 41,2 Gnsn. helårsanbringelser 2016 Forventede gnsn. helårsanbringelser 2017 Note: Anbringelser på eget værelse samt kost- og efterskoler er ligeledes medtaget i det samlede antal anbringelser, men ikke i selvstændig graf. Udviklingen viser, at der sket et fald i det samlede antal anbringelser fra 2015 (178,4 helårspersoner) til 2016 (165,7 helårspersoner). Tendensen tyder dog ikke Side 3 af 5

4 på at forsætte i 2017, da det forventede antal helårsanbringelser er på 177,7 anbringelser. Her opnås målsætningen om et fald til 150 helårsanbringelser ultimo 2018 ikke, hvis det forventede resultat bliver til en realitet, og udviklingen fortsætter i En anden målsætning under fokuspunkt 4 er, at færre skal anbringes på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, samt at anvendelsen af plejefamilier og netværkspleje skal øges (relativt). Tabel 2: Antallet af anbringelser fra 2015 til 2017 (det forventede antal i 2017) ved 0-22 årige fordelt på anbringelsestyper. Anbringelser 0-22 årige Gnsn. helårsanbringelse r 2015 Gnsn. helårsanbringel ser 2016 Forventede gnsn. helårsanbringelser 2017 Socialpædagogiske opholdssteder 25,0 23,4 21,7 Familiepleje 110,9 109,5 122,7 Netværksplejefamilie 8,3 7,9 7,0 Døgninstitutioner 21,5 15,1 16,5 Døgninstitutioner for handicappede 6,3 5,1 3,0 Kost- og efterskoler 3,0 2,9 4,4 Eget værelse 3,4 1,8 3,0 Anbringelser i alt 178,4 165,7 177,7 Socialpædagogiske opholdssteder Her viser udviklingen, at der er sket et fald i antallet af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner. På socialpædagogiske opholdssteder er anbringelsestallet faldet fra 25 helårsanbringelser i 2015 til 23,4 helårspersoner i 2016, og dette tal forventes at falde yderligere til 21,7 helårspersoner i Døgninstitutioner Derudover er der en positiv udvikling i antallet af anbringelser på døgninstitutioner. Anbringelser på døgninstitutioner samt døgninstitutioner for handicappede er faldet fra 2015 til 2016: 21,5 helårspersoner på døgninstitutioner i 2015 til 15,1 helårspersoner i ,3 helårspersoner i 2015 på døgninstitutioner for handicappede til 5,1 helårspersoner i I 2017 forventes det, at antallet af anbringelser på døgninstitutioner for handicappede vil falde yderligere til tre helårspersoner, mens antallet af anbringelser på døgninstitutioner vil stige til 16,5 helårsanbringelser. Side 4 af 5

5 Familiepleje Udviklingen viser ligeledes, at der har været et mindre fald i antallet af anbringelser i familiepleje fra 2015 (110,9 helårspersoner) til 2016 (109,5 helårspersoner). Dog er forventningen at antallet af anbringelser i familiepleje vil stige til 122,1 helårspersoner i Netværksplejefamilier Endelig viser udviklingen, at antallet af anbringelser i netværksplejefamilier er faldet fra 8,3 helårsanbringelser i 2015 til 7,9 helårsanbringelser i Dette fald forventes at fortsætte ned til 7,0 helårsanbringelser i Samlet er der opnået målopfyldelse på antal netværksmøder, anvendelsen af forbyggende indsatser, en reduktion i antallet af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og anbringelsestilbud samt en øget anvendelse af plejefamilier. Der er endnu ikke opnået målopfyldelse på de øvrige målsætninger. Eksempel på nøgletal: Ned af indsatstrappen Udover ovenstående har administrationen vurderet på udarbejdelse af nøgletal, der kan følge udviklingen ned af indsatstrappen. Eksempler på disse nøgletal: Antallet af børn og unge, der tidligere var institutionsanbragt eller anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, og som ikke længere er anbragt på denne vis. Antallet af børn og unge, der tidligere har fået bevilliget en indsats, som ikke længere får bevilliget denne indsats. Disse nøgletal kan eventuelt blive udarbejdet kvartalsvist fremadrettet i løbet af efteråret Side 5 af 5