Rapport. Effekten af studiepraktik blandt nordjyske unge
|
|
- Dagmar Markussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Effekten af studiepraktik blandt nordjyske unge
2 Titel: Rapport Effekten af studiepraktik blandt nordjyske unge Udarbejdet for: Regional Udvikling Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Kontakt: Louise Wagner Udarbejdet af: Analyse og Erhvervsfremme Kongevang Allé Aarhus C CVR EAN oktober 2018 Kontakt: Centerchef Karsten Frøhlich Hougaard Analyse og Erhvervsfremme Erhvervsudvikling Mobil kafh@teknologisk.dk Forsidebillede: Studiepraktik på Aalborg Universitet. Copyright Aalborg Universitet. 2
3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Præsentation af målgruppe og kontrolgruppe Et nærmere kig på målgruppen Sammenhæng mellem studiepraktik og uddannelsesvalg Tilfredse studiepraktikanter over hele linjen Studiepraktikanter fra hele Danmark Region Nordjylland og resten af landet Konklusion...21 Annex 1- Metodebeskrivelse...22 Registerbaseret undersøgelse...22 Surveydata...22 Kvalitative interview
4 Resumé Studiepraktik er en mulighed for at afprøve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse. Tilbuddet afvikles hvert år i uge 43 og retter sig mod personer, der har færdiggjort eller er i gang med det sidste år på en ungdomsuddannelse. Formålet med denne analyse er at undersøge, hvorvidt deltagelse i studiepraktik gør nordjyske unge mere afklarede omkring valg af videregående uddannelse sammenlignet med unge, som ikke har deltaget i studiepraktik. Resultaterne viser, at nordjyske studerende, der har deltaget i studiepraktik, er mere tilbøjelige til efterfølgende at påbegynde en videregående uddannelse og med større sandsynlighed også fortsætter på uddannelsen sammenlignet med personer, som ikke har deltaget i studiepraktik. Analysen viser også, at der er en større overensstemmelse mellem studiepraktikretningen og det efterfølgende valg af uddannelsesretning for studerende, som har været i studiepraktik. Derudover viser analysen, at studiepraktikken er med til at ændre unges uddannelsesplaner, så de træffer et mere oplyst uddannelsesvalg. Samlet tyder resultaterne på, at studiepraktikken virker som en inspirationskilde for unge i Region Nordjylland, idet den hjælper dem med at afklare deres uddannelsesvalg, så de påbegynder en videregående uddannelse hurtigere og bliver på uddannelsen. Sammenlignes resultaterne for Region Nordjylland med resten af Danmark kan det konstateres, at studiepraktikken også har en effekt i resten af landet. Dog er effekten større i Region Nordjylland både i forhold til andelen, der påbegynder en videregående uddannelse, og andelen, som fortsætter på uddannelsen. Analysen er baseret på en kombination af registerdata, surveydata og kvalitative interview med studerende på nordjyske videregående uddannelsesinstitutioner. Udgangspunktet for analysen er den gruppe af unge, som deltog i eller var i målgruppen for studiepraktik i For at kunne måle effekten af studiepraktik isoleret set for både Danmark og Region Nordjylland er der opstillet en målgruppe og en kontrolgruppe. Forskellen mellem de to grupper er, om personerne har deltaget i studiepraktik eller ej. På alle andre parametre er de to grupper ideelt ens. Dette betyder, at evt. forskelle i uddannelsesadfærd i princippet kan tilskrives deltagelse i studiepraktik. Baseret på denne undersøgelse kan det dog ikke udelukkes, at andre forhold også spiller ind på den forskellige uddannelsesmæssige adfærd. Det kan eksempelvis ikke udelukkes, at personer, som tilvælger studiepraktik i forvejen er mere motiverede for at tage en videregående uddannelse sammenlignet med gruppen, som fravælger studiepraktik. Samtidig har gruppen af studiepraktikanter i gennemsnit højere karakterer med fra ungdomsuddannelsen, hvilket sandsynligvis er en indikator for større studieegnethed. Disse forbehold ændrer dog ikke på, at studiepraktik har en effekt på senere uddannelsesadfærd. 4
5 1. Indledning Studiepraktik har siden 2008 fundet sted hvert år i uge 43 over hele landet. Det er en mulighed for at afprøve og opleve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse. Målgruppen for studiepraktikken er personer, som er i gang med det sidste år på en ungdomsuddannelse, eller som måske allerede har afsluttet den. De primære brugere af studiepraktik er unge på en gymnasial ungdomsuddannelse, STX, HHX, HTX eller HF, men det er også muligt at komme i studiepraktik med en erhvervsfaglig baggrund. 1 Region Nordjylland er den region, hvor forholdsvist flest elever deltager i studiepraktik, og Regionen støtter studiepraktik økonomisk ved at betale transportudgifter for deltagende elever samt ved at medfinansiere oplysningskampagner. Det antages, at deltagelse i studiepraktik er medvirkende til, at unge bliver mere afklarede omkring deres valg af videregående uddannelse, og at studiepraktikken gør unge i stand til at træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg. Dette er imidlertid endnu ikke dokumenteret. Formålet med denne analyse er at undersøge, hvorvidt deltagelse i studiepraktik gør nordjyske unge mere afklarede omkring valg af videregående uddannelse sammenlignet med unge, som ikke har deltaget i studiepraktik. har gennemført analysen på vegne af Region Nordjylland i perioden oktober 2017 oktober Effekten af studiepraktik undersøges gennem en registerbaseret analyse ved at følge nordjyske studiepraktikanter årgang 2014 og denne gruppes videre færd gennem uddannelsessystemet. Gruppens adfærd sammenlignes med en kontrolgruppe fra samme årgang, som ikke har været i studiepraktik. Den registerbaserede undersøgelse er suppleret med en række kvalitative interview med nuværende studerende på de videregående nordjyske uddannelsesinstitutioner. Interviewpersonerne har det til fælles, at de alle har deltaget i studiepraktik før studiestart. Endelig er den registerbaserede undersøgelse suppleret med resultater fra en survey-baseret tilfredshedsundersøgelse blandt deltagerne i studiepraktik en undersøgelse, som gennemføres årligt af Sekretariatet for Studiepraktik. Rapporten er bygget op på følgende måde: I kapitel 2 præsenteres en profil af henholdsvis undersøgelsens målgruppe og kontrolgruppe, og det undersøges, hvordan det videre uddannelsesforløb har formet sig for de to grupper. I kapitel 3 fokuseres på sammenhængen mellem studiepraktik og valg af uddannelsesretning. I kapitel 4 sammenlignes studiepraktikanter i Region Nordjylland med studiepraktikanter fra resten af landet, mens analysens konklusioner præsenteres i kapitel 5. Endelig indeholder Annex 1 en nærmere metodebeskrivelse. God læselyst! 1 5
6 2. Præsentation af målgruppe og kontrolgruppe Undersøgelsen af effekten af studiepraktik blandt nordjyske unge er designet som et såkaldt Most Similar Systems Design (MSSD). I et sådant design opereres med henholdsvis en målgruppe og en kontrolgruppe. I dette tilfælde har målgruppen deltaget i studiepraktik, hvorimod kontrolgruppen ikke har deltaget i studiepraktik. På alle andre parametre ligner de to grupper ideelt set hinanden. Hvis der kan konstateres en forskel mellem målgruppe og kontrolgruppe, eksempelvis i de to gruppers senere uddannelsesadfærd, kan forskellen derved med nogen sandsynlighed tilskrives deltagelse i studiepraktik. Konkret består målgruppen i denne undersøgelse af unge fra Region Nordjylland, som alle deltog i studiepraktik i Det vil sige, at alle disse unge mennesker gik på sidste år af deres ungdomsuddannelse eller havde sabbatår og takkede ja til tilbuddet om studiepraktik. Kontrolgruppen består også af unge fra Region Nordjylland, som ligeledes gik på sidste år af deres ungdomsuddannelse i 2014, og således var i målgruppen for studiepraktik, men som takkede nej til studiepraktik. Tabel 1 sammenligner målgruppen med kontrolgruppen på en række centrale parametre. Tabel 1: Sammenligning af målgruppe og kontrolgruppe Målgruppe 6 Kontrolgruppe Antal individer Køn Mand 37% 50% Kvinde 63% 50% Alder 17 og derunder 41% 44% 18 39% 48% 19 7% 6% % 2% % 0% 30 og derover 2% 0% Ungdomsuddannelse STX 53% 67% HTX 19% 8% HHX 19% 25% HF 7% 0% Andet 2% 0% Karakterer Første kvartil 5,7 4,7 Gennemsnit 7,5 6,5 Tredje kvartil 9,2 8 Kommune Aalborg 34% 32% Frederikshavn 16% 7% Hjørring 11% 13% Thisted 9% 6% Brønderslev 7% 6% Mariagerfjord 4% 11% Åbybro 6% 6% Vesthimmerland 4% 9%
7 Målgruppe Kontrolgruppe Rebild 5% 6% Morsø 3% 5% Læsø 0% 0% Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik Som det fremgår af Tabel 1, består individerne i målgruppen, altså de, der deltager i studiepraktik, af signifikant flere kvinder. Samtidig er gruppen, der tilvælger studiepraktik, signifikant ældre end kontrolgruppen og får højere karakterer. Således ligger karaktergennemsnittet blandt de elever, som takkede ja til studiepraktik på 7,5 sammenlignet med karaktergennemsnittet i kontrolgruppen, som ligger på 6,5. Det er værd at bemærke, at forskellen i karaktergennemsnit ikke er båret af forskellen i kønssammensætningen. Brugen af registerdata muliggør, at vi kan følge både målgruppen og kontrolgruppens videre færd gennem uddannelsessystemet i både 2015 og Tabel 2 viser andelen af unge fra henholdsvis målgruppen og kontrolgruppen, der optages på en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse i henholdsvis 2015 og 2016, samt fordelingen af typen af videregående uddannelse. Tabel 2: Optag på erhvervsfaglig eller videregående uddannelse Målgruppe Kontrolgruppe Målgruppe Kontrolgruppe Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3% 5% 4% 5% KVU 3% 3% 3% 4% MVU 8% 4% 12% 11% Bachelor 19% 9% 22% 19% Total* 34** 21% 41% 40% Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *Totaler summerer ikke nødvendigvis korrekt, hvilket skyldes afrundinger i tallene fra optag **. I 2015 er optaget signifikant højere i målgruppen sammenlignet med kontrolgruppe Som det fremgår af Tabel 2, bliver størstedelen af de unge i både 2015 og 2016 optaget på en bacheloruddannelse, mens færrest vælger en kort videregående uddannelse. I forhold til denne undersøgelses formål er det dog især interessant, at andelen i målgruppen, som optages på en videregående uddannelse i 2015, er 15 procentpoint højere sammenlignet med kontrolgruppen. Deltagerne i studiepraktik bliver således signifikant hyppigere optaget på en videregående uddannelse allerede året efter afslutningen af deres ungdomsuddannelse sammenlignet med kontrolgruppen. I 2016 udlignes denne forskel imidlertid. Her optages i alt 41 procent af målgruppen på en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, mens dette er gældende for 40 procent af kontrolgruppen heraf udgør de videregående uddannelser henholdsvis 37 procent og 34 procent. Denne forskel er ikke signifikant. I kontrolgruppen ses især en stigning i andelen af optaget på mellemlang videregående uddannelse eller bachelor. Udviklingen fra 2015 til 2016 indikerer, at studiepraktikkens effekter manifesterer sig hurtigt. En anden mulig forklaring kan være, at studiepraktikken tiltrækker unge, som allerede har gjort sig tanker om deres videre uddannelsesforløb og derfor er mere tilbøjelige til at 7
8 søge direkte ind på en videregående uddannelse efter afsluttet ungdomsuddannelse. Godtages denne forklaring betyder dette, at forskellen i optaget mellem mål- og kontrolgruppe ikke nødvendigvis skyldes indholdet af studiepraktikken. Dette udelukker imidlertid ikke, at studiepraktikken kan have en effekt, men at denne effekt måske snarere skal findes ved, at studiepraktikken øger de unges motivation til at fortsætte i uddannelsessystemet med det samme. At studiepraktikken giver de unge motivation for et hurtigt optag på en videregående uddannelse underbygges af en række interview, som er gennemført som en del af undersøgelsen blandt studerende på de nordjyske videregående uddannelsesinstitutioner. Motivationen bunder både i en øget faglig interesse, men også en øget tryghed i forhold til at starte, da de både havde set uddannelsesinstitutionens fysiske og sociale rammer samt den måde, undervisningen foregår. En interviewperson udtrykker det således: Jeg fik fornemmelsen af, hvad det vil sige at gå på en videregående uddannelse, da man blev introduceret til fagene og stedet, som betød, at jeg både vidste mere om fagene sammenlignet med mine medstuderende, der ikke havde været i studiepraktik, og at jeg kunne finde lettere rundt på campus. Studerende på AAU og tidligere studiepraktikant Studiepraktik på Aalborg Universitet. Copyright Aalborg Universitet Udover, at en større andel af målgruppen optages på en videregående uddannelse i løbet af de følgende to år efter studiepraktik, kan det også konstateres, at en højere andel af målgruppen fortsætter i samme uddannelse. Figur 1 viser således uddannelsesstatus i 2016 på alle de individer, der blev optaget på en videregående uddannelse i
9 Figur 1: Sammenligning af uddannelsesadfærd efter optag Målgruppe Kontrolgruppe Stadig i samme uddannelse i % 2% 10% 5% Skiftet til anden uddannelse 14% 19% Droppet ud 75% 66% Begyndt forfra på samme udd Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik Som Figur 1 viser, er 75 procent af studerende fra målgruppen, som blev optaget i 2015, fortsat studerende på samme uddannelse i Den resterende fjerdedel er fordelt mellem unge, der har skiftet uddannelse, er startet forfra på samme uddannelse eller er droppet ud, hvoraf flest har skiftet uddannelse. For kontrolgruppen er det kun 66 procent af de studerende, som blev optaget i 2015, der fortsat er på samme uddannelse i Signifikant flere studerende med en studiepraktik i bagagen bliver således på samme uddannelse, som de har søgt optagelse på i hvert fald et år inde i uddannelsesforløbet. Forskellen mellem målgruppen og kontrolgruppens videre uddannelsesadfærd kunne tyde på, at studiepraktikken - udover måske at have bidraget med motivation har bidraget til, at de unge bliver mere afklarede omkring deres uddannelse, inden de påbegynder den egentlige uddannelse, hvilket mindsker sandsynligheden for at de skifter retning. Det er en årsagsforklaring, som en af interviewpersonerne giver udtryk for, idet vedkommende udtaler, at: Jeg føler mig bedre forberedt til uddannelsen, da man ved, hvad man kommer ind til. Studerende på Martec og tidligere studiepraktikant 9
10 2.1. Et nærmere kig på målgruppen Ser vi nærmere på de personer inden for målgruppen, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2015 og fortsatte i 2016, kan vi konstatere, at gruppen består af flere mænd; de er ældre, og de har højere karakterer sammenlignet med de resterende personer, der deltog i studiepraktik. Dette mønster ses imidlertid udelukkende i målgruppen. I kontrolgruppen er der ingen signifikante forskelle på gruppen, som fortsatte på samme uddannelse i 2016, og gruppen, som ikke gjorde det. Tabel 3: Et nærmere kig på målgruppen Er fortsat på uddannelsen Resten af målgruppen Antal Individer Køn* Mand 45% 34% Kvinde 55% 66% Alder** Gennemsnitsalder 19 år 18,3 år Karakterer*** Gennemsnit 7,7 7,4 Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *Der er signifikant flere mænd blandt de der er fortsat, sammenlignet med resten af målgruppen ** Individerne der er fortsat er signifikant ældre end resten af målgruppen *** De elever der er forsat har signifikant (5% signifikansniveau) højere karakterer end resten af målgruppen En mulig årsagsforklaring på, at der er relativt flere mænd blandt de personer, der fortsatte på samme uddannelse i 2016, er, at færre mænd var i studiepraktik, hvorfor de mænd, der faktisk meldte sig til studiepraktik, er mere motiverede til at tage en uddannelse. Kvinder deltager hyppigere i studiepraktik, og derfor vil der alt andet lige være større sandsynlighed for, at disse samlet set ikke er helt så motiverede for at tage en videregående uddannelse. Der er således en mulighed for, at motivationen både varierer mellem målog kontrolgruppen og mellem de mænd og kvinder, der ender med at tage i studiepraktik. Den signifikante forskel i karaktergennemsnittet mellem de, der fortsatte på uddannelsen i 2016 og resten af målgruppen, synes at kunne forklares med, at karakterer ofte korrelerer med bedre akademiske evner. Det gør det nemmere og mere motiverende at blive optaget på en videregående uddannelse og også at fortsætte på uddannelsen. 3. Sammenhæng mellem studiepraktik og uddannelsesvalg Der er forskel på at søge ind på et studie og påbegynde et studie. De unge kan søge ind på et studie uden derefter at påbegynde det. Enten fordi de ikke har lyst, eller fordi de ikke bliver optaget. Derfor ser vi, at andelen af henholdsvis studiepraktikanterne og kontrolgruppen, der har ansøgt om optagelse på studie, er højere end andelen, der påbegynder et studie. Figur 2 nedenfor viser, at omkring hver fjerde studiepraktikant, der ansøger om optagelse på et studie, får afslag på deres førsteprioritet. 10
11 Figur 2: Optag af studiepraktikanter på videregående uddannelse 2015 og % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% optaget ikke optaget Sammenhængen mellem valget af studiepraktik og hvilket studie, praktikanterne efterfølgende søger ind på, kan betragtes på flere niveauer. Figur 3 nedenfor præsenterer tre niveauer af matches mellem studiepraktik i 2014 og efterfølgende ansøgt 1. prioritet af studie i henholdsvis 2015 og 2016: Match på type betyder, at studiepraktikken og det ansøgte studie var af samme type dvs. en kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller en bachelor. Match på fagområde betyder, at der er overensstemmelse mellem fagområdet for studiepraktikken og for det ansøgte studie. Fagområde dækker eksempelvis over samfundsvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig. Eksakt match dækker over, at studiepraktikken og den ansøgte uddannelse er præcis den samme. 11
12 Figur 3: Match mellem studiepraktik og ansøgt studie 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Eksakt match Match på område Match på type Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik Note: Andelen, der matcher, er defineret ud fra det samlede antal af studiepraktikanter, der ansøger et studie det givne år. Det betyder, at ikke nødvendigvis alle er optaget eller startet på uddannelsen. For alle tre mål af matches kan det konstateres, at andelen er højere i Det betyder, at flere studiepraktikanter, der starter direkte på en videregående uddannelse efter endt ungdomsuddannelse, søger et studie, der matcher den studiepraktik, de deltog i. Især andelen af eksakte matches varierer mellem 2015 og I 2015 søgte 42 procent af ansøgerne således ind på et studie nøjagtig tilsvarende det, hvori de var i praktik. Af de studiepraktikanter, der søgte ind på en videregående uddannelse i 2016, gjaldt dette blot for 25 procent. Tilsvarende ses det, at blandt de studiepraktikanter, der søgte ind på en videregående uddannelse i 2015, søgte 69 procent ind på en uddannelse af samme type som deres praktik, mens dette blot gjorde sig gældende for 58 procent af ansøgerne året efter. Der kan være flere mulige årsagsforklaringer på denne signifikante forskel mellem optagne i 2015 og En mulig forklaring er, at de studiepraktikanter, som søger om optagelse på en videregående uddannelse allerede samme år, som de afslutter deres ungdomsuddannelse, er mere målrettede. De ved derfor allerede, hvad de gerne vil, allerede når der skal søges ind på en studiepraktikretning. Det kan dog ikke afvises, at studiepraktikken inspirerer de unge til efterfølgende at søge ind på samme studie. Som en nuværende studerende og tidligere studiepraktikant ved UCN udtrykker det Det (studiepraktikken, red.) havde helt sikkert indflydelse. Da jeg kom hjem, var jeg sikker på, at det var det, jeg skulle. Studerende på UCN og tidligere studiepraktikant 12
13 3.1. Tilfredse studiepraktikanter over hele linjen Sekretariatet for Studiepraktik gennemfører hvert år en evaluering blandt deltagerne i studiepraktik således også i 2014, hvor målgruppen for denne undersøgelse var i studiepraktik. I studiepraktikevalueringen bliver eleverne spurgt ind til mange forskellige aspekter af studiepraktikken og logistikken omkring ordningen. 705 deltagere fra 2014-årgangen har besvaret studiepraktikevalueringen, hvilket svarer til hver tredje af det samlede antal elever, der deltog i tilbuddet. Figur 4 viser deltagernes samlede indtryk af studiepraktikken Figur 4: Samlet vurdering af studiepraktik Dårligt Mindre godt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt Kilde: Data fra evaluering af studiepraktik 2014 Som Figur 4 viser, er der blandt deltagerne en overvældende tilfredshed med studiepraktikforløbene. Således angiver knap ni ud af ti af eleverne deres samlede indtryk af praktikken som godt eller meget godt. Blandt de studiepraktikanter, der søgte ind på en uddannelse i enten 2015 og 2016, svarer størstedelen, at studiepraktikken bekræftede deres eksisterende uddannelsesplaner. På trods af dette ser vi i 2015, at størstedelen af individerne faktisk søgte ind på en anden uddannelse end den, hvor de var i praktik. I 2016 søgte lidt mere end hver tredje ansøger ind på samme uddannelse, som de var i praktik på se Tabel 4 nedenfor. 13
14 Tabel 4: Sammenhæng mellem studiepraktikkens indflydelse og eksakt match Eksakt match Eksakt match Ja Nej Ja Nej Studiepraktik bekræftede eksisterende uddannelsesplaner 25% 40% 35% 22% Studiepraktik havde ingen indflydelse på uddannelsesplaner 4% 5% 8% 1% Studiepraktik ændrede uddannelsesplaner 17% 9% 26% 8% Kilde: Studiepraktikevalueringen 2014 koblet med registerdata fra Danmarks Statistik Note: Andelene udgøres af det samlede antal studiepraktikanter, som har besvaret evalueringen og ligeledes søger ind på en uddannelse i 2015 eller Henholdsvis 26 procent og 34 procent af de studiepraktikanter, der efterfølgende søgte ind på en uddannelse, svarer, at studiepraktikken ændrede deres studieplaner. Herefter søgte langt størstedelen af disse studiepraktikanter ind på samme uddannelse, som de har været i studiepraktik på. Det betyder, at en del af disse studiepraktikanter må antages at bruge studiepraktikken til at afprøve en anden uddannelse end den, de først havde regnet med at søge ind på. Også dette billede kan genfindes blandt de nuværende studerende og tidligere studiepraktikanter, som er blevet interviewet i forbindelse med denne undersøgelse. Således fremfører en studerende følgende: Studiepraktikken afgjorde det ikke alene, men gav mig et fingerpeg, om at jeg ikke ville den type undervisning, man havde på studiet, hvor jeg var på studiepraktik. Studerende ved AAU og tidligere studiepraktikant Studiepraktik på Aalborg Universitet. Copyright Aalborg Universitet 14
15 4. Studiepraktikanter fra hele Danmark Studiepraktik er ikke kun en nordjysk begivenhed, men gennemføres over hele landet i uge 43. I denne undersøgelse af effekten af studiepraktik blandt nordjyske unge har vi derfor valgt også at inddrage studiepraktikanter fra hele Danmark årgang Hensigten er at undersøge, hvorvidt der er forskel mellem de unges adfærd i Nordjylland og i resten af landet. Det samlede antal af studiepraktikanter i 2014 i hele Danmark var Tabel 5 sammenligner gruppen af studiepraktikanter med unge, der var på sidste år af deres ungdomsuddannelse i 2014, men som ikke deltog i studiepraktik. Tabel 5: Sammenligning af målgruppe og kontrolgruppe for hele landet Målgruppe Kontrolgruppe Antal Individer Køn* Mand 36% 49% Kvinde 64% 51% Alder** 16 år og derunder 1% 1% 17 år 38% 45% 18 år 41% 46% 19 år 9% 6% år 9% 1% år 2% 0% 30 år og derover 1% 0% Ungdomsuddannelse STX 55% 74% HTX 15% 8% HHX 22% 19% HF 7% 0% Andet 1% 0% Karakterer*** Første kvartil 5,8 5 Gennemsnit 7,5 6,9 Tredje kvartil 9,4 8,7 Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *Der er signifikant flere kvinder i populationen, sammenlignet med kontrolgruppen ** Individerne i populationen er signifikant ældre end kontrolgruppen *** Populationen har signifikant højere karakterer end kontrolgruppen Ligesom det var tilfældet for Region Nordjylland, viser Tabel 5, at målgruppen består af signifikant flere kvinder end kontrolgruppen. Samtidig er individerne i målgruppen signifikant ældre og har signifikant højere karakterer. Desuden går størstedelen af de unge i både målgruppe og kontrolgruppe på STX, men det er interessant, at relativt flere unge fra de øvrige gymnasiale uddannelser end STX (HTX, HHX og HF) vælger studiepraktik aktivt til. 15
16 Tabel 6 viser optaget på erhvervsfaglige og videregående uddannelser i 2015 og 2016 for henholdsvis målgruppen og kontrolgruppen på nationalt niveau. Tabel 6: Optagelse på videregående uddannelse Målgruppe Kontrolgruppe Målgruppe Kontrolgruppe Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 4% 3% 4% 4% KVU 4% 3% 4% 5% MVU 7% 3% 11% 8% Bachelor 16% 9% 22% 20% Total 30%* 18% 41*% 37% Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *I både 2015 og er optaget signifikant højere i målgruppen sammenlignet med kontrolgruppe For både målgruppen og kontrolgruppen gælder det, at flest påbegyndte en videregående uddannelse i 2016 og således sandsynligvis holdt sabbatår i Desuden ses det, at optaget var signifikant højere for målgruppen sammenlignet med kontrolgruppen i både 2015 og I 2015 påbegyndte 30 procent af målgruppen en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse mod 18 procent af kontrolgruppen. Året efter, i 2016, påbegyndte 41 procent af målgruppen en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvilket gjaldt for 37 procent af kontrolgruppen. Ligesom det var tilfældet med de nordjyske unge, viser analysen på nationalt niveau således, at studiepraktikanter i højere grad kommer i gang med en videregående uddannelse og også kommer i gang hurtigere med en videregående uddannelse, end tilfældet er for gruppen, som ikke har været i studiepraktik. Det er dog ikke muligt ud fra tallene alene at afgøre, hvorvidt det er studiepraktikken, der gør de unge mere afklarede, eller hvorvidt studiepraktikanterne også har været mere afklarede omkring deres videre uddannelsesfærd allerede inden påbegyndelse af studiepraktik. Baseret på de gennemførte interview med nordjyske studerende og tidligere studiepraktikanter er det sandsynligvis begge årsagsforklaringer, der gør sig gældende. Figur 5 ser nærmere på de unges videre uddannelsesvej igen på nationalt niveau. Som det fremgår af figuren, læste langt størstedelen af de unge, der påbegyndte en uddannelse i 2015, fortsat på samme uddannelse i Det gælder for 73 procent af målgruppen, mod 70 procent af kontrolgruppen. 16
17 Figur 5: Sammenligning af uddannelsesstatus 2016 på nationalt niveau Målgruppe 9% 3% Kontrolgruppe 10% 4% Stadig i samme uddannelse Skiftet uddannelse 16% 16% Droppet ud Begyndt forfra samme uddannelse 73% 70% Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *Signifikant (5%) flere er stadig på samme uddannelse året efter i målgruppen mod kontrolgruppen Som det fremgår af Figur 5, læste signifikant flere af studiepraktikanterne årgang 2014, som påbegyndte en videregående uddannelse i 2015, fortsat på samme studie sammenlignet med kontrolgruppen. Noget tyder således på, at studiepraktikken er med til at gøre de unge mere afklarede omkring det studie, som de søger ind på, hvorfor studiepraktikanter er mindre tilbøjelige til at forlade uddannelsen. Igen kan det ikke udelukkes, at forskellen på adfærd mellem målgruppe og kontrolgruppe skyldes en højere grad af afklarethed omkring uddannelsesvalg allerede inden påbegyndelse af studiepraktik. Andelen af studerende, der skifter uddannelse, dropper ud eller begynder forfra på samme uddannelse varierer ikke signifikant mellem målgruppen og kontrolgruppen. Et nærmere kig på de unge studiepraktikanter, der startede i uddannelse i 2015 og fortsat læste på samme studie i 2016, viser, at der er signifikant flere mænd, de er ældre og har højere karakterer end resten af målgruppen. Et billede, som kan genkendes fra beskrivelsen af de nordjyske unge, hvorfor det er de samme mulige årsagsforklaringer, der gør sig gældende se afsnit
18 Tabel 7: Et nærmere kig på studiepraktikanter, der fortsætter i uddannelse Er fortsat på uddannelsen Resten af målgruppen Antal Individer Køn* Mand 40% 35% Kvinde 60% 65% Alder** Gennemsnitsalder 18,8 år 18,2 år Karakterer*** Gennemsnit 7,7 7,5 Ungdomsuddannelse STX 40% 58% HTX 23% 13% HHX 26% 21% HF 8% 7% Andet 3% 1% Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *Der er signifikant flere mænd blandt de der er fortsat, sammenlignet med resten af målgruppen ** Individerne der er fortsat er signifikant ældre end resten af målgruppen *** Individer der er fortsat har højere karakterer end resten af målgruppen Da den nationale undersøgelse indeholder langt flere individer end den nordjyske, muliggør dette, at vi også kan undersøge gruppen af studiepraktikanter, som dropper ud af deres studie. Tabel 8 giver et overblik over denne gruppe. Tabel 8: Et nærmere kig på gruppen af studiepraktikanter, som dropper ud af et studie Skiftet uddannelse Droppet ud Begyndt forfra på samme uddannelse Antal Individer Køn Mand 40% 36% 51%* Kvinde 60% 64% 49%* Alder Gennemsnitsalder 18,5 år* 19 år* 18,9 Karakterer Gennemsnit 6,9* 6,5* 5,6* Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik Note: * markerer signifikans Kendetegnende for både de, der skifter uddannelse, dropper ud og begynder forfra på samme uddannelse, er, at de har signifikant lavere karakterer end gruppen, som bliver på deres studie Hvis vi antager, at et karaktergennemsnit er en proxy for studieegnethed, er sammenhængen mellem karakter og videre studieforløb ikke overraskende. 18
19 4.1. Region Nordjylland og resten af landet Studiepraktikanter i Region Nordjylland udgjorde i procent af det samlede antal studiepraktikanter i Danmark. Tabel 8 sammenligner nordjyderne med resten af landet på en række centrale parametre. Tabel 9. Sammenligning af studiepraktikanter i Region Nordjylland med resten af landet Region Nordjylland Resten af DK Antal Individer Køn Mand 37% 36% Kvinde 63% 64% Alder** 16 år og derunder 1% 1% 17 år 40% 37% 18 år 39% 41% 19 år 7% 9% år 9% 9% år 2% 1% 30 år og derover 2% 1% Ungdomsuddannelse STX 53% 55% HTX 19% 14% HHX 19% 22% HF 7% 7% Andet 1% 1% Karakterer*** Første kvartil 5,8 5,7 Gennemsnit 7,5 7,4 Tredje kvartil 9,4 9,2 Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *Der er signifikant flere kvinder i populationen, sammenlignet med kontrolgruppen ** Individerne i populationen er signifikant ældre end kontrolgruppen *** Populationen har signifikant højere karakterer end kontrolgruppen Som det fremgår af tabellen, afviger de nordjyske studiepraktikanter ikke fundamentalt fra studiepraktikanterne i resten af landet. Både i forhold til kønsfordeling og karaktergennemsnit ses der ikke en signifikant forskel mellem de to grupper. Dog ses en lille forskel på gennemsnitsalderen i de to grupper. De nordjyske praktikanter er marginalt men dog signifikant ældre end studiepraktikanter i resten af landet. I Region Nordjylland ligger aldersgennemsnittet således på 18,5 år, mens aldersgennemsnit for resten af landet er på 18,3 år. Fra et nordjysk perspektiv er det imidlertid interessant, at studiepraktikanter fra Region Nordjylland i højere grad starter på en videregående uddannelse direkte efter deres ungdomsuddannelse sammenlignet med studiepraktikanter i resten af landet. Det fremgår af Tabel
20 Tabel 10: Optagelse på en videregående uddannelse Nordjylland Resten af DK Nordjylland Resten af DK Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3% 4% 4% 4% KVU 3% 4% 3% 4% MVU 8% 7% 12% 11% Bachelor 19% 15% 22% 22% Total 34%* 29% 41% 41% Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik *I 2015 er optaget signifikant højere i Nordjylland sammenlignet med resten af Danmark Som det fremgår af Tabel 10, påbegyndte 34 procent af de unge studiepraktikanter fra Region Nordjylland en videregående uddannelse i 2015, mens dette blot gjaldt for 29 procent af studiepraktikanter i resten af Danmark. I 2016 var der ingen forskel på de to grupper. Forskellen mellem de nordjyske studiepraktikanter og resten af landet kan meget vel tilskrives, at studiepraktik har større effekt for de nordjyske unge, hvorfor de er mere tilbøjelige til at starte direkte efter afslutningen på deres ungdomsuddannelse. Det vil dog ikke være korrekt at konkludere dette på baggrund af registerundersøgelsen alene, da andre årsagsforklaringer også kan spille ind. De nordjyske unge kunne eksempelvis være mere afklarede omkring studievalg allerede inden påbegyndelse af studiepraktik, ligesom forskellige traditioner for sabbatår på tværs af landet kan spille ind. Ser vi nærmere på de studiepraktikanter, som påbegyndte en videregående uddannelse i 2015, så var 75 procent af studiepraktikanterne fra Region Nordjylland fortsat på samme studie i Det samme gælder for 72 procent af de studiepraktikanterne i resten af Danmark. En lille forskel, som dog ikke er signifikant. Figur 6. Sammenligning af uddannelsesadfærd mellem Region Nordjylland og resten af DK Nordjylland Resten af DK 2% 3% Stadig i uddannelse 9% 9% Skiftet uddannelse 14% 16% Droppet ud Begyndt forfra 75% 72% Kilde: baseret på registerdata fra Danmarks Statistik 20
21 5. Konklusion Medfører deltagelse i studiepraktik, at nordjyske unge bliver mere afklarede omkring valg af videregående uddannelse sammenlignet med nordjyske unge, som ikke har deltaget i studiepraktik? Baseret på resultaterne af denne undersøgelse må svaret være ja sandsynligvis! Vi kan konstatere, at de unge, som deltager i studiepraktik, i større omfang påbegynder en videregående uddannelse sammenlignet med gruppen, som ikke har været i studiepraktik. Desuden påbegyndes den videregående uddannelse hurtigere, hvis den unge har været i studiepraktik. Endelig har studiepraktikanter en større sandsynlighed for fortsat at være på samme uddannelse to år efter studiestart, sammenlignet med gruppen, som ikke har været i studiepraktik. Med til billedet hører også, at deltagerne i studiepraktik i høj grad vælger en studieretning, som enten eksakt matcher eller ligner den retning, som de havde studiepraktik inden for, såfremt optagelsen på den videregående uddannelse sker samme år, som den adgangsgivende ungdomsuddannelse afsluttes. At deltagelse i studiepraktik medfører en grad af afklaring i forhold til uddannelsesvalg underbygges af en række udsagn fra nuværende studerende og tidligere studiepraktikanter. Afklaringen rummer dog mere end at blive bekræftet i, at en uddannelses faglige indhold stemmer overens med forhåndsforventningerne. Afklaringen handler også om at få en tryghed i forhold til at kunne gebærde sig på en videregående uddannelsesinstitution. Det handler om at få et indtryk af de fysiske rammer og af undervisningsformen, og så handler det om at blive afklaret i forhold til, hvilken uddannelsesretning, man IKKE skal vælges. Baseret på denne undersøgelse kan det dog ikke udelukkes, at de tilsyneladende mange positive effekter af studiepraktik skyldes, at studiepraktikanterne, sammenlignet med kontrolgruppen, i forvejen er mere motiverede for at tage en videregående uddannelse og mere afklarede i forhold til studieretning. Samtidig har gruppen af studiepraktikanter i gennemsnit højere karakterer med fra ungdomsuddannelsen, hvilket sandsynligvis er en indikator for større studieegnethed og derfor også korrelerer med mindre frafald. Region Nordjylland er den region, hvor forholdsvis flest elever fra en ungdomsuddannelse deltager i studiepraktik. Sammenlignet med resten af landet påbegynder de nordjyske studiepraktikanter også i højere grad en videregående uddannelse allerede samme år, som de afslutter deres ungdomsuddannelse. Denne sammenhæng er der ingen datamæssig forklaring på. Det kan blot konstateres, at de nordjyske unge tilsyneladende har større udbytte af studiepraktik sammenlignet med resten af landet, hvis udbytte måles som hurtig studiestart. Betragtes studiepraktik alene som en oplevelse for unge uden tilsigtet effekt på senere studieadfærd, så vurderes oplevelsen blandt deltagerne også meget positivt. Næsten 90 procent af deltagerne vurderer udbyttet som værende godt eller meget godt. Adspurgt om forbedringsmuligheder for studiepraktik blandt nuværende studerende i Nordjylland, så var den gennemgående besked da også mere studiepraktik! 21
22 Annex 1: Metodebeskrivelse Undersøgelsen af effekten af studiepraktik blandt nordjyske unge er primært baseret på registerdata suppleret med kvalitative interview. I det følgende redegøres kort for det metodiske design af henholdsvis den kvantitative og kvalitative analysedel. Registerbaseret undersøgelse Formålet med undersøgelsen har været at afdække effekten af studiepraktik på deltagernes videre uddannelsesvalg. Til dette formål er det hensigtsmæssigt at anvende et design, hvor man opdeler deltagere og ikke-deltagere i studiepraktik i en kontrol- og indsatsgruppe (målgruppe). Logikken bag dette design tager udgangspunkt i et Most Similar Systems Design (MSSD), hvor man ideelt set opnår, at de to grupper kun er forskellige på baggrund af, hvorvidt de har deltaget i studiepraktik eller ej, hvorfor en evt. effekt kun kan tilskrives denne forskel. Konkret består populationen (POPCASE) af alle unge, der deltog i studiepraktik i efteråret 2014 i Danmark. Gruppen er blevet identificeret via CPR numre, som er leveret af Sekretariatet for Studiepraktik. I alt består målgruppen af individer fordelt på hele landet. Ud af denne population udtrækkes den primære målgruppe for undersøgelsen, som er unge, som deltog i studiepraktik i 2014, og som i 2014 havde bopæl i Region Nordjylland. Som kontrolgruppe (POPKONTROL) er der blevet udtrukket en population bestående af 50 procent af alle, som i 2015 bestod en gymnasial uddannelse i Danmark, og dermed var i målgruppen for studiepraktik i 2014, men som ikke deltog. Det drejer sig om i alt individer. Ved at begrænse kontrolgruppen til individer, som afsluttede en gymnasial uddannelse i 2014, er et mindre segment bestående af sabbatister blevet udelukket. Denne afgræsning er truffet i overensstemmelse med opdragsgiver, og det vurderes, at antallet af udeladte individer er ubetydeligt for undersøgelsen. Via CPR numrene har det endvidere været muligt at koble til en række dataregistre, som ejes af Danmarks Statistik samt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Gennem forskeradgang er disse data blevet gjort tilgængelige for. Herved har det været muligt at følge de enkelte individers videre studieadfærd over tid. Undersøgelsen begrænses dog tidsmæssigt af KOT-data, hvis seneste tilgængelige år på undersøgelsestidspunktet er 2016 (KOT2017). Det har således ikke været muligt at følge de studerende mere end to år efter deltagelse i studiepraktik. De i undersøgelsen angivne signifikante sammenhænge er signifikante på et 1%-signifikansniveau, med mindre andet er oplyst. Surveydata Ud over data fra Danmarks Statistik samt Uddannelses- og Forskningsministeriet har Teknologisk Institut også haft adgang til surveydata fra en evaluering af studiepraktik, som blev foretaget blandt 2014-årgangen. Via unikke løbenumre har det været muligt at koble de i alt 705 besvarelser med CPR numre og således sammenholde eksempelvis vurderet udbytte af studiepraktik med videre uddannelsesadfærd. 22
23 Kvalitative interview Som supplement til den registerbaserede undersøgelse er der foretaget i alt 10 kvalitative interview blandt (på undersøgelsestidspunktet) studerende på en videregående uddannelsesinstitution i Region Nordjylland. Ud over at være studerende på interviewtidspunktet var det et kriterium for deltagelse, at interviewpersonerne havde deltaget i studiepraktik og havde dette frisk i erindring. Der var således hovedsageligt tale om 1. års studerende. De kvalitative interview blev blevet foretaget i perioden september 2018 på uddannelsesinstitutionerne Aalborg Universitet, UCN, Martec og Dania. Alle er gennemført som semistrukturerede interview heraf otte som personlige interview og to som telefoninterview. Interviewguiden omfattede følgende temaer: Vurdering af forhåndsinformationen om studiepraktik Motivation for at deltage i studiepraktik Vurdering af udbyttet af at deltage i studiepraktik Vurdering af, om studiepraktik har afklaret det fremtidige uddannelsesvalg. For hvert interview er der lavet en sammenfatning, som er blevet godkendt af interviewpersonen. Desuden er der indhentet samtykkeerklæringer fra alle deltagere med henblik på databehandling, formidling og opbevaring af data i overensstemmelse med GDPR. Studiepraktikanter på Martec, Frederikshavn. Copyright Martec. 23
Evaluering af Studiepraktik 2013
Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2014
Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...
Læs merePraktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012
Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012 Indhold Oversigt... 1 Fordeling af praktikanter... 2 Den typiske Studiepraktikant... 3 Hvorfor praktikanterne tager i praktik... 6 Hvor praktikanterne har
Læs mereDet første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017
FORORD Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft. Reformen skulle sikre en fagligt stærkere
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereUDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011. Introtekst til survey:
UDKAST! Evaluering Studiepraktik 2011 Introtekst til survey: Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål, som tager 2-10 min. at besvare.
Læs mereEvaluering - Studiepraktik 2012
Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereResultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725
Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereEvaluering - Studiepraktik 2012
Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUnges Uddannelsesadfærd
Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereNordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser
Nordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser Forord Nordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser 2 Nordjyske ansøgere Stx 2.390 2.454 Htx 599 608 Hhx 1.009 1.041
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereUndersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater
Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereFakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold
Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. Kort om sygeplejerskeuddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Udvikling i optag i og uden for de fire store byer 4. Sygeplejersker har lav ledighed og flere
Læs mereStudievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14
Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereKarakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4
Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereTNS Gallup - Public Unge og uddannelse: 8. januar 2010. Public 56828
TNS Gallup - Public Unge og uddannelse: 8. januar 2010 Public 56828 Metode Feltperiode: 6-8. januar 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte unge mennesker på 18 25 år, landet over. Metode: GallupForum
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBefolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune
Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereNordjyske virksomheders brug af jobrotation
Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereMØDE I STYREGRUPPEN FOR STUDIEPRAKTIK. Februar 2017
1 MØDE I STYREGRUPPEN FOR STUDIEPRAKTIK Februar 2017 2 4. ULTRAKORT OMSUMMERING v. Jens Holbech 3 Holdet bag Studiepraktik anno 2016 Sekretariatet Line Keldorff Tvergaard (SDU) Line M. Skorstengaard (Studievalg
Læs mereSYGEDAGPENGEFORLØB OVER 26 UGER NORDJYLLAND
SYGEDAGPENGEFORLØB OVER 26 UGER NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND, JUNI 2009 Indholdsfortegnelse Vigtigste konklusioner... 3 Sygedagpengeforløb over 26 uger andel og udvikling... 4 Antal sygedagpengeforløb
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereElever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut
Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund for undersøgelserne Tog uddannelsen for at få studiekompetencen?
Læs mereKobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereUndersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017
Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 (Udarbejdet af Christina Falkenberg juni 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereUndersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2017
Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2017 (Udarbejdet af Anne-Cathrine List, juni 2018) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereInquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.
Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under
Læs mere