3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

Transkript

1 NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan og det tilhørende Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning var i offentlig høring i perioden 4. marts maj I høringsperioden indkom der høringssvar fra: 1. Naturstyrelsen 2. Friluftsrådet 3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård Dette notat beskriver høringssvarene samt administrationens bemærkninger hertil. Til sidst opsummeres administrationens forslag til ændringer i planerne på baggrund af høringssvarene. 1. Naturstyrelsen Det bør fremgå af kommuneplantillægget, hvilke områder, der kortlægges hvornår, og at data løbende gøres tilgængelig for borgerne, f.eks. på hjemmesiden. Der ønskes også en beskrivelse af de parametre, der indgår i kortlægningen af de udpegede risikoområder, evt. ved en henvisning til klimatilpasningsplanen. Under forudsætning af at disse forhold indarbejdes, har Naturstyrelsen ingen indsigelse til kommuneplantillægget. Administrationens bemærkninger: For at opfylde Naturstyrelsens ønsker om præciseringer anbefales det, at det tilføjes i redegørelsesdelen af kommuneplantillægget, at der er en rækkefølge for kortlægningen, og at der på kommunens hjemmeside vil ske en løbende opdatering. Endvidere bør der henvises til klimatilpasningsplanen for en nærmere beskrivelse af parametrene for kortlægningen af risikoområder. 2. Friluftsrådet Ser mange muligheder for mere natur for både dyr og mennesker samt bedre friluftsmuligheder gennem kommunale klimatilpasningsprojekter i byer og på land. Ved at tænke tværgående mellem klimatilpasning, fritid, miljø og natur kan der opnås synergieffekter. Det var en god ide med Klimamessen i 2012, så borgere kan fokusere på, hvad de selv kan gøre for at afhjælpe klimaproblemer. Støtter opdelingen i risikoområder i klimatilpasningsplanen, så der iværksættes afhjælpende foranstaltninger, hvor risikoen er størst. Roser det igangværende projekt i Kokkedal samt de mange grønne og rekreative tiltag i klimatilpasningsplanen omkring Usserød Å. Håber at kommunen fortsat vil arbejde med håndtering af regnvandet, som på skolen Vilhelmsro. Opfordrer kommunen til at hente inspiration i Friluftsrådets publikation Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Idekatalog: Friluftsliv og klimatilpasning, hvor der er en række konkrete eksempler på synergieffekter mellem klimatilpasning, friluftsliv og natur: Administrationens bemærkninger: Begge planer lægger i høj grad op til, at der i de enkelte klimatilpasningsprojekter, så vidt som muligt skal opnås synergieffekter mellem klimatilpasning, natur og rekreation. Kommunen har allerede høstet en række erfaringer med at opnå sådanne synergieffekter, bl.a. i Klimaprojekt Kokkedal. I Friluftsrådets publikation nævnes Klimaprojekt Kokkedal, som et af mange gode eksempler på klimaprojekter. Publikationen er en god inspiration til andre mulige tiltag, som kommunen kan indarbejde i kommende klimatilpasningsprojekter, f.eks. rekreative tiltag og kystsikring. 3. Nordsjællands Landboforening Udtrykker respekt for at Fredensborg Kommune tager konsekvens af et endnu utilstrækkeligt datagrundlag fra statens side og ikke går i detaljer med en planlægning på mangelfuldt grundlag. Vil gerne være behjælpelige med at kortlægge dræn- og afvandingsforhold i det åbne land. Er enige i, at serviceniveauet for bynære vandløb kan sidestilles med kloakkernes. Vandløbene kan evt. udvides, så de kan tage vandet ved ekstremregn. Generelt bør vandløbene vedligeholdes i overensstemmelse med regulativerne og evt. udvides, hvor der er problemer med oversvømmelse af huse og marker. Landboforening og vandløbslavene i Fredensborg hjælper gerne med de nødvendige besigtigelser i den forbindelse. Finder det fornuftigt, at inddrage lodsejere i planlægningen af at bruge nuværende og nye våde naturområder til bufferzoner for vand. Landboforeningen og vandløbslavene i Fredensborg vil også gerne inddrages i dette arbejde. Gør dog opmærksom på problemer med parasitter i forbindelse med afgræsning på våde arealer. Foreslår landbruget ændres til landbruget/lodsejerne for at læseren opfatter de gode signaler om direkte borgerdialog. Administrationens bemærkninger: Administrationen kan tilslutte sig forslaget om at ændre landbruget til landbruget/lodsejerne, da det er i fuld overensstemmelse med klimatilpasningsplanens intensioner for borgerdialog i det åbne land. 4. Grundejerforeningen Jellerødgård Klimatilpasningsplanen: a. Planen giver ikke et retvisende billede af risikoen for oversvømmelser, da den ikke medtager overfladeafstrømning fra ikke befæstede arealer. Planen bør derfor revideres, så den også medtager de ikke befæstede arealer. Hvis det ikke er muligt bør det som minimum tydeliggøres i planen, at det ikke er en skybrudsplan, og at den reelle risiko for skadevoldende oversvømmelser er større end det planen angiver. b. Det er forkert at oversvømmelser op til 20 cm ikke er skadevoldende. c. Ved kun at vise oversvømmelser over 20 cm giver planen ingen information om det vedtagne kloakserviceniveau kan overholdes. d. Enheden på risikokortet er misvisende, da det ikke er angivet pr. arealenhed. e. Rapporten bør indeholde en opgørelse over de samlede omkostninger frem til 2050, som er beregningshorisonten. Side 2 af 5

3 f. Processen følger ikke Miljøministeriets vejledning om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner, da man ikke har foretaget offentlige høringer og inddraget interessenter og dermed ikke medtaget kendte problemområder modelleret disse med mere detaljerede oplysninger. g. Der foreslås, at den udsendte klimatilpasningsplan betragtes som en foreløbig plan, der efter indarbejdning af kommentarer og kendte problemområder sendes i fornyet høring. Kommuneplantillægget: h. Savner beregning af hvor store arealer, der skal skaffes for at have tilstrækkelig kapacitet til fremtidige regnhændelser og hvor disse placeres. Savner endvidere en økonomisk beregning af, om LAR er den mest omkostningseffektive løsning frem for at bortlede vandet traditionelt for at vælge den mest omkostningseffektive metode. Administrationens bemærkninger: Jellerød Grundejerforening har den 19. december 2013 modtaget svar på en del af deres bemærkninger fra formanden for Plan- og Miljøudvalget efter foreningens foretræde på udvalgets møde den 28. november Desuden har administrationen afholdt et møde den 8. maj 2013 med foreningens repræsentanter, hvor deres bemærkninger til klimatilpasningsplanen også blev drøftet. a. Det er korrekt, at modellen ikke tager højde for ubefæstede arealer. Som det blev oplyst på mødet med foreningen den 8. maj 2014, afspejler planen de beregninger, der kunne laves på det foreliggende datagrundlag, med de usikkerheder det indebærer.. Derfor skal kortlægningen betragtes som en screening og den bedst mulige måde at sammenligne oversvømmelsesrisikoen på tværs af kloakområderne. Først i den efterfølgende detaljerede gennemgang af områderne vil der kunne modelleres på et mere detaljeret niveau. Der gøres i planen opmærksom på usikkerheden ved beregningerne flere steder, fx i signaturforklaringen til risikoområderne. I bilag 1 fremgår endvidere Det er som nævnt vigtigt at forholde sig til usikkerheden i datagrundlaget. Kortene er fremkommet ud fra det foreliggende datagrundlag og teoretiske beregninger. De kan derfor vise oversvømmelser, som ikke forekommer i virkeligheden eller som måske først vil optræde om mange år, når nedbøren er øget yderligere. Kortene kan også undervurdere kommende oversvømmelser. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er grund til at fremhæve usikkerheden yderligere. Det kan i øvrigt bemærkes, at problemerne med oversvømmelser i Jellerød i høj grad er imødekommet med etablering af dobbeltprofilet og diget og der mange andre initiativer på vej for at tilbageholde vandet langs Usserød Å. b. Som det blev oplyst på mødet den 8. maj 2014 og i brevet af 19. december 2013, er sokkelhøjden på 20 cm og andre forudsætninger planen fastsat i samarbejde med en af Danmarks førende klimaeksperter og følger de generelle vejledninger på området. c. Oversvømmelseskortene er - som tidligere nævnt udelukkende en overordnet screening, som anvendes til at fastlægge rækkefølgen for en nærmere analyse af den konkrete oversvømmelsesrisiko og vurdere konkrete løsningsmuligheder. Den har således ikke det rette detaljeringsniveau til at kunne anvendes som information om i hvilket omfang serviceniveauet overholdes. Side 3 af 5

4 d. Som nævnt på mødet den 8. maj 2014 er det er en redaktionel fejl, som vil blive rettet til mio. kr./ha befæstet areal/år. e. Planen gælder for 4 år, herefter skal den opdateres i forhold til ny viden mv. Der er indtil videre afsat kr. pr. år til klimatilpasning ekskl. medarbejder ressourcer samt udgifter til konkrete anlæg, som først kendes når de konkrete handlinger er besluttet inden for de enkelte områder. Det er ikke muligt, at lave en retvisende beregning så mange år frem. f. Som det bl.a. fremgår af brevet den 19. december 2013 er høringsprocessen vedr. klimatilpasningsplanen overholdt og dermed også Miljøministeriets vejledning. Der er således foretaget 8 ugers offentlig høring i overensstemmelse med planlovens bestemmelser, og planen har forinden været forelagt Dialogforum for Vandløb, hvor grundejerforeningen er medlem. Der har desuden været afholdt 4 åbent hus arrangementer på bibliotekerne i høringsperioden, hvor medarbejdere fra Fredensborg Forsyning og Fredensborg Kommune har været i tæt dialog med borgerne om de beregnede og faktiske oplevede oversvømmelser. Denne dialog fortsætter i den første planperiode, bl.a. med udgangspunkt i borgernes indrapporteringer af oplevede oversvømmelser via Rapport fra Stedet. Det er hensigten, at denne systematiske vidensindsamling vil kunne indgå i den efterfølgende detaljerede modellering af de enkelte områder, som nævnt i pkt. a. Det skal i øvrigt bemærkes, at vejledningen ikke indeholder lovkrav til kommunernes proces ud over de 8 ugers høring af kommuneplantillægget, der fremgår af planloven. g. I forbindelse med at risikoområderne gennemgås for mulige klimatilpasningstiltag vil der ske en vurdering af, om der er arealer til rådighed til fremtidige hændelser, og hvilken løsning der er giver størst effekt i forhold til investeringen. Kommuneplantillægget angiver blot de overordnede retningslinjer for klimatilpasningen, og det er ikke muligt at kunne foretage en økonomisk beregning, så længe der ikke er gennemført en nøjere kortlægning af risikoområderne og dermed fastlagt mulige anlæg. Administrationens forslag til ændring af planerne På baggrund ovenstående foreslår administrationen, at følgende ændringer foretages i Forslag til Klimatilpasningsplan og Forslag til Kommuneplantillæg 3- Klimatilpasning inden endelig vedtagelse af planerne: Klimatilpasningsplanen: a. Signaturforklaringen under figur 9 ændres fra mio. kr. pr. år til mio. kr./ha befæstet areal/år. b. landbruget ændres til landbruget/lodsejerne i planen. Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning: Side 4 af 5 c. Signaturforklaringen under figur 3 ændres fra mio. kr. pr. år til mio. kr./ha befæstet areal/år.

5 d. I afsnittet Overordnet konklusion af kortlægningen i redegørelsesdelen tilføjes: Parametrene for udpegning af risikoområderne og rækkefølgen for klimatilpasning fremgår af bilag 1 i Klimatilpasningsplan , se e. I afsnittet Den videre planlægning i redegørelsesdelen tilføjes: Område 1-4 på figur 7.6A gennemgås i den første planperiode ( ) og i den forbindelse vurderes og gennemføres eventuelle konkrete tiltag for at mindske risikoen for skadevoldende oversvømmelser. I næste planperiode fortsættes klimatilpasningen i de efterfølgende risikoområder (område 5 og frem), med mindre ny viden ændrer rækkefølgen. På kommunens hjemmeside vil det være muligt at følge arbejdet med at implementere klimatilpasningsplanen, herunder arbejdet med klimasikring samt opdateringer af data i de prioriterede risikoområder. Side 5 af 5