Den danske model er et værn mod langtidsledighed
|
|
- Henrik Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark er blandt de lande, der mistede flest arbejdsplader under krisen. Sammenligner man tabet af arbejdspladser, er det relativt få ledige som er blevet fanget i langtidsledighed herhjemme i forhold til andre lande. Det vidner om, at det danske arbejdsmarked er meget velfungerende. Det skyldes at vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked med mange jobåbninger. Forudsætningen for et fleksibelt arbejdsmarked er imidlertid et højt understøttelsesniveau ledsaget af skrappe rådighedsregler. af chefanalytiker Erik Bjørsted, senioranalytiker Lars Foldspang og stud.scient.oecon Anne Marie Krogsgaard Andersen 9. januar 21 Analysens hovedkonklusioner Kompensationsgraden for langtidsledige i Danmark er blandt de højeste i EU og samtidig har Danmark under krisen haft et meget stort tab af arbejdspladser, som kun er overgået af de gældsplagede lande i Sydeuropa og Irland. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark fortsat blandt de laveste i EU. Målt i forhold til stigningen i ledigheden herhjemme, har stigningen i langtidsledigheden endda været relativt begrænset sammenlignet med resten af EU. Når det kan lade sig gøre at sikre at langtidsledigheden i Danmark fortsat er blandt de laveste trods vores høje ydelsesniveau og meget store jobtab, vidner det om, at det danske arbejdsmarked er meget velfungerende. Forklaringen er, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt og præget af lav beskyttelse mod fyringer. Det sikrer mange jobåbninger, som kan komme de arbejdsløse til gode. Forudsætningen herfor er dog, at der er et ordentligt sikkerhedsnet, som er ledsaget af skrappe rådighedskarv. Samtidig er sammenhængen mellem høj kompensationsgrad og lav beskæftigelsesgrad ikke så stærk, som den ofte fremstilles. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Trods stort jobtab og høj understøttelse har Danmark få langtidsledige Danmark er et af de lande i EU, hvor understøttelsen for langtidsledige er højest i pct. af lønindkomsten. På den baggrund ville mange måske forvente, at ledige herhjemme i højere grad end i andre lande bliver fastholdt i længerevarende ledighed og at langtidsledigheden i Danmark er høj sammenlignet med andre lande. Det er imidlertid ikke tilfældet. Langtidsledigheden i Danmark er faktisk, som det fremgår af figur 1, blandt de laveste i EU. I Danmark er langtidsledigheden ca. 1,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er markant lavere end i EU, hvor langtidsledigheden som helhed er,2 pct. Selv i Tyskland, hvor nettokompensationsgraden for langtidsledige er markant mindre end i Danmark, og hvor man med Hartz-reformerne i midten af erne sænkede ydelserne for de langtidsledige, er langtidsledigheden højere end i Danmark. Ser man på andelen af langtidsledige i pct. af de arbejdsløse, har Danmark den 4. laveste andel af langtidsledige. Figur 1. Langtidsledigheden i Danmark og EU AUT SWE FIN LUX DK NLD DEU UK MAL CZE ROM BEL EST FRA POL HUN LIT EU-28 SVN LAT Euro CYP ITA BUL IRE POR SVK CRO ESP GRC Langtidsledighed Anm.: Langtidsledige er defineret som personer, som har været ledige i et år eller længere. Der ses på 213-tal. Kilde: AE pba. Eurostat. At Danmark kan sikre en så lav langtidsledighed bliver ikke mindre imponerende af, at Danmark under krisen tillige har tabt langt flere arbejdspladser, end de lande vi normalt sammenligner os med. Danmark har i løbet af krisen lidt det største tab af job siden krisen i 193 erne, og sammenligner man med de andre EU-lande, er jobtabet i Danmark kun været overgået af de gældsplagede lande og nogle enkelte østeuropæiske lande. Herhjemme er beskæftigelsen siden 28 faldet med, pct., mens den i EU som helhed er faldet med ca. 3 pct. 2
3 Figur 2. Udviklingen i beskæftigelsen fra MAL LUX AUT DEU SWE BEL UK FRA HUN POL ROM CZE NLD SVK FIN EU Euro ITA DK EST SVN CYP LIT BUL IRE POR LAT ESP GRC Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Som følge af det store jobtab herhjemme er arbejdsløsheden i Danmark også vokset relativt meget sammenlignet med andre lande. Det fremgår af figur 3, der viser stigningen i arbejdsløsheden i Danmark og resten af EU. Stigningen i arbejdsløsheden herhjemme har godt nok været mindre end i de gældsplagede lande i Sydeuropa, men stigningen har samtidig været større end i mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med. Figur 3. Stigningen i arbejdsløsheden i DK og i andre lande 2 point point DEU MAL LUX AUT BEL ROM SWE FIN UK HUN FRA CZE POL EST DK EU-28 NLD LAT Euro SVK ITA SVN LIT IRE BUL CRO POR CYP ESP GRC Kilde: AE på baggrund af Eurostat. 3
4 Få bliver langtidsledige i Danmark Med lavere beskæftigelse og højere ledighed end andre lande i kølvandet på krisen, skulle man muligvis forvente, at flere også var blevet fanget i langtidsledighed. Det er dog heller ikke tilfældet. Danmark har selvfølgelig oplevet en kraftig stigning i antallet af langtidsledige, men set i forhold til stigningen i ledigheden, har stigningen i langtidsledigheden faktisk været relativt lav sammenlignet med de andre EU-lande. I Danmark har stigningen i langtidsledighedsprocenten været på 1,4 pct. enheder (fra knap ½ pct.af arbejdsstyrken i 28 til 1,8 pct. af arbejdsstyrken i 213). Samtidig har stigningen i ledighedsprocenten været på 3,7 pct. enheder (fra 3, pct. af arbejdsstyrken i 28 til 7,2 pct. af arbejdsstyrken i 213). I Danmark har der således været et gennemslag fra ledighed til langtidsledighed på ca. 37 pct. Det er et lidt lavere gennemslag end man har oplevet i Sverige og markant lavere end i EU og de gældsplagede lande, hvor gennemslaget har været på 6 pct. eller derover. I Irland og Letland har gennemslaget endda været 9 pct. eller derover. Det fremgår af figur 4. Figur 4. Stigningen i langtidsledigheden sammenlignet med stigningen i ledigheden LUX AUT FIN CZE NLD DK SWE BEL CYP FRA HUN SVN BUL POL LIT CRO POR EU-28 ROM Euro EST ITA UK SVK ESP GRC MAL IRE LAT Gennemslag Anm.: Der ses på stigningen i langtidsledighedsprocenten i forhold til stigningen i ledighedsprocenten, begge opgjort i pct. point. Langtidsledige er defineret, som personer, som har været arbejdsløse i et år eller mere. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og egne beregninger. Som konsekvens har Danmark fortsat en af de laveste langtidsledighedsprocenter i EU, både når man ser på antallet af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken og i pct. af de arbejdsløse. Når det kan lade sig gøre at sikre, at langtidsledigheden i Danmark fortsat er blandt de laveste trods vores høje ydelsesniveau og meget store jobtab vidner det om, at det danske arbejdsmarked er velfungerende. Forklaringen på den fortsat lave langtidsledighed er, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt og præget af lav beskyttelse mod fyringer. Det sikrer mange jobåbninger, fordi virksomhederne bliver mere risikovillige i forhold til at oprette nye stillinger, som kan komme de arbejdsløse til gode. Samtidig har vi i Danmark også meget skrappe rådighedskrav, som de arbejdsløse skal leve op til. 4
5 Forudsætningen for at have så lav en grad af jobbeskyttelse, som vi har herhjemme er imidlertid, at der ér et ordentligt sikkerhedsnet, som så bør være ledsaget af skrappe rådighedskrav. Kombinationen af høj fleksibilitet med mange jobåbninger og skrappe rådighedskrav muliggør, at Danmark kan have så få langtidsledige på trods af vores høje ydelsesniveau. Det er ofte blevet påpeget, at en indbygget bivirkning ved et sådant system er, at de ledige får reducerede incitamenter til at tage et arbejde og at ledigheden derfor vil øges. Men er sammenhængen mellem et højt ydelsesniveau og lav beskæftigelsesgrad overhovedet så stærk, som den ofte gøres til? Svag sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelsesgrad Kritikere af det høje danske ydelsesniveau har især peget på sammenhængen mellem beskæftigelse og kompensationsgrad for gruppen af ikke-forsikrede, dvs. personer, der står uden for A-kasse. Det er især sket med henvisning til, at hvis kompensationsgraden afbildes mod andelen i beskæftigelse, så fås en aftagende kurve som vist i figur. Af figuren fremgår, at en højere kompensationsgrad tilsyneladende hænger sammen med en lavere andel af beskæftigede personer med meget lav kompensationsgrad har en beskæftigelsesandel på omtrent 9 pct., mens personer med kompensationsgrad på mellem 9 og 1 pct. har en beskæftigelsesandel på ca. 7 pct. Som det også er vist (ved det skraverede areal nederst i grafen), er det dog kun ganske få personer i halerne af fordelingen der er altså reelt næsten ingen, der har meget lave eller meget høje kompensationsgrader. Ser man på de ca. 9 pct. af populationen, der har kompensationsgrader mellem 4 og 9 pct., er forskellen i andel beskæftigede ikke markant (markeret med røde stiplede linjer i figur ). Figur. Beskæftigelse fordelt på kompensationsgrad, ikke-forsikrede personer Beskæftigelse, andel Kompensationsgrad, pct. Fordeling I alt Beskæftigelse, andel Anm.: Ikke-forsikrede personer, dvs. personer uden A-kasse. Fordeling viser den samlede arbejdsstyrkes fordeling på kompensationsgraderne, andele af arbejdsstyrken. Beskæftigelsen samt ledigheden summerer alene ikke til 1, men personer i aktivering og personer der på anden måde er uden arbejde skal medregnes også. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellen, 211. Det tyder på, at sammenhængen mellem kompensationsgrad og ledighed ikke er helt så klar som den nogle gange bliver gjort til i debatten. Snarere end en klar sammenhæng er der således formentlig tale
6 om tilsyneladende sammenhæng, som i virkeligheden skyldes en såkaldt fælles bagvedliggende årsag, nemlig forskelle i uddannelsesniveau. Ledighedsrisiko hænger mere sammen med uddannelse end kompensationsgrader Ufaglærte har som udgangspunkt en betydeligt større ledighedsrisiko målt som andelen, der er ledige i mere end halvdelen af året, sammenlignet med faglærte og personer med en videregående uddannelse. Kun omkring 2½ pct. af personerne med en videregående uddannelse var således ledige i mere end halvdelen af året i 211, mens det var 4,3 pct. for de faglærte og næsten 14 pct. for de ufaglærte. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Andel af udvalgte uddannelsesgrupper ramt af ledighed mv. i mere end et halvt år Arbejder Ledig Aktivering Andet I alt Procent 1. Ufaglært 7, 13,8 3,1 8,1 1, 2. Faglært 88, 4,3 2,2, 1, 3. Videregående 93, 2,4 1, 2,6 1, I alt 86,4 6,3 2,2, 1, Anm: Ledige er personer berørt af ledighed i mere end halvdelen af året. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellen, 211. Ufaglærte har rigtig nok sammen med faglærte de største kompensationsgrader, men faglærte har faktisk lidt større kompensationsgrader end ufaglærte, jf. tabel 2. På trods af, at de faglærte har en højere kompensationsgrad end de ufaglærte, er de i mindre grad ramt af ledighed i over et halvt år end ufaglærte. Det tyder heller ikke på en særlig stærk sammenhæng mellem ledighed og kompensationsgrad. Tabel 2. Kompensationsgrader fordelt på uddannelse Gennemsnit 1. Ufaglært,8 2. Faglært,62 3. Videregående,2 I alt,8 Anm: Ledige er personer berørt af ledighed i mere end halvdelen af året. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellen, 211. Heller ikke når man skelner mellem forsikrede og ikke forsikrede ledige fremstår sammenhængen mellem høj kompensationsgrad og høj ledighedsrisiko særligt klart. Det fremgår af tabel 3. Blandt forsikrede lønmodtagere er den gennemsnitlige kompensationsgrad for faglærte og ufaglærte omtrent ens (ca. 64 pct.), men på trods af det, er knap seks pct. af de ufaglærte ledige i mere end et halvt år i 211, mens det kun gælder for omkring 3 pct. af de faglærte. Ledighedsrisikoen for ufaglærte er altså højere end for faglærte selvom kompensationsgraden er næsten ens. 6
7 Blandt ikke-forsikrede er der større forskel på ufaglærte og faglærte, idet faglærte har den højeste kompensationsgrad, men alligevel er en mindre andel af de faglærte ledige end de ufaglærte, jf. tabel 3. Tabel 3. Forsikrede og ikke-forsikredes ledighedsrisiko og kompensationsgrader Ikke-forsikrede Ledig ej, aktivering (pct.) Kompensationsgrad Kompensationsgrad Forsikrede Ledig, ej aktivering (pct.) 1. Ufaglært, 2,2,64,7 2. Faglært,8 9,3,64 2,9 3. Videregående, 4,9,3 1,7 I alt,3 14,7,6 3,1 Anm: Ledige er personer berørt af ledighed i mere end halvdelen af året. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellen, 211. Ikke-forsikrede ufaglærte har således også en betydeligt højere ledighedsrisiko end både faglærte og personer med en videregående uddannelse. Omkring ¼ af de ikke-forsikrede ufaglærte var berørt af ledighed i mere end halvdelen af året i 211, mens det samme gjaldt for godt 9 pct. af de ikkeforsikrede faglærte. Blandt forsikrede var ledighedsrisikoen langt mindre. Samtidig var kompensationsgraden betydeligt højere nemlig gennemsnitligt ca.,64 sammenlignet for både faglærte og ufaglærte sammenlignet med omkring, for ufaglærte og,8 for faglærte ikke-forsikrede. Alt dette peger på, at den tilsyneladende stærke sammenhæng mellem høj kompensationsgrad og høj ledighed ikke er så stærk alligevel, og at risikoen for at blive fanget i længerevarende ledighed hænger mere sammen med uddannelsesniveauet end med understøttelsens størrelse i forhold til lønindkomsten. Den danske flexicurity model beskytter mod langtidsledighed og marginalisering I løbet af krisen har mange stillet spørgsmålstegn ved den danske flexicurity model og om den virker så godt, som man hidtil har troet. Det er korrekt at flexicurity modellen ikke som sådan har beskyttet os mod tab af job under denne krise - hvoraf halvdelen af jobtabet skyldes boblen på boligmarkedet. Men der hvor flexicurity modellen skal bestå sin prøve er også nærmere ved at beskytte personer fra at hænge fast i længerevarende ledighed og undgå marginalisering. Det formål ser modellen faktisk ud til at have opfyldt. Det er påfaldende, at langtidsledigheden ikke er vokset mere end den er, når man tænker på det kolossale tab af job, som krisen har medført. Flexicurity modellen er dog under pres. Med forringelserne af dagpengesystemet er der ikke længere det samme sikkerhedsnet under de personer, der mister deres job og lønmodtagerne er i dag ikke lige så godt forsikret mod arbejdsløshed, som man var før dagpengereformen. 7
8 Selvom man med beskæftigelsesreformen har forsøgt at forbedre indsatsen for de arbejdsløse, kan man på det lidt længere sigt godt frygte at svaret på dagpengeforringelserne bliver, at lønmodtagerne vil have længere opsigelsesvarsel og en højere grad af jobbeskyttelse en bekymring, som vil blive endnu mere relevant, hvis man begynder at skære i kompensationsgraderne. Det vil ikke være en gavnlig udvikling, og det vil alt andet lige vil medføre færre jobåbninger, som ellers kunne være kommet de arbejdsløse til gode. Risikoen for, at arbejdsløse bliver fanget i langtidsledighed vil blive forøget, hvis der bliver krav om, at man er mere beskyttet mod fyringer, og det vil også blive vanskeligere for de unge at træde ind på arbejdsmarkedet. 8
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereStor andel af danskerne er i job
I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads
Læs mereDet svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark
Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereDanmark er blandt de lande med færrest langtidsledige
Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereLangtidsledigheden er næsten halveret
en er næsten halveret De sidste seks år har dansk økonomi nydt godt af en kraftig jobfremgang på arbejdsmarkedet. I løbet af den tid er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret. Danmark har den
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereDanmark er mester i at få folk i job
Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereOpsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed
Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereDet danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.
Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereMisvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig
Læs mereFlere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger
Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereArbejdsmarkedet viser vigtige livstegn
Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet
Læs mereUngdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereLav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked
Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereDebatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte
Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Modsat det indtryk man ofte får i den offentlige og politiske debat, er der ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt. Der
Læs mereEUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereGruppen på overførsler er skrumpet de sidste 20 år
Gruppen på overførsler er skrumpet de sidste 2 år I dag er 812. personer på overførelsesindkomst og 738. personer, når man ser bort fra støttet beskæftigelse. Fra 21 er gruppen faldet med godt 45. personer
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereAalborg Universitet. Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Madsen, Per Kongshøj; Bjørsted, Erik. Publication date: 2016
Aalborg Universitet Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Madsen, Per Kongshøj; Bjørsted, Erik Publication date: 216 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereDer bliver færre servicemedarbejdere
Der bliver færre servicemedarbejdere pr. borger Den offentlige beskæftigelse er i dag lidt lavere end i 2. Dermed er den offentlige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse mindsket. Pr. borger
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mere