Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Kristinehøj

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Kristinehøj Uanmeldt tilsyn December

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 FORMALIA SAMLET TILSYNSRESULTAT BEGRUNDELSE FOR TILSYNSRESULTATET TILSYNETS OVERORDNEDE ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG STIKPRØVER... 7 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG...7 PERSONLIG PLEJE...7 ADL...9 PSYKISK PLEJE OG OMSORG PRAKTISK HJÆLP HVERDAG PÅ PLEJEHJEMMET OBSERVATIONER PÅ FÆLLESAREALER INTERVIEW MED LEDER, MEDARBEJDERE OG EVENTUELLE PÅRØRENDE TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD YDERLIGERE OPLYSNINGER

4 1 FORMALIA Plejehjemmets navn og adresse Plejehjemmet Kristinehøj, Kronborg Ladegårdsvej 102, 3000 Helsingør Leder Forstander Poul Ørnø Antal boliger 62 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 10. december 2015, kl Datagrundlag Ved tilsynet er der indsamlet data ved 6 beboere. Beboerne er tilfældigt udvalgt og modtager forskellig pakketildeling. Desuden er beboerne fordelt på plejehjemmets afdelinger. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af beboernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af beboerne og deres bolig samt interview med henholdsvis beboere og medarbejdere. Alle beboere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview med 6 medarbejdere heraf: 2 social- og sundhedsassistenter 2 social- og sundhedshjælpere 1 sygeplejerske 1 sygehjælper Tilsynet har foretaget interview med plejehjemmets ledere. Der er ikke interviewet pårørende i forbindelse med tilsynet, da der ikke var pårørende tilstede på tilsynstidspunktet. Endelig har tilsynet foretaget observationer på plejehjemmets fællesarealer. Tilsynsførende Nethe Britt Jorck, sygeplejerske, MPP, consultant 4

5 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Helsingør Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på Plejehjemmet Kristinehøj. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO, at tilsynet på Plejehjemmet Kristinehøj giver anledning til følgende samlede vurdering: Samlet vurdering Ingen bemærkninger X Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgsog sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 2.1 Begrundelse for tilsynsresultatet I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynet vurderer, der er til stede på plejehjemmet i relation til de aftalte målepunkter. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsag til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold, som samlet set ligger til grund for tilsynsresultatet. Styrker Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejehjemmet har følgende styrker: Plejehjemmet har et højt aktivitetsniveau for alle beboere, som også omfatter ture og ophold uden for plejehjemmet. Beboerne udtrykte alle tilfredshed med kvaliteten af medarbejdernes indsats. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har brug for og oplever, at de bruger deres ressourcer. Beboerne ved desuden, hvordan de får hjælp, hvis de ønsker at klage. Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med medarbejderne i hverdagen. Beboerne udtrykker tilfredshed i forhold til madens kvalitet og oplever gode rammer for indtagelse af måltidet. 5

6 Medarbejderne udviser en omsorgsfuld måde at arbejde på i forhold til den enkelte beboer og udviser respekt og etik i alle observerede situationer. Medarbejderne har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan redegøre for en individuel og faglig indsats hos den enkelte beboer. Medarbejderne kan desuden redegøre for, hvordan beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med personlig pleje, og der vises eksempler på hensigtsmæssig planlægning af plejen, som tilgodeser beboernes individuelle behov. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov, og medarbejderne oplever, at de har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Plejehjemmet er i gang med systematisk kompetenceudvikling om demens, hvor alle medarbejdere deltager. Tilsynet vurderer, at den beskrevne kompetenceudvikling bliver et væsentlig element i plejehjemmets fortsatte faglige udvikling og fastholdelse af medarbejdere, såvel som det interne samarbejde på tværs. De fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Plejehjemmet har indført et nyt omsorgssystem (KMD-care) i Implementeringen er ikke færdig på tilsynstidspunktet. Tilsynet vurderer, at der trods udfordringer i implementeringen generelt er sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboernes tilstand. Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende målepunkter giver anledning til bemærkninger: Mål 2 Dokumentation Tilsynet bemærker, at der i 1 ud af 6 døgnrytmeplaner mangler individuelle og handleanvisende beskrivelser om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen. Der er ikke fastsat mål for indsatsen efter en periode med vægttab. Betydelige mangler Tilsynet har ikke konstateret betydelige mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Kritisable forhold Tilsynet har ikke konstateret kritisable forhold i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 2.2 Tilsynets overordnede anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejehjemmets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Kristinehøj fortsat underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af handlevejledende, individuelle og opdaterede døgnrytmeplaner for den samlede pleje- og omsorgsindsats. 6

7 3 DATAGRUNDLAG På de følgende sider fremgår resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle kommentarer til hvert mål. 3.1 Stikprøver Det skriftlige grundlag Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1: Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation For alle beboere kan visitators afgørelse om afregningspakke fremfindes i KMD-care. Observation Det vurderes, at der er sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Beboer Tilsynet bemærker, at alle beboerne udtaler sig positivt om plejehjemmet, og at de ikke har noget, de har behov for at klage over. Beboerne regner med, at medarbejderne vil hjælpe dem, hvis de får behov for at klage. 1 beboer kan ikke medvirke til interview på grund af hukommelsessvækkelse. Personlig pleje Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Tilsynet bemærker positivt, at der for alle beboere er oprettet døgnrytmeplaner og supplerende information i det nye omsorgssystem. Skabelonen indeholder hjælpeoverskrifter, som skal understøtte, at medarbejderne få det væsentlige nedskrevet. 5 ud af 6 døgnrytmeplaner lever op til kommunens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Døgnrytmeplanerne er suppleret med tjekskemaer for eksempelvis blodprøvetagning, sondeernæring og andre væsentlige emner. 1 døgnrytmeplan har mangel i form af manglende ajourføring i forhold til beboernes aktuelle behov for 7

8 pleje og omsorg. Beboeren har haft en tarminfektion, som har medført vægttab. For denne aktuelle situation er der ikke oprettet en PMHE, herunder fastsættelse af mål for plejen. Observation Beboerne fremstår velplejede. Beboer Beboere udtrykker tilfredshed med hjælpen til personlig pleje og omsorg. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har brug for, og udtrykker spontant på forskellig vis, at de er meget glade for den hjælp, de får af personalet, og at alle er meget søde og dygtige døgnet rundt. 1 beboer har få dage inden tilsynet fået lagt en sonde gennem huden. Hun er opmærksom på, at der er behov for særlig pleje af sondehullet og fortæller, at medarbejderne er meget dygtige og tager godt hånd om hendes behov. 1 beboer kan ikke medvirke til interview på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne kender beboerne godt og udviser indsigt og forståelse for den enkelte beboers behov for pleje. Eksempelvis beskriver en medarbejder, hvorledes hun sikrer, at beboer har forstået og er tryg ved, hvorledes plejeprocessen skal foregå, idet beboer let bliver udadreagerende. En anden medarbejder beskriver guidning og motivation som en vigtig faktor til at få beboer medinddraget i plejen. En tredje medarbejder fortæller, at der er megen opmærksomhed på, at beboere selv gør så meget, som de selv formår, og plejen er af understøttende karakter. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på små vigtige detaljer i plejen, således at beboernes vaner og ønsker imødekommes. Medarbejder X Medarbejderne udviser kendskab til magtanvendelse, og er alle i gang med uddannelsesforløb i demens, hvor emnet er centralt. Medarbejderne fortæller om forebyggelse af magtanvendelse, og de interviewede medarbejdere oplyser, at de ikke har være i en situation, hvor magtanvendelse ikke kunne forebygges. Medarbejderne har ikke erfaring med indberetning, men beskriver relevant, hvorledes de vil kontakte nøglepersoner for at få hjælp til at gøre det. Medarbejderne fortæller om, hvorledes de skal reagere ved vold og trusler. Medarbejderne kan give eksempler på, hvorledes de forebygger, at konflikter vokser. Der ses generelle opslag i afdelingerne med information om, hvorledes man støtter en kollega, som har været del af en voldsepisode. 8

9 ADL Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 3: Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation I 5 ud af 6 døgnrytmeplaner samt i de sygeplejefaglige problemområder er beboernes fysiske og mentale ressourcer dokumenteret. Der er generelt handleanvisende beskrivelser af beboernes fysiske og mentale ressourcer, og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen. For en beboer er beskrevet, hvorledes han bibeholder sin fysiske kunnen gennem cykling af et antal km dagligt på motionscyklen. For en anden beboer er beskrevet, at hun er plaget af mavesmerter, men medarbejderne afleder opmærksomheden ved at motivere til mindre aktiviteter, såsom at tømme opvaskemaskine, dække bord eller lignende sammen med en medarbejder. For en beboer, hvor der er mangler, omhandler manglerne, at oplysningerne ikke er ajourførte. Det er anført, at hun anvender høj gangstol, men dette har ikke været relevant i flere uger. Der er ikke handleanvisende mål for beboerens pleje. Beboer Beboere fortæller generelt, at de oplever at deres egne ressourcer anvendes og medinddrages i hverdagen. Flere beboere fortæller om aktivitetstilbud. Julen nærmer sig, og der bages kager, skrives julekort og der er gudstjenester. En beboer fortæller, at hun oplever, at hun selv gør, hvad hun evner i hverdagen. Eksempelvis, at hun selv vasker sig så meget som muligt og tager tøj på. En anden beboer fortæller, at medarbejderne hjælper hende til at gå lidt mere hver dag, end hun ellers ville få gjort. En tredje beboer fortæller om, hvordan badet foregår og derigennem, hvorledes hun støttes i selv at gøre så meget som muligt. 1 beboer kan ikke medvirke til interview på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan fagligt gøre rede for beboernes ressourcer, og hvorledes disse medinddrages i hverdagen. En medarbejdere beskriver konkret, hvorledes hun guider beboere gennem bad og hjælper beboerne med selv at kunne gøre så meget som muligt. 9

10 Medarbejderne har fokus på, at beboernes ressourcer anvendes i forhold til madsituationen og den personlige pleje. Der gives eksempler på, hvorledes beboerne involveres i dagligdags aktiviteter i forhold til borddækning, sengeredning og lignende. Eksempelvis vil en beboer gerne til købmanden flere gange om dage, for det har hun været vant til at have ansvar for. Medarbejderne går så med hende til plejehjemmets køkken, hvor hun får en snak med køkkenets medarbejdere. Det gør hende i godt humør, og hun får en gåtur. En medarbejder fortæller, hvorledes hun støtter en beboer til at gøre, hvad han selv han under forflytning. Han har humoristisk sans, og det understøtter medarbejderen, så situationen opleves positivt. En anden medarbejder fortæller, at beboerens gangfunktion fastholdes ved, at beboeren går fra seng til badeværelse og senere på dagen også støttes i at gå lidt mere, end hun har lyst til. Tilsynet bemærker, at medarbejderne beskriver ressourcer hos beboerne, der med fordel kan beskrives i døgnrytmeplanerne. Psykisk pleje og omsorg Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4: Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Generelt er psykisk pleje beskrevet i den sundhedsfaglige dokumentation. For 5 ud af 6 beboere indeholder beskrivelserne beboernes behov for psykisk pleje og omsorg, hvor dette skønnes relevant. Eksempelvis er for en beboer beskrevet at hun gerne vil vente med at deltage i fællesaktiviteter og samvær, indtil hendes nylige sondeanlæggelse gennem huden er helet op. For en anden beboer er hendes grænseoverskridende adfærd beskrevet, således at medarbejderne er forberedt og bedre kan yde en god pleje. For 1 beboer er der mangler. Manglerne består i, at beboeren sørger over tab af datter, særligt ved juletid og lignende højtider, hvilket medarbejderne er opmærksomme på og yder pleje og omsorg i forhold hertil, men det er ikke nævnt i den sundhedsfaglige dokumentation. 10

11 Ved interview af medarbejdere om beboerne får tilsynet oplysninger om beboerens psykiske tilstand, som er af værdi at få dokumenteret. Observation For 5 ud af 6 beboere er anført oplysninger om angst, sorg og ensomhed, hvor det er relevant. For 1 beboer er ikke nævnt sorgreaktion ved højtider i forhold til tab af datter. Beboer Alle interviewede beboere oplyser, at de føler sig trygge og sikre på plejehjemmet. Flere beboer fortæller spontant, at det er rart og trygt at være på plejehjemmet. 1 beboer kan ikke medvirke til interview på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Tilsynet oplever positivt, at medarbejderne har indsigt i den enkelte beboers behov og kender til væsentlige forhold af betydning for den psykiske pleje og omsorg. En medarbejder beskriver, at det er vigtigt at være forberedt på, at en beboer nemt bliver udadreagerende og kan være stærkt grænseoverskridende, når hun bliver plejet og badet. Hun beskriver, hvorledes hun skal agere for at forebygge konflikt. En anden medarbejder beskriver en beboers behov for at få en snak og få støtte til at komme til træning. En tredje medarbejder fortæller, at rolig adfærd i mødet med beboeren er afgørende. Tilsynet bemærker, at medarbejderne har en indsigt og forståelse for beboernes behov for psykisk pleje og omsorg, som er væsentligt at få formidlet videre i døgnrytmeplanerne. Praktisk hjælp Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 5: Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation X Der er udarbejdet planer for den rengøring, der varetages af rengøringsmedarbejderne. Alle sete boliger fremtræder renligholdte. Tilsynet bemærker, at beboernes behov for hjælp til praktisk støtte, der rækker ud over selve rengøringen, indgår i rengøringsassistenternes arbejdsområde. I de tilfælde, hvor beboeren selv vander blomster, reder seng, eller andre lettere praktiske opgaver, fremgår det af beboerens døgnrytmeplan. 11

12 Observation X Tilsynet observerer 4 rollatorer og 2 kørestole, som alle fremtræder rengjorte. Beboer X Beboerne er alle tilfredse med hjælpen til rengøringen i boligerne. 1 beboer kan ikke medvirke til interview på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder X Medarbejderne har fokus på, at boligen og omgivelserne fremtræder pæne og ryddelige omkring beboerne. Medarbejderne kan generelt beskrive beboernes behov for støtte til praktiske opgaver, og hvad der gøres for at sikre, at boligen fremstår ren og ryddelig. Hverdag på plejehjemmet. Sammenhæng mellem rammer, tilbud og beboernes trivsel Mål 6: Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Døgnrytmeplanerne skal indeholde beskrivelser af, hvorledes hverdagen er planlagt for at understøtte, at beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret. 5 ud af 6 beboere har en individuel og handleanvisende døgnrytmeplan, som afspejler beboernes vaner og ønsker. For 1 ud af 6 beboere mangler generelt oplysninger om beboerens vaner og ønsker. Der afventes oplysninger fra indflytningssamtale. Beboer Beboerne udtrykker generel tilfredshed med at bo på plejehjemmet og er godt tilpasse ved den måde, plejehjemmets medarbejdere udfører opgaverne på. Flere beboere udtrykker tilfredshed med aktiviteterne på plejehjemmet. En beboer fortæller, at hun ind imellem gerne vil på bytur og købe tøj. Det sørger medarbejderne for kan lade sig gøre. Beboer Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer på en respektfuld måde, og der tages hensyn til beboernes levevis. Tilsynet bemærker positivt, at beboerne oplever, at der er en god tone, og at medarbejderne altid gerne vil hjælpe, når beboeren har brug for det. 1 beboer kan ikke medvirke til interview på grund af hukommelsessvækkelse. 12

13 Beboer Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med madens kvalitet og oplever, at maden serveres i hyggelige rammer, og at de selv kan bestemme, om de vil spise i egen bolig eller i fællesarealet. 1 beboer kan ikke medvirke til interview på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan redegøre for beboernes ønsker og vaner og de særlige hensyn, der skal tages i hverdagen. Ved måltiderne tager medarbejderne hensyn til, hvilke beboere, der hygger sig sammen og har glæde af hinandens selskab. Der er faste pladser. De fleste beboere spiser sammen i de fælles spisestuer, der er tilknyttet de enkelte afsnit. 3.2 Observationer på fællesarealer Målepunkter Tilsynets vurderinger Miljø og aktiviteter Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Omgangsform Er kommunikationen/ dialogen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Der ses et aktivt miljø på fællesarealerne. Plejehjemmet er hyggeligt indrettet med en kombination af større fællesarealer, hvor der spises og er aktiviteter samt mindre rum, hvor man kan sidde og hygge sig. Der er tillige et større træningsrum Terapien, hvor flere aktiviteter foregår med beboerne sammen med terapeuter. Der er opsat TV-skærme på gangene, som giver informationer om månedens aktiviteter og aktuelle nyheder. Plejehjemmet er pyntet hyggeligt op til jul, og beboerne har deltaget i at lave juledekorationer. Tilsynet iagttager flere situationer, hvor medarbejdere deltager i aktiviteter sammen med beboerne ud over måltiderne. Bordene er dækket pænt op, og der er faste pladser ved spisetid. Tilsynet bemærker, at beboerne hilses velkommen med navn, efterhånden som de indfinder sig, og der er småsnakken ved bordene. De beboere, som kan og ønsker det, taler sammen, og medarbejderen bidrager med samtale og småsnakken. Medarbejdere spiser deres medbragte mad sammen med beboerne. Tilsynet bemærker, at der tales i en respektuld og anerkendende tone til beboerne. Tilsynet observerer værdig behandling af beboerne. Fysiske rammer og boligforhold Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? Tilsynet bemærker, at rengøringsstandarden lever op til kravene. 13

14 Er de fysiske rammer indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen? Tilsynet bemærker, at de fysiske rammer generelt er hensigtsmæssigt afstemt efter målgruppen. Der er udendørsarealer, hvor beboer går en tur sammen med en medarbejder. 3.3 Interview med leder, medarbejdere og eventuelle pårørende Interview med leder Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Er der foretaget relevant opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn? Oplever leder, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Har der været indberetninger i forhold til magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten? Er der iværksat indsatser i forhold til håndtering af evt. trusler eller vold i hverdagen og hvordan arbejdes der med konflikthåndtering? Er der et godt internt samarbejde/en god dialog? X I det indledende interview beskriver lederen, hvilke aktiviteter der har været foretaget det seneste år. Tilsynet anbefalede i 2014 at forbedre sammenhængene mellem pakketildelingerne og beboernes behov. Lederen understreger, at borgeren altid er i centrum. Medarbejderne forventes at tage udgangspunkt i, hvad beboeren har brug for. Ved ændringer i beboernes funktionsniveau dokumenteres det systematisk, og der er klare arbejdsgange i forhold til revurdering af visitator. Kvalitetskravene vurderes nu som opfyldte af lederen. Lederen oplever, at plejehjemmet generelt lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86. Lederen beskriver, hvorledes arbejdet ledelsesmæssigt er organiseret med mellemledere og nøglepersoner inden for fagområderne. Plejehjemmet har opmærksomhed på medarbejdernes kompetencer og trivsel som en væsentlig faktor for at yde en faglig høj indsats. Magtanvendelse og indberetninger er et prioriteret område. Leder skønner, at antallet af indberetninger det seneste år har været omkring 5. Ledelsen har igangsat tiltag, som skal medføre kompetenceløft til medarbejderne. Tiltagene består blandt andet i struktureret undervisning for alle medarbejdere i demens. Undervisningen omfatter både magtanvendelse samt vold og trusler. Vægten er lagt på forebyggelse, og der arbejdes blandt andet med betydningen af tilgang og sprognuancer. Plejehjemmet arbejder værdibaseret med fokus på medarbejdernes styrker. Det interne samarbejde styrkes gennem fælles undervisningsaktiviteter, hvor der skabes en fælles forståelse og sammenhold på tværs. 14

15 Er der et godt eksternt samarbejde, f med pårørende? Er der sammenhæng mellem kompetencer og beboernes behov? Er der mulighed for kompetenceudvikling? Ledelsen oplever et velfungerende samarbejde med pårørende og frivillige. Der er i 2015 etableret samarbejde med rickshaw-cykler. Plejehjemmet er ved at etablere pårørendemøder som et netværk for pårørende til demente. Desuden er vågekoner (Røde Kors) på vej til at blive et tilbud til beboere, som kan have glæde af ordningen. Ledelsen vurderer, at der generelt er opnået god sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og beboernes behov. Ledelsen fortæller, at sygeplejerskebehovet er dækket. Der sker løbende en tilpasning af beboernes behov og medarbejdernes kompetencer. Ledelsen beskriver det seneste års systematiske kompetenceudvikling. Der har været en kombination af emner af kortere og længere varighed. Eksempelvis er medarbejderne undervist i hygiejne og forflytninger. Der har været to længerevarende uddannelsesforløb for alle medarbejdere; Palliation og demens. Palliations-forløb er nu afsluttet. Demens-forløb er startet med afholdelse af 2 hele dage for alle medarbejdere med undervisere ude fra. Der er tale om 1½ års forløb, som skal give plejehjemmets medarbejdere et generelt kompetenceløft. Interview med medarbejdere Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Oplever medarbejderne, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Oplever medarbejderne at der er gode forhold for beboergrupper med særlige behov? Der er interviewet 3 medarbejdere, som samstemmende fortæller om eksempler, som viser, at de oplever, at plejehjemmet har en god faglig kvalitet. En medarbejder beskriver, at hun er en del af et godt og konstruktivt team, som støtter og hjælper hinanden, når der skal findes holdbare løsninger for beboergrupper med særlige behov. Eksempelvis har en beboer en stærkt grænseoverskridende adfærd, hvor medarbejdere og ledere sammen drøfter og vælger, hvorledes det bedst lykkes at pleje beboeren respektfuldt. En anden medarbejder beskriver, at der i demensenheden sikres gode forhold for beboerne gennem de fysiske rammer, og ved at personalet er i gang med et fælles uddannelsesforløb. Hun 15

16 Har personalet relevante kompetencer i forhold til grupper med særlige behov? Foregår der en relevant oplæring af nye medarbejdere? Er der relevante muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? Er der et godt internt samarbejde? Er der en god dialog/ kommunikation med beboerne? beskriver, at nye medarbejdere altid får sidemandsoplæring for at lære beboerne at kende på en god måde. Flere medarbejder beskriver uddannelsen i palliation og nu i demens. De oplever at være klædt på til at varetage beboerne på plejehjemmet, også beboere med særlige behov. En medarbejder fortæller, at uddannelsesforløbene giver en fælles måde og tilgang at udføre plejen på. En anden medarbejder fortæller om uddannelsesindsats omkring livets udgang set i forhold til andre kultures reaktion på kommende dødsfald i familien. Det har givet meget til det interne samarbejde og til at blive endnu bedre til at udføre plejen. Medarbejdere fortæller om introduktion af nye medarbejdere. Der er altid sidemandsoplæring ved komplekse beboere. Tilsynet får forevist introduktionsprogram, som understøtter den individuelle introduktionen. Medarbejderne fortæller, at de oplever gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling og nævner, at særligt forløbende om palliativ behandling og demens har været givende, ikke mindst fordi afholdelse har været på plejehjemmet og alle har deltaget. Alle interviewede medarbejdere oplever et velfungerende internt samarbejde, hvor man respekterer hinanden, tager konflikter i opløbet og anvender værdier til at bibeholde en god arbejdsplads. En medarbejder oplever, at medarbejderne sørger for, at beboerne føler sig godt tilpasse. En anden medarbejder beskriver, at dialogen til beboerne er præget af en humoristisk tilgang og en venlig og let tone. En tredje medarbejder oplever, at der er en god tone og dialog på plejehjemmet. 16

17 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD BDO fører på vegne af Helsingør Kommune tilsyn på kommunes plejehjem. Formålet med disse uanmeldte til er at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. Kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejecenter udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejehjemmes størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Element Beskrivelse Stikprøver 10% af beboerne (minimum fem) udvælges til deltagelse Systematisk og dybtgående afdækning af sammenhæng mellem visitation, dokumentation af behov og praksis Metoderne er gennemgang af dokumentation, observation af beboers almene tilstand, interview med beboer og medarbejder Fokus på faglighed i dokumentation og medarbejdernes udtalelser Fokus på beboerens egne oplevelser Observationer på fællesarealer Interview med leder, medarbejdere og pårørende (Interview med medarbejdere afholdes i praksis i forbindelse med stikprøverne) Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Fokus på dialogen mellem beboere og medarbejdere og leder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på kultur og socialt miljø Observation og kontrol af fysiske rammer og boligforhold Interview med leder eller dennes stedfortræder Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt og eksternt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med medarbejdere Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med eventuelle pårørende Fokus på trivsel og aktiviteter Fokus på tilfredshed 17

18 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: