Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Adresse: Marstrandsgade 9 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år 172,31 MWh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2 Efterisolering af varmerør og etablering af blandesløjfe. 3 Isolering af gennemstrømningsvandvarmer -31 kwh el 18,81 MWh -305 kwh el 40,11 MWh -5 kwh el 1,96 MWh kr kr. 0,9 år kr kr. 3,2 år 800 kr kr. 3,8 år 4 Udskiftning til lavenergipærer kwh el kr kr. 0,9 år 5 Opvarmet kælder: Isolering af væg mod uopvarmet kælderrum med 100 mm. 6 Stigrør: Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 21 kwh el 3,88 MWh -228 kwh el 22,22 MWh kr kr. 20,7 år kr kr. 6,7 år

2 SIDE 2 AF 13 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 7 Manzard: Udvendig efterisolering af skråvægge med 150 mm. 15 kwh el 2,25 MWh kr kr. 33,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D

3 SIDE 3 AF 13 Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 8 Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -8 kwh el 3,58 MWh 9 Efterisolering af ydervægge. 578 kwh el 69,73 MWh sal: Efterisolering af skråvægge med 100 mm. 4 kwh el 0,57 MWh sal: Isolering af væg mod uopvarmet loftsrum. 4 kwh el 0,65 MWh 12 Udskiftning af termoruder til energiruder. 78 kwh el 15,64 MWh 13 Udskiftning af yderdøre med 1 lag glas 6 kwh el 0,94 MWh kr kr. 300 kr. 300 kr kr. 400 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningen ejes af andelsboligforeningen Fremtiden. Bygningen er en ældre ejendom med uisolerede ydervægge. Der er derfor mange forslag til energiforbedringer.

4 SIDE 4 AF 13 Bygningen består af en ejendom for nr. 9 med BBR nr og en ejendom for nr. 11, BBR nr Ejendommene har fælles stik placeret under kældertrappe i nr. 11. Der er i øjeblikket ved at blive indrettet en lejlighed i tagetagen i nr. 9, 5. tv. Denne er ikke medregnet i dette energimærke, da lejligheden endnu ikke er opvarmet. Forbrug af el, vand og varme bør for egen interesse aflæses 1 gang om måneden. Der er regnet med, at bygningens varmeanlæg stoppes om sommeren. Det beregnede forbrug er større end det oplyste forbrug. Derfor vil besparelserne være lidt mindre end angivet. Der er ikke modtaget oplysninger om vand- og elforbrug. Vaskeri i kælder: 3 stk. vaskemaskiner Nyborg type HS 255e 1 stk. tørretumbler Nyborg type T Maskinerne er tilkoblet betalingsautomat. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med ca. 100 mm indblæst mineraluld. 5. sal: Skråtag er i henhold til tegninger isoleret med 150 mm mineraluld. Manzard: Skråtag er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 7: Manzard: Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet.

5 SIDE 5 AF 13 Bygningsdele Forslag 10: 5. sal: Efterisolering af skråvægge med 100 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Forslag 11: 5. sal: Væg mod uopvarmet loftsrum: Eksisterende isolering fjernes og der udføres ny isolering med 200 mm mineraluld mod uopvarmet rum. Isolering udføres i skeletvæg og afsluttes med pladebeklædning. Der skal i forbindelse med isoleringsarbejdet sikres en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen. Ydervægge Stueetage: Ydervægge består af 600 mm massiv teglvæg. 1. sal: Ydervægge består af 480 mm massiv teglvæg. 2. og 3. sal og fortrapper: Ydervægge består af 360 mm massiv teglvæg. Bagtrapper og nicher: Ydervægge består af 240 mm massiv teglvæg. 5. sal: Væg mod uopvarmet loftsrum til den ene side er udført som let væg med indvendig pladebeklædning. Væg er isoleret med 100 mm mineraluld. 5. sal: Væg mod uopvarmet loftsrum til den anden side består af 240 mm massiv teglvæg og vurderes isoleret med 100 mm mineraluld.

6 SIDE 6 AF 13 Bygningsdele Forslag 9: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer på 4. sal er fra 2006 og med energiglas. Øvrige vinduer og døre er fra 1994 og med termoruder. Indgangsdøre er ældre trædøre med 1-lags glas. Forslag 12: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduer på 4. sal er udskiftet. Forslag 13: Udskiftning af yderdør med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag med ca. 100 mm indblæst mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Fundamenter er udført i beton. Kælder

7 SIDE 7 AF 13 Bygningsdele Opvarmet kælder: Væg mod uopvarmet rum består af mm massiv teglvæg. Terrændæk er udført i beton. Gulvet er uisoleret. Kælderydervægge mod jord er udført som 600 mm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Forslag 5: Opvarmet kælder: Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet kælderrum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og afsluttes med pladebeklædning Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i bygningen i form af oplukkelige vinduer. Udsugning fra emhætter er ført til ydervæg. Der er monteret 2 udsugningsanlæg som suger fra baderum. Ventilatorerne er Exhausto type BESF med ur. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand

8 SIDE 8 AF 13 Varme Varmt brugsvand produceres via uisoleret gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Alfa Laval type P 22 HF 205. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 22 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UM Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som stålrør. Rørene er delvis isoleret med 20 mm isolering. Kælder: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Stigrør: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg, som Grundfos Alpha 2N. Forslag 3: Efterisolering af gennemstrømningsvandvarmer med 50 mm mineraluld afsluttet med pladekappe. Forslag 6: Stigrør: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 8: Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem

9 SIDE 9 AF 13 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Teknikrum: Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er delvis uisolerede og isoleret med 20 mm. Kælder: Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Etager: Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Nr. 9 stue: Varmefordelingsrør er udført som 15 mm alupex-rør fremført i kælder. Rørene er uisolerede. Forslag 2: Alle varmerør og tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer efterisoleres med 50 mm mineraluld afsluttet med plastkappe. Desuden etableres blandesløjfe med automatik i teknikrum, således at fremløbstemperaturen kan reguleres efter udetemperaturen. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret blandesløjfe til regulering af varmeanlæg ved central styring. Vedvarende energi Solvarme Det vil ikke være rentabelt, at etablere solvarme i en ejendom, der er opvarmet med. El Belysning Belysningen i trappeopgangen består af 22 armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med trappeautomat. Belysningen i kældergang består af 14 armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med trappeautomat.

10 SIDE 10 AF 13 El Forslag 4: Glødepærer udskiftes til lavenergipærer. Andre elinstallationer Udvendig er monteret 3 stk. lamper med 10 W lavenergipærer på havesiden og 4 stk. indbyggede lamper med LED pærer ved gadesiden. Vand Toiletter I nogle af de besigtigede lejligheder var der 1-skyls toiletter. Disse bør udskiftes til 2-skyls toiletter. Det vurderes, at udskiftning kan tilbagebetales på år.

11 SIDE 11 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1925 År for væsentlig renovering: 1973 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 1355 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1348 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det samlede boligareal er efter kontrolopmåling opmålt til 1296 m2, hvor der i BBR-oplysningerne er angivet 1355 m2. Ud over det opvarmede boligareal, er der 52 m2 opvarmet kælder. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 404,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh ,53 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varme: 25 % af forbruget fordeles i forhold til etagearealet, og 75 % fordeles i forhold til målerne på radiatorerne. Varmt vand: (Andelen af det samlede forbrug måles) 35 % af forbruget fordeles i forhold til haneandele, og 65 % fordeles i forhold til antal personer i lejligheden. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter

12 SIDE 12 AF 13 Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 56 m kr. 61 m kr. 76 m kr. 86 m kr. 91 m kr. 122 m kr.

13 SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Henning Frands Firma: TRI-CONSULT A/S Overgaard Adresse: Skanderborgvej 213, Telefon: Viby J [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.