for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

Transkript

1 På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem. Ikke som i den rene vestenvind, hvor de ruller mod kysten i store åbne bølger; men i genstridige, vandrende rygge mod Kielerbugt. Når vinden er i vest går det rakt imod Østersøen i store dønninger. I dag kommer bølgerne fra Lillebælts tragt, og er mere trængte. Men blæsten fejler ikke noget. Vi skal besøge en sand perle, som vi kender fra al slags vejr. Moræneklinten Voderup. Skredterasserne, som huser en rigdom af fauna, og et gammelt kulturlandskab med stendiger, æble, tjørn, rose og mirabelle. Alt lagt ud i terasser. Hemmeligheden er geologisk. Morænen glider frem i forskydninger på lag, som standser det nedsivende vand og skaber en bane, som de enorme lermasser kan glide fremad på. Klintens profil ændrer sig lidt; men ikke meget. De oldgamle diger løber, som de har løbet i århundreder og punktvis bryder vældpuder igennem. Det er småbitte vådområder, kildekoncentrationer - voksesteder for orkide og trevlekrone.

2 Vi går fra parkeringspladsen ad sti og trappe direkte ned på stranden. Om sommeren dufter her bedøvende af vild timian. Og bakketidsler kranser alle de bratte fald. I dag er det godt med en hue og gode vanter. Gemalen har sin nye heldragt på. En praktisk ting, som vi sidste år oplevede Arreboer i alle aldre promenere. I dette vejr er det bedst at holde munden lukket. Vinden snupper al luften lige for næsen af os. I dag er stranden helt smal vandet står sine steder helt op i klinten. Som alle moræneklinter ligger Voderup udsat for vind, vand og vejr. Klinten er nøgen og skrammet de fleste steder men hvor den har været lidt i fred for erosionen får vegetationen fat og svøber den i en tynd beskyttelse af græs, skærmplanter og følfod. Ved klintens fod er der strandkål i rå mængder. Og hvor en vældpude er gledet ud i stranden er der siv. Nogle steder står en knøs og knejser tiden underminerer dem og de skrider i stranden. Og nye vil opstå hvor lagene er hårdere end det omgivende. Vi går til højre mod vinden går forbi gavlen, som rager lidt frem og har store sten for fødderne. Ca. 1 ½ km fremme løber en sti op i et forblæst æble/miabelle-krat. Vi kravler over hegnet ad den smalle trappe. Som led i naturplejen på klinten afgræsses den af en flok høveder. Om sommeren er det tydeligt, at det er et herreliv for en ko. Vi ser ingen kreaturer, enten har de fundet et godt læsted eller osse er de taget ind for vinteren. Vi går hen over klintens store favnende flade med vinden i ryggen. Højtoppe er en entreprenør i gang med at grave dvs. det er han selvfølgelig ikke i selveste dette selvsamme øjeblik men kløerne er tydelige ræven har lavet brud ind til det fine støbesand under

3 leret og det ser ud til at være alvor. Flot udsigt!! God smag!! Poteaftryk overalt omkring byggeriet. Ræve prøvebygger ofte og forlader det halvfærdige arbejde. Det er ikke sikkert denne grav nogensinde vil blive færdig. Der er mange hensyn at tage! En rævegrav er ynglestedet og der skal være uforstyrret i forårsmånederne. Så ræven er meget kritisk. Og måske er dette sted for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. I dag er der ikke meget dyreliv alle kræ trykker sig i kulingen fra nodvest. Mågerne svinger sig ud og ind på opdriftsvinden og en enkelt lille fortumlet falk kæmper i skarpe sving med den samme naturkraft opgiver og lader sig bære ind over land. Småfuglene sidder tavse i de mange småkrat. Der er tynd is på vældpudernes vandflader undtagen hvor den er blæst i stykker. I går gravede de en diktator ud af sandet i et fjernt og meget omtalt land. Ja, hvad skal man da næsten sige? Æbletræer og tjørn står i små lunde terassernes hjørner giver læ nok til, at de kan gro uden at krøble for meget. Æblerne er ved at være blæst af men hvor der har været ekstra læ lyser de endnu op i træernes sorte grene. Vi var herude i slutningen af æbletræernes blomstringstid. Terasserne skummede af blomster! Farverne frådede blåt, grønt, hvidt. Og stierne var nogle steder næsten forsvundet i et hav af forsommerens skærmblomster. I vældpuderne knejsede gøgeurt og trevlekrone.

4 Senere på sommeren på en stønnende varm dag gik vi med hele flokken ud mod stien til havet. Det var så varmt at vi ikke snakkede! Kulde og varme sætter en stopper for al kommunikation! Vi drev bare viljeløst hen over terasserne og nåede den stenede kyst gik i vandet og genoptog samtalen. Vi har vænnet os til at bade fra stenede strande. Det kræver bare en bestemt teknik. Man skal ikke gå i vandet man skal glide! Den dag var vandet helt stille næsten havblik. Og der var meget liv på stranden. Et strandskadepar. Svaler. Præstekraver. Det samme sted som i dag. Næsten ufatteligt!! Men også fantastisk. Nordisk. Vi lever i årstidernes favntag. Årstider, som skaber og nedbryder og som er så forskellige. Og hvis vekslen i det ene øjeblik finder os i bælgvanter og overtræk og det næste som vorherre skabte os i havet. Her under rævegraven fandt vi de skønneste markchampignoner i september. Lyse i kødet med duftende lyserøde lameller. Og på naboterassen stod den hvide fluesvamp den giftige søster, hvis lameller er kridende hvide. Det er vigtigt at kende forskel!!!!! Det gælder mange af livets forhold men hvad angår svampe er det livsvigtigt!! Tænk, de stod i hver sin mark men tættæt på hinanden, og de er med undtagelse af et par små detaljer identiske. Champignonerne kom med hjem til frokost og smagte dejligt. I dag stiger vi op på klintens rand og tar det sidste stykke til parkeringspladsen med vinden så meget i ryggen, at vi uvilkårligt småløber. Heroppe står en bænk, som normalt frister til at falde i staver over udsigten. Men ikke i dag!

5

6

7