Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Transkript

1 Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Integration af miljøhensyn i planen Kommentering af høringssvar afgivet til miljørapporten Valg af planen frem for rimelig alternativer Nul-alternativ Valg af planen Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger

3 1. Indledning Miljø- og Fødevareministeriet har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven) 1 8, stk. 2, gennemført en strategisk miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (N-indfasningsbekendtgørelsen). Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til miljøvurderingslovens 13, stk. 2. Redegørelsen er udarbejdet med afsæt i miljørapport over udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, som har været i offentlig høring i perioden 9. oktober til 6. november 2018 sammen med høring af udkast til N-indfasningsbekendtgørelsen. Redegørelsen er anvendt som beslutningsgrundlag i forbindelse med fastsættelse af planen. Ved planen forstås i denne sammenhæng udkast til N- indfasningsbekendtgørelsen, som er vurderet omfattet af miljøvurderingskravet. Planen skaber mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons, og dermed øge deres produktion af fisk. De 423 tons kvælstof er som udgangspunkt fordelt på tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og 43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og ressourceeffektive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Ændringerne er også beskrevet i det medfølgende høringsbrev til høringen af bekendtgørelsen. Den sammenfattende redegørelse over miljøvurdering af planen offentliggøres samtidig med fastsættelse af den udmøntende bekendtgørelse, således at behandlingen af resultaterne fra den offentlige høring af miljørapporten og dennes betydning for udformningen af den endelige plan bliver synlig for offentligheden. Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget 11 høringssvar med bemærkninger fra organisationer, foreninger og kommuner m.v. til høringen af N- indfasningsbekendtgørelsen, hvoraf 4 af høringssvarene også henviser til miljøvurderingen i miljørapporten. Følgende har sendt høringssvar, hvor der henvises til miljørapporten: Danmarks Sportsfiskerforbund, Endelave Hav- og Dambrug Nej Tak, Kommunernes Landsforening og WWF Verdensnaturfonden. Høringssvarene er behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende sammenfattende redegørelse. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, herunder gengivelse og kommentering af høringssvar modtaget i forbindelse med den offentlige høring af miljørapporten. Redegørelsen indeholder desuden en beskrivelse af alternativer til planen samt en overordnet beskrivelse af den besluttede overvågning af planens væsentlige miljøpåvirkninger. 1 Bekendtgørelse om lov nr af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 3

4 2. Integration af miljøhensyn i planen Det følger af planen, at der skabes mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons, og dermed øge deres produktion af fisk. De 423 tons kvælstof er som udgangspunkt fordelt på tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og 43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og ressourceeffektive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Puljen med 200 tons kvælstof skal så vidt muligt understøtte, at eksisterende ferskvandsdambrug får mulighed for at bibeholde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse. 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg eller udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der maksimalt kan ansøges om og gives tilladelse til 45 tons kvælstof pr. anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både ferskvands- og saltvandsdambrug. Endelig skal 43 tons kvælstof til havbrug give mulighed for, at eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde udledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse. Det fremgår af planen, at kvælstofpuljerne ( ) indfases over en 3- årig periode, hvor der frigøres 263 tons i 2019, 100 tons i 2020 og 60 tons i De tre årspuljer angiver som udgangspunkt, hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte år. Der vil være mulighed for, at kvælstof, som ikke er blevet udmøntet i et tidligere år, kan videreføres til det efterfølgende år, og indtil ordningens udløb i 2021, hvor der er sidste ansøgningsrunde. Dambrug skal være miljø- og ressourceeffektive for at kunne få adgang til dambrugspuljerne. Dette betyder, at dambruget skal have en emissionsbaseret miljøgodkendelse og som minimum have rensegrader på 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale. Derudover skal dambruget også som minimum have en recirkulering af vand på 70 %. Der stilles ikke tilsvarende krav om rensegrader og recirkulering til havbrug, men det vil være et krav, at havbruget skal overgå til en miljøgodkendelse, hvor næringsstofudledningen alene er baseret på en udledningstilladelse, og ikke en fodertilladelse. Muligheden for en øget udledning af 423 tons kvælstof i 2021 er skabt, da der er planlagt indsatser, som i fornødent omfang skal udligne den kvælstofudledning, der kan gives tilladelse til. Dette skal sikre, at udledningen ikke fører til forringelse af overfladevand. De tre kvælstofpuljer er indregnet i vandområdeplanerne efter forskellige principper. De 200 tons er fordelt proportionalt i forhold til eksisterende dambrug, de 180 tons er jævnt fordelt i de enkelte delvandoplande efter oplandsareal og de resterende 43 tons er fordelt til eksisterende havbrug. Disse fordelinger udgør som udgangspunkt rammen for udmøntning af kvælstofpuljerne, men vil ikke i alle tilfælde være afgørende for, hvor der vil kunne tillades en merudledning af kvælstof i forbindelse med de konkrete ansøgninger efter ordningen. Der vil i et vist omfang være mulighed for en anden fordeling af nogle af de 423 tons kvælstof mellem kystvandområderne. I kystvandområder, hvor miljømålet ifølge vandområdeplanen ikke skal være opfyldt i 2021, vil der således i et vist omfang være mulighed for at tillade en yderligere merudledning af kvælstof fra akvakultur. Miljøstyrelsen vil her konkret skulle vurdere, at 4

5 udledningen ikke forøges i et omfang så tilstanden forringes, og at der fortsat sikres en gradvis forbedring som forudsat i vandplanlægningen. Det vil være godkendelsesmyndigheden, som i forbindelse med en konkret godkendelsesbehandling, skal ansøge Miljøstyrelsen om adgang til kvælstof fra puljerne. Planen giver alene Miljøstyrelsen mulighed for at give tilladelse til en vis øget kvælstofudledning i henhold til forudsætningerne i vandrammedirektivet. Dette betyder, at godkendelsesmyndigheden fortsat vil skulle vurdere, om der kan meddeles miljøgodkendelse til de konkrete dambrug og havbrug ud fra en samlet vurdering af alle de forhold, der kan påvirke miljøet, herunder udledning af fosfor, organisk materiale, medicin og hjælpestoffer m.v. En miljøgodkendelse forudsætter, at dambruget eller havbruget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, og godkendelsen må ikke stride mod lovgivningen om vandplanlægning, havstrategiens miljømål og indsatsprogrammer eller have skadelige virkninger for Natura 2000-områder. Godkendelsesmyndigheden vil i sidste ende træffe afgørelse om miljøgodkendelse, men er forpligtet til at lægge Miljøstyrelsens tilladelse til grund ved udformning af vilkåret om maksimalt tilladt udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen, under forudsætning af, at alle øvrige betingelser for at opnå en miljøgodkendelse er opfyldt. Som det fremgår af miljøvurderingen i miljørapporten, afsnit 7.1. og 7.2., så kan en øget udledning af kvælstof til vandmiljøet potentielt betyder, at vandmiljøets tilstand forværres. Derudover kan en øget tilførsel af næringsstoffer til vandområder påvirke Natura 2000-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Planen forventes ikke at medføre en væsentlig indvirkning på vandmiljøet, da den merudledning til kystvande af kvælstof på 400 tons (423 tons minus retention), der kan ske som følge af planen, er indregnet i de gældende vandområdeplaner og der planlægges kompenserende foranstaltninger, således at kvælstofudledningen ikke forøges. For så vidt angår eventuelle afledte konsekvenser af en øget akvakulturproduktion, såsom f. eks. en øget udledning af fosfor, ændrede iltforhold (BI5) og øget udledning af hjælpestoffer og medicinrester, så vurderes dette efter de hidtil gældende regler, og planen medfører derfor ikke en påvirkning af miljøet, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. For så vidt angår påvirkningen af flora, fauna og biologisk mangfoldighed, så vil der i forbindelse med de enkelte miljøgodkendelser af de enkelte anlæg blive foretaget en vurdering af om den konkrete udledning fra det enkelte anlæg vil kunne skade udpegningsgrundlaget for relevante Natura 2000-områder. Hvis skade ikke kan afvises kan der ikke gives godkendelse. Dette gælder uanset om det enkelte anlæg ligger indenfor et Natura 2000-område eller udenfor, hvis det påvirker ind i et Natura 2000-område. Som det også fremgår af miljøvurderingen i miljørapporten, afsnit 7.6., så kan planen få betydning for landskabsoplevelsen, da planen kan medføre et øget antal større recirkulerede dambrugsanlæg på land, samt evt. udbygninger af eksisterende dambrug. Derudover kan planen også føre til mindre udvidelser i den eksisterende havbrugsproduktion. 5

6 Især moderne recirkulerede dambrug på land kan bygningsmæssigt, lysmæssigt og støjmæssigt forringe karakteren og oplevelsen af landskabet i det åbne land. For så vidt angår havbrug, så kan disse visuelt påvirke oplevelsen af havet. Planen forventes ikke at medføre en væsentlig indvirkning på landskabet, da planen, som det fremgår af miljørapporten, kun vil medføre et vist begrænset antal opførelser af nye dambrugsanlæg. Derudover omfatter planen kun eksisterende havbrugsanlæg, hvorfor der ikke som følge af planen vil blive opført nye havbrugsanlæg. Den potentielle negative påvirkning af landskabet vil i øvrigt skulle vurderes efter de hidtidige gældende regler. 3. Kommentering af høringssvar afgivet til miljørapporten Danmarks Sportsfiskerforbund refererer fra afsnit 2.2. i miljørapporten og bemærker, at miljørapporten tydeligt viser, at det er en udfordring at skabe vækst i akvakultursektoren med den tilstand vort vandmiljø befinder sig i. Endelave Hav- og Dambrug Nej Tak refererer fra miljørapportens afsnit om, at der er planlagt indsatser, som i fornødent omfang skal udligne den kvælstofudledning, der kan gives tilladelse til. Endelave Hav- og Dambrug Nej Tak anfører, at opsamlingen af kvælstof er meget usikker, da der endnu ikke er truffet konkrete beslutninger, der kan bidrage til at modsvare kvælstofudledningen, og at deres evt. virkningsgrad normalt kun belyses gennem modelberegninger. Endelave Hav- og Dambrug Nej Tak anfører, at den ansvarlige fremgangsmåde ville være at gennemføre indsatserne først og derefter igennem målinger af virkningen konstatere, hvorvidt der er plads til en øget kvælstofudledning. WWF fremhæver, at de miljømæssige problemer ved at tillade en øget kvælstofudledning, ifølge WWF, tydeligt fremgår af miljørapporten, bl.a. at ingen af de danske havområder under HELCOM er i god miljøtilstand, at især algevæksten i form af primær produktion og klorofylindholdet har været stigende over de seneste 4 år, at iltindholdet i havvandet har været faldende siden 1960 erne, og med et kraftigere fald de seneste 5-6 år, at afstrømningen af kvælstof fra land korrigeret for forskelle i nedbørsmængden har været stigende de seneste 3-4 år, at 62 % af den samlede merudledning, jf. udkast til planen, vil kunne ske allerede i 2019, og at der ikke på nuværende tidspunkt er konkrete tiltag for foranstaltninger, der kan kompensere for den foreslåede merudledning. KL bemærker, at miljørapporten beskriver, at der er skabt et (modelberegnet) kvælstofråderum i vandområdeplan KL bemærker yderligere, at der i de fleste vandområder fortsat er en indsats for at opnå god miljøtilstand, som vil betyde, at andre erhverv kan være nødsaget til at mindske udledningen, for at skabe plads til den øgede udledning fra akvakulturerhvervet. KL fremhæver også, at en øget kvælstofudledning vil medføre en øget udledning af fosfor, og at der ikke på samme måde er skabt et råderum for fosfor, idet dette ikke er indregnet i vandområdeplanerne. 6

7 Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger: Den begrænsede mulighed for udledning af kvælstof blev defineret, som den væsentligste barriere for fremtidig vækst i dambrugs- og havbrugsproduktionen. Planen skaber derfor mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons, og dermed øge deres produktion af fisk. Som det fremgår af miljørapportens afsnit 7.1., så er den merudledning til kystvande af kvælstof på 400 tons (423 tons minus retention), der kan ske som følge af planen, indregnet i de gældende vandområdeplaner, og der planlægges kompenserende foranstaltninger, således at kvælstofudledningen ikke forøges. Disse foranstaltninger omfatter den målrettede efterafgrødeordning og den målrettede regulering, der dimensioneres med henblik på at sikre, at der ikke sker forringelse af vandområder som følge af den samlede forventning til udviklingen i kvælstofudledningen i perioden , herunder udmøntning af planen. Dette indebærer også, at den kvælstofudledning, planen vil kunne give tilladelse til, ikke vil være i strid med den danske havstrategi eller HELCOMs udledningslofter for kvælstof, idet merudledningen er kompenseret ved allerede planlagte indsatser. For så vidt angår eventuelle afledte konsekvenser af en øget akvakulturproduktion, såsom f. eks. en øget udledning af fosfor, ændrede iltforhold (BI5) og øget udledning af hjælpestoffer og medicinrester, så fremgår det af miljørapportens afsnit 7.1, at dette skal vurderes efter de hidtil gældende regler, og planen medfører derfor ikke en påvirkning af miljøet, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. For så vidt angår KL s bemærkninger, så kan der, afhængigt af bl.a. omfanget af en omfordeling, i tredje planperiode ( ) være behov for at pålægge en større indsats i de delvandoplande, hvor tilladelserne om kvælstof overstiger det, som er indregnet i vandområdeplanerne for anden planperiode. Der vil tilsvarende kunne være behov for en mindre indsats i de områder, hvor indregnet kvælstof ikke eller kun delvist tildeles. Dette forhold vil dog først kunne vurderes, når indsatsbehovet efter 2021 er opgjort til næste generation af vandområdeplanerne, som forventes sendt i offentlig høring ultimo Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i planen. 4. Valg af planen frem for rimelig alternativer Den nye bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet udgør hovedforslaget i miljøvurderingen. Bekendtgørelsen er holdt op imod nulalternativet Nul-alternativ Der er i de gældende vandområdeplaner indregnet en forøget kvælstofudledning svarende til den udledning, der vil ske som følge af planen. På den baggrund tilrettelægges kompenserende foranstaltninger. Hvis planen ikke gennemføres, vil det betyde, at den del af de kompenserende indsatser, der alene følger af den øgede 7

8 akvakulturindsats, ikke vil være nødvendige. Forud for 3. vandplanperiode opgøres indsatsbehovet igen, og der vil på den baggrund blive taget stilling til et fornyet indsatsprogram Valg af planen Overordnet set vurderes planen at kunne gennemføres, uden at dette vil føre til væsentlige ændringer i vandmiljøets tilstand, væsentlig indvirkning på flora, fauna eller biologisk mangfoldighed eller væsentlig indvirkning på landskabsoplevelsen. Som det fremgår af miljørapporten, så kan planen have afledte konsekvenser på vand, flora, fauna, biologisk mangfoldighed og landskab. Ingen af disse påvirkninger vurderes dog at være væsentlige, da en mulig påvirkning af ovenstående faktorer, både alene og i sammenspil med hinanden, håndteres i forbindelse med godkendelsesbehandlingen hos godkendelsesmyndigheden. Dette svarer til, hvad der allerede er gældende i dag. For så vidt angår muligheden for øget udledning af kvælstof til vandmiljøet, som planen skaber mulighed for, så planlægges der kompenserende foranstaltninger, således at kvælstofudledningen til overfladevand ikke forøges i et omfang, som medfører forringelse, hindrer målopfyldelse eller hindrer en vis gradvis forbedring. 5. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger Det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljø og NAtur (NOVANA), som startede i 1989 under et andet navn, har til formål at tilvejebringe viden om naturog miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet. NOVANA er målrettet efter både 1) at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i Danmark samt 2) at kunne give viden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for udarbejdelse af de næste vand- og Natura planer samt havstrategi, herunder at vurdere effekterne af de første vand- og Natura 2000-planer, som følger af implementering af Vandramme- og naturdirektiverne (dvs. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne). Endvidere er programmet tilrettelagt efter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering. Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikke områder opnås ved, at flere af delprogrammerne i NOVANA er tilrettelagt efter Vandrammedirektivets principper ved en kombination af såkaldt Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolovervågningen beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og naturen på nationalt niveau. Operationel overvågning er til gengæld tilrettelagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og lokaliteter, som er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i vand- og Natura 2000-planerne. 8

9 De åbne havområder overvåges desuden under NOVANA delprogrammet for hav og fjord, hvilket sammen med den øvrige overvågning muliggør en vurdering af miljøtilstanden for de 11 emner omfattet i havstrategidirektivet. NOVANA programmet tilpasses løbende med henblik på, at dække overvågningsforpligtigelser under havstrategidirektivet samt de regionale havkonventioner OSPAR og HELCOM. Det samlede NOVANA-program muliggør således en løbende overvågning af udviklingen i natur- og miljøtilstanden. 9