Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
|
|
- Julius Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker indkomstfordelingen sammenlignet med en alternativ reform, der ikke sænker overførslerne. Når man ser på indkomsten i et enkelt år, har den alternative reform en mindre effekt på indkomstfordelingen. Målt ved Gini-koefficienten vokser uligheden med omtrent det halve af regeringens udspil. Dette dækker bl.a. over, at de 10 pct. af familierne med de laveste indkomster får reduceret deres rådighedsbeløb væsentligt mere i regeringens udspil. Den alternative reform forbedrer de offentlige finanser med 2,8 mia. kr., hvilket er tæt på de 3 mia. kr., som regeringens reform tilvejebringer. Samtidig er skatteomlægningen noget mindre. Set i forhold til hvor meget indkomstforskellene påvirkes og omlægningens størrelse - er den alternative reform dermed mere effektiv. Baggrund Denne analyse gennemgår fordelingsvirkningerne af Krakas reformskitse med regeringens udspil til en skattereform. Hvis man ser på indkomstforholdene i et enkelt år, har den alternative reformskitse en pænere fordelingsprofil end regeringens forslag og er samtidigt fuldt finansieret (efter tilbageløb af moms og afgifter). Samlet set styrker reformen de offentlige finanser med omtrent 2,8 mia. kr. i kraft af dens strukturog adfærdsvirkninger og øger arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen personer. Samtiidig er skatteomlægningen en hel del mindre end i regeringens udspil. Det viser, at det er muligt at lave en fuldt finansieret skattereform, der lever op til målene i regeringsgrundlaget, uden at sænke overførslerne med ca. 5 pct. i forhold til de gældende regler. Vurderingen er baseret på de beregningsprincipper, som er anvendt i regeringsudspillet. Selve indholdet i reformskitsen fremgår her. Hvordan bliver familiernes rådighedsbeløb påvirket? I modsætning til regeringens reformudspil får familier i det laveste indkomstdecil (dvs. de 10 pct. med den laveste indkomst efter skat og overførsler) i gennemsnit ikke reduceret deres rådighedsbeløb i den alternative reformskitse. Der er tværtimod tale om en lille stigning i rådighedsbeløbet. Som det fremgår nedenfor, skyldes dette overvejende, at prisreguleringen af overførslerne ikke indgår i den alternative reformskitse. Det er dog vigtigt at have for øje, at familier i 1. indkomstdecil er en ret sammensat gruppe udgjort af bl.a. overførselsmodtagere, studerende, hjemmegående og selvstændige som i et enkelt år kan have ret særprægede indkomstforhold, og at der er stor mobilitet ind i og ud af gruppen. Figur 1 Ændringen i familiernes rådighedsbeløb som følge af reformerne 1,5 0,5-0,5-1,5 Alternativ reformskitse Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 1
2 Analyse I den alternative reformskitse vokser rådighedsbeløbet ikke så meget som regeringens reform for de familier, som ligger i den bedste halvdel af indkomstfordelingen. Dog med undtagelsen af 10. indkomstdecil, hvor indkomstfremgangen skønnes at være lidt (9 pct.point) større end i regeringens forslag. Samlet set betyder regeringens reform, at Ginikoefficienten vokser med 0,25 pct.point, se tabel 1. Dvs. at indkomstforskellene vokser med 0,25 pct. af den maksimale ulighed. Tabel 1 Ændring i Gini-kofficienten s udspil 0,25 Beregningerne ovenfor viser virkningen af reformen i et enkelt år. Imidlertid vil mange kun være overførselsmodtager i et kort tid, fx vil dagpengemodtagere en dag få et job, ligesom erhvervsaktive senere bliver pensionister osv. I et livsperspektiv vil betydningen af en skattereform derfor normalt være mindre end det beregningerne på et enkelt år giver indtryk af. Ifølge regeringens skatteoplæg Danmark i arbejde en skattereform, er skatteudspillet stort set neutralt for indkomstfordelingen, når man ser på det i et restlivsperspektiv dvs. når der foretages en vurdering på baggrund af nulevende personers indkomst i resten af deres liv. Hvilke elementer fra reformerne indgår i beregningerne? Alternativ reformskitse 0,12 Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Derimod er stigningen i Gini-koefficienten en del mindre i det alternative reformudspil, hvor den udgør 0,12 pct.point. Gini-koefficienten stiger dermed med omkring det dobbelte i regeringens udspil. Tabel 2 Lempelser og finansiering, der indgår i fordelingsberegninger De lempelser og finansieringselementer, der er medtaget i beregningen af fordelingsvirkningerne fremgår af tabel 2. Tabellen viser, at den alternative reformskitse er fuldt finansieret, når tilbageløb af moms og afgifter indregnes. s reform er underfinansieret med godt 500 mio. kr., hvilket regeringen dækker via en del af de positive strukturvirkninger som følge af reformen. I fordelingsberegningerne er det den umiddelbare virkning reformelementerne som indgår. Dvs. det er beløbene før tilbageløb af moms og afgifter, der Alternativ reformskitse Før tilbageløb Efter tilbageløb Før tilbageløb Efter tilbageløb Lempelser Mio. kr Højere topskattegrænse Øget beskæftigelsesfradrag Målrettede initiativer Folkepension Førtidspension Erhvervsbeskatning 275 (550) I alt (15.350) (8.845) Finansiering Mio. kr Erhvervsbeskatning 870 (1.740) (1.740) Indirekte beskatning af lønindkomst Fradrag for grundforbedringer Lavere overførsler Lavere rentefradrag 900 (3.900) (5.280) Aftrapning af børnecheck Folkepension Højere afgifter Uændret topskat for pensionister I alt (14.540) (8.920) Lempelser-finansiering (810) 540* (-155) 0 Anm.: Se bilag. *) I regeringens udspil Danmark i arbejde - en skattereform er reformen underfinansieret med 570 mio. kr., hvilket formentligt skal tilskrives afrunding. Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 2
3 fordeles på befolkningen, ligesom der ikke er taget højde for, hvordan arbejdsudbud mv. bliver påvirket af de enkelte tiltag. Det fremgår af tabel 2, at der samlet set indgår godt 4 mia. kr. mere i lempelser end finansiering i fordelingsberegningerne i de to reformudspil. Dette skal i høj grad forklares med, at finansieringen fra rentefradraget er omkring mio. kr. lavere i beregningerne, idet der tages udgangspunkt i reformens virkninger i Hovedparten af provenuvirkningen fra rentefradraget kommer efter 2022 i takt med, at grundlaget for negativ kapitalindkomst forventes at stige, samt at det nominelle loft for, hvornår det lavere rentefradrag virker, gradvist udhules af inflationen. Derudover er det antaget, at den ændrede beskatning af erhvervslivet overvæltes med 50 pct. på husholdningerne via lavere lønninger, og deraf lavere overførsler (på grund af satsreguleringen). I bilaget er det nærmere beskrevet, hvordan de enkelte elementer konkret er inkluderet i beregningerne. Hvis rentefradrag og erhvervsbeskatning indgik fuldt ud ville regeringens reform være underfinansieret med 810 mio. kr., mens den alternative reform ville være overfinansieret med 155 mio. kr. (begge før tilbageløb), se tabel 2. Hvordan bidrager de enkelte elementer til ændringen i rådighedsbeløbet? Figur 2 viser, hvordan den lavere regulering af overførslerne og de øvrige elementer i regeringens Analyse udspil hver især påvirker husholdningernes rådighedsbeløb. Den lavere regulering af overførslerne mindsker isoleret set rådighedsbeløbene i 1. indkomstdecil med 1,20 pct.point. Den samlede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på mio. kr. (før tilbageløb) i regeringens reform udligner ikke dette indkomsttab, og øger kun rådighedsbeløbet med 0,6 pct.point for personer i det laveste indkomstdecil. Samtidigt sænker loftet over rentefradraget og de højere afgifter tilsammen rådighedsbeløbet i denne indkomstgruppe med godt 0,6 pct.point. Den store stigning i det generelle beskæftigelsesfradrag har størst betydning for personer i indkomstdecil, hvor fradraget bidrager med omtrent 1 pct.point til rådighedsbeløbet. Betydningen af lempelsen af topskattegrænsen er størst for de højeste indkomstdeciler, og i 10. indkomstdecil bidrager lempelsen med 0,9 pct.point mod 0,76 pct.point fra beskæftigelsesfradraget. For alle indkomstgrupper reducerer de større afgifter og øget beskatning af fri bil mv. rådighedsbeløbene. I den alternative reform indgår den lavere regulering af overførslerne ikke som et finansieringselement, og der er derfor heller ikke finansiering til den kraftige stigning i det generelle beskæftigelsesfradrag. Derimod afsættes mio. kr. (før tilbageløb af moms og afgifter) til målrettede beskæftigelsesfradrag mv. (udover stigningen i beskæftigelsesfradraget på i alt 11,3 pct.point til enlige forsørgere, der fastholdes). Figur 2 De enkelte elementers betydning for rådighedsbeløbet, regeringens skatteudspil 2,0-2,0 Afgifter og øvrige Pensionsomlægning Børnecheck Overførsler Topskat Beskæftigelsesfradrag Rentefradrag Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 3
4 Analyse Figur 3 De enkelte elementers betydning for rådighedsbeløbet, alternativ reformskitse 1,5 0,5-0,5 Øvrige Målrettede initiativer Topskat Beskæftigelsesfradrag, enlige fors. Rentefradrag Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Disse kunne bl.a. bestå i øget beskæftigelsesfradrag til unge mellem 25 og 29 år, endnu højere fradrag til enlige forsørgere eller til at reducere ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet, fx med et beskæftigelsesfradrag målrettet denne gruppe. Det fremgår af figur 3, at disse initiativer isoleret set øger rådighedsbeløbet med 0,65 pct.point. (på den måde de indgår i beregningerne, se bilag). Den mere præcise virkning af dette tiltag afhænger imidlertid af den specifikke udmøntning af fradraget. I den alternative reform øges topskattegrænsen med ca kr. mere end i regeringens udspil, hvilket eksempelvis bidrager til at øge rådighedsbeløbet for personer i 10. indkomstdecil med 1,2 pct.point. Den samlede stigning i rådighedsbeløb som følge af højere beskæftigelsesfradrag og topskattegrænse er dog mindre i den alternative reform, se figur 2 og 3. Dette skyldes, at der alene gives målrettede beskæftigelsesfradrag i den alternative reform, mens der er tale om en generel forhøjelse i rege- Figur 4 Hvad betyder reformerne for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere -2,0-3,0 Kontanthjælp Dagpenge Alternativ reformskitse (m. målrettede) Alternativ reformskitse (u. målrettede) Anm.: Se bilag. Kontanthjælps- og dagpengemodtagere er afgrænset på baggrund af DREAM-registret. I figuren indgår familier med kontanthjælps- eller dagpengemodtagere, som har været på den pågældende ydelse mindst 80 pct. af året Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 4
5 ringens udspil, hvilket især øger indkomsten for familier i de øverste indkomstdeciler. Reguleringen af overførslerne betyder, at personer, der er på kontanthjælp det meste af året, får reduceret deres rådighedsbeløb med knap 3 pct., se figur 4. Dette afspejler, at den månedlige udbetalte kontanthjælp falder med knap kr. svarende til efter-skat værdien af reduktionen af ydelserne (i forhold til gældende regler) 1. Dertil kommer det lavere rentefradrag samt stigningen i afgifterne. Familier med dagpengemodtagere får sænket deres rådighedsbeløb med knap 2 pct. som følge af regeringens udspil. I den alternative reform er rådighedsbeløbet derimod stort set uændret, se figur 4, hvilket især skyldes, at overførslerne ikke reguleres ned. Samtidigt kompenserer det målrettede beskæftigelsesfradrag familierne med dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne for det lavere rentefradrag, stigningen i afgifterne mv. Billedet ændrer sig dog ikke markant, hvis det målrettede beskæftigelsesfradrag i stedet udbetales som et almindeligt beskæftigelsesfradrag, se figur 4. Hvis pengene til de målrettede initiativer i stedet bruges til at give en generel forøgelse af beskæftigelsesfradraget vil familier i 1. indkomstdecil få reduceret deres rådighedsbeløb en smule, men dog væsentligt mindre end i regeringens udspil, se figur 5. I alle de øvrige indkomstdeciler vil der stadig være tale om en stigning i rådighedsbeløbet. Samlet set vil Gini en vokse med 0,19 pct.point. I den situation skønnes reformen at give ca. 2,6 mia. kr. i kraft af afledte dynamiske effekter dvs. fortsat ikke langt fra de 3 mia. kr., som er målet i regeringsgrundlaget. Kontakt: Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup joz@kraka.org Analyse Figur 5 Ændring i rådighedsbeløb uden målrettede beskæftigelsesfradrag i alternativ reform 1,5 0,5-0,5-1,5 Alternativ reformskitse Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Bilag: Beregningsforudsætninger Til at beregne effekterne på indkomstfordelingen af de to reformer er der overordnet anvendt samme beregningsforudsætninger, som i Kraka-analysen Fordelingsvirkninger af regeringens forslag til en skattereform. Beregningerne i denne analyse adskiller sig dog ved, at flere finansieringselementer er forsøgt medtaget i fordelingsanalysen. Det drejer sig bl.a. om øget erhvervsbeskatning, herunder øget lønsumsafgift for finansielle virksomheder. Dertil kommer de målrettede beskæftigelsesfradrag, der indgår i den alternative reformskitse. Beregningerne tager udgangspunkt i indkomstdata for 2010 omregnet til 2012-niveau på baggrund af satsreguleringsprocenten. Der er regnet på effekten af reformen, som den ser ud i Dette har specielt betydning for, hvordan virkningen af rentefradraget indgår. Alle effekter er efter skat, men før tilbageløb i form af forbrugsafgifter og uden adfærdseffekter. 1 Reelt indebærer forslaget at overførslernes købekraft kan stige lidt frem mod 2022, men at de altså er ca. 5 pct. mindre end under gældende regler. Med henblik på at kunne sammenligne købekraften af den disponible indkomst på tværs af familier med forskellig størrelse, er indkomsterne opgjort på husstand og derefter ækvivaleret med en faktor på 0,6. Ækvivaleringsfaktoren betyder, at beregningerne tager højde for stordriftsfordele i familier med flere voksne, fx at de kan dele faste udgifter, som licenser og forsikringer mellem sig. Børn indgår med samme vægt som voksne i beregningen. Dette svarer til den metode som Finansministeriet 5
6 anvender, se fx Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter I det følgende gives en kort gennemgang af, hvordan reformernes elementer er implementeret i beregningerne af fordelingsvirkningerne. Målrettede beskæftigelsesfradrag Den alternative reform betyder, at godt mio. kr. (før tilbageløb) skal fordeles som målrettede beskæftigelsesfradrag. Med henblik på at illustrere hvordan dette initiativ kan påvirke indkomstfordelingen er de mio. kr. beregningsteknisk fordelt på følgende måde. Omkring 4/5 er fordelt som et beskæftigelsesfradrag på 6 pct. indtil en lønindkomst på kr. om året. Personer med en lønindkomst over kr. modtager ikke beskæftigelsesfradraget. Den resterende 1/5 udbetales som et almindeligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere på 5,6 pct. Inklusiv dette ekstra fradrag får denne gruppe dermed næsten firedobbelt deres beskæftigelsesfradrag. Afdæmpet vækst i overførselsindkomster Overførslerne er reduceret med 5,1 pct. i forhold til 2012-niveau. I beregningen er førtidspension ikke medtaget. Ligesom folkepensionister, der ikke har anden indkomst end deres folkepension, ikke medtages, da de ifølge udspillet kompenseres fuldt ud. SU, boligstøtte og boligsikring er heller ikke sat ned. Omlægning fra grundbeløb til pensionstillæg I beregningerne er det antaget, at personer, der i dag kun har grundbeløbet eller mindre udbetalt i folkepension (dvs. deres pensionstillæg er helt aftrappet) får reduceret deres samlet udbetalte folkepension med kr. (før skat). Personer, der i data modtager den fulde folkepension eller mere, får øget deres folkepensionsudbetaling med (øget supplerende pensionstillæg) og 750 kr. (forhøjet pensionstillæg) før skat. Regulering af visse afgifter Det er beregningsteknisk antaget, at afgifterne fordeler sig proportionalt med indkomsten. Analyse Højere generelt beskæftigelsesfradrag og topskattegrænse I beregningen indgår skatteværdien af at hæve hhv. beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. I beregningerne af regeringens reform er der taget højde for, at personer over pensionsalderen ikke er omfattet af den forhøjede topskattegrænse. Lavere fradragsværdi af negativ kapitalindkomst Loftet for negativ kapitalindkomst over kr. for enlige og kr. for ægtepar er nominelt fastsat og i takt med den generelle indkomstfremgang er der således gradvist flere, der har renteudgifter over loftet. Provenuet fra den lavere fradragsværdi er opgjort med fuldt indfasede ændringer i 2022 og udgør ca. 1 mia. kr. i fordelingsberegningen af regeringens udspil. I beregningen af den alternative reform indgår et provenu på omkring 1,8 mia. kr. Aftrapning af børnefamilieydelsen I beregningen er der lagt til grund, at børnefamilieydelsen aftrappes med 2 pct. af indkomstgrundlaget for topskatten, der overstiger kr. For ugifte foretages aftrapningen hos den ægtefælle, der modtager ydelsen. For ægtefæller beregnes aftrapningen først på baggrund af indkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste indkomst. Evt. overskydende ydelse aftrappes derefter hos den anden ægtefælle, såfremt denne ægtefælle har en indkomst over kr. Det er antaget, at indkomstaftrapningen er fuldt indfaset i Lavere rejsefradrag, arbejdsudleje, øget beskatning af udenlandsk lønindkomst, fri bil, dieselbiler og ophævelse af fradrag for grundforbedringer Elementer rettet mod lønmodtagere er fordelt som et negativt beskæftigelsesfradrag med et loft på kr. Ophævelsen af fradraget for grundforbedringer er fordelt som en proportional forøgelse af ejendomsværdiskatten. Ændret erhvervsbeskatning Der er regnet med 50 pct. overvæltning af beskatningen. Beskatningen er indregnet som en proportional reduktion af den disponible indkomst. Herfra er der en kolonne 6
Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden
6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mere07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase
07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFordeling og incitamenter 2004. Juni 2004
Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 30. marts 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del)
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mere