Sortforskelle i rodvækst og tørketolerance
|
|
- Johanne Lorenzen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sortforskelle i rodvækst og tørketolerance Studier af vinterhvede og vårbyg Simon Fiil Svane Tomke Susanne Wacker Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, PLEN
2 16/01/ RadiMax Identifikation af robust forædlingsmateriale tilpasset fremtidens produktionsforhold
3 Design 16/01/2019 3
4 Rødder observeres med minirhizotroner
5 Billedanalysen er automatiseret Multispektral billedanalyse: 5 bølgelængder fra violet til infrarød For hvert billede bliver levende rødder fremhævet og længden beregnes Standard RGB Multispektralt > skal analyseres per eksperiment per år
6 16/01/ Rodvækst observeres løbende Vårbyg 2017 Vinterhvede cm 175 cm
7 Sammenhæng mellem rodvækst og vandoptag Vårbyg 2017 Telte køres på Vinterhvede 2018 Telte køres på Roddybde 130 cm; 28 Juni Roddybde 175 cm; 18 Juni 1. Marts til 1. August Nedbør Ref-Fordampning (FAO-PM) mm 340 mm mm 472 mm Forskel -17 mm 132 mm
8 16/01/ Vandstress gradient fra undervandingsanlæg Tørke
9 Vandstress måles med droner og biomasseklip Droneflyvninger med termisk kamera
10 16/01/ Tørke i Vinterhvede 2018 Kant Midt Midt Kant
11 16/01/ Sortsvariation i udbytte Under de tørre forhold og med undervanding i anlægget ses en kraftig sortsvariation i udbytte. Obs! I anlægget dyrkes I rækker, ikke I store plots som i markforsøg.
12 Sortsforskelle i dyb rodvækst Vinterhvede 2018
13 Sortsforskelle i dyb rodvækst Vårbyg 2016 og 2017 Konklusion. Sorterne variere I deres evne til at udvikle dybe rødder. Dog stor variation på målingerne.
14 Dyb rodvækst, udbytte og kvælstofudnyttelse Sortsvariation i rodvækst i relation til udbytte i RadiMax anlægget
15 Dyb rodvækst, udbytte og kvælstofudnyttelse Sortsvariation i rodvækst i relation til landsforsøg data. Gennemsnit af 6 forsøg. Skive, Eskilstrup, Sønderborg, Avlum, Løkken og Holeby
16 Sammenfatning kort Sorter af vinterhvede og vårbyg varierer I deres evne til at udvikle dybe rødder. Der er en sammenhæng mellem dyb rodvækst og højere udbytte målt i anlægget og under markforhold i Forsøgene i RadiMax anlægget er på nuværende tidspunkt lavet med sorter allerede selekteret for højt udbytte under variable vejrforhold og varierende forhold i underjorden. Fremtidige forsøg inkluderer krydsningsmateriale fra udvalgte hvedelinjer. Rodmålinger valideres i marken på 4 lokaliteter i 2019 med brug af minirhizotroner.
17 16/01/ Tak til Jesper Svensgaard (KU): Drone data Finn Borum og Lene Krusell (Sejet) Jeppe Reitan Andersen og Jens Due Jensen (Nordic Seed) Lars Bonde Eriksen (Seges, Robusta) Promilleafgiftsfonden Crop Inovation Denmark Inovationsfonden PlanDanmark Pas på Jorden! Foto: Per Schjønning
18 Sammenfatning lang Sorter af vinterhvede og vårbyg varierer i deres evne til at udvikle dybe rødder. Der er en svag men signifikant korrelation mellem dyb rodvækst og højere udbytte målt i anlægget og under markforhold i For kvælstofoptag ses en tendens men den er ikke signifikant. Målingerne af rodvækst I RadiMax-anlægget giver mere præcise målingerne af rodvækst i forhold til tilsvarende studier foretaget med minirhizotroner i marken. Målingerne forbedres over tid i takt med at RadiMax-anlægget opnår en mere ensartet og naturlig jordstruktur samt som følge af teknologiske fremskridt i billedanalysen. Det kan diskuteres hvor meget variation der findes i både udbytte og rodvækst i de testede populationer af vårbyg og vinterhvede der på forhånd er selekteret for højt udbytte på flere lokaliteter. Fremtidige forsøg inkluderer krydsninger fra udvalgte hvedelinjer. Derudover valideres rodmålinger i marken på 4 lokaliteter i 2019 sæsonen med brug af minirhizotroner.
Årsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Optimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Rodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017
Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse
JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt
Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?
Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Forsøg og resultater
DANSK PLANTEPRODUKTION - VÆKST MED MENING
Torben Hansen Gårdejer og formand, L&F Planteproduktion Troels Toft Sektordirektør, SEGES DANSK PLANTEPRODUKTION - VÆKST MED MENING INDLEDENDE SLIDE landskabsbillede? Juli 2017 Juli 2018 2018 Det tørreste
Jordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Kortlægning af overfladetemperatur med drone
Kortlægning af overfladetemperatur med drone - Et værktøj til målrettet kortlægning af dræningstilstand Jesper Svensgaard Ph.d. student Københavns Universitet 17/01/2019 2 Dræningstilstand kan måles på
Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Den 18. marts 2011 bragte Maskinbladet en artikel (
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofudvaskning fra vinterhvede i forhold til vårbyg med efterafgrøder. Seniorforsker Finn
Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding v/ Stinna Susgaard Filsø, SEGES 6. Februar 2018 Fagligt årsmøde hos LandboThy Indhold 2 Hvad er jordens frugtbarhed? Afvandingsforhold og jordens frugtbarhed
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:
Screening af græssorters tørketolerance
Screening af græssorters tørketolerance Plantekongres 2019 Christian Sig Jensen DLF i et globalt setup Coop 1906 3000 frøavlere 1200 ansatte i 21 lande 4 hovedagfgrøder F&U afd. Selskaber Tørke et tilbagevendende
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
DanSeed den 20. marts 2007
DanSeed den 20. marts 2007 Avancerede målemetoder til kvalitetskontrol af frø Birthe Møller Jespersen Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevarevidenskab Kvalitet & Teknologi
Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Plantens liv under jorden
38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle
Plantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S
Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S 2 Byg høst 2009 - EU 27 data fra Interbrau - Hamborg kha mt/ha Produktion [kton] Selektion [kton] Maltbyg [kton] Vinter
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder
Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus
Section meeting # in R-322
Sustainable plant nutrition Kvælstofudnyttelse ved bladgødskning Plant and i Soil vinterhvede Science Section meeting #1 Jan K. Schjørring, Inge Skrumsager Møller & Thomas Kichey Monday 26th February Plante-
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning December 2016 METODER TIL AT OPTIMERE BEKÆMPELSEN AF INVASIVE ARTER VED AT EFFEKTIVISERE LOKALISERING AF ARTERNE PROJEKT INDHOLD OPTIMERING AF BEKÆMPELSEN AF INVASIVE
Sådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID
Nye Perspektiver i Planteforædlingen Asbjørn Børsting, formand CID Feeding the Future 16 26.9.2016 World Bank: Future of food (forside) Klimaforandringerne vil i 2050 reducere udbytterne i mange lande
Afrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Daisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Kartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Agertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye
TEKNIK TIL AFGRÆSNING
22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Vanding. Vandingsregnskab
Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,
ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015
ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015 KWS HELSÆD KOLBEMAJS KERNEMAJS RAMIREZ FAO 170 X X X TRITON FAO 180 X X LIMAGRAIN YUKON FAO 160 X LZM 163/81 FAO 160 X X GLORY FAO 170 X X X AMBITION FAO 180 X X X Monty
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ]
Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ] 138 Plantekongres januar 2015 Cathrine Heinz Ingvordsen cahi@kt.dtu.dk Sorter & Klimaet
Landmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
KULTURTEKNIK JORDPAKNING
Langvarige forsøg med jordpakning Tre flerårige forsøg med jordpakning ved gyllekørsel, påbegyndt i foråret 21, viser forskellige effekter 5 og 8 år efter endt jordpakning. Forsøget i Tåstrup viser en
Vækstregulering i vinterhvede 2016?
Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd
Kalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen
Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237
Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer
Åben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS
7. NOVEMBER 2013 PLANTEAVLSMØDE I ØSTDANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS Disposition Teknologi Anvendelser i dag og i fremtiden Droner
Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen
Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen Agenda Rapsrødsot Opsummering fra sidste års emne Hvad viser DEKALBS europæiske projekt fra 2017? Kransskimmel Hvad betyder sygdommen for udbyttet? Hvad betyder sortsvalget?
Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar
Pesticidafprøvning 2010 VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar Formålet med resultaterne i dette kapitel har været at sammenstille forsøgsdata
Afvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen, VFL Vandløbskonference Østlige Øers Landboforeninger Sørup Herregård, 24. april 2014 Naturerhverv.dk Ministeriet for
5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte
Økologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi
Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU
Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter Status Droner med kameraer Findes
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes