Stevns Klint - forslag om fredning - Lukket

Transkript

1 1 - Dagsordenspunkt fra møde den i Kommunal Stevns Klint - forslag om fredning - Lukket Acadresag 15/46 - loneniel Resumé Kommunalbestyrelsen skal beslutte om Stevns Kommune skal rejse fredningssag sammen med Danmarks Naturfredningsforening for Stevns Klint klintprofilen og trampestien Såfremt Stevns Kommune ikke skal være med til at rejse fredningssagen vil kommune så anbefale fredningen hvis Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningssag sammen med Naturstyrelsen eller alene Såfremt Stevns Kommune rejser fredningssag samme med Danmarks Naturfredningsforening vil kommunen så nedlægge foreløbigt forbud mod ændring af forhold, der vil stride mod den påtænkte fredning Indstilling Teknik og Miljø indstiller til KB via PTU, at Stevns Kommune rejser fredningssag sammen med Danmarks Naturfredningsforening der nedlægges foreløbigt forbud om ændring af forhold, der kan stride mod den påtænkte fredning i henhold til Naturbeskyttelseslovens 34, stk. 1 der meddeles en anlægsbevilling på kr til gennemførelse af fredningen anlægsbevillingen finansieres via det afsatte rådighedsbeløb på kr til udvikling af området ved Stevns Fyrcenter Beslutning PTU den Steen Nielsen deltog ikke i sagens behandling Anbefales KB den Deltog ikke: Steen Nielsen (A), Henning Urban Nielsen (A) og Rikke Gliese-Mikkelsen (V). Indstillingen godkendt. Beskrivelse af sagen 1

2 Danmarks Naturfredningsforening foreslår den 28. december 2014, at Stevns Klint trampesti og klintprofil fredes, således at begge dele sikres for eftertiden. Forslaget om fredning af selve klintprofilen indeholder ikke overvejelser om fredning i forhold til råstofindvinding, idet den gældende lovgivning er fyldestgørende på dette område. Forslaget om fredning af trampestien bygger dels på at den gældende frivillige aftale mellem den enkelte lodsejer og Stevns Kommune kan opsiges fra lodsejers side, dels at der reelt ikke er nogen trampesti på den nordlige tredjedel af klinten. Trampestien fra Rødvig til Boesdal blev fredet i Der er følgende muligheder for sagens videre forløb: 1. Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening rejser et fælles fredningsforslag. Det giver mulighed for at sikre trampestien indtil selve fredningsforslaget bliver offentliggjort. 2. Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningssagen sammen med Naturstyrelsen, og udarbejder fredningsforslaget i dette samarbejde. Samtidig anmodes Naturstyrelsen om at sikre trampestien indtil selve fredningsforslaget bliver offentliggjort. 3. Danmarks Naturfredningsforening rejser selv fredningssagen, og trampestien sikres ikke før fredningsforslaget bliver offentligt. Ad 1 Hvis Stevns Kommune er med til at rejse fredningssagen, er der mulighed for at nedlægge et forbud mod at ændre på forhold, der vil stride mod den påtænkte fredning. Et sådant forhold vil forhindre, at trampestien nedlægges i perioden fra offentliggørelse af forbuddet til fredningsforslaget fremsættes. Forbuddet gælder for maksimalt 1 år, og skal tinglyses på den enkelte ejendom, ligesom den enkelte ejer skal have meddelelse om forbuddet. Forbuddet er gældende når det er offentliggjort og det er ikke en betingelse at lodsejerne har modtaget meddelelse om forbuddet. Ad 2 Hvis Stevns Kommune vælger ikke at være med til at rejse fredningssag, er der mulighed for at anmode Naturstyrelsen om at være med til at rejse fredningssagen, og dermed vil Naturstyrelsen kunne nedlægge et tilsvarende forbud mod ændring af forhold, der vil stride mod den påtænkte fredning. Det forudsætter at Stevns Kommune ikke direkte er i mod fredningen. Ad 3 Hvis Danmarks Naturfredningsforeningen alene rejser fredningssagen, vil der ikke kunne nedlægges forbud om ændring af forhold, der vil stride mod den påtænkte fredning. Da den enkelte lodsejer har mulighed for at opsige aftalen om trampesti med kort varsel, og Stevns Kommune qua betingelserne for udpegning til Verdensarv er forpligtet til at sikre mulighed for at færdes langs klintekanten, er det vigtigt at trampestien sikres mod ændring straks. Nedlæggelse af forbud vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet én gang. Fordelene ved en eventuel fredning kan beskrives som følger: Mulighed for en komplet trampesti for hele strækningen fra Rødvig til og med Bøgeskov. 2

3 Overensstemmelse med udpegning til Verdensarv. Overensstemmelse med Stevns Kommunes Turismepolitiske strategi. Overensstemmelse med Stevns Kommuneplan 13. Fredning er i sig selv en attraktion. Når der er grundlag for en fredning, betyder det at der findes en ganske særlig værdi og en unik oplevelse i det sted, der fredes. Det skaber i sig selv en interesse for stedet. Administrativ lettelse, idet arbejdet med den frivillige trampesti er omfattende. Der er naturligvis også nogle udfordringer forbundet med en fredning. Disse kan beskrives som følger: Stevns Kommunes bidrag til udarbejdelse af en eventuel fredningssag. Der vil være tunge opgaver, som kun kan løses af Stevns Kommune uanset om kommunen er medrejser, om Naturstyrelsen er medrejser eller om Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningssagen selv. Det vurderes, at Stevns Kommune i værste fald skal anvende op til et årsværk på gennemførelse af sagen, svarende til omkring kr. Stevns Kommunes andel af en eventuel fredningserstatning. Det forventes, at den enkelte lodsejer skal have minimum kr. i erstatning for fredningen. I alt forventes erstatningen at være omkring kr. Da der er tale om en lokalitet af national betydning forventes fordelingen af erstatningen at blive 9 til 1 svarende til at Stevns Kommune andel vil være omkring kr. Hvis der nedlægges et forbud mod at ændre på forhold, der vil stride mod den påtænkte fredning, kan der opstå konflikter mellem lodsejerne og brugere af stien. Teknik og Miljø vurderer, at den bedste af de 3 foreslåede muligheder for sagens videre forløb vil være at Stevns Kommune deltager i fredningssagen som medrejser. Kommunen så være med i hele forløbet, og kunne få direkte indflydelse på alle beslutninger omkring fredningsforslaget. Retsgrundlag Naturbeskyttelseslovens 34 stk. 1 Naturbeskyttelseslovens 73 Naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1 Naturbeskyttelseslovens 87 stk. 3 Finansiering Samlet set skal der såfremt indstillingen følges anvende ca. kr til gennemførelse af fredningen. Dette beløb kan finansieres ved anvendelse af rådighedsbeløb på kr afsat til udvikling af området ved Stevns Fyrcenter. Dette kan lade sig gøre da de påtænkte udviklingstiltag tidligst kan virkeliggøres i løbet af Bilag 3

4 4 1. Forslag om fredning af Stevns Klint.pdf - Lukket

5 2 - Forslag om fredning af Stevns Klint.pdf Dato: 28. december 2014 Stevns Kommune Vicekommunaldirektør Bjørn Voltzmann Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: dn@dn.dk Permanent sikring af stiforløb og klintprofil et forslag Kære Bjørn Voltzmann Vi ønsker Stevns Kommune stort tillykke med udpegningen af klinten som Verdensarv! Det er i sagens natur en anerkendelse af disse naturhistoriske værdier, som værende i absolut verdensklasse. Med den anerkendelse følger jo også en opgave med at sikre en permanent adgang til at se og færdes langs klinten, i respekt for såvel de naturhistoriske værdier, som de enkelte lodsejeres private ejendomsret. Som bekendt er der jo i dag en adgang til at færdes langs klinten, indtil omtrent den nordlige tredjedel af Stevns. Denne adgang sker ad en trampesti, der er etableret i forståelse med de respektive lodsejere, via en aftale mellem ejere og kommunen. Trampestien er imidlertid ikke sikret for eftertiden. Både fremtidige og nuværende ejere kan uden videre opsige aftalen og sløjfe stien. Vi frygter, at det er en reel risiko på både kort og lang sigt. Danmarks Naturfredningsforening mener derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at et trampesti-forløb langs klinten etableres og opretholdes permanent. Ligeledes mener vi, at der bør være en formaliseret beskyttelse af selve klint-profilet, i lyset af klintens status som verdensarv. Det er vigtigt for os at understrege, at vi IKKE ser et behov for at inddrage overvejelser omkring råstofindvindingsinteresser, idet den generelle lovgivning i dag er fyldestgørende på det område. Vores opfattelse er, at en fredning af en trampesti og selve klintprofilet vil være det rette værktøj til at sikre et stiforløb permanent, såvel som en formaliseret beskyttelse af klintprofilet. Vi vil derfor venligst opfordre Stevns Kommune til at medvirke til at rejse en fredning, med formålene beskrevet ovenfor. Med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 34 vil kommunen, i modsætning til Danmarks Naturfredningsforening, kunne nedlægge et straks-forbud mod fjernelse af stien. Stien vil således ikke kunne fjernes, under fredningssagens behandling. 5

6 Vores konkrete forslag er, at kommunen træffer beslutning om, hvorvidt man vil være medrejser af en fredning med det formål at sikre et permanent stiforløb, og selve klintprofilet at kommunen umiddelbart herefter med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 34 nedlægger et straksforbud mod at fjerne stien, efter proceduren beskrevet heri at kommunen og Danmarks Naturfredningsforening herefter i fællesskab udarbejder et fredningsforslag, som via fredningsnævnet efterfølgende forelægges for de berørte lodsejere Vi forestiller os, at kommunen sidder for bordenden i et sådant samarbejde. Og vi vil for god ordens skyld gerne understrege, at en sådan fredning IKKE vil kunne indebære erstatninger for tabte råstofinteresser, da en fredning som foreslået ikke vil forholde sig til råstofinteresser. I arealmæssig sammenhæng vil et kommuneplantillæg og en fredning efter vor vurdering supplere hinanden: Fredningen vil alene forholde sig til klintprofilet, herunder ved Højerup Kirke, mens vi forstår at kommuneplantillægget vil omfatte arealer ovenfor klinten. Vi vil se frem til et konstruktivt samarbejde om at lave et fredningsforslag i respekt for lodsejernes interesser, de naturhistoriske værdier og den fremtidige mulighed for at sikre en respektfuld adgang til området, hvis kommunen beslutter sig for at ville medvirke til at rejse en fredning. Med venlig hilsen Bo Håkansson Biolog boh@dn.dk 6 2