Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys

Transkript

1 Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs Afdrift Afrigger At tage hele riggen af båden Agten for tværs En. ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter Agterlys Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135 med halvdelen på hver side af "ret agter" Agterlig Agterste kant på et sejl Agterspejl Skrogets tværgående afslutning agter Agterstag Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys Hvidt lys, 360, anbragt i den forreste del af skibet, hvorfra det bedst kan ses Babystag Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket Bagbord Bådens venstre side set fremefter Bakket fok Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot Ballast Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvorigennem Barber-hal skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ænske under sejladsen Barm Et hjørne af et sejl, f.eks. skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm Beauforts skala Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan) Beholdne distance Distancen over havbunden (grunden) Beholdne fart Bådens fart over havbunden (grunden) Beholdne kurs Bådens retning over havbunden (grunden) Beslå At pakken et sejl sammen på bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger ("tøjstrimler") Bestik Regnskab over kurser og distancer Bidevind En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart Bifyr Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området Eksempelvis at tage en overbordfalden person ombord, at tage et anker Bjærge ombord. Et sejl bjærges, når det nedhales. Et skib kan bjærge sig godt i søen Blok Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres Bolværk Anlægsplads i havn Bom Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt Wire eller tovværk fra bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen Bomdirk eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindre, at bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget Bomme Kaldes også at kovende. En sejlbåd skifter halse med vinden. Modsætning er stagvending, hvor sejlbåden vendes gennem vindøjet, altså mod vinden Bomnedhal System til ændring af svanehalsens højde over dæk Bomstol Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget Bomudhal Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken Borde Henviser til bådsiden Bov Den del af bådens sider,der er nærmest stævnen Bredde Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator tilbreddeparallellen gennem stedet Breddeparallel En tænkt cirkel om jorden parallelt med ækvator Bund Skroget under vandlinien Bundbrædder Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet") Bundprop Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land Bådshage Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m. Cockpit Bådens opholdsrum Tovværk skåret gennem et øje, der er placeret et lille stykke oppe på storsejlets forlig. Hjælpemiddel til at flytte sejlets dybdekurve nær sejlets for- Cunninghamhal reste trediedel. Med tovet trækkes øjet nedad. Der skal hales mere, jo mere

2 det blæser Danske Havnelods Omfatter beskrivelser af alle danske havne Dansk Lods Den Danske Lods bind I: omfatter oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten. Bind II: omfatter beskrivelser af danske farvande David Mindre kran til at hejse en båd op med Decca Radionavigationssystem. Kræver specielle Decca-kort og en Deccamodtager. Positionsbestemmelse med ca. 0,01 sømils nøjagtighed Deplacement Vægten af det vand, en båd fortrænger (=bådens vægt) Deviation Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs Deviationstabel En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser Devierende misvisning Summen af deviation og misvisning Diametralplan Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele Dinette Aptering med tværskibs sofa-arrangement Drifter Temmelig hul letvejrsgenua med skødebarmen tæt ved dækket. Benyttes i vind fra 0 til 2 m/sek. Drivanker Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose) Dørk Bådens gulv i kahyt, cockpit o.l. Efterretninger Udgives ugenligt af Det Kongelige Søkortarkiv. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v. for Søfarende Ekkolod Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser Ende Kort stykke tovværk Fald Tovværk eller wire til at hejse sejlet med Faldbarm Det sejlhjørne, hvor faldet sættes fast Falde af Ændre kurs bort fra vinden Fangline Fortøjnings- eller slæbetovværk anbragt i stævnen på en mindre båd Favn Gammelt dansk mål. 1 favn = 1,88 meter Fender Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller anden båd Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet Fenderliste - som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at bnide op ad bolværk eller anden båd Finnekøl Kort, dyb køl Fiskeriårbogen Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlsportsmanden kan have gælde af Flagspil Flagstang Floater Letvejrsspiler. Beregnet for vind på 0-3 m/sek. Flover Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje af Flynder Forstærkning indsyet i et sejls faldbarm Fod 1 fod = 0,305 meter Fok Stagsejl, der sættes lige foran den forreste mast (såfremt en fok væsentligt overlapper storsejlet, kaldes sejlet en genua) En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude Foran for tværs til tværs (90 om styrbord eller bagbord) Forhale At flytte båden fra et sted i havnen til et andet Forlig Forreste kan på et sejl Forstag Wire fra stævn til mastetop Fribord Skrogsiden over vandlinien Gast Besætningsmedlem Gel-coat En glasfiberbåds yderste lag Gennu Stor fok, der væsentligt overlapper storsejlet Gisse Bedommelse af afstand o.l. ved øjemål Gæsteflag Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature neder styrbords salingshorn Hale hjem At hale i et skøde Hals Fællesbetegnelse for det nederste, forreste hjørne af et sejl Halse En båd er på en halse, undtagen når den stagvender eller bommer. Styr-

3 bords halse, når vinden kommer ind fra styrbord, og badbords hals med vinden ind fra bagbord Halvvind Vinden kommer ind ca. 90 på sejlbådens diamentralplan Havkrydser Fællesbetegnelse for robust, søgående sejlfartøj Hulkel Rille på mast eller bom, hvorigennem sejlets tovværkslig føres Hundekøje Stikkøje, hvor køjen helt eller delvis er stukket fra kahytten ud under kistebænkene i cockpittet Hæk Den elleragterste del af et fartøj Højde Man har "højde nok", når man kan nå sit bestemmelsested uden at krydse Håndliste Gribeliste på ruftag og andre passende steder Kabellængde 1/10 sømil = 185,2 meter Kabys Skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry Kanthale Hale tot. Kloshale Kappe Den del af et sejls agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm Katamaran Skib med 2 skrog Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et Kicking-strap lille stykke ude. Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen nede Kiming Den synlige grænselinie mellem himmel og hav Klampe Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l. Klos Klos op ad = tæt op ad Klosrebe At rebe (mindske sejl) så meget, som det er muligt Beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges, når Klys lønningen/skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort Knob Knude på tovværk, eller fartenhed: 1 knob = 1 sømil/time Kordel De tråde, hvoraf et tov eller wire er snoet Kovende Det samme som at bomme, dvs. vende til ny halse med vinden Kovs Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der kan indsys i tov eller wire for at skabe et solidt øje Krapsø Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene Kryds At sejle bidevind skiftvis på styrbords og bagbords halse Krængningsmåler Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel Kurs Beholdne, sejlet eller styret kurs Kvejle At oprulle tovværk Lejder Bådstige eller trappe Lever Et sejl begynder at leve, når man sejler for tæt til vinden, eller hvis det ikke er halet tilstrækkeligt i forhold til den måde, det er skøde på Lig Kanterne på et sejl. For-, under- og agterlig Livline Sikkerhedssele Log Instrument til måling af bådens fart gennem vandet Loran LOng RAnge Navigation. Amerikansk radionavigationssystem med menet lang rækkevidde (1.000 sømil). Svarer til det europæiske Decca-system Luffe At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet Luv Luv side er modsat den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der er tættest til vinden Luvart Samme som luv Luvgirig Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes Læ Læ side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden Lægirig Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes Længde Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0- meridianen til meridianen gennem stedet Læns Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns Lænse Sammen som at øse Lænsestag Samme som agterstag og slørstag Låring Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet

4 Misvisning Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord Nok Yderste del af rundholt, f.eks. på bom Om læ Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig Opskud Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene er holdt op med at trække Over stag At stagvende Pantry Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum Pariserøje En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk Pejling Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles Plane Båden bliver p.g.a. farten løftet op på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal Position Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ced retning og afstand fra et kendt punkt Forpulpit: Krafigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til døkket Pulpit omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit) Pøs Spand Radarreflektor Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser Rank Om båd, der let krænger (i modsætning til stiv) Reacher Hul genuatype til rumskødssejlads, hvor skødebarmen er meget højt løftet og skødes helt agter (som spiler) Rebe Mindske sejl Ruf Kahyttens overbygning Ruftag Kahytstag Rullereb Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen Rumskøds Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind Rundholt Mast, bom e.l. Salingshorn Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten Scepter Stålstøtte for søgelænder Sejlet distance Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log) Sejllomme Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe Sejlpinde Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurs Sejsing Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag Selvlæns Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit Skral vind Når binden under sejlads ændrer retning mere i stævn Skot Vægge i skrog Skydekappe Skære op Skæring Skøde Skødebarm Skødeviser Slingregrej Slække Slør Slørstag Spiler Spilerstage Splejsning Sprayhood Spring Spygat Luge i ruftag over kahytsnedgang At styre båden mere op mod vinden (luffe) Med spiler så tøt til vinden som muligt - ca. halvvind Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene Det sejlhjørne, der er nærmest skødet Blok eller øje, hvor skødet går igennem "Ting", der sikre, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen Fire ud på tovværket Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns Samme som agterstag og lænsestag Meget let og stort tre-liget sejl, der nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes til sejlads med vinden fra agter til tværs Stage af træ eller metal til at "udspile" en spiler eller genua mod luv, når der sejles rumsskøds Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at snp kordelerne ind og ud mellem hinanden Sejldugskaleche over kahytnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ Dæksplanets kurve set fra siden. Fortøjning fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage i forhold til det, den er fortøjet ved. Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende

5 Stag Stålwire i bådens diamentralplan til af stivning af masten Stikke ud Slække Stiv Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank) Styrbord Bådens højre side set fremefter Styrefart Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret Stævnrør Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer Svaber Langskaftet kost til rengøring af båden Svaj Når en båd ligger fortøjet til pæl eller anker Svanehals Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned Svømmevest Redningsvest uden krave. Svømmevesten nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke er i stand til at holde bærerens hoved oppe 7/8 rig Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra Søgelænder Består af prædikestol (også kaldet pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen Sømil 1 sømil = 1 breddeminut = meter Sønæringsbevis som yavhtskipper af 3. grad kan føs bed at består eksamen Sønæringsbevis til yavhtskipper af 3. grad samtidig med aflæggelse af tilfredsstillende synsprøve ved øjenlæge (speciel blanket og kun ved visse øjenlæger) Søventil "hane" i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid Takling Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op Talje Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet Høj, slank fok, der sættes tæt foran masten, når spileren er sat. Den udnytter den vind, der ellers vil gå tabt i den temmelig store afstand mellem Tallboy mast og spiler (forneden). Halsen må gerne sættes i borde for større effekt. Sejlet er med til at øge vindhastigheden og dermed undertrykke bag storsejlet, altså give større fremadrettet kraft Tilrigning At gøre båden sejlklar Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme Tilsyneladende vind mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden Tofte Siddebænk i en båd Tomme 1 engelsk tomme = 2,54 com. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter Top-coat En glasfiberbåds inderste lag polyester Topbetegnelse Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler, 2 sorte kugler, rød kugle, gult kryds) Hvidt lys anbragt højt i diamentralplanet, og som lyser fra ret forude til Toplys 112½ på begge sider af skibet. Toplyset føres sammen med andre lys an maskindrevne skibe under kommando, når de gør fart gennem vandet. Der er særskilte lys for skibe beskæftiget med fiskeri Topvant Det vant, der når højest på masten i hver side Tot At hale så stramt som muligt (udtales "tåt") Trim Det, der kan gøres ombord på en sejlbåd for at forøge farten Trimaran Skib med 3 skrog Trimline Kan være en tynd line indsyet i en løbegang i et sejls agterlig (lidseline) Tværs Plan vinkelret på bådens diamentralplan (midterlinie) Tørn At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil Underdrejde Man kan ligge underdrehet med bakket fok. Anvendes i hårdt vejr Underlig Nederste kant på et sejl Underslå At fastgøre et sejl til en rundholt (f.eks. mommen) Undervant Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet Vant Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diamentralplan Vantskrue Spændeskrue til regulering af vant Vindøjet Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra