Pædagogisk tilsyn i Spiren efteråret 2017

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn i Spiren efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor fokus endvidere er at skabe udvikling i det enkelte dagtilbud. Således samles den viden og information der genereres på baggrund af tilsynene til både generelle og lokale udviklingsindsatser alle med fokus på at sikre børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Fokuspunkter ved det pædagogiske tilsyn efteråret 2017: Lederens status på dagtilbuddets udvikling. Den daglige pædagogiske praksis Politiske mål, resultatmål og indsatser i praksis Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger Læringsmiljø Lederen udfylder de første sider med korte beskrivelser, gerne i punktform. Beskrivelserne skal dog give et indtryk af dagtilbuddet. Besvarelsen sendes til den pædagogiske konsulent inden tilsynet. Iagttagelser vedr. børne- og læringsmiljøet udfyldes af den pædagogiske konsulent ved tilsynsbesøget. Der gives en tilbagemelding på tilsynet på et efterfølgende møde mellem den pædagogiske konsulent, lederen og eventuelt andre relevante deltagere. Følgende udfyldes af lederen: Hvordan har I arbejdet med anbefalinger fra tilsynet i 2015? Opfølgning på pædagogisk tilsyn 2015 Vi har ikke fået nogen. Antal uddannede pædagoger Personalets kvalifikationer og pædagogisk udvikling 6 pædagoger 7 med lederen Antal pau/pgu uddannede 1 Antal ikke pædagogisk 6 fastansatte uddannede Har personalet de nødvendige kvalifikationer til at varetage hverdagens opgaver? Hvordan understøtter ledelsen medarbejdernes mulighed for faglig kompetenceudvikling, sparring og videndeling? Ja, men flere pædagoger ønskes. Vi mener dette vil højne kvaliteten i vuggestuen. Mus samtaler årligt Fast punkt på p-mødet til at diskutere og planlægge og evaluere forløb i vores grupper. f.eks. sprog, natur og bevægelse. Via tilbud om efteruddannelse og søgning af den kommunale kompetencefond har flere medarbejdere taget et modul på diplomuddannelsen.

2 Hvad er I særligt optaget af i forhold til pædagogisk udvikling? Den neuropsykologiske og neuropædagogiske udvikling hos småbørn, da vi oplever mange børn med udad reagerende sind. Selvværd igennem selvhjulpenhed. Den sproglige udvikling. Nærvær, rollemodeller, læringsrum Naturen som rum til udvikling, motorisk udfoldelse og færre konflikter. Venskaber og fri for mobberi Aflæsning af hinanden, mimik og toneleje. Hvordan indhenter I ny faglig viden og holder jer fagligt opdateret? Vi får nyhedsbreve fra bl.a.: KL, BUPL, UCC, UCSJ, EVA, Socialministeriet, grønne spirer. Ny litteratur fra pædagogisk bogklub. Modtager pædagog og Pau praktikanter Hvordan sættes der fokus på børnenes sprogudvikling i hverdagens aktiviteter og rutiner? Hvordan samarbejdes der med forældrene om børnenes sprogudvikling? Antal børn der er sprogvurderet jf. 11 i Dagtilbudsloven i 2016? Antal børn med fokuseret og særlig indsats i 2016? Hvordan følges der op på resultaterne af sprogvurderingerne i jeres sprogindsats? Sprog og sprogvurderinger Italesætter alt. bruger sprog, billeder, ipads, fysiske genstande som støtte til det talte sprog. Begreber som ud og ind leges ind. Fokus på sproget til formiddagssamlingen. 30 min sang, bøger og fagter. Information og kommunikation om barnets sprogudvikling. Information om børnenes interessepunkter. Fokusord og sange på Smtte modellen For små Har talepædagogen inde og vurdere enkelte børn før børnehavestart. Vi bruger vores udviklingsplaner. Evaluere smtte planerne. 5 fokus ord. Hvem udfører legepladstilsynet? Tidsinterval? Hvordan følges der op på tilsynet? Hvem sikrer ordentlig hygiejne? Hvordan sikres fokus på børn og voksnes hygiejne? Hvilke retningslinjer har I for ture ud af huset med børnene? Sikkerhed, hygiejne og retningslinjer Ejendomscenteret kommer 1 gang årligt og Ejendomscentret følger op på rapporten. Det gør vi selv. vasker hænder, spritter af, vasker hylder og legetøj. Klager over rengøringen når den er for dårlig. Alle nyansatte sættes ind i vores regler og de gennemgås jævnligt på p møderne. Nærmiljøet 1 voksen og 4 børn Ture længere væk med tog og bus altid 2 voksne Ingen badning, gerne soppe. 2

3 Hvilke retningslinjer har I for opsyn på legepladsen? Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere, inklusiv tidsbegrænsede stillinger, kender til retningslinjerne? Altid voksne ude på legepladsen. Opsyn i begge ender af legepladsen. De får udleveret personalehåndbogen. De får vejledning og information når de starter op. Hvordan fungerer samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til skole mellem jer, forældre og børnehave Hvordan arbejder I med børnenes børnehaveparathed? Hvilke tiltag har I for at sikre børn og familier en vellykket overgang mellem hjem og dagtilbud? Overgange og sammenhængende forløb Vi besøger børnehaven Opfordrer forældrene til det samme. Laver overleveringspapirer hvis det er nødvendigt Udvikler selvværd, selvhjulpenhed, De får udviklet vores folder, børnehaveparat, snart start. Forældresamtaler ved 2 år. Opfordrer til besøg i børnehaven. Ekstra fokus på de børn og familier hvor vi kan se der er behov for det. Hvordan inddrages forældrene i børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring? Forældresamarbejde Daglig dialog Nyhedsbrev Forældreintra Samtaler Forældreinddragelse i udvikling af barnet. f.eks. sprog selvhjulpenhed Hvordan arbejder I med LP-modellen? Opfølgning på arbejdet med LP-modellen På stuemøder, hvis der er problemer med et barn eller gruppen. Bringer det videre til p-mødet hvis huset skal inddrages og inddrager forældrene hvis der er brug for det. Bruger bevidst begreberne i hverdagen. Hvordan afholdes LP-møder? På stue møder og p møder. Hvordan arbejder I med at støtte alle børns deltagelse i fællesskabet? Og hvordan følger I op på Børn i udsatte positioner Kigger på børnegruppen, ser alle børns forcer og svagheder. Laver LP på dem som har det svært. Arbejder i små grupper på stuerne. Bevidste om deres bidrag til hinanden og gruppen. Bruger vores stuemøder hvor vi planlægger, reflektere og evaluere på om indsatserne virker 3

4 om disse indsatser virker? Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde? Er der udviklingspunkter eller behov for forbedringer? Stor succes med brug af væksthuset. BUR til talepædagog og fysioterapeut. Udvælg to fokuspunkter der ønskes drøftet/givet sparring på til opsamlingen på tilsynet Til drøftelse 1) Resultatbaseret styring i daginst. Forståelsen for hvad der er målbart. Hvad/ hvor er værdien i læringen. 2) Det fysiske rum i vores vuggestue Udfyldt af: Dato: 4

5 Følgende udfyldes af den pædagogiske konsulent på baggrund af iagttagelser fra tilsynsbesøget: Børne- og læringsmiljøet. Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, trivsel, sundhed, udvikling og læring i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde Den fysiske indretning: Hvordan stimulerer og inviterer indretningen af det fysiske læringsmiljø til leg, læring og udforskning? I hvor høj grad er det muligt, at fordybe sig i lege og aktiviteter uden forstyrrelser? I hvor høj grad er læringsmiljøet præget af støj og larm? Hvordan understøtter den fysiske indretning kommunikation mellem børn og voksne og mellem børnene? Hvordan understøtter den fysiske indretning børnenes sproglige udvikling? Det pædagogiske personale: Hvordan fremstår personalet som positive rollemodeller, der understøtter alle børn i engageret deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter? Opleves personalet som nysgerrige på børnenes perspektiv, med fokus på børns undring og optagethed? Børnefællesskaber: Opleves børnefællesskaberne som positive samspil præget af åbenhed, tryghed, venskaber og nysgerrighed? Har alle børn mulighed for deltagelse i fællesskaberne? Er fællesskaberne rummelige i forhold til børnenes forskellige måder at udtrykke sig og deltage på? To fokuspunkter: Jeg kan læse at I ønsker at kigge på den fysiske indretning af læringsmiljøet. Hvilke udfordringer er det der gør at I er blevet optaget af dette? Da jeg var på tilsynsbesøg oplevede jeg at børnene var meget interesseret i at lege med det legetøj som jeg hentede frem, selv om jeg var fremmede havde jeg hurtigt 5 børn omkring mig og noget legetøj. Det var meget tydeligt at børnene blev tiltrukket af de voksne, så det kunne være interessant at arbejde med de voksnes placering i rummet. Jeg blev nysgerrig på hvorfor I har valgt et stort bord, frem for små gruppe- borde? Til en samling blev der oplæst en bog for hele gruppen, men det var tydeligt at de store børn fik mest ud af indholdet- både på grund af indholdet og afstanden til bogen/den voksne. Jeg oplevede personalet som opmærksomme og guidende i forhold til det enkelte barn- bla. i garderoben Jeg kan læse på jeres hjemmeside at I vægter den fri leg højt- hvad er det i den frie leg som I synes er kvalitet? Jeg så ikke, at der blev tænkt i aldersinddeling eller små grupper. Er det noget der er overvejelser omkring. 1) læringsmiljøerne 5

6 Konsulenten udvælger to fokuspunkter der særligt ønskes dialog om Den pædagogiske konsulent holder et oplæg på personalelørdagen om læringsmiljøer og organisering af pædagogiske aktiviteter. 2) Sproglig udvikling Opsamling på fælles drøftelse mellem leder og pædagogisk konsulent Opsamling generelt på lederens beskrivelser samt konsulentens iagttagelser Opfølgning på beredskabsplaner Opfølgning på arbejdet med politiske mål resultatmål og indsatser i praksis Der er fokus på pædagogisk udvikling på personalemødet hver 3. uge. Og der er aftalt at den pædagogiske konsulent holder oplæg om læringsmiljøer og didaktik den 4/10 på personalelørdagen. Der er opmærksomhed på at nettet kan række ved evakuering- skolens net bruges. Der arbejdes pt. på at indarbejde det nye dagtilbudsudspil i de politiske mål, og derved skabe sammenhæng og mening i forhold til fokus på kerneydelsen. Opmærksomhedspunkter på baggrund af den fælles drøftelse Der skal forsat arbejdes med små grupper i læringsmiljøerne Anbefalinger og evt. påbud fra den pædagogiske konsulent Anbefalinger Påbud Tilsynet er foretaget af: Jeanette Thomsen Dato: 24/