Notat. Passagertal og indtægter i bybusserne. Til Teknisk Udvalg. Punkt 8 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 25. juni 2012.

Transkript

1 Notat Til Teknisk Udvalg Punkt 8 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 25. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 21. Juni 2012 Passagertal og indtægter i bybusserne Kollektiv Trafik Grøndalsvej Viby J 1. Konklusion Notatet giver svar på en række spørgsmål, som Steen B. Andersen (S) har stillet om passagertal og indtægter i bybusserne. Sagsnr.: TOV/07/ Journalnr.: Ø00 Sagsbeh.: Rigmor Korsgaard 2. Indhold Aarhus Stiftstidende har søndag den 17. juni bragt en række artikler om passagerfald i bybusserne. Avisen mener at kunne påvise et passagerfald og konkluderer, at det skyldes kundernes utilfredshed med den nye busplan, som trådte i kraft den 8. august Artiklerne har alene baseret sig på en opgørelse af Midttrafiks månedlige indtægter ved salg af klippekort og kontantbilletter i perioden september 2011-marts 2012 sammenlignet med tilsvarende månedssalg året før. Telefon: Direkte: Telefax: E-post: trafikogveje@aarhus.dk Direkte: rko@aarhus.dk Passagertælling Midttrafik har ikke foretaget en samlet passagertælling i bybusserne i Aarhus, siden en stor manuel passagertælling blev gennemført over 3 hverdage og én weekend i efteråret Denne tælling blev gennemført forud for arbejdet med den kollektive trafikplan. Tællingen kostede 4 mio. kr. at gennemføre, og vil derfor ikke blive gentaget. Tællingen i det gamle busnet over de fem dage i 2009 blev dengang opregnet til et årligt passagertal i bybusserne på knap 40 mio. påstigere på hverdage. I stedet for manuelle tællinger er igangsat automatisk passagertælling med et antal tællebusser på bybusnettet. Tællinger herfra er begyndt at indløbe i foråret Der er dog endnu ikke en tilstrækkelig mængde

2 data til en opregning til helårstal, men det forventes der at blive i løbet af Da tællemetoden med tællebusserne er en anden, vil passagertallet på årsbasis dog ikke nødvendigvis kunne sammenlignes direkte med opregningen af den manuelle tælling fra Men fremadrettet vil udviklingen i passagertal kunne følges løbende, - både samlet set og på de enkelte buslinjer. I de blå regionalruter gennemfører Midttrafik én årlig manuel tælling over nogle få dage i efteråret. Der findes ikke aktuelle tal for de omlagte regionale ruter i Aarhus, men indtrykket er, at der især på rute 100 er kommet flere passagerer. Indtægter I mangel af passagertællinger kan der eventuelt tages udgangspunkt i udviklingen af den andel af Midttrafiks indtægter, som bliver videreført til Aarhus Kommune. Der bliver dog ikke udarbejdet løbende opgørelser af Midttrafiks samlede indtægter, idet de normalt kun opgøres og fordeles ud på de enkelte kommuner i forbindelse med Midttrafiks årsregnskab. Midttrafiks indtægter består dels af det direkte salg af kontantbilletter, klippekort og periodekort og dels af øvrige indtægter fra andre korttyper som erhvervskort, hypercard og skolekort, fra diverse statslige kompensationer og fra takstsamarbejdet med togene. Midttrafiks forskellige indtægtstyper indgår i en stor pulje, som efterfølgende fordeles mellem Aarhus Kommune og andre bestillere i Midttrafik her primært Region Midtjylland. Principielt fordeles indtægterne i forhold til det udførte transportarbejde. Rejser en passager i en gul bybus skal kommunen have indtægten, foregår rejsen i en blå regionalbus eller Odderbanen skal regionen have indtægten, foregår rejsen med Grenåbanen skal DSB have indtægten. Stiger en passager om mellem de forskellige transportmidler skal indtægten fordeles. Da det specifikke transportarbejde ikke kan opgøres, er fordelingen af indtægter ikke så ligetil. Klippekort og periodekort i zone 1-4 sælges f.eks. på salgssteder eller via nettet og kan anvendes i såvel gule som blå busser samt i togene internt i kommunen. Midttrafik foretager derfor en lang række skøn som basis for indtægtsfordelingen, som foregår én gang årligt. Midttrafik kan med en mindre forsinkelse konkret opgøre det løbende salg af kontantbilletter, klippekort og periodekort i Aarhus-området. Men der foretages ikke en løbende fordeling af indtægterne. Det faktiske salg kan i et vist omfang anvendes til at skønne udviklingen i indtægter. Man skal dog være opmærksom på, at der kan ske forskydninger af indtægter mellem hidtidigt direkte salg af billetter og kort over til f.eks. salg af hypercard eller erhvervskort, som hører til de øvrige indtægter. Der kan også ske forskydninger i, hvilke transportmidler de solgte billetter anvendes i, og hvilken part der derfor skal have indtægten. Side 2 af 8

3 Det direkte salg udgjorde i 2011 godt 83% af Aarhus Kommunes andel af Midttrafiks indtægter, mens de resterende 17% var øvrige indtægter. Andelen af øvrige indtægter har været stigende igennem årene. Det skyldes bl.a. indførelsen af hypercard og erhvervskort. Nedenfor ses en opgørelse af Aarhus Kommunes andel af Midttrafiks indtægter over de seneste år: Indtægter busdrift Aarhus B2012 R2011 R2010 R2009 R2008 R2007 Passagerindtægter Erhvervskort Diverse indtægter Skolekort Hypercard (udd.kort) Hypercardkompensation Takstkompensation Bus&Tog omstigere Værnepligtige Indtægter i alt Heraf passagerindtægter Heraf øvrige indtægter Andel passagerindtægter 83,4% 83,1% 83,7% 84,9% 87,1% 90,4% Andel øvrige indtægter 16,6% 16,9% 16,3% 15,1% 12,9% 9,6% I Midttrafiks regnskab 2011 var der i forhold til budgettet en merindtægt i både hele Midttrafik og i Aarhus. I Aarhus var de samlede indtægter 269,7 mio. mod budgetteret 264,2 mio. altså + 5,5 mio. kr. Den nye trafikplan blev indført 8. august 2011, og var således i drift i 5 måneder af året. I de direkte passagerindtægter har andelen af kontantbilletter over de seneste år været faldende, mens især andelen af klippekort, men også periodekort har været stigende i samme periode. Det indikerer flere faste kunder. Side 3 af 8

4 Midttrafik har oplyst nedenstående sammenligning af direkte passagerindtægter i Aarhusområdet i perioden januar-maj 2012 sammenlignet med tilsvarende måneder i Passagerindtægter i Aarhus-området jan-maj jan-maj Ændring Kr Kontantbilletter (bybusser) ,3% Klippekort (Aarhusområdet) ,8% Periodekort (Aarhusområdet) ,6% I alt ,0% I perioden januar til maj 2012 sammenholdt med samme måneder i 2011 har der været et samlet fald i det direkte salg af kontantbilletter, klippekort og månedskort på cirka 5%. Udbuddet i form af køreplantimer er skåret ned med tilsvarende cirka 5 %. Øvrige indtægter - skolekort, HyperCard, omstigere fra tog til bus mv. svarer i 2012 stort set til regnskabet for Midttrafik har ikke oplyst det tilsvarende salg andre steder, hvorfor der ikke vides om der er tale om en generel indtægtsudvikling, eller om det er en udvikling, der alene ses i Aarhus-området. Det er forvaltningens opfattelse, at det endnu er for tidligt og på et for spinkelt grundlag at drage konklusioner om den nye busplans indvirkning på passagertallet og dermed på indtægterne. Det er normalt, at passagertallet falder lidt lige efter idriftsættelsen af en ny plan, fordi folk skal vænne sig til nye transportvaner. Mange andre forhold kan også have indvirkning på indtægtsopgørelsen. Opgørelsen indeholder bl.a. ikke salg af de såkaldte hypercard til unge, hvor salget siden starten for et par år siden har været stigende og kan være årsag til et lavere direkte salg. Vejrforhold har også stor betydning for billetsalget. At vinteren 11/12 ikke var nær så streng som vinteren 10/11 kan være en del af forklaringen på en difference i vintermånederne. Konstateringen af evt. ændringer i de samlede indtægter bør generelt opgøres på årsbasis og indeholde samtlige indtægtskilder. En evt. ændring i indtægterne i Aarhus bør endvidere sammenholdes med den generelle indtægtsudvikling i Midttrafik, så det kan fastslås, om indtægtsudviklingen svarer til resten af området eller om udviklingen skyldes lokale forhold. Side 4 af 8

5 Kontantautomater Midttrafik har fortsat store problemer med at få kontantautomaterne i bybusserne i Aarhus til at fungere ordentligt. Sagen behandles i Midttrafiks bestyrelse på mødet den 22. juni. I dagsordenpunktet (vedlagt til orientering) fremgår bl.a. følgende: Der har i 2012 været gennemført en løbende opsamling af statistik for fejlmeldinger på kontantautomaterne. Denne statistik har vist et konstant højt fejlniveau. Af de samlede fejlmeldinger er mere end 60 % relateret til fejl på korttransaktioner. Korttransaktionerne gennemføres som on-line transaktioner, dvs. at gyldigheden af kortet og dækningen på kortet kontrolleres online. Imidlertid er net dækningen i Aarhus mangelfuld med en del sorte huller og områder med begrænset dækning. Det betyder at korttransaktionerne i disse områder tager lang tid, eller at de slet ikke kan gennemføres. Det bevirker at automaten går ned. Midttrafik har drøftet med Nets, om man kunne gennemføre transaktionerne som off-line transaktioner, så automaterne ikke er afhængig af netdækningen i Aarhus. Det kræver imidlertid en ændring i automaternes software. Midttrafik har i månedsvis forsøgt at få den tyske leverandør af automaterne til at komme med et løsningsforslag herpå. På trods af, at Midttrafik har henvendt sig på bestyrelsesniveau, er det ikke lykkedes at formå leverandøren til at komme med et forslag, der kan afhjælpe problemet. For at undersøge hvordan fejlsituationen på automaterne ser ud, hvis kortfunktionen lukkes og der udelukkende tilbydes møntbetaling, er der her i juni iværksat et forsøg på alle busser på linjerne 2A, 3A, 15 og 19. De foreløbige resultater viser, at fejlmængden på automaterne på disse linjer er faldet med 60 % og det bekræfter dermed formodningen om, at kortfunktion er kilden til hovedparten af fejlene. På baggrund heraf og da man i Midttrafik ikke har tiltro til at leverandøren vil fremkomme med en brugbar løsning på problemet inden for en overskuelig tidshorisont lægges nu op til midlertidigt at fjerne dankortfunktionen fra samtlige busser. Midttrafik vil endvidere vurdere om der kan foretages retlige skidt overfor leverandøren, der kan føre til mere holdbare løsninger. Midttrafik har i forvejen givet leverandøren maksimum bod for de leverede automater. I 2011 havde Aarhus Kommune i alt 269,7 mio. kr. i indtægter, heraf stammede 224 mio. kr. fra direkte salg af kontantbilletter, klippekort og periodekort. Af de 224 mio. kr. stammede 39 mio. kr. fra salg af kontantbilletter svarende til ca. 17 % af det direkte salg og 14 % af de samlede indtægter. Af de 39 mio. kr. s salg på kontantautomaterne blev 22 % gennemført med Dankort. Midttrafik skønner, at indtægtstabet på automaterne på grund af de mange fejl er på minimum 1 mio. kr. på årsbasis. Der ligger dog en del vurderinger til grund for dette skøn, idet automaterne ofte kun er periodevis nede, og efterfølgende genstarter sig selv. Det er derfor svært at vide i hvor lange perioder automaternes forskellige funktioner har været ude af drift. Side 5 af 8

6 I tilgift til det direkte indtægtstab kommer, at de mange fejl kan påvirke passagerernes holdning til korrekt billettering, ligesom en konsekvent politik omkring kontrolafgifter bliver vanskeliggjort af de mange fejl. Det er ikke muligt at prissætte dette forhold. Billetteringsform Den nuværende selvbilletteringsform i bybusserne i Aarhus trækkes med jævne mellemrum frem i diskussioner. Mange har i tidens løb givet udtryk for den holdning, at det økonomisk, moralsk og praktisk naturligvis måtte være en fordel med chaufførbillettering, når man nu har valgt den billetteringsform de fleste andre steder. For at få en uvildig sammenligning af alle aspekter af sagen fik Midttrafik efter ønske fra Trafik og Veje i Aarhus Kommune sidste år Cowi til at udarbejde en sammenligning af billetteringsformerne. Cowis rapport Chaufførbillettering eller selvbillettering - Pro et contra vedlægges til orientering. I rapporten redegøres bl.a. for, at empiriske studier viser, at stoppestedstiden og dermed den samlede køretid er markant lavere ved selvbillettering. Bare 5 sekunders ekstra opholdstid ved stoppestederne vil løbe op i meget store merudgifter til busdrift. Endvidere indgår i beregningerne, at snydeprocenten nok er relativt høj ved selvbillettering i Aarhus (3,9 %), men snydeprocenten er faktisk også relativt høj på sammenlignelige bybuslinjer i København (3,4 %), på trods af at der her er chaufførbillettering. Forskellen i indtægtstab på grund af snyderi er derfor ikke voldsom stor. Herudover indgår i beregningerne omkostninger i forbindelse med kontrol, afregning, distribution/forhandling af billetter mv. Samlet set når Cowi frem til, at kommunens samlede netto-driftsudgifter til bybusdriften i Aarhus ville stige med mellem 40 og 53 mio. kr. årligt, hvis man i bybusserne overgik fra selvbillettering til chaufførbillettering. Ud fra en ren økonomisk betragtning er selvbillettering altså en helt klar fordel. Midttrafiks bestyrelse behandlede Cowis rapport på deres møde den 19. august Bestyrelsen anbefalede på baggrund af rapporten, at der fortsat skulle anvendes selvbillettering i bybusserne i Aarhus. Midttrafik har i øvrigt siden besluttet, at passagerer i bybusserne i Aarhus som følge af selvbilletteringen - kan anvende alle bussens døre til både ind- og udstigning. Det giver en øget fleksibilitet, og minimerer bussens opholdstid ved stoppestederne yderligere, og giver samtidig bevægelseshæmmede mulighed for den kortest mulige gangafstand mellem sæde og nærmeste dør i bussen. I Aarhus går man således ikke længere (nødvendigvis) bag ind i bussen. Justeringer af busnettet Det indgik i Byrådets beslutning i 2010 om ny kollektiv trafikplan, at der skal gennemføres en evaluering af det nye busnet, når der er indhøstet solide erfaringer med det nye net. Det fremgik endvidere af planen, at der måtte forventes en indkøringsperiode på tre år, Side 6 af 8

7 inden passagertallet ville stabilisere sig efter omlægningen. Endelig indgik en forventning om en samlet passagerfremgang på 4% efter den tre-årige indkøringsperiode. Evalueringen skal forelægges Byrådet i 2014, og vil komme til at indeholde regnskabsresultater dvs. både indtægter og udgifter for de to første hele år med den nye plan (2012 og 2013), passagertal indhentet med tællebusserne, samt mere kvalitative tilfredshedsmålinger. Trafik og Veje forventer at inddrage kommunens fællesråd i evalueringen. Indtil evalueringen forventes der ikke gennemført større omlægninger af det besluttede busnet. Der er dog foretaget nogle mindre justeringer, som bl.a. har gjort det muligt at imødekomme nogle påpegede kritikpunkter. Justeringerne er gennemført dels ved et delvist ekstraordinært køreplanskift for udvalgte linjer den 2. januar i år. Og dels gennemføres yderligere justeringer i forbindelse med det kommende køreplanskifte den 1. juli samt efter sommerferien den 13. august i år. Det drejer sig om følgende justeringer: Pr. 2. januar 2012: Øget køretid på linje 2A, hvor der især var problemer med forsinkelser. Øget køretid i myldretiden på en række linjer herunder 1A og 6A i Skejbyområdet samt linje 15 og 18. En opstramning af køretid, hvor der var for meget køretid andre steder. Justering af ruteforløb for 6A i Skejby-området, da det viste sig at Skejby Busvej ikke havde tilstrækkelig kapacitet. Omlægning af ruteforløb for linje 20 via Busgaden og Skovvejen i stedet for via Havnegade og Kirkegårdsvej. Bedre koordinering af linje 17 og 20 på fællesforløbet via Trøjborg-Risskov, så der her bliver kørt med en jævn frekvens. Pr. 1. juli 2012: Antal ture i dagtimerne på hverdage reduceres lidt på linje 1A og 6A. De sparede ressourcer anvendes i stedet på en udvidelse af linje 18 og en ny linje 33 til Nordhavnen. Kørslen udvides væsentligt på linje 18 mellem Skåde-Højbjerg og Lystrup-Elev. Endvidere køres nogle ture ad et alternativt ruteforløb ad Lystrupvej-Elstedvej i Lystrup. Der gennemføres omlægninger af ruteforløb i Skejby-området øst for Randersvej: - Linje 12 omlægges til Vejlby Centervej Nydamsvej - Randersvej. Kører dermed ikke længere ad Skejbyvej - Skejbygårdsvej. - Linje 13 omlægges til Grenåvej - Vejlby Ringvej - Risvang Allé (bl.a. forbi Veri- Centret). Kører dermed ikke længere ad Vejlby Centervej - Vorregårds Allé. Side 7 af 8

8 Bedre koordinering af køreplaner, så der køres med mere jævn frekvens aften/weekend i Holme/Højbjerg og i Skejby. I skolernes sommerferie køres med særlige sommerkøreplaner på de fleste bybuslinjer eneste undtagelser er linjerne 16, 17 og 20. På øvrige linjer med hyppig drift reduceres kørslen i forhold til resten af året. I skolernes sommerferie kører linje 31 (Moesgård Strand) alle ugedage og med et større antal ture/dag i forhold til weekendplanen resten af året. Pr. 13. august 2012: Der etableres en ny bybuslinje 33 mellem Aarhus Rutebilstationen via bl.a. Park Allé og Busgade-forløbet til det nye byområde på Nordhavnen. I de næste par år i forbindelse med vejarbejdet på Havnegade-Skolebakken omlægges bybuslinjerne 12, 13 og 15 midlertidigt mens arbejdet står på så de kører ind igennem Busgadeforløbet i stedet for langs med havnen. Med venlig hilsen Rigmor Korsgaard Bilag: Chaufførbillettering eller selvbillettering - Pro et contra af Cowi Dagsordenspunkt Midttrafiks bestyrelse den 22. juni 2012 om kontantautomater. Side 8 af 8