Årsplan 3. klasse Dansk 2011/12. Dorte Jensen. Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Transkript

1 Danskfaglige områder 3. klasse Årsplan 3. klasse Dansk 2011/12. Dorte Jensen Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med sproget i mange forskellige situationer: Ved at tale, ved at lytte til andre, ved at skrive og læse samt ved at udforske sproget og udvikle ordforrådet, bl.a. gennem leg og eksperimenter. Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Læsning og skrivning er parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression. Eleverne udvikler deres skrivefærdigheder ved også at læse og læsefærdigheder ved også at skrive. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode læse- og skrivevaner. It integreres og anvendes undervejs i arbejdet med fagets forskellige områder. Ovenstående er fra Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål Dansk Trinmål og læseplan for faget dansk efter 2. klassetrin findes på skolens intra samt på Undervisningsministeriets hjemmeside. Handleplan for undervisning. Vi lægger skoleåret ud med et 3 ugers projekt i samarbejde med kunstner Kenneth Geneser Galleri Arnagergaard over temaerne Kaos og Idyl. Der vil i klassen være 20 idyl-billeder og 20 kaosbilleder ud. Billederne sættes, så de fanger børnenes øjne, før vi starter. Sammen laver vi en brainstorm, så børnene får sat ord på kaos og idyl. Dernæst skal hvert enkelt barn finde et billede, der tiltaler. Når alle sidder med et billede, skal de skrive kaos eller idyl på bagsiden og snakke med sidemanden om, hvorvidt denne er enig i ordvalget. Hver især skriver fem ord til deres udvalgte billede. Ordene samles ind og der laves ordkort til opslagstavlen. Billeder og ord kommer til at hænge i temaer, så vi får en kaos-tavle og en idyl-tavle i klassen. Børnene skal nu vælge enten at arbejde med kaos eller idyl og dernæst tegne en skitse over, hvordan de vil udtrykke sig gennem en tegning, et maleri, en kasse eller andet. Til sidst i forløbet skal der forfattes små tekster. Børnene tager udgangspunkt i deres produkt. Alt dette munder ud i en udstilling på Galleri Arnagergård med fernisering lørdag den 3. september. Fra den september vil udstillingen være at finde på Centralbiblioteket. Derefter fortsætter vi med genrekendskab og litterære begreber såsom personkarakteristik, miljø, komposition, virkemidler, fortællere samt synsvinkel, tekstens tema/temaer og mellem- liniernelæsning. Eleverne skal læse længere sammenhængende tekster med henblik på at øge tekstforståelsen, læse mellem linierne, konstruere relevante indre forestillingsbilleder samt meddigte. Under dette arbejde vil børnene også blive opmærksomme på deres læsestrategier, hvilket vil styrke dem i deres videre læseudvikling.

2 I forbindelse med litteraturarbejde indgår selvfølgelig også fortælling, genfortælling, teater og dramatisering. Eleverne skal have mulighed for at deltage i fælles samtale, rollespil og anden bearbejdning af læst tekst. Igen i 3. klasse vil læsning af lette fagbøger indgå i undervisningen. Eleverne vil blive introduceret for informationssøgning i små fagbøger og skal i år skrive en mindre emneopgave om et dyr. Jeg fortsætter med året igennem at læse og fortælle historier for eleverne. Læse- og skriveværksteder vil være en del af undervisningen. Ved at læse meget bliver man også bedre til at stave og skrive sammenhængende tekst. Omvendt bliver man også en bedre læser ved at arbejde målrettet med skriveprocessen. Eleverne skal arbejde med små selvstændige skriveaktiviteter. Alt for åbne opgaver undgås i disse aktiviteter. Eleverne skal arbejde med den skriveforberedende fase også kaldet idefasen. Eleverne skal lære, hvordan idefasen kan hjælpe dem med at få ideer og hjælpe dem med at strukturere skrivearbejdet. Børnene skal skrive små sammenhængende historier, små bøger, breve m.m. I forbindelse med skrivning skal børnene gøres bekendt med at åbne et dokument, skrive en lille tekst samt gemme teksten på computeren. Vi har nu 4 bærbare computere stående fremme i klassen. Tirsdagshistorier indgår også i dette skoleårs arbejde. Der vil altid være frilæsningsbøger i klasser, bøger jeg har lånt og bøger, vi sammen henter på biblioteket. Eleverne vil fortsat have læselektier for hjemme med det formål at give dem mulighed for hver for sig at videreudvikle deres læsekundskaber. Dvs hver elev forventes at læse mindst 15 minutter hjemme hver dag. Læsning skal videreudvikles og holdes ved lige. Alt for mange børns læsning stagnerer, når de har automatiseret den. Børnestavning indgår som en naturlig del af staveudviklingen. Børnene lyderer ordene og skriver ordene, som de umiddelbart hører dem. Dog arbejder vi i år målrettet med ikke-lydrette ord (ikkelydrette vokaler), korte og lange vokaler samt dobbelt konsonanter. Svære ord vi ofte bruger vil blive gentaget ofte og brugt som staveord. Derudover bruger jeg staveordene til at fortsætte arbejdet med ordklasser navneord, udsagnsord og tillægsord. Staveordene bruges også til at anvende de indlærte staveregler. Eleverne forventes at anvende voksenstavning i forbindelse med stavning af stadig flere ord. Eleverne skal arbejde med månedsopgaver, Ej sikke lej og Stavevejen med fokus på grammatiske temaer. Arbejdet med film sker igen i år gennem et materiale ved navn Filmhits for børn. Færdselslære ikke at forglemme. Rådet for Sikker Trafik har udgivet et materiale om cykling til brug på 3. klassetrin. Seksualundervisning vil blive varetaget udfra et materiale, der hedder Min krop. Der vil være meget pararbejde, lidt gruppearbejde og klasseundervisning alt efter aktiviteten. Elementer fra Cooperative Learning vil indgå i relevant omfang. Det er en metode, jeg vil anvende i

3 større udstrækning i år. Metoden er ikke ubetinget nemt for eleverne. Den skal læres for derefter at give pote i forhold at involvere alle parter, så ingen sidder inaktiv gennem gruppearbejde. Forventninger til eleverne i slutningen af 3. klasse Eleverne skal på egen hånd kunne gribe en tekst an. De skal kunne læse en let tekst med meningssøgning og få en forståelse af det læste. Eleverne skal kunne læse lette fagbøger Eleverne skal kunne arbejde med dele af kontekst ud fra forskellige metoder (stave/dele, lydere) Eleverne kan sammen med andre producere fællestekster samt selv producere små sammenhængende tekster Sociale mål Børnene skal kunne udvise selvindsigt i forhold til at kunne genkende egne følelser og sætte ord på dem. De skal kunne se en forbindelse mellem tanke, følelser og reaktioner. Det er vigtigt at kunne håndtere sine følelser, udskyde impulser, holde sig sit mål for øje samt at kunne vise sine følelser på rette måde, tid og sted samt det svære nemlig i relation til de rette personer. Det enkelte barn skal kunne udvise empati og kunne omgås andre konstruktivt. Alle skal kunne sige sin mening og trygt være sig selv - uden fare for sig selv eller andre - i klassen. Det er endvidere vigtigt, der er en klar følelse af vi i klassen, det vil sige, selvom man har lyst til noget andet, lader man være, hvis det forhindrer fællesskabets udfoldelse. Alle skal deltage i undervisningen velvidende, der er forskel på time og frikvarter og handle udfra den viden. Kort sagt ønsker jeg en klasse med trivsel, med respekt og omsorg for den enkelte og hinanden. Indenfor de rammer tror jeg, børnene kan udvikle sig i en positiv retning, være skabende og frem for alt turde være sig selv. Materialer: Mario Di Pietro: Sindets magt. Hvordan man styrker børns sociale kompetencer. Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning (class building, team building) Anncha Lagerman og Pia Stenberg: Håndbog i bekæmpelse af mobning Det Kriminalpræventive Råd: Grib Konflikten. Konflikthåndtering i skolen Linda Lantieri: Udvikling af Følelsesmæssig Intelligens Daniel Goleman: CD med guidede øvelser der styrker børns selvtillid og indre ro dcum.dk: Er du med mod mobning? Skole-hjem samarbejde

4 Der udleveres samtaleark til skole-hjem samtalerne. Eleverne har fået udleveret kontaktbog til beskeder mellem skole og hjem i hverdagen. Jeg skriver mandagsbreve på skolens intranet. I brevene vil der være information om forrige uge, om kommende uge, om arrangementer, praktiske oplysning m.m. Evaluering Evaluering (og/eller tilkendegivelse alt efter om der foreligger mål) vil ske løbende i forbindelse med aktiviter, emner, forløb, faglige mål og sociale mål. Evalueringsformerne afpasses dette og kan således være mundlige overvejelser, skriftlige overvejelser, enkeltvis, parvis eller i grupper på fire. Ved egentlige evalueringer kender eleverne selvsagt forløbets overordnede planlægning og mål. Læseprøver tages i foråret i forbindelse med evaluering af faglige mål. Ligeledes vil jeg tage en staveprøve i maj måned. Aktivitetsplan Uge Kaos og Idyl Uge Genre og ovenfor omtalte litterære begreber (Fandango. Over stok og sten) Fællesroman Os to Oscar for evigt Uge 39 Story line. Sørøvere Uge Stavevejen. Sideløbende skrives årets julestykke Uge Ej sikke lej Sprogbog Uge Fabler. Sideløbende øves julestykket indtil uge 51 Uge Litterære begreber. Hver dag er fuld af historier Uge 1-2 Film hits for børn Uge 3 Stavekursus. H.C. Andersen Uge 4 Emneuge for hele skolen. Staten Uge 5 Stavekursus. H.C. Andersen Uge 6-7 Ej sikke lej Sprogbog. Over stok og sten Litterære begreber Uge 8-9 Stavevejen. Der er kommet en komet (Nordiske digte) Norsk. Svensk. Uge Litterære begreber Fandango Uge 12 Fordybelsesuge. Skriveværksted Uge Litterære begreber Fandango Uge 17 Fællesroman Engelbert H og den sidste chance Uge 18 Hyttetur til Baunehøj og 3. maj Uge Små fagbøger. Læsekursus Detaljerne omkring formål, metode og faglig indfaldsvinkel beskrives som altid i de aktuelle mandagsbreve.

5