Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

Transkript

1 Indlæg ved møde i DN den 8. januar 9 Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK? Erik Steen Kristensen, DJF Aarhus universitet A A R H U S U N I V E R S I T E T Disposition 1. Miljø- og vækstmål for Grøn Vækst 2. Hvad er status for næringsstofudledning? 3. Foreløbig konklusion 4. Skitse til fremtidens brug af jorden 5. Bemærkninger til DN s forslag Grøn vækststrategi for Dk Miljø- og naturplan Danmark, mål: Færre drivhusgasser: (Koyotomål 21 % i 1) Forbedring af vandmiljøet (Vandrammedirektiv) Bedre og mere natur (Natura direktiv) Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger Udvikling af styringsmetoder som sikrer miljøeffekt og effektiv ressourceudnyttelse Vækstorienteret landbrug, mål: Dk et af verdens førende fødevareindustri Agro Food Valley Styrket konkurrence på alle niveauer Økologisk landbrug, kvalitetsfødevarer og bidrag til oplevelsesøkonomien Mere smidig og effektiv administration af landbrugsreguleringen, hurtigere miljøgodkendelser Kilde: Kommissorium for grøn vækst sep. 8 1

2 Tilførsel af fosfor til danske fjorde Fosfortilførsler Midt 8'erne De seneste år Beregnet mål 1 5% 18% YProcent af ti ilførslen i midt 8'erne Byer Spredt bebyggelse 12% Natur baggrund Landbrug 49% Dambrug 16% Kilder til fosforudledning Limfjorden Mariager Fjord Randers Fjord Horsens Fjord Behov for markant reduktion af tilførslen af fosfor Halvdelen kommer fra landbruget: ca.,5 kg/ha A A R H U S U N I V E R S I T E T Landbrugets overskud af Fosfor Mere end 1,4 tons Årligt P-overskud P/ha Akkumuleret P-overskud kg fosfor per ha t fosfor Kvælstofindholdet i fjord og hav.8.7 Fjorde/kystvande Total N Uorganisk N Åbent hav N-indhold (mg/l) Tilførsel, 1 tons N /7 5/6 4/5 3/4 2/3 1/2 /1 1999/ 1998/ / / / / / / /92 199/ /9 1988/ / / /86 Total Handelsgødning Indkøbte fodermidler N-fiksering Org. affald 2

3 Det blå nitratklasse kort Er det tilstrækkeligt blot at reducere mængden af husdyrgødning? Eksempel på forslag fra Svendborg Kommune (notat dateret 2/4/8) Skema 1 illustrerer, hvilket husdyrtryk de enkelte nitratklasser tillader i forhold til belastning med husdyrgødning. Meget kvælstof sårbare Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet. -5 Nitratklasse 3 5 % af de generelle regler Svin,7 DE/ha Kvæg,85 DE/ha Nitratklasse 2 65 % af de generelle regler Svin,91 DE/ha Kvæg 1,11 DE/ha 76-1 Mindre kvælstof sårbare Nitratklasse 1 85 % af de generelle regler Svin 1,19 DE/ha Kvæg 1,4 DE/ha Øvrige områder Nej, også de nuværende plantedyrkningssystemer uden husdyr har et stort tab af næringsstoffer Er back to nature en løsning? Eks: Reetablering og øget vandstand i vådområder 3

4 Fosforindhold i danske lavbundsjorde Total P (mg kg -1 ) 3-1 Total P (kg ha ) Lokaliteter Lokaliteter Kilde: Charlotte Kjærgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Vådområder kan i nogle områder blive fosforkilder i mange år efter vådområdet er retableret. På tilsvarende måde kan den forhøjede vandstand (=lav ilttilførsel) medføre øget tab af drivhusgasser (CH4 og N2O). 35 år -1 ) PO 4 -P (kg ha -1 å kg m -3 1 kg m -3 Prøver Høst af biomasse 5 Tørvedannelse Fe BD :P BD -molforhold Kilde: Charlotte Kjærgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Er bredere randzoner en løsning? Nej ikke altid; der er behov for opsamling af næringsstofferne, feks høj vegetation. Brinkerosionen er signifikant mindre ved lokaliteter med træer i randzonen, end hvor der er lav vegetation i form af græs og urter. (Kilde: Kronvang 8) 4

5 Foreløbig konklusion Store dele af DK s jord har meget store reserver af næringsstoffer (eks. P). Jordens evne til at nedbryde nitrat er mange steder lille. Indholdet af kulstof er oftest lavt og jordens struktur er dårlig. Store dele af DK s natur er for fed og overforsynet med næringsstoffer. Der er behov for at tænke i slankekur og genetablering af en sund og veltrænet jord som er i brug hele året Olieræddike 27/9 7 Sået 3 uger før høst Eksempel på en jord som er i brug hele året Dansk landbrug i dag Handelsgødning NPK Soyaskrå Korn Svin Kød Jorden Grovfoder Majs Græsm(flerårige) Kvæg Mælk Gylle 5

6 Dansk landbrug i fremtiden Handelsgødning NPK Jorden Korn+efterafgrøder Soyaskrå Grovf./energi Majs+efterafgr Græsm(flerårige) Elefantgræs, switsgræs, spartina, pil, el Gylle Bioforgasning/ Gylleseperation Svin Kvæg Askebehandl.(P og K) Kød Mælk Proteinfoder Biogas Fibre Bioethanol Materialer Gødningst. EL & Varme Termisk forgasn. Methanol Bio-rafinaderier er en helt ny mulighed for at udnytte cellulose Afgrøder til bioenergi Stor betydning af valg af dyrkningssystem og afgrøde Biorafinaderi Udbytte Nitrat- Kulstofindhold Pesticidforbrug Natur (tørstof t/ha) udvaskning i jord Hvede helsæd 9 (-) Majs helsæd 12 (-) + Pil (+) Skovrejsning Ekstensivt græs Effekter på miljø og natur er vurderet i forhold til et fortsat kornrigt sædskifte 6

7 Græs fra engarealer til biogas Paragraf 3 arealer i Danmark 35. ha Heraf plejekrævende 3. ha y production GJ/ha Energy Early cut - graz. Late cut - graz. Two early cuts Two late cuts Two late cuts (site 2) Two early cuts + vinasse maize kg DM/ha harvest strategi GJ/ha (1. cut) GJ/ha (2. cut) harvest yield (kg DM/ha) Næringsstoffer fra 5-6. ha vil kunne erstatte nuværende gødningsimport i økologisk jordbrug Spørgsmål fra indledningen: Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK? Ja, under forudsætning af at natur -miljøog klimamål tænkes ind i rammerne for væksten især mht. bioenergi. Ja, under forudsætning af at der forskes og udvikles langt mere massivt i de nye muligheder især sfa. klimaforandringerne (mere våde og milde efterår+vinter nye afgrøder, brug af jorden hele året) Eksempler på forskning i relation til klima og næringsstoffer Kortlægning og bedre karakterisering af jordens miljø- og dyrkningsmæssige egenskaber Mere fokus på rodudvikling og evne til at optage næringsstoffer hele året feks P Majs til ensilage og modenhed (især P-gødskning og efterafgrøder) Elefantgræs, spartina, switchgrass (C4-planter) og lign til energi Energipil, el og andre træarter til energi Jordbearbejdning og dræning (undgå jordpakning) Korn og efterafgrøder (lukke vinduet fra høst til næste forår) Dyrkningssystemer tilpasset våde efterår og vintre (flerårige, efterafgrøder, bioenergi, lavbundsjord, reduceret N2O) Husdyrproduktionssystemer tilpasset nye afgrøder og klima (teknik til opsamling af methan) Teknologi til forarbejdning og anvendelse af husdyrgødning og anden biomasse til bioenergi 7