Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Transkript

1 Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Ammoniakemissionen skal reduceres Miljøgodkendelsesloven fastsætter krav til reduktion af N-emissionen Reduktion af ammoniakemissionen kan ske ved valg af forskellige Teknologier Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) er en teknologi til reduktion af N-emissionen Andre teknologier er f. eks: Gulvtype, spalteskrabere, overdækning af gyllebeholder eller forsuring

3 Emissionsgrænseværdier Generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen med 30 % i 2011 Ved store mængder græsmarksfoder i rationen dog kun 15 % Den enkelte kan selv vælge teknologier blandt teknologiblade

4 Vejledende missionsgrænseværdier opnåelig med BAT fra 2012 Grænserne gælder for etablering, udvidelse og renovering 25 % 34 %

5 Reduceret proteintildeling til malkekøer Teknologien beskriver en reduktion af total råprotein pr. FE fra 173 g til 164 g, men der er reelt ingen begrænsninger i, hvor meget man må reducere Reduktionen på 9 g svarer til 5 % og giver ca. 15 % reduktion i et referencestaldsystem inkl. lager Reduktionen sker i urindelen

6 Kvælstofudskillelse ved stigende proteinniveau i foderet og samme foderniveau g/fe 173g/FE Kg N pr. årsko Kvælstof i urin Kvælstof i gødning gram råprotein/fe

7 Hvorfor 164 gram råprotein pr. FE? Valgt fordi der her stadig var en sikkerhedsmargin til AAT og PBV normerne Bekræftet i den nye teknologibeskrivelse Fordi det gav en rimelig emissionsbegrænsning Men begrænsning i anvendelse med proteinrigt grovfoder (græsmarksprodukter), fordi der mangler AAT Derfor undtagelser ved mere end 25 % græsmarksafgrøder i procent af totalrationen

8 Kvælstofudskillelse og fordeling ved stigende ydelse og foderniveau fra 1996 til Kvælstof i gødning (fæces) Kvælstof i urin

9 Variationen af N-udskillelsen afhængig af proteinniveauet Inddeling Kg EKM FE/- dag Gram råprotein pr. FE Fodereffektivitet Kg N udskilt Kg N i urin Laveste 25 % Midterste 50 % Højeste 25 % ,9 164, ,1 174, , ,2 184,

10

11

12 Tørstofoptagelse og ydelse i nye proteinforsøg fra DJF-AU (Weisbjerg et al, 2010) Tørstof optag (kg/d) EKM (kg/d) AAT / PBV 87 / / / / Behandling (g råprotein/kg tørstof)

13 De nye forsøg siger god for en proteinreduktion Nye DJF-AU forsøg bekræfter de danske normer for AAT og PBV Ingen positiv virkning af overskud af protein Pr. 10 gram PBV/FE under minus 5 til minus 10 g/fe reducerer ydelsen 1,2 kg EKM (Kristensen, 1997), er bekræftet Hvis både AAT og PBV-norm er opfyldt, er der stadig god sikkerhedsmargin i det fulde fodringstiltag på 164 gram råprotein pr. FE

14 Udenlandske forsøg bekræfter de danske Broderick (2010) har set på The protein limbo bar i stort antal forsøg Ingen virkning af overskud af protein Ingen vekselvirkning med energiniveau (som vi også fandt i Danmark i sin tid) Ydelsesmax ved gram protein/kg ts. Stadig kun lille ydelsesfald ved 150 gram råprotein Beskyttet methionin har i nogen forsøg kunnet modvirke ydelsestab ved lave proteinniveauer

15 Er dobbelt fodringstiltag utopi? Reduktion fra gennemsnit til 164 gram er uden negative konsekvenser for ydelse, sundhed og reproduktion Fra 164 gram til 160 gram fjerner vi sikkerhedsmargin, men giver oftest ingen ydelsestab Fra 160 gram til 155 gram må forventes en mindre reduktion i foderoptagelsen i ny og næ og en ydelsesreduktion på op til 1 kg EKM Som alternativ til enorme investeringer bør yderligere reduktion kunne komme i betragtning

16 Økonomiberegning af stor reduktion af protein-niveauet baseret på suppleringsproteinpris på 2,50 kr. og mælkepris på 2,40 kr. Behandling 134 Gram råprotein/ kg 139ts Gram råprotein/fe * * 155** Gram råprotein/ kg ts Gram råprotein/fe Behandling 150 * * 155** 158* 164* Tørstof optag, kg/d 21,0 21,0 21,4 21,4 Mælkeydelse, kg EKM/d 29,1 30,3 31,1 31,1 Red. proteinudgift (kr./dag) 1,90 0,90 0,46 0,00 Red. mælkeindtægt (kr./dag) 4,80 1,90 0,00 0,00 Omkostning pr. årsko (kr.) *Svarer til 1 fodringstiltag **Svarer til 2 fodringstiltag

17 NorFor har ingen foderenheder! Teknologibeskrivelsen er baseret på foderenhedssystemet Vilkåret gives som gram total råprotein pr. FE I foderplanlægnings- og kontrolsystemet i NorFor er der et parameter, der angiver råprotein pr. FE, beregnet ud fra den gamle FE

18 Vilkår og kontrol Betydende grovfodermidler (> 10 % af FE/ko/dag) skal analyseres for råprotein Der beregnes og anvendes foderplaner, hvor indholdet af AAT og PBV, som gennemsnit for alle køer afspejler det proteinniveau, der indgår i vilkåret Der foretages EFK fire gange om året, hvor alle fodermidler vejes og rationens indhold af råprotein, AAT og PBV beregnes som et gennemsnit for alle køer På baggrund af de sidste 4 EFK er beregnes et løbende gennemsnit, som kan ligge til grund for evt. påtale/sanktioner

19 Konklusion Der er ingen grund til at frygte produktionsmæssige problemer ved at anvende teknologien reduceret protein til malkekøer Der kan endda være penge at spare på protein Næste indlæg viser økonomien i forhold til andre tiltag