Kandidat-uddannelsen
|
|
- Simone Vestergaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 S L M S t u d i e o r d n i n g Kandidat-uddannelsen Et-fags cand.mag.-uddannelsen Institut for Sprog, Litteratur og Medier ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet 2008-ordningen Vedtaget af studienævnet juni 2008 og godkendt af Akademisk Råd juni 2008 Justeret 2009 Vedtaget af studienævnet juli Godkendt i Akademisk Råd september 2009 Justeret 2010 Vedtaget i Institurådet og godkendt i Akademisk Råd november 2010
2 Indhold 1. Overblik over studierne ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier Institut for Sprog, Litteratur & Medier Uddannelsernes Formål ECTS og årsværk Uddannelsernes struktur Titler Erhvervssigte Generelle bestemmelser Generelt Målbeskrivelse Adgangskrav Gæstestuderende Foreign guest students Studiets varighed og struktur Oversigt over kandidatuddannelsen Rækkefølge af eksaminer Spredningskrav Tværfaglige emner Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Meritoverførsel Eksamensbestemmelser Generelle bestemmelser Omprøver Prøveform Spredningskrav Gruppeprøve Eksamenstilmelding Eksamensafmelding Sygeeksamen Eksamensopgivelser Normalside- og værkberegning Censur Bedømmelse Frist for bedømmelse Eksamensbevis Dispensationer De enkelte elementer i kandidatuddannelsen Emnefag Projekt Specialet
3 1. Overblik over studierne ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier 1.1 Institut for Sprog, Litteratur & Medier Institut for Sprog, Litteratur & Medier ved Ilisimatusarfik danner rammen om forskning inden for grønlandsk sprog, litteratur og medier og giver akademiske uddannelser inden for dette område. 1.2 Uddannelsernes Formål Uddannelserne ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier har til formål at udvikle de studerendes viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier, at give dem indsigt i grundlæggende teori og metode indenfor sprog, litteratur og medier således at de også kan sætte det grønlandske kulturelle sigte ind i internationalt perspektiv, og at de studerende kan udvikle deres analytiske, videnskabelige og formidlingsmæssige evner. 1.3 ECTS og årsværk Studieårsværk måles i et internationalt pointsystem, ECTS: European Credit Transfer System, som muliggør sammenligning med og meritoverførsel til og fra studier ved universiteter i andre lande. 60 ECTS-points (herefter blot ECTS) svarer til 1 studieårsværk. 1.4 Uddannelsernes struktur Der kan vælges mellem følgende faglige sammensætninger: 1) Et-fags kandidatuddannelse (et-fags cand.mag.): I alt 5 årsværk (300 ECTS) Bacheloruddannelsen: 3 årsværk (180 ECTS) Kandidatuddannelsen: 2 årsværk oven på bacheloruddannelsen (120 ECTS) 2) Sidefag eller hovedfag (to-fags cand.mag) (gymnasie-model) Sidefag ( minor ): 1½ årsværk (90 ECTS) (i kombination med et andet hovedfag) Hovedfag ( major ): 3½ årsværk (210 ECTS ) (i kombination med et andet sidefag) 1.5 Titler En fuldført bacheloruddannelse giver ret til titlen Bachelor of Arts (BA), svarende til den danske bachelor og den internationale BA. En fuldført kandidatuddannelse (såvel ét-fags som to-fags) giver ret til titlen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii), svarende til den danske cand.mag. og den internationale MA. Et sidefag/bifag alene giver ikke ret til nogen titel. 3
4 1.6 Erhvervssigte Uddannelserne kvalificerer bachelorerne og ét-fags kandidaterne til akademiske jobs inden for områder, hvor man arbejder med sprog, litteratur og formidling. Der er jobmuligheder i både offentlige og private virksomheder, samt i undervisnings- og formidlingsinstitutioner. To-fags kandidatuddannelsen er særligt anlagt med sigte arbejde på de gymnasiale uddannelser i Grønland (GU, HTX, HHX). 2. Generelle bestemmelser 2.1 Generelt Kandidatuddannelsen i Grønlandsk ved Ilisimatusarfik er en akademisk uddannelse i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse herom. 2.2 Målbeskrivelse Kandidatuddannelsens formål er at give kandidaterne et indgående kendskab til både grønlandsk sprog og litteratur og til sprogvidenskabens og/eller litteraturvidenskabens teorier og metoder. Studierne sigter mod en bred orientering, men med relevans for grønlandsk. 2.3 Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen (med bacheloropgave) ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier. 2.4 Gæstestuderende Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet eller m.h.t. andre faciliteter, samt at man sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning, stilles der ingen specielle adgangskrav til studerende, indskrevet ved andre institutter eller universiteter, som ønsker at deltage i enkeltkurser ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier. I tilfælde af, at de ikke behersker det/de sprog, de anvendes i undervisningen, kan der tilrettelægges særlige studieforløb med vejledning, under forudsætning af, at de kommer fra fagligt beslægtede institutter og at de behersker engelsk på et tilstrækkeligt niveau til at modtage vejledning Foreign guest students Foreign guest students are welcome as agreed with the Department. Normally the lessons are taught in Greenlandic or Danish. Whenever it is possible one course per semester is taught in English at the third year level. For further information ask the Head of Department. 2.5 Studiets varighed og struktur Kandidatuddannelsen ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier er normeret til at omfatte to årsværk à 60 ECTS = i alt 120 ECTS for en fuldtidsstuderende. Studiet består af en række moduler: emnefag, projekt(er) samt speciale. Emnefag og projekter udgør tilsammen 1½ årsværk (90 ECTS), specialet udgør ½ årsværk (30 ECTS). Hver studerende skal i sit kandidatstudium foruden specialet have mindst 3 større moduler (min. 15 ECTS). Et modul kan ikke være under 5 ECTS. 4
5 2.6 Oversigt over kandidatuddannelsen Uddannelsens indhold er præget af stor valgfrihed, så der kan kun opstilles rammerne for studiet: FAG ECTS PENSUM TIMER CENSUR KARAKT. EKS. 4. s t u d i e å r Diverse emnefag s. 288 GGS 5. s t u d i e å r Diverse emnefag s. 144 GGS Speciale s. Ekstern GGS Hj.opg. I alt: s. 2.7 Rækkefølge af eksaminer Der er ikke krav om nogen bestemt rækkefølge mellem de forskellige prøver. Dog vil specialet normalt være den sidste prøve. 2.8 Spredningskrav To moduler i en studerendes studieforløb må ikke være indholdsmæssigt identiske. I tvivlstilfælde afgør studienævnet sagen. Mindst 45 ECTS skal tages som emnefag. Mindst 10 ECTS skal udføres som projekt. I visse tilfælde kan studienævnet give tilladelse til moduler på mere end 20 ECTS, hvor studienævnet skal godkende pensum og opgaveomfang. 2.9 Tværfaglige emner Den studerende kan aflægge tværfaglige prøver, hvor der inddrages fag uden for Institut for Sprog, Litteratur & Medier. Såvel fagkombination som pensum skal godkendes af studienævnet Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Under forudsætning af, at instituttet råder over lærerressourcer til vejledning, kan en studerende vælge at gennemføre en prøve som selvstuderet emnefag eller som et selvstændigt projekt Meritoverførsel Den studerende kan meritoverføre op til et helt årsværk fra et tilsvarende studietrin ved andre universiteter med beslægtede fag. I sin vurdering hæfter studienævnet sig ved det pågældende fags indhold samt ved dets årsværksvægt. Hvis der meritoverføres fra et andet studietrin, fastsætter studienævnet da en omregningsfaktor for årsværksvægt. 5
6 Ved meritoverførslen overføres den opnåede karakter direkte, hvis der er tale om den danske 12-skala (som kan overføres direkte til GGS-skalaen) eller 'bestået/ikke-bestået'. Hvor der er tale om andre karakterskalaer overføres blot med karakteren 'bestået'. På eksamensbeviset anføres det, hvis et fag er meritoverført fra en anden uddannelse. 3. Eksamensbestemmelser 3.1 Generelle bestemmelser Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. 3.2 Omprøver Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til den samme prøve 3 gange. Hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, kan Universitetsrådet dog efter indstilling fra studienævnet give dispensation herfor og tillade indstilling en fjerde gang. 3.3 Prøveform Eksamen kan være enten mundtlig, skriftlig eller bestå i en hjemmeopgave. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens emne og spørgsmål bestemmes af eksaminator. Ved fri prøve forstås, at prøvens emne aftales mellem eksaminator og eksaminand. 3.4 Spredningskrav For uddannelsen som helhed gælder, at mindst 1/3 af prøverne skal dokumenteres ved eksterne prøver og at 'bestået/ikke-bestået' højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. Der stilles ingen krav om fordeling mellem mundtlige og skriftlige prøveformer. 3.5 Gruppeprøve Prøverne er normalt individuelle. Dog er der visse steder i studieordningen mulighed for at aflægge en prøve som gruppeprøve. Ved gruppeprøve skal hver deltagers præstation kunne dokumenteres individuelt. Ved skriftlige opgaver skal det anføres forrest i opgaven hvilke afsnit, der er fælles, og hvilke afsnit den enkelte hæfter for. Omfanget af en gruppeopgave afhænger af antallet af deltagere: i en gruppeopgave skal hver enkelt studerendes bidrag fylde mindst halvdelen af én tilsvarende individuel opgaves omfang, og de fælles afsnit skal tilsammen fylde halvdelen af én individuel opgaves omfang. Eksempel: en 15 ECTS individuel hjemmeopgave skal have et omfang på sider. 3 studerende laver en 15 ECTS gruppeopgave. Hver enkelts bidrag skal fylde mindst 9-10 sider, dvs. tilsammen ca. 30 sider. Det fælles bidrag skal fylde 9-10 sider. I alt skal opgaven således have et omfang på ca. 40 sider. Normalt kan højst 3 studerende deltage i en gruppeprøve, men hvor særlige forhold gør sig gældende, kan studienævnet godkende grupper på op til 5 personer. 6
7 3.6 Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til eksamen. Fristen for tilmelding til eksamen er normalt 1 måned før eksamensterminens start. Eksamensterminerne er normalt januar måned og juni måned. 3.7 Eksamensafmelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmelding finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, bedømmes eksamen som 'ikke-bestået' hhv. med karakteren F. 3.8 Sygeeksamen Der henvises til Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik. 3.9 Eksamensopgivelser I forbindelse med indstilling til en prøve indleverer den studerende sit petitum (eksamensopgivelser) via faglæreren til godkendelse af studienævnet i henhold til gældende regler. Pensumkravene er fastsat i studieordningernes eksamensbestemmelser. Såfremt petitum ikke kan godkendes, fastsætter studienævnet en frist for indlevering af et revideret petitum. Hvis petitumspørgsmålet ikke er endeligt afklaret inden den nye frist, kan eksamen ikke gennemføres, og den studerende må enten afmelde den pågældende eksamen eller få karakteren F hhv. 'ikke-bestået'. Tidligere opgivelser i et godkendt petitum må ikke tælles med i et nyt petitum. Det skal forstås således, at man selvfølgelig må genanvende relevant litteratur, men det må da ikke tælles med i det pligtige sideantal Normalside- og værkberegning Hvor ikke andet fremgår, er alle sideangivelser at regne som normalsider. En normalside svarer til 1550 typeenheder (faglitteratur, primærlitteratur). Et værk forstås enten en afsluttet helhed eller en samling tekster, der svarer til mindst 100 sider. Lyrik: 29 verslinier svarer til 1 normalside. Film og video: 1 film/video svarer til 1 værk = 100 sider. Audiovisuelle medier: 1 minut = 2 normalside Billeder, reklamer og stillbilleder: 1 tæller som 1 normalside Ved skriftlige opgaver omfatter 1 side 2400 typeenheder Censur Prøverne kan være enten internt eller eksternt bedømt. Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Studienævnet kan godkende, at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det. 7
8 3.12 Bedømmelse. Der gives enten karakter efter GGS-skalaen eller karakteren 'bestået/ikke-bestået' Frist for bedømmelse Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal normalt foreligge senest 12 måned efter prøvens aflæggelse/opgavens aflevering. For specialet er bedømmelsesfristen dog 3 måneder Eksamensbevis Ilisimatusarfik udsteder eksamensbeviset. I eksamensbeviset anføres, hvilke prøver den studerende har bestået, hvilke karakterer der er opnået ved disse, om prøverne er internt eller eksternt bedømt, og om det er individuelle eller gruppeprøver. I fald en studerende kun har taget dele af en uddannelse, udstedes et bevis for de beståede prøver Dispensationer Studienævnet kan indstille til Akademisk Råd at der dispenseres fra studieordningen, jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik, 30 stk De enkelte prøver i kandidatuddannelsen 4.1 Emnefag Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt. - Sideangivelser for skriftlige opgaver er eksklusive tabeller og bilag. Eksamensbestemmelser: Prøveformer: a) En fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på mindst 10 ECTS.! Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde sider! Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde sider! Ved et omfang på ECTS skal opgaven fylde sider. b) En bunden skriftlig hjemmeopgave. Varighed: 14 dage.! Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde sider! Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde sider! Ved et omfang på ECTS skal opgaven fylde sider. c) En fri mundtlig eksamen med synopsis på 2-5 sider. Varighed: 45 minutter, hvor eksaminanden kommer med et oplæg over sin synopsis, med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives én samlet karakter for synopsis og mundtlig præstation. d) En bunden mundtlig eksamen. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen e) Ved mediefag (begge del-prøver vægtes ligeligt ved karaktergivning) 8
9 ! En færdigredigeret dokumentarfilm på op til minutters længde, der vises og evalueres af eksaminator og censor i løbet af kurset.! Efterfølgende afleveres til sædvanlig eksamenstermin en skriftlig synopsis på 5-8 sider. Vejledende pensum: a) til et 5 ECTS modul: sider b) til et 10 ECTS modul: sider c) til et 15 ECTS modul: sider d) til et 20 ECTS modul: sider For litterære emner er der alternativt følgende omfang: a) til et 5 ECTS modul: 2 primærværker samt 300 sider sekundærlitteratur b) til et 10 ECTS modul: 3-4 primærværker samt 600 sider sekundærlitteratur c) til et 15 ECTS modul: 4-5 primærværker samt 800 sider sekundærlitteratur d) til et 20 ECTS modul: 6-7 værker samt 1000 sider sekundærlitteratur 4.2 Projekt Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier (fx en dokumentarfilm) eller evt. tværfagligt. Projekter skal have et omfang på mindst 10 ECTS. - Sideangivelser for skriftlige opgaver er eksklusive tabeller og bilag. Eksamensbestemmelser: Prøveform: a) En fri skriftlig hjemmeopgave, med et omfang på mindst 10 ECTS.! Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde sider! Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde sider! Ved et omfang på 20 ECTS skal opgaven fylde sider b) En mundtlig eksamen med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet rapport. Der gives én samlet karakter for rapporten og den mundtlige præstation Rapporten afleveres senest 7 dage før eksamensdagen.! Ved et omfang på 10 ECTS skal rapporten fylde 5-6 sider! Ved et omfang på 15 ECTS skal rapporten fylde 7-9 sider! Ved et omfang på 20 ECTS skal rapporten fylde sider Pensum: Ved projektopgaver med egne data reduceres pensum til halvdelen af det maksimale sidetal for emnefag. 4.3 Specialet Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk. Valg af specialevejleder skal godkendes af studienævnet. 9
10 Eksamensfordringer: Den studerende kunne afgrænse og behandle et emne selvstændigt dokumentere en indgående faglig viden et dækkende kendskab til den relevante faglitteratur samt udvise fortrolighed med videnskabelige analyser og metoder. Eksamensbestemmelser: Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave på sider Censur: ekstern Karakter: GGS-skalaen. Vægt 2.0 Bedømmelse: Eksaminator (vejlederen) og censor udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse på højst 2 sider om specialet. Udtalelsen, der rummer en beskrivelse af specialets emne og dettes behandling, placerer specialet i dens videnskabelige sammenhæng, fremdrager både positive og negative sider, karakteriserer fremstillingsformen, og munder ud i en placering af specialet på et af tre mulige karaktertrin: 1. niveau (A, B), 2. niveau (C, D, E), 3. niveau (Fx, F), dvs. ikke bestået. Denne udtalelse forelægges eksaminanden senest 3 måneder efter indleveringen af specialet. Eksaminanden har inden for en frist på 14 dage ret til at gøre indvendinger mod udtalelsen, før den endelige karakter fastsættes. 10
Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier
Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog
Læs mereBachelor-uddannelsen
S L M S t u d i e o r d n i n g Bachelor-uddannelsen Institut for Sprog, Litteratur og Medier ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet 2008-ordningen Vedtaget af studienævnet juni 2008 og godkendt af Akademisk
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier
Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie
Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog &
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK
Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet d. 22.11.1995 Godkendt af universitetsrådet 29.11.1995
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereKatalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.
Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.
Læs mereStudieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK
Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet den 26. maj 2008 Godkendt af Akademisk Råd den 3. juni 2008 (1. behandling);
Læs mereStudieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie
Studieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie 1 Godkendt af Akademisk Råd den 19. juni 2019. KAPITEL 1 Uddannelsens formål 1 Sidefagsuddannelsen i historie
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab
Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik
Læs mereDET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret
DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen
Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Revideret februar 2004 (oktober 2006) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning... 4 1.1. Uddannelsesdel, fag og år... 4 1.2. Indholds- og målbeskrivelse...
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE
STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1999 Senest revideret oktober 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen
Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I L O S O F I September 1996 Senest revideret august 2004 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i filosofi ved Aarhus
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1996 Senest revideret april 2007 2 Kandidatuddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen
1.9. Studieelementer: Kandidatuddannelsen i Datalingvistik består af følgende studieelementer: Grammatisk teori (1/4 årsværk) Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen 1. Indledning
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2002 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Multimedier
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereStudieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 Sidefagsuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet
Læs mereStuderende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.
'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret september 2001 Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mere