Barnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Transkript

1 Barnet i overgangen Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

2 Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation Forskning: Børns oplevelse af overgangen mellem børnehave og skole; Det professionelle samarbejde om skolestart Barndomspædagogik Udkommer Januar 2015

3 Oplæggets temaer Hvorfor sætte fokus på overgange? Overgangens udviklingspsykologi (transitionsteori) En model for overgange Grænsekrydsninger; læring i overgange

4 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre start for barnet.

5 De første 3-4uger sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø

6 Trivsel/mistrivsel har langtidseffekt Social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen som dets kognitive evner.

7 De første erfaringer med overgange skaber et mønster, der reaktiveres ved efterfølgende overgange

8 Forbundne overgange

9 9

10 Målet for samarbejdet At give barnet forudsætninger for at træde kompetent ind i skolens sociale og faglige liv og rammer, og give det en følelse af at 'høre til". Følelsen af at høre til (sense of belonging) indebærer oplevelsen af at have en naturlig plads i fællesskabet og at blive betragtet som én, der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kontekst. Oplevelsen af 'at høre til' har vist sig som en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb. (Goodenow, 1993)

11 Bronfenbreners: Udviklingsøkologi Udvikling er et resultat af relationen mellem et menneske og dets omgivende miljøer. Implikation: Barnet kan ikke ses adskilt fra de miljøer, det er en del af. Fx: Skoleparathed eksisterer ikke inde i barnet, men er noget, der udvikles og gives udtryk i et samspil mellem barnet og dets omgivelser.

12 Et sammenhængende system (Bronfenbrenner)

13 Det er forbindelserne, det handler om Jo tættere forbundet udviklingskonteksterne er, desto bedre vil barnet kunne støttes i overgangen, idet det er gennem forbindelserne mellem konteksterne at overførslen af viden, erfaringer, læring osv., sker.

14 "Barnets evne til at lære at læse kan være lige så afhængig af båndene mellem hjem og skole, som måden barnet bliver undervist på. (Bronfenbrenner 1979, s. 3)

15 Balancen mellem ligheder og forskelle er afgørende (Bronfenbrenner)

16 Et svagt mesomiljø Et pædagogisk system, der er karakteriseret ved institutionelle øer med svage forbindelser til hinanden, og hvor de professionelle er eksperter på hver sin praksis, men uvidende om hinandens praksis. Man taber sammenhængen og helheden i børns liv og udvikling af syne. Vanskeligt at gennemskue hvor og hvordan man kan koble sig på hinandens praksis.

17 Det fragmenterede barn Børns institutionelle læring og udvikling bliver en art puslespil, hvor ingen kender slutmotivet, ingen ved, om brikkerne passer sammen, og ingen ved, om der eventuelt mangler nogle brikker. (Larsen, 2014)

18 Stærkt mesomiljø: Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i det nye miljø Relationer mellem børn på tværs af miljøer Der er understøttende led, der forbinder (kontinuitet) De voksne har positive relationer til hinanden Fælles forståelse af udviklingsopgaven Fælles mål Fælles pædagogisk model (Bronfenbrenner/Schoug Larsen)

19 Udviklingsforståelse Børn er hele mennesker, hvis liv er komplekst forbundet gennem mange sociale og institutionelle kontekster En sammenhæng mellem konteksterne øger udviklings- og læringspotentialet i overgangene Der er mange aktører, der er involveret i børns liv og udvikling og derfor mange, der kan (og skal) bidrage til at løse opgaven Samarbejde må baseres på princippet om distribueret viden Samarbejdet må ledes af børnenes læringsspor - og ikke af, hvad der er mest bekvemt for de voksne

20 Et udviklingspsykologisk perspektiv Tryghed, bekendthed Kontinuitet Sociale relationer Separation (tilknytning) Læring - Læringsspor og spejlpraksis

21 Læringsspor og spejlpraksis Læringsspor: Emner, som barnet er optaget af, som det har lært sig eller er på vej til at lære, og som er relevant og brugbart i forhold til de krav og udfordringer, barnet møder i det nye. Spejlpraksis: Et udtryk for at de professionelle formår at spejle hinandens praksis, så der opstår brugbare koblingspunkter for barnet: "De involverede professioner skal spejle hinandens praksis. Ikke som identiske, men som kvalitativt forskellige praksisser, der på hver sin side inddrager og bygger på læringsbærende elementer fra hinanden. Herved tilgodeses barnets behov for at koble sig på noget kendt og dermed for at bevæge sig mellem forskellige udviklingskontekster på en sikker og kompetent måde." (Larsen, 2014, s. 51)

22 Det enkle samarbejde Vi løser opgaven hver for sig! Ingen fælles opgaveforståelse Det koordinerede samarbejde Vi koordinerer indsatser men løser dem hver for sig! Begyndende fælles opgaveforståelse Det samskabende samarbejde Vi løser opgaven i dialog og med fælles opgaveforståelse. Udvikler ideer og metoder sammen. Arbejder sammen og hver for sig.

23 PPR, sundhedspleje, klub O.klasse/SFO Dagtilbud GRÆNSE- LAND

24 Læring i grænselandet Læring i det tværinstitutionelle samarbejde sker der, hvor det lykkes de professionelle at krydse grænserne og skabe koblingspunkter mellem konteksterne. Koblingspunkterne er altså centrum for læreprocesserne, og dér hvor udfoldelsen af professionen udvides og forandres i retning af en ny fælles praksis (Tanggård, 2010).

25 Grænsekrydsninger er de bevægelser og konkrete aktiviteter i sociale praksisser, hvor mennesket tilegner sig nye færdigheder, lærer at vide noget på nye måder, lærer at se sig selv i nye positioner og at blive set af andre som en, der har lært noget. (Tanggaard 2010, s. 73)

26 Grænsekrydsere -barnet eller den voksne? I et svagt forbundet mesosystem bliver børnene grænsekrydsere Begrænset læring I et stærkt forbundet mesosystem er de voksne grænsekrydsere Styrket læring

27 Ledelsesudfordringer 1. At etablere (betingelser for) samarbejde på tværs af faglige og institutionelle kontekster 2. At skabe (betingelser for) udvikling af tillid mellem de samarbejdende 3. At udvikle en fælles forståelse af overgange og sammenhæng på tværs af institutionskontekster og pædagogiske fagligheder 4. Udvikle fælles mål for overgange og sammenhæng 5. Forudsætter horisontal OG vertikal ledelse at kunne se eget system som en integreret del af et sammenhængende system af systemer.