Uddannelsesindsats kontra beskæftigelsesindsats. v. Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland

Transkript

1 Uddannelsesindsats kontra beskæftigelsesindsats v. Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland

2 Beskæftigelsesregion Midtjylland Opgaver Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked Beskæftigelsesregionen stiller viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene Beskæftigelsesregionen er sekretariat for Det Regionale Beskæftigelsesråd Etableret i forbindelse med Kommunalreformen - som en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen 21 ansatte

3 Midtjylland

4 Forventninger lige her og nu Afdæmpet vækst gennem det seneste år pga. en svag produktivitetsvækst og mangel på arbejdskraft I de kommende år forventes en fortsat afdæmpet vækst på ¾ - 1% i 28 og - ½% i 29 Ledigheden forventes at stige fra 1,2% af arbejdsstyrken til ca. 2,5% ved udgangen af 29 Antallet af ledige vil stadig være rekordlavt i Midtjylland Fortsat mangel på arbejdskraft og overledighed inden for enkelte grupper

5 Påvirkning på brancher og a-kasser Den internationale konjunkturnedgang, nedgangen i bygge og anlægs-aktiviteterne og finanskrisen vil påvirke flere brancher og a-kasser Brancher, der påvirkes direkte Bygge- og anlægsvirksomheder Byggematerialeproducenter Maskinindustri Bank- og finansieringsvirksomheder Brancher, der påvirkes indirekte Transportvirksomheder Engroshandel Andre fremstillingsbrancher Detailhandel Autohandel Turisme A-kasser, der påvirkes Byggefagene/TIB, 3F, Kristelig a-kasse, Metal, NNF, HK mv.

6 Største beskæftigelsespolitiske udfordringer i Midtjylland Mangel på kvalificeret arbejdskraft her og nu og på sigt For lille arbejdsstyrke passer ikke ift. efterspørgslen For mange kortuddannede Behov for at øge arbejdsstyrken: Reducere langtidsledigheden Inddrage flere på arbejdsmarkedet, som står uden for (F/I ere, kontanthjælpsmodtagere m.v.) Bremse tilgang til overførselsindkomst, sygdom og pension Få flere unge igennem uddannelsessystemet Geografisk skæv udvikling i regionen Befolkning Arbejdsstyrke Vækst i arbejdspladser Erhvervsstruktur uddannelsesniveau

7 Forgæves rekrutteringer i Midtjylland i efteråret 28 Nedgang fra 12.9 til 6.2 fra efteråret 27 til 28 Stort fald i antal forgæves rekrutteringer inden for bl.a. Bygge og anlæg, Jern- og metal og Transportområdet. Dog fortsat mange rekrutteringsproblemer Bygge og anlæg Salg, indkøb Akademisk arb Jern, metal og auto Sundhed... Landbrug mv. Pædagogisk mv. Rengøring mv Hotel, rest It og teleteknik Transport mv... Kontor, adm Industriel prod Ledelse Undervisning mv Vagt, sikkerhed Træ, møbel, glas Medie, kultur mv. Nærings- og nyd Tekstil og beklæd Design mv

8 Stillingsbetegnelser med flest forgæves rekrutteringer butiksassistent salgskonsulent elektriker revisor pædagog landbrugsmedhjælper it-ingeniør fodermester sygeplejerske bogholder programmør køkkenmedhjælper automekaniker murer taxichauffør socialrådgiver bygningsmaler autolakerer specialarbejder, kloak anlægsgartner tømrer fabriksarbejder rengøringsassistent social- og sundhedsassistent svejser køkkenassistent vinduespudser softwareudvikler specialarbejder, smedearbejde vvs-montør grillekspedient blomsterdekoratør pædagogmedhjælper staldmester vicevært tjener specialarbejder, jord og beton specialarbejder, vvs ejendomsadministrator bygningskonstruktør klejnsmed gulvlægger revisorassistent buschauffør, rutebus industritekniker, maskin lærervikar it-medarbejder klinikassistent

9 Beskæftigelse

10 Udvikling i ledigheden Ledigheden er faldet fra over 74. (11,9% af arbejdsstyrken) i 1993 til ca. 8.6 (1,4%) i 28 (7.791 ledige i oktober 28 1,2% af arbejdsstyrken) A nt al f uld t id sled ig e Ca

11 Konjunkturscenarie Scenarie for ledighedsudviklingen, hvor ledigheden stiger som ved konjunkturskiftet i M4 21M4 22M4 23M4 24M4 25M4 26M4 27M4 28M4 29M4 21M4 Gns. antal ledige Historisk udvikling 21-scenarie

12 Udvalgte branchers andel af alle beskæftigede i 27 Procent 3 3 Procent Finans/forsikring Transport Landbrug m.m. Bygge og anlæg Detailhandel Forretningsservice Engroshandel Industri Ikast-Brande Herning Viborg Silkeborg Midtjylland

13 Arbejdspladsudviklingen i Midtjylland Arbejdspladsudvikling i Midtjylland fra 26 til 27 Forretningsservice Bygge og anlæg Jern- og Detailh. og Offentlig Engroshandel Sundhedsvæsen Hoteller og Undervisning Finansiering og Transport Føde-, drikke- og Sociale institutioner Autohandel, Uoplyst aktivitet Sten-, ler- og Foreninger, kultur Udlejning og Energi- og Post og tele Råstofudvinding Møbelindustri og Træ-, papir- og Fiskeri Kemisk industri og Tekstil- og Landbrug, gartneri

14 Den demografiske udvikling Arbejdsstyrken forventes at falde markant på længere sigt Allerede i dag præges dele af regionen af demografisk modvind Der er også særlige faggrupper, som allerede i dag rammes af stor aldersbetinget afgang og lille tilgang af unge Herunder f.eks. dele af det faglærte område, sundhedsområdet, undervisning mv. Der er behov for at skabe en tilgang på ca. 2.5 til 5. pr. år for at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft

15 Befolkningen har ikke reproduceret sig selv siden 1968 Antal børn pr. kvinde i Danmark ,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 21 Antal børn pr. kvinde Grænse for reproduktion af befolkningen = 2,1 børn pr. kvinde

16 Udviklingen i fødselstal Store årgange trækker sig tilbage og mindre årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Fødselstal på landsplan fra 191 til i i Antal levendefødte pr. år

17 Arbejdsstyrken stiger ikke nok Behov for tilgang på op til 5. personer pr. år for at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft 8. Udvikling i arbejdsstyrke og arbejdspladser i Midtjylland fra 1981 til 23 (arbejdspladserne er fremskrevet med en vækst på,8% p.a. - den historiske vækst) Arbejdspladser Arbejdsstyrken

18 Prognose for arbejdsstyrken i de 4 beskæftigelsesregioner og hele landet Region Hovedstaden og Sjælland Region Midtjylland Hele landet Region Syddanmark Region Nordjylland

19 Prognose for arbejdsstyrken frem til 217 I hele Midtjylland stiger arbejdsstyrken med personer - Vestjylland falder med Østjylland stiger med Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken i Midtjylland fra 27 til Århus Horsens Silkeborg Hedensted Skanderborg Favrskov Randers Viborg Samsø Syddjurs Odder Herning Ikast-Brande Holstebro Norddjurs Struer Ringkøbing-Skjern Skive Lemvig Midtjylland Østjylland Vestjylland

20 Vigtigt at gøre arbejdsstyrken større: Få unge i job og uddannelse Fastholde ældre Mindske arbejdskraftreserven Færre langvarigt syge

21 Uddannelse og unge

22 Udviklingen i ministerens mål 3 I september 28 var der unge ledige i Midtjylland jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 okt-7 nov-7 dec-7 jan-8 feb-8 mar-8 apr-8 maj-8 jun-8 jul-8 aug-8 sep-8 Dagp.modt. Arb.parate kth-modt. Ikke-parate kth.modt. I alt

23 Unge Mange unge får aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse (26,2% af de 25-årige i regionen har kun grundskole = 3.8 personer ) Færre med faglært uddannelse og flere med LVU i de seneste 1 år De 25-åriges uddannelsesniveau i Midtjylland 1997 og 27 1% 9% 8% 4,2% 3,9% 4,9% 1,2% 5,3% 4,4% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 36,8% 27,4% 5,% 8,% 19,% 18,6% 26,1% 26,2% Bachelor/LVU MVU KVU Erhvervsudd. Erhvervsgymnasial udd. Almengymnasial udd. Grundskole eller mindre

24 Den forventede udvikling i de unges uddannelsesniveau Hvor stor en andel af 9. klasserne i hhv. 24, 25 og 26 forventes ikke at opnå en uddannelse indenfor 1 år, hvis alle uddannelsesbevægelser bliver som i udgangsåret? Procent 25 Procent ,2 2,3 2,

25 Hvilket uddannelsesniveau forventes 9. klasse årgang 26 i Midtjylland at have om 1 år, hvis alle uddannelsesbevægelser bliver som i udgangsåret? Procent 35 Procent Grundskole Gymnasielle Erhvervsuddannelse Videregående

26 Højst opnåede uddannelsesniveau for hhv. befolkningen, beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken (16-66 år) i Midtjylland 27 Procent Procent Grundskole Gymnasielle Erhvervsudd. Korte videregående Mellemlange videregående 3 Lange videregående Befolkningen Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken 2 1

27 Modvirke fratræden

28 Andelen af arbejdspladserne fordelt på brancher i Midtjylland hvor de ansatte er 5-66 år i 27 Procent 7 7 Procent Hoteller/restau. Detailhandel Forretningsservice Autohandel mv. Post/tele Engroshandel Bygge/anlæg Industri Sociale institutioner Finansiering/forsikring Transport Sundhedsvæsen Foreninger/kultur/renovation Offentlig administration Undervisning Landbrug/Fiskeri Råstofudvinding Udlejning/ejendomsformid. Energi-/vandforsyning Primært offentlige brancher Primært private brancher

29 Uddannelser: Antal 5+ årige Andel af arbejdsstyrken med 5+ årige Finans ,% 6596 Tandlæge (lvu) ,% Udvalgte uddannelser i Midtjylland, hvor andelen med 5+ årige er høj - og hvor gruppen samtidig er relativt stor (dvs. over 5 personer) 522 Folkeskolelærere (mvu) Murer Læge (lvu) Arkitekt (lvu) Socialrådgivere (mvu) Tømrer m.v Maler 3565 Frisør ,3% 43,9% 39,9% 39,3% 38,5% 37,5% 36,8% 36,8% Snedker m.v ,2% Soc.- og sundhedshjælp ,3% Mekaniker ,2% Maskinarbejder ,1% 593 Sygeplejerske (mvu) ,1% Kontor generelt ,8% Butik ,7%

30 Andel forsikrede over 6 år på efterløn Andelen af forsikrede over 6 år, der er på efterløn, fordelt på a- kasser i hele landet Procent Procent Akademikere Selvstændige Sundhedsorg. FTF Metal Lærere HK BUPL 3F FOA Alle a-kasser

31 Arbejdskraftreserven

32 Arbejdskraftreserven I september 28 var der 4.6 personer i arbejdskraftreserven i Midtjylland jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 okt-7 nov-7 dec-7 jan-8 feb-8 mar-8 apr-8 maj-8 jun-8 jul-8 aug-8 sep-8 I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp

33 Sygefravær

34 Udviklingen i antallet af forløb over 26 uger i Midtjylland Personer jan-5 mar-5 maj-5 jul-5 sep-5 nov-5 jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 maj Personer

35 Udviklingen i antallet af sygedagpengeberørte og varigheden af sygedagpenge i Midtjylland Personer Uger , , 11. 1, , 1. 9, , 9. 8, , 8. 7,5 1kv4-4kv4 2kv4-1kv5 3kv4-2kv5 4kv4-3kv5 1kv5-4kv5 2kv5-1kv6 3kv5-2kv6 4kv5-3kv6 1kv6-4kv6 2kv6-1kv7 3kv6-2kv7 4kv6-3kv7 1kv7-4kv7 2kv7-1kv8 3kv7-2kv8 Antal personer - Venstre akse Gnsn. varighed, uger - Højre akse

36 Hyppighed og varighed af sygedagpengeforløb i Midtjylland fra 3. kvartal 27 til 2. kvartal Berørte i pct. af arbejdsstyrken Forholdsvist mange berørte og kort varighed Forholdsvist mange berørte og lang varighed Norddjurs Syddjurs Randers Struer Favrskov Lemvig Herning Forholdsvist få berørte og kort varighed Ikast-Brande Holstebro Skanderborg Hedensted Skive Silkeborg Ringkøbing-Skjern Odder Århus Horsens Viborg Samsø Forholdsvist få berørte og lang varighed Gennemsnitlig varighed i uger 9 9,5 1 1, ,5 12

37 Andel sygedagpengeberørte i pct. af a- kasseforsikrede og gns. varighed af sygedagpengeforløb opdelt på a-kasser fra 2. kvartal 27 til 1. kvartal 28 Procent FOA Danske Sundh. Metal I alt Selvst. Erhv. DLF HK Funk og Tj. 3F Socialpæd. BUPL Kristelig Danske Lønm. Gennemsnitlig Varighed i uger

38 Andel sygedagpengeberørte i pct. af arb.styrken og den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb opdelt på køn, alder og herkomst i Midtjylland fra 2. kvartal 27 til 1. kvartal 28 Procent Unge 3-49 årige I alt Dansk Mænd Vestlig Kvinder Seniorer Ikke-vestlig Gennemsnitlig Varighed i uger

39 Det branchefordelte sygedagpengefravær i Midtjylland i 27 Procent Procent Fiskeri Råstofudvinding Energi-/vandforsyning Sten-/ler-/glasindustri Tekstil-,læderindustri Udlejning/ejendommformidling Kemi-/plast industri Møbel-/anden industri Post/tele Landbrug Finansiering/forsikring Autohandel mv. Hoteller/restauranter Træ-/papir-/grafisk industri Fødevareindustrien Transport Foreninger/kultur/renovation Offentlig administration Sundhedsvæsen Engroshandel Bygge/anlæg Detailhandel Undervisning Metalindustri Forretningsservice Sociale institutioner Andel lønmodtagere Andel sygedagpenge

40 Hvordan kan vi erstatte de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet? Fokus på arbejdsmarkedet: 3 måneders sammenhængende ledighed (4.6) Unge ledige under 3 år (7.969) Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (12.766) Flere sygedagpengemodtagere end ledige (19.575) Deltidsbeskæftigede/-ledige (4.7) Flere indvandrere og efterkommere i arbejde (12.2) Udenlandsk arbejdskraft

41 Hvordan kan vi erstatte de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet? På længere sigt: Fastholde ældre medarbejdere bremse tilgang til efterløn (Pt. 32. efterlønsmodtagere) Reducere tilgang til førtidspension og sygdom ( førtidspensionister og på sygedagpenge) Stigende konkurrence om arbejdskraften (herunder stigende konkurrence om kvinder fra gamle mandefag ) Rekruttere fra hele arbejdsmarkedet (Kvinder udgør kun ½-delen)

42 Hvordan kan vi erstatte de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet? Internt på arbejdspladserne: Image Arbejdsmiljø Ny teknologi Øget produktivitet Organisering af arbejdet Substitution Arbejdstider Tiltrækning af begge køn Rekruttere unge til uddannelserne De unge ser anderledes ud og har andre krav Fastholdelsespolitik Konkurrere om arbejdskraften Færre deltidsjob