Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid
|
|
- Edvard Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil være berettiget til efterløn. Det kræver en model for antallet af bidragsbetalende medlemmer og en vurdering af, hvor mange der ophører med at betale efterlønsbidrag før tid. Denne analyse belyser, hvor mange der stopper med at betale efterlønsbidrag, før de når 6-årsalderen baseret på de historiske afgangsmønstre. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. april 211 Analysens hovedkonklusioner På baggrund af de historiske erfaringer viser analysen, at omkring 3 pct. af de 3-årige, der betaler til efterlønsordningen, ophører med at betale til ordningen inden 6-årsalderen. Omkring halvdelen af dette frafald kan henføres til overgang til førtidspension, død eller udvandring. Næsten halvdelen af frafaldet vedrører personer, der fortsætter i arbejdsstyrken, efter de er stoppet med at betale efterlønsbidrag. Det er således afgørende at tage højde for dette frivillige frafald i forbindelse med fremskrivninger af antal efterlønsberettigede. Det er navnlig blandt de yngste bidragsbetalende medlemmer, at mange stopper med at betale efterlønsbidrag, men fortsætter i arbejdsstyrken. Derimod er det overgang til førtidspension og død, der er hovedårsagen til, at personer der er tæt på efterlønsalderen holder op med at betale til ordningen. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Hvor mange stopper med at betale efterlønsbidrag? En fremskrivning af antallet af efterlønsmodtagere bør baseres på en vurdering af følgende to helt centrale størrelser: Hvor mange personer der fremover vil være berettiget til efterløn dvs. hvor mange personer der har indbetalt efterlønsbidrag i en tilstrækkelig årrække og i øvrigt opfylder kriterierne for at modtage efterløn? Hvor stor en andel af de berettigede der forventes at benytte sig af muligheden for at gå på efterløn dvs. udnyttelsesgraden? Denne analyse vil fokusere på én af de faktorer, man skal have styr på i forbindelse med en fremskrivning af antallet af efterlønsberettigede nemlig frafaldet. Analysen forsøger med andre ord at afdække, hvor mange der stopper med at betale efterlønsbidrag, før de når efterlønsalderen og dermed som udgangspunkt mister retten til at gå på efterløn. Datagrundlaget for analysen er Danmarks Statistiks indkomstregister, hvor der foreligger oplysninger om fradrag for betalt efterlønsbidrag. Personer, der er registreret med et fradrag for betaling af efterlønsbidrag, regnes således for bidragsbetalende medlemmer. Det er samme datagrundlag, som fx Finansministeriet og Dansk Industri anvender i analyser, der belyser, hvilke befolkningsgrupper der betaler efterlønsbidrag. I bilag 1 er der redegjort nærmere for datagrundlaget. I forbindelse med udarbejdelsen af analysen har det vist sig, at der i indkomstregistret optræder en del personer, der i enkeltstående år ikke betaler til efterlønsordningen, men i de efterfølgende år igen påbegynder indbetalingen. Der forekommer med andre ord et mindre antal huller i fradragsoplysningerne for personer, der burde indbetale i alle år frem til efterlønsalderen for ikke at miste retten til at gå på efterløn. I analyser af afgangsmønsteret kan det derfor være hensigtsmæssigt, at der kun er tale om frafald, hvis der efterfølgende er flere sammenhængende år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag. I det følgende er det valgt at definere afgang/frafald fra efterlønsordningen som personer, der i et givet år har indbetalt til efterlønsordningen i mindst 3 sammenhængende år, og i (mindst) de efterfølgende fire år ikke står registreret med fradrag for betaling af efterlønsbidrag. Med dette afgangskriterium sikres, at den målte afgang bliver robust over for enkeltstående huller i fradragsregistreringerne. I bilag 2 er der redegjort nærmere for baggrunden for dette afgangskriterium. I figur 1 er denne afgangsandel beregnet for personer, der har betalt efterlønsbidrag i årene 23, 24 og 2. Som det fremgår, viser analysen, at det er blandt de 3-39-årige, at andelen, der stopper med er betale efterlønsbidrag, er størst. For denne aldersgruppe er det i gennemsnit ca. 2¼ pct., der årligt stopper betalingen af efterlønsbidrag. Til sammenligning er det omkring 1 pct. af de -årige, der stopper med at betale efterlønsbidrag. 2
3 Figur 1. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Død/udvandret Førtidspension Ud af arbejdsstyrke Fortsat i arbejdsstyrke, Anm: Frafaldsandelene er beregnet ved at tage udgangspunkt i personer, der indbetaler efterlønsbidrag i 23, 24 og 2, men som i de efterfølgende 4 år ikke står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen. Arbejdsmarkedsstatus angiver som udgangspunkt status i år 26. I forhold til førtidspension er det dog alle, der kommer på førtidspension i løbet af de 4 år, der indgår med førtidspension som afgangsårsag. Alderen er opgjort ultimo 2. Der kan være mange forskellige grunde til, at den enkelte stopper med at betale efterlønsbidrag før tid. For eksempel kan den enkelte blive ramt af sygdom, som gør det nødvendigt at forlade arbejdsmarkedet fx i forbindelse med en førtidspensionering. Derudover kan bidragsbetalingen ophøre i forbindelse med udvandring eller død. Der kan imidlertid også være nogle, der stopper bidragsbetalingen, selvom de fortsætter på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur 1, kan overgang til førtidspension, død, udvandring eller øvrig afgang fra arbejdsstyrken kun forklare en forholdsvis lille del af frafaldet for de 3-39-årige. I denne aldersgruppe bliver langt de fleste af dem, der stopper med at betale efterlønsbidrag, således i arbejdsstyrken. Baggrunden for, at det frivillige frafald er særlig stort for de yngste aldersgrupper, kan bl.a. være at: Den lange tidshorisont til efterlønsalderen gør, at der kan være en større tilbøjelighed til at fravælge efterlønsordningen i tilfælde af indkomsttab i denne gruppe fx ved ledighed, sygdom eller skilsmisse. Der er i denne aldersgruppe større usikkerhed om, hvorvidt der fortsat eksisterer en efterlønsordning om 2-2 år, når de nærmer sig efterlønsalderen. Blandt de -8-årige er det derimod kun en meget lille andel af dem, der stopper med at betale efterlønsbidrag, der fortsætter i arbejdsstyrken. For denne aldersgruppe er det langt overvejende overgang til førtidspension, der er årsagen til, at den enkelte stopper med at betale efterlønsbidrag. På baggrund af disse aldersspecifikke afgangsandele er det muligt at beregne, hvor stor en andel af de bidragsbetalende 3-årige, der er ophørt med at betale efterlønsbidrag inden 6-årsalderen. Som det fremgår af figur 2, er det ved fastholdt afgangsmønster omkring 3 pct. af de 3-årige bidragsbetalere, som er stoppet med betalingen af efterlønsbidrag inden 6-årsalderen. Lidt under halvdelen af dette 3
4 akkumulerede frafald kan henføres til førtidspensionering, død eller udvandring. Analysen viser således, at det er væsentlig at tage højde for det frivillige frafald, der sker blandt personer, der fortsætter i arbejdsstyrken. Figur 2. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag før efterlønsalderen - akkumuleret Død/udvandret Førtidspension Ud af arbejdsstyrke Fortsat i arbejdsstyrke Anm: Frafaldsandelene er beregnet ved at tage udgangspunkt i personer, der indbetaler efterlønsbidrag i 23, 24 og 2, men som i de efterfølgende 4 år ikke står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen. Arbejdsmarkedsstatus angiver som udgangspunkt status i år 26. I forhold til førtidspension er det dog alle, der kommer på førtidspension i løbet af de 4 år, der indgår med førtidspension som afgangsårsag. Alderen er opgjort ultimo 2. De akkumulerede afgangsandele er beregnet ved successivt ved at medtag flere og flere afgangstilstande i beregningen. Først beregnes den akkumulerede afgangsandel for overgang til død/udvandring, dernæst medtages risiko for førtidspensionering i beregningen osv. Denne årsagsdekomponering er ikke additiv og indebærer bl.a. en svag undervurdering af betydningen af afgang blandt personer, der bliver i arbejdsstyrken. Beregningen af det akkumulerede frafald på omkring 3 pct., er som nævnt baseret på afgangsmønsteret fra 3-9-årsalderen dvs. knap 2 år. Med Velfærdsaftalen fra 26 blev bidragsperioden imidlertid udvidet fra 2 år til 3 år, og det blev besluttet at bidragsbetalingen skal påbegyndes som 3- årig. Denne regelændring indebærer, at det nu også er muligt at stoppe med at betale efterlønsbidrag fra 3-34 års alderen. Der er med andre ord flere år hvor det er muligt at stoppe med bidragsbetalingen end de knap 2 år der ligger til grund for beregningerne ovenfor. Det bidrager alt andet lige til, at undervurdere frafaldet. Samtidige må det forventes, at hovedparten af det frafald der sker for de 3-34-årige, vedrører personer der fortsætter i arbejdsstyrken, idet risikoen for førtidspensionering og død er forholdsvis lille i denne aldersgruppe dvs. nogenlunde samme afgangsmønster som for de årige. Samtidig skal det bemærkes, at forhøjelsen af efterlønsalderen til 62 år og den efterfølgende indeksering af efterløns- og pensionsalderen med udviklingen i den forventede levetid for 6-årige, ligeledes indebærer at der er flere år til at ophøre med at betale efterlønsbidrag inden efterlønsalderen. Indregningen af denne effekt vil ligeledes trække i retning af højere frafaldsprocenter igen på grund af, at der er flere år til at falde fra i. I modsætning til situationen for de unge (3-34-årige) vil det ekstra frafald som skyldes højere efterlønsalder formentlig fortrinsvis afspejle afgang til førtidspension eller frafald på grund af død. 4
5 Analyseresultaterne forekommer robuste, men er behæftet med usikkerhed Analysen af afgangsmønsteret er som nævnt baseret på afgangsandelene i 2 dvs. afgang fra 2 til 26. Med henblik på at undersøge, hvor robust afgangsmønsteret er over tid, er i figur 3 vist tilsvarende beregninger for andre år. Figuren viser de akkumulerede frafaldsandele for 3-årige frem til 9-årsalderen beregnet på baggrund af afgangsmønsteret i hvert af årene Som det fremgår, ligger den beregnede frafaldsandel for alle de fem år på omkring 3 pct. samlet set. Samtidig viser figuren, at det for alle årene kun er omkring halvdelen af frafaldet, der kan henføres til førtidspensionering, død og udvandring. I alle årene er der således som i 2 - en stor del af dem, der stopper med at betale efterlønsbidrag, der fortsætter i arbejdsstyrken. Disse resultater peger på, at afgangsmønsteret tilsyneladende er forholdsvist robust over tid. Figur 3. Beregnet andel af 3-årige der stopper med at betale efterlønsbidrag før 6-årsalderen Død/udvandret Førtidspension Ud af arbejdsstyrke Fortsat i arbejdsstyrke Anm: Andelene er beregnet på baggrund af de aldersspecifikke afgangssandsynligheder for 3-8-årig og afspejler således det akkumulerede frafald under forudsætning af fastholdt afgangsmønster fremadrettet. De beregnede frafaldsandele er som nævnt beregnet på baggrund af frafaldsmønsteret i et givet år for de forskellige aldersgrupper. En alternativ tilgang til at belyse frafaldet er at se på frafaldsmønsteret for udvalgte kohorter over en længere årrække. En mulig tilgang er at konstruere en overlevelseskurve ved at sammenstykke afgangsmønsteret for forskellige aldersgrupper. For eksempel kan overlevelseskurven for de 3-årig sammenstykkes af: afgangsmønsteret for de 3-årige fra og afgangsmønsteret for de 43-årige fra og afgangsmønsteret for de 1-årige fra Afgangsmønsteret for hver af disse årgange følges i perioden dvs. i 8 år, og det er netop grunden til, at der er 8 år mellem de tre aldersgrupper. I bilag 3 er foretaget en analyse efter disse principper, som giver stort set samme frafaldsandel for 3-årige som i analyserne ovenfor dvs. på omkring 3 pct. Det bemærkes, at der i denne supplerende beregning er anvendt et lidt andet afgangskriterium end ovenfor.
6 Der foreligger desværre ikke officiel statistik, som det er muligt at holde analyseresultaterne op i mod. Men Pensionsstyrelsen offentliggør hvert år en opgørelse over bidragsbetalende medlemmer på 1-års intervaller og ud fra disse oplysninger er det muligt at beregne implicitte aldersspecifikke frafaldsandele ved at følge antallet af bidragsbetalende medlemmer for samme kohorte/generation over tid. For eksempel viser opgørelsen, at der i 24 var årige bidragsbetalende medlemmer, mens der året efter var årige medlemmer, der betalte efterlønsbidrag. I løbet af dette år var der således en nettoafgang på 84 personer, svarende til en (netto) frafaldsandel på 1,7 pct. for denne aldersgruppe. På tilsvarende vis kan frafaldsandelen for de andre aldersgrupper opgøres, og de akkumulerede frafaldsandele for 3-årige kan beregnes frem til 9-årsalderen. Disse akkumulerede frafaldsandele er vist i figur 4 for hvert af årene 21 til 2. Som det fremgår, er den beregnede frafaldsandel for 3-årige på lidt over 3 pct., når beregningen baseres på (netto) afgangsmønsteret i 2. Det svarer omtrent til den frafaldsandel, der er beregnet tidligere på baggrund af fradragsoplysningerne i indkomststatistikken. I de øvrige år (navnlig i 21 og 22) er den beregnede frafaldsandel med Pensionsstyrelsens tal noget højere, end de omkring 3 pct. man finder på baggrund af fradragsoplysningerne i Danmarks Statistiks indkomstregister. Der kan være mange mulige forklaringer på denne forskel. En afgørende forskel i opgørelserne er, at frafaldsanalysen baseret på indkomststatistikken kun ser på personer, der har bidraget i mindst 3 sammenhængende år og efterfølgende har mindst 4 år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag. Det skal samtidig bemærkes, at de beregnede afgangsandele er opgjort netto. Såfremt der har været en tilgang af bidragsbetalende medlemmer i perioden, bidrager det til at reducere de beregnede (netto) afgangsrater. Fx kan genoptagelse af efterlønsbetaling ved genindvandring her spille en rolle. Figur 4. Beregnet andel af 3-årige der stopper med at betale efterlønsbidrag før 6-års alderen (baseret på Pensionsstyrelsens tal) Anm: Andelene er beregnet på baggrund af de implicitte aldersspecifikke afgangssandsynligheder for 3-8-årig og afspejler således det akkumulerede frafald under forudsætning af fastholdt afgangsmønster fremadrettet. De aldersspecifikke afgangssandsynligheder for de 3-8-årige er opgjort på baggrund af årlige nettoændringer for de tilhørende kohorter/generationer. Kilde: AE på baggrund af Pensionsstyrelsen. 6
7 Det skal afslutningsvis bemærkes, at der knyttes sig en vis usikkerhed til opgørelserne bl.a. på grund af, personer der i enkeltstående år ikke står registreret med fradrag for betalt efterlønsbidrag ikke nødvendigvis mister retten til efterløn. For at minimere den potentielle opgørelsesfejl fra midlertidige huller i fradragsoplysningerne for den enkelte, har vi som nævnt netop valgt at beregne frafaldsandelene for personer, der har bidraget i mindst tre sammenhængende år. Derudover kræves, at der i de fire efterfølgende år ikke optræder fradrag for indbetaling til efterløn, før det identificeres som et frafald. Det vurderes, at dette forholdsvis restriktive afgangskriterium stort set fjerner det dataslør, der kommer fra de midlertidige huller i fradragsoplysningerne. Samtidig viser analyserne i bilag 1, at stort set alle, der overgår til efterløn som 6-årig, står registreret med fradrag for betalt efterlønsbidrag i årene før overgangen til efterløn. Derudover skal det nævnes, at beregningen kun ser på afgangsmønsteret fra 3-9-års alderen. For nye årgange af 3-årige er det imidlertid også muligt at ophøre med at betale efterlønsbidrag som 3-34-årig. Dertil kommer, at i takt med at efterlønsalderen øges, bliver der også gradvist flere år (i starten af 6 årsalderen) hvor det er muligt at stoppe med at betale efterlønsbidrag. Begge disse forhold er ikke indregnet i det akkumulerede frafald på 3 pct., og indebærer dermed isoleret set en undervurdering af det samlede frafald. 7
8 Bilag 1. Nærmere om datagrundlag og datakvalitet Som det fremgår af tal fra Pensionsstyrelsen er antallet af personer, der betaler efterlønsbidrag, faldet jævnt siden 2 og udgør i 28 knap 1¼ mio. personer, jf. figur B1. I analysen er der imidlertid ikke taget udgangspunkt i Pensionsstyrelsens tal, men derimod de registreringer, der foreligger i Danmarks Statistiks indkomstregister om fradrag for efterlønskontingent. Personer, der er registreret med et fradrag for betaling af efterlønsbidrag, regnes således for bidragsbetalende medlemmer. Det er samme oplysninger, som fx Finansministeriet anvender til på individniveau at beskrive, hvilke personer der betaler efterlønsbidrag. Som det fremgår af figur B1, er der ikke fuld overensstemmelse mellem Pensionsstyrelsens opgørelse og en optælling baseret på fradragsoplysningerne i Danmarks Statistiks indkomstregister. I perioden er der færre personer, der står registreret med et fradrag, end der er bidragsbetalende medlemmer i Pensionsstyrelsens opgørelse. I årene 22 og frem er der lidt flere personer, der har efterlønsfradrag, end der er bidragsbetalere, ifølge Pensionsstyrelsen. Det gælder både i datagrundlaget for Finansministeriets Lovmodel og i Danmarks Statistiks indkomstregister. Den forholdsvis store forskel i de første år afspejler formentlig, at nogle a-kasser har haft mangelfulde indberetninger til SKAT i de første år efter indførelsen af efterlønsbidraget i Grunden til, at der derefter er flere, der står registreret med et fradrag, end der ifølge Pensionsstyrelsen er bidragsbetalere, er formentlig, at fradragsoplysningen er årsbaseret, mens Pensionsstyrelsens optælling er en status pr. 1. september i året. Figur B1. Antal personer der betaler efterlønsbidrag Personer 1.6. Personer Penssionsstyrelsen Fradrag, Indkomstregister Fradrag, lovmodel Anm: Opgørelsen fra Pensionsstyrelsen vedrører antal bidragsbetalende medlemmer pr. 1. september i året. De to øvrige opgørelser (baseret på henholdsvis Danmarks Statistiks indkomstregister samt Lovmodellens datagrundlag) omfatter personer, der har modtaget skattefradrag for indbetaling af efterlønsbidrag i året. Det markante fald i 29 afspejler bl.a., muligheden for (midlertidige) bidragsfri perioder. Kilde: AE på baggrund af Pensionsstyrelsen, Danmarks Statistiks registre samt datagrundlaget til Finansministeriets Lovmodel. 8
9 Indbetalingsmønster før overgang til efterløn Tabel B1 viser i hvilket omfang personer, der er overgået til efterløn som 6-årig, står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen i de foregående 3 år dvs. som 7, 8 og 9-årig. Blandt 6-årige, der overgik til efterløn i perioden 2-28, viser tabellen, at pct. står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen i alle de foregående 3 år, mens det kun er omkring ½ pct., der ikke har fradragsregistreringer i alle de 3 år. Det skal bemærkes, at personer, der modtog overgangsydelse inden overgangen til efterløn, ikke er med i opgørelsen, idet personer på overgangsydelse ikke skal betale efterlønsbidrag. Denne opgørelse tyder således på, at fradragsvariablen overordnet set er en god indikator for, hvilke personer der er berettiget til efterløn navnlig når man ser på flere sammenhængende år og tillader enkeltstående huller i indbetalingsrækken. Tabel B1. Fradragsoplysninger 3 år før overgangen til efterløn Antal år med fradrag for betalt efterlønsbidrag eller modtaget år 77,2 9,2 96,1 9,9 96, 97,2 2 år 14,6 8,1 2,1 2,6 2,3 1,8 1 år 6,9 1, 1,,9,6,6 år 1,2,8,8,6,,4 I alt,,,,,, Anm: Personer der overgår til efterløn som 6-årig indgår dog ikke personer der overgår fra overgangsydelse. Som det fremgår, er der i 24 og (navnlig) 23 en større andel af de 6-årige, der går på efterløn, som ikke i de foregående år står registreret med fradrag for betaling af efterlønsbidrag. De bagvedliggende tal viser, at det stort set kan forklares ved registreringsproblemer i enkelte a-kasse (fx SID og ASE). 9
10 Bilag 2. Fastlæggelse af afgangskriterium Ved beregningen af frafaldsandelene er der som nævnt taget udgangspunkt i personer, der har bidraget i mindst tre sammenhængende år. Det er samtidig krævet, at der efterfølgende er mindst 4 sammenhængende år uden fradragsoplysninger for betalt efterløn, før det indgår som afgang/frafald i analysen. Baggrunden for, at der er krævet 4 sammenhængende år uden fradrag er, at der i indkomstregistret optræder en del personer, der i enkeltstående år ikke betaler til efterlønsordningen, men i de efterfølgende år igen påbegynder indbetalingen. Der forekommer med andre ord et mindre antal huller i fradragsoplysningerne for personer, der burde indbetale i alle år frem til efterlønsalderen for ikke at miste retten til at gå på efterløn. Tages der udgangspunkt i personer, der har betalt efterlønsbidrag i hvert af de tre år 1999, 2 og 21, viser figur B2, hvor stor en andel der i det/de efterfølgende år ikke har fradrag for indbetaling til efterlønsordningen. I figuren er denne afgang fordelt på antal efterfølgende år uden efterlønsbetaling. Blandt de 3-årige, der betalte efterlønsbidrag i perioden , viser figuren, at det var knap 4 pct., der ikke betalte efterlønsbidrag i 22. Ud af dette frafald er det imidlertid,8 pct. point (dvs. ca. en femtedel), der i 23 igen stod registreret med fradrag for indbetaling for efterløn. Det vil således være misvisende at betragte denne gruppe som personer, der har fravalgt efterlønsordningen i 22. Tilsvarende viser figuren, at der også optræder personer (men væsentligt færre), der har netop 2 år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag, men som derefter igen optræder med fradragsoplysninger. Figur B2. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag, fordelt efter antal efterfølgende år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag. 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Mindst 8 år 7 år 6 år år 4 år 3 år 2 år 1 år 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Grunden til, at der i analysen er krævet 4 år uden fradrag for efterlønsbetaling, er, at der kun er meget få, der derefter påbegynder indbetalingen igen. Det skal dog nævnes, at indførelsen af fortrydelsesordningen medfører, at personer, der har betalt efterlønsbidrag, kan genindtræde i ordningen efter en længere årrække uden at betale efterlønsbidrag. Året 27 var første år, hvor det var muligt at blive tilmeldt fortrydelsesordningen, og figuren viser da også, at der blandt de yngste aldersgrupper er lidt flere, der har netop års pause (22-26), end der er personer, der har netop 4 år eller 6 års pause.
11 Bilag 3. Alternativ opgørelsesmetode For at være berettiget til efterløn skal man som udgangspunkt betale efterlønsbidrag i 3 år. Der er imidlertid nogle lempeligere krav for personer født før 1. januar For eksempel kan personer, der er født før den 1. juli 1964, opfylde indbetalingskravet, hvis: man har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil man får et efterlønsbevis eller går på efterløn og man har betalt i mindst 2 år. Personer, der var 3 år eller derover i 1999, skal således betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1999 og frem til efterlønsalderen. Denne gruppe har således ikke mulighed for såkaldte bidragsfri perioder dvs. perioder, hvor den enkelte (midlertidigt) kan indstille betalingen af efterlønsbidraget. Netop fordi denne gruppe ikke har mulighed for at tage bidragsfri perioder, er det indbetalingsmønsteret for denne befolkningsgruppe, der ses nærmere på i det følgende. Konkret tages der udgangspunkt i personer, der er mindst 3 år i 1999, og som har betalt efterlønsbidrag i I figur B3a er det vist, hvor stor en andel af de 3-39-årige i 1999 der i de efterfølgende år er stoppet med at betale til efterlønsordningen. Som det fremgår, er det i 27 godt 13 pct. af gruppen, der fortsat betaler efterlønsbidrag (den øverste kurve). Figur B3a. Andel af bidragsbetalere i 1999 der har stoppet betalingen, 3-39 år Figur B3b. Andel af bidragsbetalere i 1999 der har stoppet betalingen, 4-44 år Afgang Afgang mindst 3 år Afgang Afgang mindst 3 år Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Som nævnt tidligere baseres analysen på oplysninger fra indkomstregistret om skattefradrag for indbetalinger af efterlønsbidrag. Det har imidlertid vist sig, at denne oplysning formentlig ikke er pct. dækkende for, hvem der har indbetalt til efterlønsordningen. Bl.a. forekommer der et mindre antal huller i fradragsoplysningerne for personer, der burde indbetale i alle år frem til efterlønsalderen for at være efterlønsberettiget. Der optræder med andre ord et mindre antal personer (over 3 år i 1999), der har indbetalt efterlønsbidrag i både 1999 og 27, men som i ét (eller i sjældne tilfælde flere) mellemliggende år ikke står registreret med et fradrag for efterlønsbetaling. Der er derfor i det følgende valgt at kræve tre sammenhængende år uden efterlønsfradrag, før det tæller som stoppet betaling. 11
12 Som det fremgår af figur B3a, er det godt 12 pct. af de 3-39-årige, der indbetalte til efterlønsordningen i 1999, som i de tre år 27, 28 og 29 ikke havde fradrag for efterlønsbetaling (den nederste kurve). Andelen, der ophører med at betale efterlønsbidrag, reduceres således lidt ved at kræve 3 års sammenhængende fravær af skattefradrag for efterlønsbetalingen i stedet for kun at se på et enkelt år. For de 4-44-årige er det lidt færre, der stopper med at betale efterlønsbidrag. Blandt de 4-44-årige, der betalte efterlønsbidrag i 1999, var det således pct., der ikke havde fradrag for efterlønsbetaling i 27, 28 og 29. I figur B4 er afgangsandelen vist for alle 1-års aldersgrupper fra 3-8 år. Afgangsandelene er vist både i 2 (dvs. 2-22), 23 (dvs. 23-2) og 27 (dvs ). Det fremgår blandt andet, at afgangsandelen er størst for de yngste aldersgrupper. Samtidig viser figuren, at der er en svag tendens til, at afgangsandelen stiger lidt med alderen for de ældste grupper i figuren. Figur B4. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag før tid, opdelt på alder Alder ultimo 1999 Afgang 2 Afgang 23 Afgang Der kan være mange forskellige grunde til, at den enkelte stopper med at betale efterlønsbidrag før tid. For eksempel kan den enkelte blive ramt af sygdom, som gør det nødvendigt at forlade arbejdsmarkedet fx i forbindelse med en førtidspensionering. Derudover kan bidragsbetalingen ophøre i forbindelse med udvandring eller død. Der kan imidlertid også være nogle, der stopper bidragsbetalingen, selvom de fortsætter på arbejdsmarkedet. Ud af de pct årige bidragsbetalere i 1999, som var stoppet med at indbetale til efterlønsordningen i 27, var 2,6 pct. point overgået til førtidspension, mens 2, pct. point var døde eller udvandret 1. Yderligere,8 pct. point havde forladt arbejdsstyrken, mens de resterende 4,6 pct. point fortsat var i arbejdsstyrken. Det fremgår af tabel B2. 1 Det skal bemærkes, at personer, der udvandrer fra Danmark, i nogle tilfælde har mulighed for at genoptage bidragsbetalingen ved genindvandring til Danmark. Det kræver blandt andet efterbetaling af manglende bidragsbetalinger. I analysen er der ikke taget (fuldt ud) højde for muligheden for at genindtræde i efterlønsordningen ved genindvandring til Danmark. Det bidrager isoleret set til, at de beregnede afgangsrater overvurderes lidt. 12
13 For de 4-49-årige bidragsbetalere i 1999 er det ligeledes pct., der har stoppet indbetalingen til efterlønsordningen i 27. Ud af denne gruppe var 3,8 pct. point overgået til førtidspension, mens 2,8 pct. var død eller udvandret. Andelen, der er overgået til førtidspension, samt andelen af døde/udvandrede, er således større for de 4-49-årige sammenholdt med de 4-44-årige. Derimod er der blandt de 4-49-årige færre, der stopper med at betale efterlønsbidrag og fortsætter i arbejdsstyrken, end tilfældet er for de yngre. Tabel B2. Andel af bidragsbetalere i 1999 der har stoppet betalingen i 27/ år 4-44 år 4-49 år -4 år point Død/udvandret 1,8 2, 2,8 2,7 Førtidspension 1,8 2,6 3,8 3,6 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 1,1,8,7,6 I arbejdsstyrke medlem af a-kasse 4,9 2,7 1, 1,2 I arbejdsstyrken ikke medlem af a-kasse 2,8 1,9 1,2,6 I alt 12,3,, 8,7 Anm: Kolonnen med de -4-årige viser, hvor stor en andel der har stoppet bidragsbetalingen i 2, mens de øvrige kolonner viser, hvor stor en andel der har stoppet bidragsbetalingen i 27 (og de efterfølgende 2 år). Arbejdsmarkedsstatus vedrører året 2/27. Ud fra afgangsmønsteret for de 3-9-årige i 1999 er det muligt at konstruerer en syntetisk overlevelseskurver ved at sammenstykke afgangsmønsteret for forskellige aldersgrupper. For eksempel er overlevelseskurven for de 3-årig sammenstykket af afgangsmønsteret for de 3-årige, 43-årige og 1- årige i Afgangsmønsteret for hver af disse årgange følges i perioden dvs. i 8 år, og det er netop grunden til, at der er 8 år mellem de tre aldersgrupper. I figur B4 er vist en overlevelseskurve for 3- og 4-årige (i udgangsåret) konstrueret efter ovennævnte principper. Baseret på afgangsmønsteret viser kurven, hvor stor en andel der fortsat betaler til efterlønsordningen x år efter udgangsåret. For de 3-årige viser kurven, at der efter 24 år (dvs. som 9-årige) er omkring 7 pct., der fortsat betaler til efterlønsordningen. For de 3-årige er der således en frafaldsprocent på omkring 3 pct. frem mod efterlønsalderen. Det skal understreges, at denne overlevelseskurve ikke nødvendigvis fuldt ud afspejler afgangsmønsteret for de nuværende bidragsydere. En lang række faktorer kan have indvirkning på afgangsmønsteret, herunder konjunkturerne, vurderinger af mulige ændringer i efterlønsordningen mv. 13
14 Figur B. Sammenstykket overlevelseskurve over bidragsbetaling til efterlønsordning år 4 år Anvendes ovennævnte fremgangsmåde til dannelse af overlevelseskurver for alle (1-års) aldersgrupperne, kan man for hver aldersgruppe beregne, hvor stor en andel der er tilbage umiddelbart før efterlønsalderen, forudsat at afgangsmønsteret er præcis som i perioden 1999 til 27. Disse frafaldsandele er vist i figur B6 for de enkelte aldersgrupper. Som nævnt er frafaldsandelen på omkring 3 pct. for de 3-årige, mens frafaldsandelen for -årige er omkring 12 pct. Figur B6. Andel der stopper betalingen af efterlønsbidrag før efterlønsalderen
Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereMange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension
Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereArbejdsudbuddet blandt akademikere
Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereAntallet af efterlønsmodtagere fremover
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHelbredsindikatorer for buschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereHelbredsindikatorer for hyrevognschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereOpgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016
N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009
A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mere