Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Petri Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Transkript

1 Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Petri Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: Skolens navn: Sankt Petri Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer. Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang Dato Klasse Fag Fagområde Tilsynsførende kl, 4. kl, 7. kl, 8. kl, 5. kl dansk, historie, engelsk Humanistiske fag kl, 9. kl, 5. kl. 6. kl Muspra: kunst, samspil, værksted, hjemkundskab, religion, engelsk Praktiske/musiske fag kl, 2. kl, 6. kl, 9. kl, 4. kl biologi, fysik/kemi, matematik, geografi Naturfag 2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg 3. Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget? Nej

2 Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. 3.1 Hvis nej: Har skolen fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk af undervisningsministeren, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. 2 stk. 3 Tysk 3.1 Uddybning Skt Petri skole er en dansk-tysk skole, hvor lærerne underviser på deres modersmål, dvs. dansk eller tysk. De fleste børn bevæger sig derfor ubesværet mellem de to sprog og opnår derved en to-sproglig kompetence. 4. Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang 4.1 Uddybning Undervisningen på det humanistiske fagområde står uden tvivl mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Jeg har oplevet undervisning kendetegnet af: god og tydelig klasseledelse, dialogisk udviklende lærings-samtaler og arbejde med et for eleverne meningsfyldt og relevant indhold. Fx i en engelskklasse, hvor eleverne startede med en samtale om: "How to be succesfull?" efterfulgt af en videoblog med samme indhold. Afslutningsvis skulle eleverne så i små grupper udarbejde deres egen videoblog; et arbejde der var præget af meget koncentrerede elever, der var motiverede til at udføre opgaven og som kommunikerede og arbejdede på et til dels meget højt engelsk-niveau. Eleverne er generelt særdeles interesserede i at være aktivt deltagende og byde ind i både klasseundervisning og gruppearbejde. Undervisningen er veltilrettelagt, der er tydelige mål for timen, og der hersker et godt læringsmiljø. 5. Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

3 Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang 5.1 Uddybning Undervisningen på det naturfaglige område står uden tvivl mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Jeg har oplevet undersøgende og eksperimenterende klasserum, hvor eleverne ivrigt har udført forsøg og foretaget forskellige tests. Fx i biologiundervisningen hvor eleverne skulle undersøge og beskrive/kategorisere forskellige 'genstande' under mikroskop: et stykke løg, tang, spyt. Udråb som: "Kom og se! Det er fedt det her!" udtrykker den begejstring og interesse, som generelt var kendetegnende for elevernes indstilling og arbejde med opgaven. Der har været tale om god klasseledelse og et dialogisk klasserum, hvor samspillet mellem elever og lærer har været præget af gensidig interesse og respekt og et fælles mål for timen, som der arbejdes hen imod. Eleverne er interesserede i at lære, de er aktive og nysgerrige - de vil gerne lære, det er der ingen tvivl om. Stoffet, der behandles, er relevant og opgaverne, som eleverne bliver stillet, er præget af varierede tilgange, og de appellerer til elevernes nysgerrighed og deres aktive og undersøgende forholden sig til stoffet. Undervisningsmiljøet er præget af en god ånd og gode relationer mellem lærer og elever. 6. Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang 6.1 Uddybning Undervisningen på det praktisk-musiske fagområde står uden tvivl må med, hvad der kræves i folkeskolen. Jeg har oplevet ivrige elever, der havde stor glæde ved at lave mad, save i træ og lave forskellige bordskånere, male med akvarelfarver og synge og spille sammen. Fx i hjemkundskab hvor 14 elever skulle i gang med at lave gulerodsboller og lave kyllinge-frikadeller. De gik til sagen med stor iver - og med en del ubehjælpsomhed fx ift at skrælle et løg. Der var klart, at madlavning for manges vedkommende ikke hører med til dagligdagen derhjemme! I værkstedet blev der savet på livet løs for at lave forskellige former for bordskånere - igen var elevernes store engagement meget iøjnefaldende. På det praktisk-musiske område er der mange forskellige tilbud for eleverne, som de kan vælge sig ind på og afprøve i et afgrænset antal uger - og på denne måde kommer de i berøring med mange forskellige sider af sig

4 selv. 'Det hele menneske' er i spil og får lov til at udfolde og udvikle sig - glæden ved disse aktiviteter lyser ud af børnene! 7. Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.1 Uddybning Jeg har oplevet en 1. klasse arbejde koncentreret og fokuseret med bogstavet d i mange forskellige aktiviteter, der bliver beskrevet detaljeret, FØR opgaven sættes i gang. Læreren er klasseleder med en naturlig autoritet, der kommunikerer roligt og tydeligt, og som dermed skaber arbejdsro for klassens elever. Hun mestrer en situation med en elev, der sætter 'sig på tværs' ved ikke at ville deltage i undervisningen på suveræn vis. En 5. klasse arbejder med 'personkarakteristik' igennem mange forskellige aktiviteter. Der er en god stemning og koncentreret ro i 6. time, alle elever deltager aktivt, og kommunikationen mellem lærer og elev er præget af gensidig respekt. 8. Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 8.1 Uddybning I 4. klasse arbejdes der med regneregler, der befinder sig på et højt abstraktionsniveau. Eleverne arbejder først alene med at forklare en regneregel ud fra en tekst, som de har fået udleveret. Dernæst skal de forklare for de andre, hvad denne regneregel går ud på - eksemplificeret med et passende eksempel - i CL-Strukturen: 'Dobbeltcirkel'. 9. Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 9.1 Uddybning Der er et højt niveau i engelsk, eleverne er generelt meget interesserede og aktive i undervisningen, der er præget af mange forskellige arbejdsformer. Der er bl.a. tale om CL-strukturer, gruppearbejde og kreativt arbejde med at udfærdige en plakat, der skal illustrere forholdene mellem de forskellige personer i en tekst. Undervisningen foregår naturligvis udelukkende på engelsk. 10. Fører skolen til prøve i historie?

5 Nej 10.1 Årsag Skolen afholder ikke prøve i historie jf. 8a, stk Står elevernes standpunkt i historie mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 10.3 Uddybning I 7. klasse arbejdes der med 'Absolutisme'. Det foregår i et klasserum præget af en undersøgende, nysgerrig dialog - med en meget rosende lærer, der dermed motiverer eleverne til at være aktivt deltagende. Alle elever byder ind. Med udgangspunkt i en fælles billedanalyse af et billede, der illustrerer stændersamfundet 1789 ledes eleverne hen til at skulle arbejde med de forskellige stænder i grupper - et arbejde der senere skal præsenteres for hele klassen. 11. Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen 11.1 Uddybning Over hele linjen er der tale om et højt fagligt niveau, der står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. 12. Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre? 12.1 Uddybning Undervisningen/skolen bærer generelt præg af dialog og mellemmenneskelig respekt, hvor den enkeltes stemme høres og tages alvorlig. 13. Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

6 13.1 Uddybning Undervisningen/skolen bærer præg af, at eleverne tages med på råd, både når det gælder selve undervisningen, men fx også ansættelse af ny skoleleder. Der er altid mulighed for at give sin mening til kende, at diskutere og argumentere for sin sag. 14. Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder? 14.1 Uddybning Mangfoldigheden er til stede på skolen med børn med mange forskellige sprog og kulturelle baggrunde. Derfor er det ganske naturligt for eleverne at omgås forskellighed på mange planer og dermed også at udvise gensidig respekt for det enkelte menneske. 15. Er der kønsligestilling på skolen? 15.1 Uddybning 16. Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen? 16.1 Uddybning 18. Donationer

7 Har skolen i det foregående regnskabsår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger kr. eksklusive moms fra samme donator? 18.1 Oplys navn og adresse og beløb i kr. eksklusive moms i forbindelse med donatorer, der har givet en eller flere donationer, der tilsammen overstiger kr. eksklusive moms. Donationerne kan være givet som kontantbeløb, varer, tjenesteydelser mv. Navn Adresse Beløb i kroner Oticon Fondennk Kongebakken Smørum Beckett-Fondennk Hammerensgade Skt.Petri skoleforeningnk Larslejsstræde København K , , , Tilsynets sammenfatning Undervisningen på Skt Petri skolestår uden tvivl mål med undervisningen i Folkeskolen. Der er tale om et højt fagligt niveau, motiverede og aktive elever ift. alle fag, der undervises i. Lærerne er kvalificerede undervisere og dermed også gode klasseledere, så eleverne har rig mulighed for at udvikle sig fagligt og lære nyt. Derudover hersker der en god stemning i klasserne, det er tydeligt at eleverne socialiseres ind i en demokratisk skoleverden præget af gensidig respekt - og plads til den enkeltes stemme. Elevernes tages med på råd, de tages alvorligt, de lærer at diskutere og argumentere for en sag og forberedes dermed til et liv med frihed og folkestyre.