Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
|
|
- Ellen Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til at gøre den nye folkeskolereform til virkelighed på skolerne i Randers Kommune. Det vil sige, at der inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform i Randers Kommune. I den forbindelse nedsættes der 9 forskellige arbejdsgrupper, der hver især har til formål at belyse og beskrive forslag til implementeringen af de forskellige hovedtemaer i skolereformen (jf. vedhæftede oversigt over de 9 arbejdsgrupper). Hermed følger kommissoriet for arbejdsgruppe 5, der skal beskæftige sig med at sikre en bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne for alle elever i folkeskolen. For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger fremrykkes valgfag til 7. klasse og gøres samtidig obligatorisk. Kommunerne skal desuden i videre udstrækning arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen. 1 Dette sammenholdes med et øget og ambitiøst fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Det er således ambitionen, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at folkeskolen giver eleverne den rette vejledning og de rette kompetencer i forhold til at vælge og gennemføre den ungdomsuddannelse, de er bedst egnede til. Til orientering vedhæftes bilag 2, der illustrerer timefordelingen fordelt på klassetrin og fag efter reformen. B. Arbejdsgruppens medlemmer Formand, Ann Taul Andersen (Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers) Søren Jørgensen (skoleleder, Bjerregrav Skole) Annika Østergaard (viceskoleleder, Rismølleskolen) Knud Glerup (lærer, Assentoftskolen) Vagn Lilltorp (leder, Randers Ungdomsskole) Berit Svane (Konsulent, Udviklingsafdelingen) Inger Ødum (UU-vejleder) Anni Hansen (UU-vejleder) Mogens Caspersen (vicerektor Paderup Amtsgymnasium) Lars Birger Sørensen (uddannelseschef Randers Social og sundhedsskole) Signe Brinkmann (lærer 10. klasse, Nørrevangsskolen) Adrian Lund (lærer 10. klasse, Nørrevangsskolen) 1 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 1
2 C. Overordnede mål med skolereformen Den danske folkeskole står overfor store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Samtidigt udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 % af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover er der få fagligt stærke elever. Elevernes faglige niveau skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og på den anden side ved at tage hånd om de konkrete udfordringer folkeskolen står overfor. 2 Der skal arbejdes for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin. I forhold til de ældste elever, er der som nævnt et særskilt og øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Dette er nødvendigt for at imødekomme Undervisningsministeriet målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. D. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til et kapitel på max. 10 sider, som skal indgå i det samlede idékatalog vedrørende udmøntningen af skolereformen. Kapitlet skal omhandle to sammenhængende emner, nemlig styrkelsen af udskolingen med fokus på valgfag og eventuelle profillinjer samt fokus på et udskolingsforløb, der målrettet sigter mod at gøre eleverne uddannelsesparate. I kapitlet skal oplistes en række konkrete anbefalinger eller betragtninger vedrørende indretningen af skoledagen, - både i forhold til den fagopdelte og den understøttende undervisning samt i samspillet herimellem, som imødekommer bedre udskoling samt bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Kapitlet skal indeholde praksisnære eksempler på, hvordan målsætningerne kan imødekommes via tilrettelæggelsen af undervisningen i udskolingen. Indhold i kapitlet skal som udgangspunkt kunne udmøntes indenfor den økonomi, der følger med finansieringen af folkeskolen, - det vil sige de ekstra fagopdelte timer og den understøttende undervisning. Det er således op til den enkelte skole at disponere midlerne til den nødvendige omprioritering og de nye og særlige indsatser, der skal iværksættes med henblik på at imødekomme kravet om en styrkelse af det faglige niveau i undervisningen. Arbejdsgruppen vil undervejs i forløbet modtage input fra den store kickoff-konference samt input og ideer fra de skoler, der lokalt har valgt at beskæftige sig med dette tema 5 vedrørende styrkelsen af udskolingen samt en bedre overgang til ungdomsuddannelserne. 2 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 2
3 Formanden for arbejdsgruppen fungerer som mødeleder og fastsætter antallet af møder, mødekadence samt de nærmere rammer for arbejdet. Formanden er ansvarlig for slutproduktet, som kommer til at indgå i det samlede idékatalog og udpeger selv medlemmer fra arbejdsgruppen til at varetage de nødvendige funktioner for at kunne levere slutproduktet. Arbejdsgruppen kan endvidere indkalde øvrige relevante samarbejdsparter ad hoc for at få belyst emnet yderligere og kan efter behov nedsætte underarbejdsgrupper til at få belyst særskilte emner indenfor arbejdsgruppens temaområde. E. Arbejdsgruppens fokus I regeringsaftalen er allerede udpeget en række konkrete indsatsområder som har til formål at imødekomme de tre overordnede målsætninger. Indsatsområderne vedrører blandt andet en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring end i dag. Der er indgået aftale om øget undervisningstid i folkeskolen via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Understøttende undervisning er et helt nyt element i den danske folkeskole, som introduceres uden noget minimumstimetal. Der er tale om en ny type aktivitet på alle klassetrin, som både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer kan varetage. Udskoling og valgfag Såvel de fagopdelte timer som den understøttende undervisning kan anvendes til at styrke undervisningen i udskolingen. For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag, som tidligere nævnt, fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen. Kommunalbestyrelsen får samtidig mulighed for at godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger udover de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede. Dermed kan elever fx få valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx naturfag, innovation eller andet. I forbindelse med udformningen af Fælles Mål udarbejdes standarder for, hvordan mål og indhold i valgfaget skal beskrives. Herved sikres det, at kommunerne gennemgår en række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye valgfag, herunder formål, faglig progression, muligheder for praktisk gennemførelse mv. De nye valgfag skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunerne får endvidere mulighed for at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på 10. klassetrin, jf. folkeskoleloven, og som der allerede er udarbejdet Fælles Mål for. Det drejer sig bl.a. om fag som Produktudvikling og formgivning, Iværksætter, og Teknologi og kommunikation. Arbejdsgruppen skal drøfte, hvordan undervisningen i udskolingen kan styrkes via eksisterende og nye valgfag samt evt. profillinjer. Der gøres opmærksom på, at der kan være snitflader til arbejdsgruppe 3, der bl.a. beskæftiger sig med motion og bevægelse og oprettelsen af talentklasser (og ikke kun talentklasser i musik og idræt men måske også i øvrige fag). Så oprettelsen af eventuelle profillinjer bør i et vist omfang koordi- 3
4 neres med arbejdsgruppe 3, og formændene for henholdsvis denne arbejdsgruppe 5 og arbejdsgruppe 3 opfordres til at koordinere undervejs i arbejdsprocessen. Overgang til ungdomsuddannelse For at imødekomme målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det afgørende at folkeskolen giver eleverne den rette vejledning og de rette kompetencer i forhold til at vælge og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, der er bedst egnede til. For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. Samtidig kan elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet, lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevernes uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Arbejdsgruppen skal drøfte, hvilke tiltag og initiativer, der kan sikre at eleverne får den rette vejledning og de rette kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, samt hvordan UEA mere systematisk kan bidrage til elevernes uddannelsesparathed. F. Udarbejdelsen af et idékatalog vedrørende styrkelsen af udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelse Arbejdsgruppen skal udarbejde et kapitel til det samlede idékatalog vedrørende ovenstående fokusområder. Kapitlet vedrører styrkelsen af udskolingen, herunder mulighederne for at tilbyde valgfag og profillinjer samt en styrkelse af overgangen til ungdomsuddannelse med henblik på at imødekomme målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Nedenfor er oplistet en række relevante spørgsmål, som bør drøftes i arbejdsgruppen med henblik på at få beskrevet de centrale elementer, som kapitlet skal indeholde: 1. Bedre udskoling - Hvorledes imødekommer vi konkret det øgede ambitionsniveau for en bedre udskoling? Skal der tilbydes nye valgfag, og valgfag som i dag ellers kun tilbydes på 10. klassetrin? Og hvad skal det i givet fald være for nogle valgfag? - Skal der satset på særlige udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen? Eller skal valgfag udbydes via valgfagspakker ud fra fx temaer? - Hvad ønsker vi at opnå med valgfagene? - Hvilke personalekompetencer kan varetage valgfagene, og hvordan er kompetencefordelingen i forhold til det øvrige personale? 4
5 - Hvilke samarbejdsparter kan med fordel medtænkes i forhold til valgfagene? (åbenhed mod omverden) 2. Overgang til ungdomsuddannelse - Indhold i den samlede elevplan? herunder fokus på integration af elevernes uddannelsesparathed. Sammenhæng mellem elevplan og uddannelsesplan. - Hvordan tilrettelægges et sammenhængende udskolingsforløb fra 7. klasse med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg? - Hvordan gør vi, i videre udstrækning, elevernes parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse? - Hvordan måler vi elevernes uddannelsesparathed? - Hvordan kan vi meres systematisk arbejde med UEA, og hvordan kan det i videre udstrækning øge elevernes læring og uddannelsesparathed? - Hvordan sikrer vi et koordineret og systematisk samarbejde med de mange forskellige relevante parter som fx erhvervsskoler, erhvervsliv, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.fl.? G. Tidsplan for arbejdet Arbejdsgrupperne arbejder 22. november 15. januar Fælles kickoff-konference Rammer, indhold og udfordringer for børnenes 27. november 2013 skoledag 1/ Lokale temadrøftelser på kommunens folkeskoler (2-3 temaer) 1. december 13. december Deadline for indsendelse af input til arbejdsgrupperne 16. december Arbejdsgrupperne afleverer deres kapitel til idekataloget 15. januar 2014 Forvaltningens aflevering af idékatalog 30. januar 2014 Afsluttende konference hvor idékatalog præsenteres og drøftes Primo februar 2014 // 5
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 3: Motion og bevægelse samt inddragelse af idræts-, kultur og foreningslivet A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereUddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse
Gruppens medlemmer Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Formanden for arbejdsgruppen er Jesper Okholm, Sct. Jørgens Skole
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt fokus på opfølgning og dokumentation A. Kommissorium Der skal udarbejdes
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereImplementering af folkeskolereformen
Drejebog Implementering af folkeskolereformen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 22. oktober 2013 Billeder: Colourbox.dk www.norddjurs.dk/folkeskolereformen Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mere2013-2014. Baggrundsmateriale Vesthimmerland
2013-2014 Baggrundsmateriale Vesthimmerland Børne- og Skoleforvaltningen Vesthimmerlands Kommune UDKAST 20.08.2013 2013-2014 0 Indhold Indledning... 2 Tre overordnede mål:... 2 Organisationsdiagram...
Læs mereJanuar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø
Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),
Læs mereNY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereInstitutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereFremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.
Læs mereBroskolen & Carl Nielsen-skolen 2013-2014. Skolereform 2013. En ny mulighed! Side 1 af 16
Skolereform 2013 En ny mulighed! Side 1 af 16 Nedennævnte er Faaborg Midtfyn Kommunes politiske vedtagelse for skolernes arbejdsgrundlag: Motivation og sammenhæng I den nye folkeskolereform lægges vægt
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereSådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde juni 2014
Skolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde 2. 3. juni 2014 Program 1. Velkomst, v/ot 2. Sammensætning af ny skolebestyrelse (20 min) Procedure og tidsplan for skolebestyrelsesvalg v/ OT Hvad indebærer
Læs mereBørneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80
Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereKvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015
Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereSkolereformen i Greve
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00
Læs mereBeslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov
Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring
Læs mereYdelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed
Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mere