Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
|
|
- Jens Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra Men stigningen i de disponible indkomster er langt fra jævnt fordelt i befolkningen og mellem kommunerne. Mens de rigeste indkomstgrupper og de nordsjællandske kommuner oplever en høj realvækst, halter de 10 procent fattigste danskere og udkantskommunerne langt efter. Resultatet er markant større ulighed i Danmark under den nuværende VK-regering. Fattigdom er ikke kun et problem i København Antallet af fattige er siden 2001 steget med omkring personer, så der i 2005 var fattige, når studerende udelades af beregningerne. Men der store regionale forskelle på omfanget af fattige. Som det fremgår af analysen, lever fattige især i storbyerne og udkantsområderne. Mange børn lever i fattigdom Omkring børn lever i fattigdom i Danmark. Det betyder, at mellem hvert 20. og hvert 25. barn lever i fattigdom. Antallet af børn, der lever i fattigdom er siden 2001 steget med personer. I Københavns Kommune lever hvert 14. barn i fattigdom, mens det er omkring hvert 62. barn i Egedal, Allerød og Hillerød kommuner. Flere af de svageste Antallet af personer i den svageste gruppe er steget med over 50 procent fra De svageste er personer, som er langt væk fra arbejdsmarkedet, har været fattige i flere år og som ingen opsparing har. Gruppen af de svageste er på omkring personer, og de har en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst på blot kr. VK's skattelettelser skævt fordelt VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der årligt svarer til knap 36 mia. kr. Skattelettelserne giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på over kr., må de fattigste ti procent nøjes med kr. om året. Gevinsten for toppen er altså næsten 15 gange større end gevinsten for bunden. Også målt som andel af indkomsten får den rigeste del en større gevinst end den fattigste del af befolkningen. Skævt og dyrt skattestop Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia. kr., mens Region Nordjylland kun har fået godt 1/2 mia. kr. Gentofte er den kommune med den største gennemsnitlige gevinst. Her får hver boligejer kr. i gevinst fra skattestoppet på ejendomsværdiskat, mens boligejere i Thisted må nøjes med kr.
2 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra Men stigningen i de disponible indkomster er langt fra jævnt fordelt i befolkningen og mellem kommunerne. Mens de rigeste indkomstgrupper og de nordsjællandske kommuner oplever en høj realvækst, halter de 10 procent fattigste danskere og udkantskommunerne langt efter. Resultatet er markant større ulighed i Danmark under den nuværende VK-regering. Af Jes Vilhelmsen Analysens hovedpointer I perioden er den disponible indkomst - dvs. indkomsten efter skat - i gennemsnit steget med 2,2 procent om året, når der korrigeres for den generelle inflation i perioden. Det svarer til, at de årige i gennemsnit har fået kr. målt i 2008-priser mere til forbrug i løbet af de fire år. I 2005 var den gennemsnitlige disponible indkomst for de årige på kr. opgjort i 2008-priser. Stigningen i de disponible indkomster har imidlertid langt fra været lige store for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af tabel 1 har de fattigste 10 procent af de årige i gennemsnit kun haft en stigning på 0,8 procent om året siden 2001, hvor de 10 procent rigeste til sammenligning i gennemsnit har oplevet en årlig realvækst på ikke mindre end 2,5 procent. Målt i 2008-priser svarer det til, at den fattigste indkomstgruppe i 2005 havde kr. mere til forbrug end i 2001, mens de 10 procent rigeste havde kr. mere til forbrug, end den tilsvarende gruppe havde i Samlet set afspejles den mere ulige indkomstfordeling i, at ginikoefficienten, der typisk anvendes til at beregne ulighed i indkomstfordeling, er steget fra Baggrunden for, at den fattigste tiendedel af befolkningen har haft en markant dårligere indkomstudvikling siden 2001 end andre indkomstgrupper, skal bl.a. findes i - at den gunstige udvikling i beskæftigelse og produktivitet frem til 2005 ikke har givet et samlet "løft" i den laveste ende af indkomstfordelingen. - at det er en relativt lille del af lavindkomstgruppen, der bor i ejerbolig. Tabel 1. Udvikling i den disponible indkomst opdelt på indkomstgrupper fra , år (2008-priser) De 10 procent fattigste har haft en årlig stigning i den disponible indkomst på 0,8 procent, mens de ti procent rigeste har haft en vækst på 2,5 procent. Gennemsnitlig Stigning i Disponibel årlig realvækst disponibel indkomst i disponibel indkomst indkomst 2005 Procent kr kr. 10 procent fattigste 0,8 2,6 87,3 2. decil 1,5 8,2 138,0 3. decil 1,9 11,5 161,7 4. decil 2,1 14,7 181,1 5. decil 2,3 17,1 198,9 6. decil 2,3 19,2 217,1 7. decil 2,4 21,4 237,4 8. decil 2,5 24,3 262,0 9. decil 2,5 28,3 296,6 10 procent rigeste 2,5 39,2 415,5 Alle 2,2 18,6 219,6 - at afkastet af aktier og obligationer mv. er koncentreret hos de højeste indkomstgrupper. Samlet set er billedet, at indkomstforskellene mellem de rigeste og fattigste danskere mellem år er øget markant i perioden fra , og at uligheden i indkomstfordelingen som følge heraf er steget betydeligt under VK-regeringen. Store regionale forskelle i indkomst Analysen viser desuden, at der er store forskelle i den gennemsnitlige disponible indkomst imellem de danske kommuner. Mens de Nordsjællandske kommuner og kommunerne omkring hovedstadsområdet i 2005 havde de relativt største gennemsnitlige disponible indkomster, er det især de danske udkantsområder, som halter efter i den gennemsnitlige disponible indkomst. I Hørsholm og Gentofte kommuner havde de årige i 2005 en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr., mens den gennemsnitlige disponible indkomst på Langeland og Samsø ikke var højere end kr. Det svarer til, at den gennemsnitlige disponible indkomst i Hørsholm kommune i 2005 var næsten 80 procent højere end niveauet på Langeland. Derudover analyseres den gennemsnitlige nettoformue for personer over 17 år, der samlet set er steget fra kr. i 2001 til kr. i Det svarer til en realvækst på over 70 procent. Denne formue er imidlertid meget ujævnt fordelt mellem danskerne. Mens de 10 procent af befolkningen, der har de højeste gennemsnitlige indkomster, har en netto- 2
3 formue på næsten 1,9 mio. kr. pr. person, har de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster til sammenligning kun en nettoformue på kr. pr. person. Nettoformuen for de 10 procent af danskerne med de højeste indkomster er således mere end 26 gange større end nettoformuen for den laveste indkomstgruppe. Samtidig påvises, at specielt de ældre boligejere og borgerne i flere nordsjællandske kommuner har de største nettoformue. For eksempel har borgerne i Rudersdal kommune en gennemsnitlig formue, der er næsten 7,5 gange større end borgerne i Frederikshavn. Hele analysen af indkomster og formuer kan læses i rapporten Fordeling og levevilkår 2008 og på Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for de årige (2008-priser) Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på kommuner. Jo lysere kommunen er, desto højere er den gennemsnitlige disponible indkomst Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 3
4 Fattigdom er ikke kun et problem i København Antallet af fattige er siden 2001 steget med omkring personer, så der i 2005 var fattige, når studerende udelades af beregningerne. Men der store regionale forskelle på omfanget af fattige. Som det fremgår af analysen, lever fattige især i storbyerne og udkantsområderne. Af Jarl Quitzau og Jes Vilhelmsen I 2005 var der godt personer, der levede i (relativ) fattigdom i Danmark. Det er stort set det samme antal som året før, men siden 2001 er antallet af fattige steget med omkring personer. Ved opgørelser over omfanget af fattige kan man diskutere, hvorvidt det er rimeligt at medtage studerende, da der er tale om en selvvalgt situation, som normalt vil medføre en forholdsvis høj indkomst efter endt uddannelse. Dermed kan lav indkomst i uddannelsestiden ses som en god investering for den enkelte - og for samfundet. Hvis man udelader de studerende af analysen, reduceres antallet af fattige i 2005 fra personer til personer. Når de studerende er udeladt af beregningen, steg antallet af fattige med personer fra 2001 til 2005, mens der var et mindre fald på knap 800 personer fra 2004 til Som det fremgår af figur 1, steg antallet af fattige især forholdsmæssigt meget i perioden fra 2002 til Og Figur 1. Udvikling i antal fattige, personer Figuren viser udviklingen i antallet af fattige i Danmark. Udviklingen over antal fattige er dels vist inkl. studerende, og dels hvor studerende er udeladt af opgørelsen Under 50 procent af median Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Under 50 procent af median (ekskl. studere nde) alene fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med omkring 8 procent, svarende til en stigning på personer, alt afhængig om studerende indgår i beregningerne eller ej. Den relativt store stigning i antallet af fat- Tabel 1. Antal fattige pr indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Tabellen viser de ti kommuner, der har relativt flest fattige og de ti kommuner, der har relativt færrest fattige. Top 10 Bund 10 Antal fattige Antal fattige Kommune pr indbyggere Kommune pr indbyggere København 65,5 Solrød 13,9 Tønder 53,2 Allerød 15,1 Samsø 53,1 Egedal 16,5 Ishøj 51,4 Greve 18,3 Albertslund 49,1 Vallensbæk 18,5 Langeland 45,4 Dragør 19,4 Lolland 44,7 Frederikssund 19,9 Århus 44,5 Tårnby 19,9 Odense 44,5 Glostrup 20,8 Lemvig 44,5 Furesø 21,5 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. 4
5 tige fra 2003 til 2004 skal blandt andet ses i sammenhæng med indførelse af kontanthjælpsloftet, der forringede de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere. Antallet af fattige er her defineret som personer, der har en indkomst, der er under halvdelen af den typiske indkomst (medianindkomsten). Denne definition anvendes af OECD og er f.eks. også benyttet i vismandsrapporten fra efteråret Baggrunden for, at vi har anvendt OECD's definition, er, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse. I boks 1 bagest i analysen er opgørelsesmetoden beskrevet nærmere. Fattige lever i storbyerne og udkantsområderne Som det ses af tabel 1, har Københavns Kommune langt flere fattige end de øvrige kommuner. I Københavns Kommune var 65 ud af indbyggere ramt af fattigdom i Tønder, Samsø samt Ishøj kommuner har også forholdsmæssig mange fattige, idet mere end 50 ud af indbyggere var ramt af fattigdom i Solrød Kommune er den kommune, hvor der er færrest fattige set i forhold til indbyggertallet. I Solrød Kommune var omkring 14 ud af indbyggere fattige i Allerød og Egedal kommuner er også blandt de kommuner, der har færrest fattige. Der er mange kommuner på Sjælland, hvor der i forhold til antallet af indbyggere er få fattige. I Middelfart, Favrskov og Skanderborg kommuner er der også forholdsmæssigt få fattige. Derimod er der et forholdsvis stort antal fattige i landets største byer, ligesom der er forholdsmæssigt mange fattige i udkantsområderne. Antallet af fattige i landets største byer skal blandt andet ses i lyset af, at der lever mange lavindkomstfamilier i storbyerne. Flere kontanthjælpsmodtagere lever i fattigdom Omkring 26 procent af kontanthjælpsmodtagerne var ramt af fattigdom i 2005, mens det drejer sig om 2 procent af de beskæftigede. Andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere har været stigende siden Især fra 2003 til 2004 steg andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere mærkbart blandt andet som følge af, at kontanthjælpsloftet blev indført. Arbejdsmarkedsstatus har stor betydning for, om man lever et liv med risiko for fattigdom eller ej. Som det ses af tabel 2, er det kun omkring 2 procent af de beskæftigede, der lever i fattigdom, mens den tilsvarende andel for kontanthjælpsmodtagerne er 26 procent. Det betyder med andre ord, at hver fjerde kontanthjælpsmodtager var fattig i Andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere har været stigende de seneste år. Hvor det i 2001 var hver femte kontanthjælpsmodtager, der var ramt af fattigdom, er det i dag mere end hver fjerde. Antallet af fattige kon- tanthjælpsmodtagere steg især fra 2003 til Som det ses af tabellen, steg andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere med ikke mindre end 4,2 pct. point. fra 2003 til Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere blev væsentligt forringet, da kontanthjælpsloftet blev indført. Udviklingen i antallet af fattige kontanthjælpsmodtagere er stærkt bekymrende især set i lyset af, at fattigdommen også rammer kontanthjælpsmodtagernes børn. Antallet af børn i fattige familier steg samlet med fra 2003 til Som det også ses af tabellen, er der en forholdsmæssig stor andel af ledige og personer på revalidering, som er ramt af fattigdom. Knap 10 procent af de ledige lever i fattigdom, mens det gælder omkring 9 procent af revalidenderne. Antallet af fattige ledige skal ses i sammenhæng med, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også indgår i ledighedstallet. Tabel 2. Fattige opdelt på arbejdsmarkedsstatus, beregnet som andel fattige på ordningen, 2005 I 2001 var hver femte kontanthjælpsmodtager fattig. I 2005 er dette steget til mere end hver fjerde kontanthjælpsmodtager, der er fattig Beskæftigelse 2,0 2,1 2,2 2,2 2,2 Ledige 6,7 7,0 7,2 8,8 9,7 Kontanthjælp 20,6 21,2 21,4 25,6 26,2 Revalidering 8,5 8,2 8,5 8,3 8,8 Førtidspension 1,1 1,1 1,2 1,3 1,4 Efterløn 0,6 0,6 0,5 0,6 0,6 Pension 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 I alt 3,1 3,3 3,4 3,7 3,7 Anm.: Studerende indgår ikke i beregningerne. Socioøkonomisk status er bestemt ud fra RAS statistikken. Ledige omfatter også arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 5
6 Mange børn lever i fattigdom Omkring børn lever i fattigdom i Danmark. Det betyder, at mellem hvert 20. og hvert 25. barn lever i fattigdom. Antallet af børn, der lever i fattigdom er siden 2001 steget med personer. I Københavns Kommune lever hvert 14. barn i fattigdom, mens det er omkring hvert 62. barn i Egedal, Allerød og Hillerød kommuner. Af Jarl Quitzau og Jes Vilhelmsen Antallet af børn der lever i fattigdom, drejer sig om børn alt afhængig af, om studerende medtages i analysen eller ej. Målt som andel af aldersgruppen svarer det til, at omkring 5 procent af børnene bor i fattige familier. Hvis studerende indgår i opgørelsen af fattige, er det omkring 4 procent af børnene, der lever i fattigdom. Ved at udelade de studerende fra opgørelsen over fattige reduceres antallet af fattige i aldersgruppen år som ventet. Derudover øges det opgjorte antal fattige børn, hvilket kan virke overraskende. Baggrunden er, at børnefamilier, hvor en studerende lever sammen med en ikke-studerende, typisk er kendetegnet ved, at studerende er over 25 år og har en forholdsvis pæn indkomst på grund af deltidsjob mv. Udeladelsen af den studerende ved beregning af den husstandsækvivalerede indkomst indebærer således, at den ikke-studerende skal forsørge børnene, og da børn og voksne vægter ens i husstandsækvivaleringen, trækker det i retning af, at flere børn bliver betegnet som fattige. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af husstandsækvivaleringen. Derimod er det kun godt 1 procent af de ældre over 59 år, der lever i relativ fattigdom. Figur 1. Aldersfordeling for personer under fattigdomsgrænsen, 2005 Figuren viser antallet af fattige inden for hver aldersgruppe. Antallet er dels vist inkl. studerende, og dels hvor de studerende er udeladt af opgørelsen Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Samtidig viser tabel 1, at antallet af børn, der lever i fattigdom, steg med personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på mellem procent. Alt afhængig af, om studerende indgår i opgørelsen af fattige eller ej, lever et sted mellem hvert 20. og hvert 25. barn i fattigdom. Det betyder, at rigtig mange børn i en lang Tabel 1. Udvikling i antallet af børn der lever i fattigdom, Antallet af fattige børn er steget med omkring personer i perioden Nu lever et sted mellem hvert 20. og hvert 25. barn i fattigdom afhængig af opgørelsesmetoden Ændring i personer personer Børn i fattigdom 36,0 49,6 47,8 11,8 Børn i fattigdom ekskl. studerende 48,3 60,3 59,4 11, år procent af median 50 procent af median (ekskl. studerende) række sammenhænge ikke har de samme muligheder som deres jævnaldrende kammerater. Og selvom det ikke nødvendigvis er de samme børn, der befinder sig i gruppen af fattige år efter år, vil en opvækst med fattigdom stille barnet dårligere på en lang række områder. Der er store kommunale forskelle på hvor mange børn, der lever i fattigdom. Som det ses af tabel 2, er der alene i Københavns Kommune omkring børn eller 7,4 procent af børnene, der lever i relativ fattigdom. Det betyder, at omkring hvert 14. barn lever i fattigdom i Københavns Kommune. I Tønder og på Samsø lever henholdsvis hvert 12. og hvert 11. barn i relativ fattigdom. I Egedal, Allerød og Hillerød kommuner er det omvendt kun omkring hvert 62. barn, der lever i fattigdom. 6
7 Tabel 2. Børn, der lever i fattigdom, fordelt på kommuner, 2005 Tabellen viser de ti kommuner, der har relativt flest fattige børn og de ti kommuner, der har relativt færrest fattige børn. Top 10 Bund 10 Kommune Antal Fattige børn Kommune Antal Fattige børn Fattige børn i procent Fattige børn i procent Samsø 81 9,3 Egedal 159 1,5 Tønder 795 8,2 Allerød 102 1,6 København ,4 Hillerød 180 1,7 Langeland 162 7,0 Solrød 90 1,7 Lolland 555 6,1 Vallensbæk 48 1,7 Lemvig 330 6,1 Dragør 54 1,8 Ishøj 300 5,7 Glostrup 78 1,8 Odense ,4 Greve 228 1,9 Vesthimmerland 486 5,4 Tårnby 162 2,0 Varde 645 5,3 Frederikssund 219 2,1 Hele landet ,1 Hele landet ,1 Anm.: Studerende indgår i beregningerne. Kommuner, hvor antallet af børn, der lever i fattige familier er under 40, indgår ikke i beregningerne. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analyserne Fattige er defineret som antallet af personer med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten, hvor medianindkomsten er en betegnelse for den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Der er således (pr. definition) præcis 50 procent af befolkningen, der har en indkomst, der er større end medianindkomsten, mens 50 procent af befolkningen har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Datagrundlaget for analysen er modelbefolkningerne i lovmodellen, og der er anvendt præcis samme indkomstdefinition, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstfordelingsanalyser. Konkret er det den husstandsækvivalerede disponible indkomst, der er benyttet - dvs. indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Det skal dog nævnes, at Finansministeriet ikke betegner gruppen med en indkomst under 50 procent af medianen som fattige, men derimod som personer med relativ lav indkomst. I analyserne, hvor studerende er udeladt, er det - inden husstandsækvivaleringen - valgt at fjerne studerende over 17 år fra datamaterialet. Herefter er foretaget en ny husstandsækvivalering på baggrund af de nye (reducerede) familier. I de tilfælde, hvor en enlig studerende har hjemmeboende børn under 18 år, er disse børn også fjernet fra datamaterialet. Ved afgrænsning af fattige sammenholdes de nye husstandsækvivalerede indkomster med 50 procent af medianen for hele befolkningen - dvs. inklusiv studerende. Baggrunden for, at der er valgt at foretage en ny husstandsækvivalering på baggrund af familiesammensætningen eksklusiv studerende, er, at en simpel udeladelse af studerende på baggrund af de reelle husstandsækvivalerede indkomster vil have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. F.eks. vil en person, der lever sammen med en studerende, kunne blive betegnet som fattig på grund af den studerendes lave indkomst, mens vedkommende selv har en indkomst over fattigdomsgrænsen. Med den fremgangsmåde, som er valgt, vil den samlevende til den studerende ikke blive betegnet som fattig, mens det vil være tilfældet, hvis man havde anvendt den "normale" husstandsækvivalering. 7
8 Flere af de svageste Antallet af personer i den svageste gruppe er steget med over 50 procent fra De svageste er personer, som er langt væk fra arbejdsmarkedet, har været fattige i flere år og som ingen opsparing har. Gruppen af de svageste er på omkring personer, og de har en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst på blot kr. Af Jonas Schytz Juul I dette afsnit beskrives den allersvageste gruppe i Danmark. De svageste er defineret som den gruppe af personer i den erhvervsaktive alder, som har hængt fast i fattigdom i længere tid, ingen formue har og som har en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså en gruppe, som har det allersværest, selvom de har en alder, hvor man normalt har de bedste muligheder på arbejdsmarkedet. Med denne definition udgør de svageste personer, hvilket svarer til én procent af de erhvervsaktive. De svageste har en disponibel indkomst på godt kr. om året. Det svarer til en tredjedel af den disponible indkomst, som andre personer har. Sammenligner man de svageste med den rigeste procent i Danmark, så har den rigeste procent en disponibel månedsindkomst, der svarer til årsindkomsten for de svageste. Ser man på bruttoindkomsten, dvs. indkomsten før skat, så har de svageste kr. årligt. Den rigeste procent har til sammenligning en bruttoindkomst, der er 20 gange større end de svagestes. Og mens de svageste i gennemsnit har en negativ formue, så Figur 1. Udvikling i andel af de årige, der er i den svage gruppe, Andelen af de årige, der er i den svageste grupper, er steget med over 50 procent fra Pct Anm.: Afgrænsningen af de svageste er angivet i boks 1. Tabel 1. Indkomster og formuer for de svageste og den rigeste procent, 2008 Den rigeste procent har en månedlig disponibel indkomst, der svarer til den årlige disponible indkomst for de svageste. De svageste Rigeste procent Andre kr. Disponibel indkomst 70,6 895,5 204,2 Bruttoindkomst 89, ,3 322,0 Formue -73, ,4 328,5 Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den rigeste procent er angivet i boks 1. Data er fra 2005, hvor indkomster er fremskrevet med lønudviklingen, og formuen er fremskrevet med huspriser, aktiekurser og renter på detaljeret niveau til har den rigeste procent en gennemsnitlig formue på 3,4 mio. kr. Dette er vist i tabel 1. Stigning på over 50 procent i antallet af de svageste I det seneste år udgør de svageste én procent af de årige. Går man tilbage til 2001, så udgjorde de svageste kun omkring 0,6 procent af de årige. Samlet er antallet af svage steget fra knap personer i 2001 til personer i Det er en stigning på over 50 procent. I figur 1 er udviklingen i andelen af de årige, der er i den svage gruppe, vist fra Årsagen til den kraftige vækst i den svage gruppe er først og fremmest, at der er blevet flere, der hænger fast i fattigdom i to år, hvilket er et af kriterierne for at være blandt de svageste. Mens der var omkring årige, der både var fattige i 2000 og 2001, var der næsten årige, der var fattige i både 2004 og Derudover er der relativt flere, der har en nettoformue, der er lavere end kravet for at være i den svageste gruppe. Der er nogen udskiftning blandt de svageste, om end den ikke er så stor. 8
9 Figur 2. Andel, der hænger fast blandt de svageste fra 2001 En ud af fire af dem, der var i den svageste gruppe i 2001, var også blandt de svageste i Pct Anm.: Afgrænsningen af de svageste er angivet i boks 1. Kun personer, der var svage i 2001, mellem år og som ikke dør eller udvandrer i løbet af perioden, er taget med. Boks 1. Definition af de svageste og den rigeste procent De svageste - Fattig i de seneste to år. Fattigdomsgrænsen er halvdelen af medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. - Nettoformuen må maksimalt være 2 x fattigdomsgrænsen. - Maksimal beskæftigelse på 20 procent i løbet af de seneste to år. - Studerende og selvstændige er ikke med. Den rigeste procent - Skal være blandt den procent af de årige, der har den højeste indkomst målt ved individuel disponibel indkomst. For de personer, der tilhørte den svageste gruppe i 2001, var omkring halvdelen også blandt de svageste året efter. Fire år senere, i 2005, da var én ud af fire stadig blandt de svageste. I figur 2 er udviklingen i gruppen illustreret. Figuren viser, hvor stor en andel af de svageste fra 2001, der også er blandt de svageste i årene efter. Langt de fleste af dem, der har forladt gruppen af de svageste, er dog stadig nederst i indkomsthierarkiet. Således er over 70 procent af dem, der var svage i 2001, blandt de tyve procent fattigste af alle årige i Der er altså ikke noget, der tyder på, at man springer fra de laveste til de højeste grupper eller går fra bistandsklient til bankdirektør. Mange af de svageste i København Næsten én ud af fire i den svage gruppe bor i Københavns kommune. Det svarer til, at 2,4 procent af de årige i København tilhører den svageste gruppe. Udover Københavns kommune, er den svage gruppe også overrepræsenteret på Frederiksberg samt nogle kommuner tæt på København som Albertslund, Høje- Taastrup og Ishøj. I yderkantsområder som Lolland og Langeland er der også en overrepræsentation af den svage gruppe. Tabel 2. Top ti kommuner med størst andel svage I tabel 2 er de ti kommuner med relativt flest af de svageste angivet. Af tabellen ses det, at de fire store byer, København, Århus, Odense og Esbjerg alle er på top ti listen over kommuner med relativt flest svage. Tabellen viser de ti kommuner med relativt flest fra den svage gruppe. Kommune Andel svage i pct. København 2,4 Lolland 1,6 Albertslund 1,5 Høje-Taastrup 1,4 Frederiksberg 1,4 Odense 1,4 Langeland 1,4 Århus 1,3 Esbjerg 1,2 Ishøj 1,1 Anm.: Afgrænsningen af de svageste er angivet i boks 1. Kun kommuner med mere end 30 observationer er taget med i tabellen. 9
10 VK's samlede skattelettelser skævt fordelt VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der årligt svarer til knap 36 mia. kr. Skattelettelserne giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på over kr., må de fattigste ti procent nøjes med kr. om året. Gevinsten for toppen er altså næsten 15 gange større end gevinsten for bunden. Også målt som andel af indkomsten får den rigeste del en større gevinst end den fattigste del af befolkningen. Af Jonas Schytz Juul VK regeringen har i flere omgange indført skattelettelser. For det første koster skattestoppet nu omkring 18 mia. kr. Over halvdelen af dette er givet til boligejere, da ejendomsværdiskatten har været fastlåst i kr. og øre siden Lejere har derimod ikke haft del i denne skattegevinst. For det andet har VK regeringen gennemført to skattepakker, som hver har givet omkring ti mia. kr. i skattelettelser. Samlet har disse tre skattelettelser kostet 36 mia. kr., hvilket svarer til omkring en tredjedel af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. De samlede skattelettelser under VK regeringen har en skæv profil. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på næsten kr. fra skattelettelserne, må de fattigste ti procent nøjes med en årlig lettelse på knap kr. Gevinsten er altså 15 gange større for de rigeste ti procent end for de fattigste ti procent. I figur 1 er fordelingsprofilen for den samlede skattelettelse vist på deciler. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper sorteret efter indkomst. 1. decil er de ti procent fattigste, mens 10. decil er de ti procent rigeste. Det er også de rigeste, der får den største gevinst, når man måler gevin- Figur 1. Fordelingseffekter af regeringens samlede skattelettelser, priser Gevinsten for de ti procent rigeste fra VK's skattelettelser er næsten 15 gange større end gevinsten for de ti procent fattigste kr Decil Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. sten i forhold til indkomsten. 8. og 9. decil får den relativt største gevinst med en gevinst, der svarer til 3,5 procent af deres bruttoindkomst. Omvendt får 2. og 3. decil den mindste relative gevinst på 1,4 procent af deres bruttoindkomst. Dette er illustreret i figur 2. Tabel 1. Størst og mindst gevinst af regeringens skattelettelser Største gevinst Mindste gevinst Mand Kvinde år Under 24 år eller over 65 år Ejerbolig Lejer Nord for København Yderkantsområde Lang uddannelse Ufaglært Topchef Uden for arbejdsstyrken Høj indkomst Lav indkomst Mandlige topledere med ejerbolig nord for København får den største gevinst Af afsnittet ovenfor fremgik det, at de rigeste får den største gevinst fra regeringens skattelettelser. Skal man give en overordnet beskrivelse af, hvem der får den største gevinst fra skattelettelserne, så er det en mandlig topleder i 40'erne med en lang videregående uddannelse bosat i en ejerbolig nord for København. I tabel 1 er der givet en karakteristik af, hvem der får den største og mindste gevinst fra skattelettelserne. Mænd får i gennemsnit kr. mere ud af skattelettelserne end kvinder. Mens mænd i gennemsnit får en gevinst på kr., får kvinder i gennemsnit en gevinst på kr. Ge- 10
11 Figur 2. Fordelingseffekter af regeringens samlede skattelettelser målt i forhold til indkomsten Figuren viser gevinsten af VK's samlede skattelettelser målt i forhold til indkomsten. Pct Decil Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. vinsten for mænd er altså mere end 40 procent større end kvinders gevinst. Det skyldes dels, at mænd har en højere indkomst og større tilknytning til arbejdsmarkedet end kvinder, og dermed bedre kan udnytte skattelettelserne. Personer, der er mellem år, får mest ud af skattelettelserne, mens unge og gamle får en mindre gevinst. Specielt skattestoppet giver ikke megen gevinst hos de unge. Det skyldes, at de ikke har en ejerbolig og derfor ikke får del i de ti mia. kr., der er delt ud til boligejerne. De ældste får kun en meget lille gevinst fra forårspakken, fordi de ikke er på arbejdsmarkedet og derfor ikke får glæde af beskæftigelsesfradraget. De ældre, der har en indkomst under mellemskattegrænsen, får heller ingen gevinst af, at denne grænse blev rykket. I figur 3 er fordelingen af skattelettelserne vist på aldersgrupper. Figur 3. Fordeling af skattelettelser på alder, 2008-priser Figuren viser, at personer mellem år har fået den største gevinst fra skattelettelserne, mens de unge og personer over 65 år får den mindste gevinst kr Under Over 70 Skattestop Forår 2007-pakke Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. 11
12 Skævt og dyrt skattestop Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia. kr., mens Region Nordjylland kun har fået godt 1/2 mia. kr. Gentofte er den kommune med den største gennemsnitlige gevinst. Her får hver boligejer kr. i gevinst fra skattestoppet på ejendomsværdiskat, mens boligejere i Thisted må nøjes med kr. Af Jonas Schytz Juul Udgifterne til skattestoppet vokser år for år. Skatteministeriet vurderer, at skattestoppet kostede godt tre mia. kr. i 2003, og at dette er vokset til 15,6 mia. kr. i AErådet vurderer, at dette vokser yderligere til 18,5 mia. kr. i Det svarer omtrent til en tredjedel af udgifterne til folkeskolen. I løbet af perioden er udgifterne til skattestoppet altså seksdoblet. Det tabte provenu som følge af skattestoppet er illustreret i tabel 1. Stor gevinst til boligejere omkring hovedstaden Godt ti mia. kr. af gevinsten ved skattestoppet tilfalder boligejerne. Det skyldes skattestoppet for ejendomsværdibeskatningen, der er konstrueret på en måde, så boligejere med de største stigninger i boligværdien også får den største skattelettelse. Skattelettelsen gives udelukkende til boligejere, mens personer, der bor i lejebolig, ikke får del i de ti mia. kr. Samtidig får de rigeste ejere den største gevinst fra fastfrysningen af boligbeskatningen. Ud af de ti mia. kr., der er delt ud til boligejerne, er over fire mia. kr. gået til Hovedstadsregionen. Det svarer til Tabel 1. Tabt provenu som følge af skattestoppet Skat 2003 Skat 2005 Skat 2007 AE 2008 Mia. kr., løbende priser Ejendomsværdiskat 1,3 3,1 7,8 10,2 Bilafgifter 0,4 1,0 1,8 2,0 Punktafgifter 1,4 3,4 6,0 6,3 I alt 3,1 7,5 15,6 18,5 Kilde: Skatteministeriet, svar på spm. 200 i skatteudvalget, august 2007 samt AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. over 40 procent af den samlede skattelettelse. Til sammenligning har Nordjylland fået seks procent af skattelettelsen. Ser man på hele Sjælland, har de fået 60 procent af skattelettelsen, mens resten af Danmark må deles om de resterende 40 procent. I tabel 2 er udgifterne til skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen illustreret på regioner. Som det fremgår af tabel 2, så er gevinsten per boligejer også klart størst for Hovedstadsregionen. Her får boligejerne en gennemsnitlig gevinst Tabel 2. Regional fordeling af skattestop på ejendomsværdiskat, 2008 Sjælland har fået 60 procent af skattelettelsen fra skattestoppet på ejerboliger. Resten af Danmark deles om de resterende 40 procent. Andel af Gns. skattelettelse Region Skattelettelse skattelettelse pr. boligejer Mia.kr. Procent kr. Region Hovedstaden 4,3 42,3 8,5 Region Sjælland 1,7 17,0 5,4 Region Syddanmark 1,6 15,3 3,7 Region Midtjylland 2,0 19,3 4,5 Region Nordjylland 0,6 6,1 2,9 Total 10,2 100,0 5,2 Udgifterne til skattestoppet er steget fra 3,1 mia. kr. i 2003 til 18,5 mia. kr. i på kr., mens boligejere i Nordjylland får en gennemsnitlig gevinst på under kr. Nordsjællandske kommuner får klart størst gevinst I gennemsnit har hver boligejer fået en gevinst på kr. årligt fra ejendomsværdiskattestoppet. Der er dog stor variation af gevinsten fra skattestoppet fordelt på kommuner. Boligejere i de områder, hvor priserne er steget mest, har også fået størst gavn af skattestoppet. Mens en gennemsnitlig boligejer i Gentofte har fået næsten kr. fra ejendomsværdiskattestoppet, har en gennemsnitlig boligejer i Thisted fået kr. Personer uden ejerbolig har slet ikke fået noget fra ejendomsværdiskattestoppet uanset hvilken kommune, de bor i. I tabel 3 er de ti kommuner med den gennemsnitlige største og mindste gevinst for boligejere vist. Som det fremgår af tabellen, er det specielt boligejere nord for København, der har fået en stor gevinst, mens boligejere i yderområderne har oplevet den mindste gevinst. Denne tendens bliver helt tydelig, når gevinsten vises på et Danmarkskort. I figur 1 er gevinsten af ejendomsværdiskattestoppet vist for alle bolig- 12
13 ejere fordelt på kommuner. Jo mørkere området er, desto større er gevinsten fra skattestoppet. Af figuren ses det tydeligt, at boligejere nord for København har fået den største gevinst, mens boligejere i Nord- og Vestjylland har fået den mindste gevinst. Boks 1. Beregningsforudsætninger Beregningerne er lavet på lovmodeldata fra 2005, der er fremskrevet til Huspriser er fremskrevet med prisudviklingen fra Realkreditrådet til 2007 på kommuneniveau, hvorefter prisen er lagt flad. Fordelingsprofiler er vist for personer over 18 år og gevinsterne er på individniveau. Kun boligejere er taget med. Tabel 3. Gennemsnitlig gevinst af ejendomsværdiskattestop for boligejere, top 10 og bund 10 kommuner Tabellen viser de ti kommuner med henholdsvis den største gevinst og den mindste gevinst fra skattestoppet på ejerboliger. Top 10 Bund 10 Kommune Gevinst Kommune Gevinst i kr. i kr. Gentofte 16,4 Thisted 1,6 Hørsholm 14,8 Morsø 1,6 Rudersdal 13,9 Skive 2,0 Lyngby-Taarbæk 12,0 Billund 2,1 Frederiksberg 10,1 Vesthimmerland 2,2 Furesø 9,8 Brønderslev 2,2 København 9,0 Tønder 2,2 Fredensborg 8,9 Vejen 2,3 Allerød 8,5 Aabenraa 2,3 Helsingør 8,2 Sønderborg 2,4 Anm.: Kun boligejere er medtaget. Figur 1. Danmarkskort over gevinster for boligejere af ejendomsværdiskattestop, 2008-priser Anm.: Kun boligejere er medtaget. Jo mørkere området er, desto større er den gennemsnitlige gevinst for boligejere i kommunen. 13
14 Fordeling og levevilkår 2008 Fordeling og levevilkår 2008 indeholder i år følgende: Indkomst og ulighed - Udvikling i indkomster og formuer - Flere hænger fast i fattigdom - Et billede af eliten i Danmark - Stor forskel på rig og fattig i Danmark Skat - VK's samlede skattelettelser giver 15 gange mere til de rigeste end de fattigste - Lettelse af topskatten uden ændring i byrdefordelingen Ulighed i arbejdsliv - Stor ulighed i arbejdsmiljøbelastninger - Dårligt arbejdsmiljø øger udstødning fra arbejdsmarkedet AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon , Fax ae@ae.dk Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Jonas Schytz Juul Alle artikler i denne udgave af AEbladet er forkortede analyser fra rapporten Fordeling og levevilkår 2008, som kan læses i fuld længde på AErådets hjemmeside Rapporten er på 94 sider og koster 45,00 kr. Ved køb af minimum 10 stk. koster rapporten 40,00 pr. stk. (priserne er inkl. moms og ekskl. porto). Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse
SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereVK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereØget polarisering i Danmark
Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereFordeling & levevilkår
Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereFattigdommens Danmarkskort
16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereYderkantsdanmark betaler VK s spareplan
Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereRegeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark
Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereSTOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV
3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har
Læs mereMarkant højere ulighed på Sjælland end i Jylland
Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereVoksende fattigdom deler Danmark
Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen
Læs mereArveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden
Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Afskaffes arveafgiften, er det særligt arvinger bosat i Nordsjælland, der vil få en stor skattelettelse. For arvinger bosat i Gentofte er den gennemsnitlige gevinst
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereKontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet
Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs merearbejdsstyrken tynger Danmark
Uddannelse Den sociale arv kan redde arbejdsstyrken tynger Danmark Økonomiske tendenser 29 Fordeling og levevilkår 211 Den sociale arv tynger Danmark Fordeling & Levevilkår 211 fordeling og levevilkår
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mere