Risikobørn. Socialfagseksamen. Synopsis udarbejdet af: Dorthe Carina Aabo Klasse 04B Eksamensgruppe 30. Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007
|
|
- Clara Christina Lorenzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Synopsis udarbejdet af: Eksamensgruppe 30 Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007 Antal anslag i opgaven, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, i alt: = 7 sider
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstillinger Problemformulering Afgrænsning Metode Forebyggelse Fattigdom Kan daginstitutioner gøre en forskel? Erfaringer fra forskningen Børnehaven som forebyggende tilbud Konklusion Litteraturliste Side 2
3 1. Indledning I Danmark har ca % af børn mellem 0 og 18 år det godt. De trives og fungerer i familien, institutionen og blandt kammerater. Desværre findes der også en del børn som ikke har det godt, som har en opvækst der vækker bekymring, det er de børn som Per Schultz Jørgensen (1993) kalder for risikobørn. Det er børn som har brug for ekstra omsorg og støtte, eller dissideret hjælp eller behandling, for at de belastninger de har været udsat for, eller stadig er udsat for, ikke giver dem varige skader. 96 % af børn i alderen 3-5 år bliver passet i en daginstitution (Danmark statistik, 2007) mange timer hver dag, og derfor har daginstitutionerne en central rolle i det forebyggende arbejde af risikobørn. Pædagogerne skal kunne se når barnet sender signaler der fortæller det ikke har det godt, og pædagogen skal vide hvordan det bør handle. Jeg mener at forebyggende arbejde er vigtigt i forhold til risikobørn. På det politiske plan omkring de udsatte børn og unge er der sket en udvikling de seneste år, der er bl.a. sket en stramning af børneparagrafferne i serviceloven, og der har været puljer til støtte af projekter og forskning. Så det er et problem der er fokus på, men alligevel er der kommet flere risikobørn inden for de senest år (Schultz Jørgensen, 2002). Årsagen til at jeg gerne vil arbejde med dette emne er, at jeg i mit fremtidige arbejde som pædagog ikke vil kunne undgå at møde risikobørn. Jeg vil gerne tilegne mig en viden om emnet, så jeg i mødet med barnet har kompetence til at se, når noget er galt, og til at handle på den ene eller anden måde, og sikre at barnet får den nødvendige hjælp. 1.1 Problemstillinger Der er flere ting jeg kommer til at tænke på i forhold til forebyggende arbejde af risikobørn: - Hvilken rolle har pædagogen i det tværfaglige samarbejde? Hvornår skal hun nøjes med at observere, hvornår skal hun tale med forældrene, og hvornår skal hun sætte større instanser i gang fx støtte eller indberetninger? - Hvad kan pædagogen gøre og hvad skal pædagogen gøre i forhold risikobørn? - Jeg kan se et dilemma mellem kontrol og hjælp. Hvornår er det kontrol og hvornår er det hjælp? Der vil altid være lidt af begge dele, men jeg forestiller mig at forældrene godt kan gå hen og føle sig overvåget og føle det mere som kontrol end som hjælp, og det vil måske gå ud over samarbejdet, og i sidste ende barnet. - Et andet dilemma er, hvor det forebyggende arbejde skal foregå, skal det være hjemme i institutionen eller skal barnet have hjælp ude i byen eller måske helt flyttes? Integration versus segration. Side 3
4 Der er mange måder at belyse emnet på, og jeg har valgt at arbejde videre med følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan kan pædagogen håndtere sin kontrol opgave jfr. Lov om social service i forebyggende arbejde i forhold til risikobørn, på en måde der støtter barnets udvikling og trivsel og opretholder og udbygger samarbejdet med forældrene. 1.3 Afgrænsning Jeg vil koncentrere mig om børn i alderen 3-6 år, altså børn i børnehave, på normalområdet. Det har jeg valgt dels pga. det er den aldersgruppe jeg senere vil arbejde med, og dels fordi det er i den aldersgruppe der er flest børn i daginstitution (96 %). Jeg vil arbejde med forebyggelse. Her tænker jeg på, at der bliver iværksat nogle tiltag der kan hjælpe, lige så snart at problemet er opdaget. Jeg vil også komme ind på samarbejdet mellem institutionen og forældre, da jeg mener det er her, at det kan gå enten godt eller skidt for barnet, hvis samarbejdet ikke virker bliver barnet i værste fald svigtet. Jeg vil ikke komme ind på hvilke tiltag der kan gøres i forhold til de forskellige grupper af risikobørn, da det er meget individuelt alt efter hvad og hvor stort problemet er. 1.4 Metode For at belyse mit emne, vil jeg tage udgangspunkt i diverse litteratur og lovsamlinger. Jeg vil bruge Per Schultz Jørgensens teori om risikobørn. Bente Jensens sociologiske gennemgang af nationale og internationale undersøgelser om udsatte børn, pædagogik og læring i daginstitutioner. Jeg vil inddrage SFI s nye rapport om Socialt udsatte børn, som er en rapport baseret på fire analyser. De fire analyser er baseret på eksisterende teoretisk og empirisk forskning om hvilke signaler udsatte børn udsender; gennemgang af pædagoguddannelsernes pensumlister; ministerielle og kommunale handlevejledninger i identifikationen af socialt udsatte børn; empirisk undersøgelse af hvordan pædagoger i deres daglige arbejde identificerer socialt udsatte børn. Derudover vil jeg inddrage de socialretslige forpligtelser pædagogen har. Jeg vil inddrage begrebet fattigdom, hvordan ser fattigdommen ud i Danmark, og hvilken rolle spiller den i forhold til risikobørn. Side 4
5 2. er børn som ikke trives, og som har en opvækst der vækker bekymring. Det er børn som har risiko for at udvikle et handicap af medicinsk, neurologisk, psykologisk og/eller af en social art (Hansen, 1997, s. 332). Dvs. det er børn som har brug for ekstra omsorg og støtte, eller dissideret hjælp eller behandling, for at de belastninger de har været udsat for eller stadig er udsat for, ikke giver dem varige skader. Per Schultz Jørgensen (1993) deler risikobørn op i 3 grupper: Børn med særlige behov, truede børn og problembørn. Jeg vil kort gøre rede for de 3 grupper. Børn med særlige behov Det er børn som bliver udsat for enkelte forbigående belastninger, de bliver påvirket psykisk og/eller socialt, uden at de er i stand til at reagere hensigtsmæssigt over for belastningerne. De fleste børn udvikler dog en tilstrækkelig modstandskraft til at de kommer over krisen, med støtte fra de sociale omgivelser. Truede børn Det er børn som bliver udsat for en eller flere belastninger gennem længere tid, som gør at de ændrer adfærd og får trivsels- og tilpasningsvanskeligheder, men hvor en hjælp kan være med til at udbedre skaderne og dermed ændre udviklingen. Problembørn Det er børn som tidligt og massivt bliver udsat for en række af belastninger og mangel på tilfredsstillelse af de grundlæggende behov, eller børn med forskellige funktionsnedsættelser. Børnene udviser en afvigende adfærd, og de har brug for langvarig og/eller permanent behandling, hvis der skal være udsigt til og mulighed for at vende udvikling. Antallet af risikobørn ser ud til at være stigende. Det er svært at vurdere hvor mange børn det præcist drejer sig om, da begrebet er meget bredt og rummer mange forskellige grader af risiko. Dog skønner Per Schultz Jørgensen (2002) at det er steget fra % i 1993 til % i 2002, med mindst 5 % i gruppen af problembørn, omkring 5 % i gruppen af truede børn og resten i gruppen af børn med særlige behov. 3. Forebyggelse Flere og flere børn kommer i dagens Danmark i daginstitution, og Danmarks statistik (2007) skriver at 96 % af børn i alderen 3-5 år bliver passet i en daginstitution, dvs. det er de fleste børn i denne alder. Derfor er det også vigtigt at institutionerne er en del af den primære forebyggelse. Side 5
6 Forebyggelse er når man indsætter hjælp eller støtte for at forhindre udviklingen af vanskeligheder, i at udvikle sig, og med tiden kræve langvarig behandling. Forebyggelse kan deles op i primær, sekundær og tertiær forebyggelse (Iversen, 2004). Primær forebyggelse Det er indsatser der har som formål at forhindre at diverse opvækstproblemer overhovedet opstår, dvs. en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Målgruppen er i denne sammenhæng alle børn og deres familier, og forebyggelsen består bl.a. af jordmoder, sundhedsplejerske, børnecheck og daginstitution. Sekundær forebyggelse Det er indsatser der har som formål at opspore de første tegn og derefter gribe ind med henblik på at stoppe den negative udvikling. Nogle af de hjælpeforanstaltninger som kan nævnes er talepædagog, støttepædagog eller familierådgivning. Tertiær forebyggelse Det er indsatser der har som formål at forebygge forværringer, dvs. at man går ind og behandler barnet for at undgå en forværring af problemet, i svære tilfælde vil en anbringelse af barnet komme på tale. 4. Fattigdom I Danmark har vi to slags fattigdom. Absolut fattigdom hvor man ikke har penge nok til at indfri de grundlæggende behov for mad, bolig, tøj m.m. og relativ fattigdom, hvor man har nok til at dække de grundlæggende behov, men hvor det ikke er muligt, at indfri de sociale forventninger som er i samfundet, og hvor ressourcerne er så små at man udelukkes fra deltagelse i aktiviteter, og fra at have de levekår og behageligheder som er normale i samfundet (Skytte, 2007). Mange mennesker bliver på et tidspunkt i livet ramt af relativ fattigdom, men det er et fåtal som er ramt gennem flere år. Der er dog nogle grupper som er ramt mere end andre, det er børnefamilier, specielt enlige forsørgere, familier hvor den ene eller begge forældre er uden arbejde, og indvandrefamilier (Skytte, 2007). Undersøgelser viser at fattigdom har betydning for børns selvopfattelse. Børn sammenligner sig selv med andre børn, og når de ikke har samme muligheder som andre børn, kan de komme til at føle sig socialt ekskluderede. Det betyder ikke nødvendigvis at fattigdom fører til social eksklusion, men risikoen er større, når der ikke er så mange ressourcer (Skytte, 2007). Børn der lever under fattigdom har altså en større risiko for at opleve social ulighed i forhold til andre. Per Schultz Jørgensen (1993) siger, at en af årsagsfaktorerne for risikobørn er de sociokulturelle forhold og herunder fattigdom. Side 6
7 Pædagogerne har ikke direkte indflydelse på udviklingen af fattigdom, og de kan ikke gå ind og ændre på familiernes økonomiske forhold, men de har mulighed for gøre en indsats, for at fattige børn og deres forældre ikke marginaliseres og udstødes i de institutionelle sammenhænge. Pædagogerne har mulighed for at bruge en pædagogik, hvor målet er at alle børn får samme muligheder for at klare sig uanset deres sociale og kulturelle baggrund og uanset køn og handicap, men det kræver respekt og anerkendelse af det enkelte fattige barn og dets forældre (Skytte, 2007). 5. Kan daginstitutioner gøre en forskel? Erfaringer fra forskningen International forskning viser at daginstitutioners målrettede indsatser i barnets tidlige alder, har en positiv effekt, og at det formodes at deres livschancer og kompetencer øges på længere sigt. Danske undersøgelser viser det modsatte, nemlig at risikobørn risikerer at blive mere udsatte i daginstitutionerne (Jensen, 2007). To store internationale undersøgelser (Perry Preschool-studiet og Abecedarain-projektet) foretaget på familier med ringe socialøkonomiske forhold og hvor børnene blev fulgt til de var henholdsvis 21 og 27 år, viste at det havde langsigtede effekter, at børnene gik i daginstitutioner af høj kvalitet med god personalenormering og med gode læringsmuligheder. Testgruppen var som voksne bedre stillet i forhold til kontrolgruppen på områder som uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og boligforhold. Resultaterne viser dog at det var de mest sårbare og udsatte børn, som havde det største udbytte af den intensive indsats i daginstitutionerne (Jensen, 2007). Danske undersøgelser har vist at udsatte børn har svært ved at udnytte daginstitutionstilbud optimalt, fordi institutionerne ikke er rustet nok til at påtage sig opgaven omkring risikobørn. Der er en tendens til at børnene opfattes som børn der ikke kan tage i mod og lære, og at daginstitutionerne fastholder eller forstærker børnenes vanskeligheder. Muligvis fordi fordelingen af risikobørn er meget skævt fordelt. I en dansk undersøgelse om hvorvidt daginstitutioner kan gøre en forskel, vidste det sig at 50 % af institutionerne havde relativt få risikobørn, mens 13 % havde relativt mange risikobørn, nogle steder helt op til halvdelen af børnene. Det giver problemer, når der er mange risikobørn i samme institution, fordi normeringerne ikke følger med og der derfor ikke er pædagoger nok til at varetage det enkelte barns problemer (Jensen, 2007). 6. Børnehaven som forebyggende tilbud Daginstitutionen er ikke længere kun et pasningstilbud, der er også nogle lovmæssige krav til hvad den skal med børnene. I dagtilbudsloven 7, stk. 2 står der " Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst". Dvs. at ansvaret for børnenes trivsel og udvikling både er forældrenes og daginstitutions ansvar. Side 7
8 Ligeledes står der i sundhedsloven at kommunen skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst. Kommunen skal tilrettelægge nogle tilbud hvor der ydes alle tre former for forebyggende indsats (Laigaard og Leunback, 2007). Daginstitutionen kan være med til at forebygge ved at have et godt samarbejde med forældrene, og i sværere tilfælde også et godt samarbejde mellem forældre, institution og sagsbehandler, støttepædagog mv. Det er vigtigt at få et godt samarbejde allerede tidligt i forløbet, for der vil familien formentligt have flere ressourcer, end hvis man venter til det er nødvendigt at underrette, da en underretning kan virke som en trussel på familien (Laigaard og Leunback, 2007). Det er pædagogens opgave at forholde sig spørgende, nysgerrig og undersøgende, og på den måde skabe en åben dialog med barnet og forældrene. Pædagogen skal ikke brug en masse energi på at finde forklaringer på barnets opførsel og udvikling, før hun taler med forældrene om sine observationer, det er nemlig misforstået hensyn og det gavner ikke samarbejdet (Socialministeriet, 2004). For at daginstitutionen kan leve op til deres forebyggende rolle i det sociale arbejde, er det vigtigt at pædagogen ved hvilket hjælpesystem institutionen er en del af, og hvordan man trækker på det for at få hjælp. Desværre viser en undersøgelse (Ploug, 2007) at pædagoger tit oplever samarbejdet med socialforvaltningen som tungt og besværligt, og at pædagogerne har svært ved at formidle deres viden om risikobarnet på en teoretisk måde, som sikrer barnet den rette hjælp. Generelt er det et problem at der mangler ressourcer og normering i institutionerne, både når risikobørn skal identificeres og ved de efterfølgende handlemuligheder. I henhold til lov om social service og bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen, så er pædagogen forpligtiget til at underrette kommune, når hun er bekendt med forhold, der må give formodning om, at barnet har særlig behov for støtte. Og kun hvis der ikke er rimelig mulighed for at institutionen selv i tide at kan afhjælpe vanskelighederne gennem vejledning, dialog og samarbejde og evt. hjælp som støtte fra talepædagog, støttepædagog, psykolog etc. 7. Konklusion Min problemformulering var: Hvordan kan pædagogen håndtere sin kontrol opgave jfr. Lov om social service i forebyggende arbejde i forhold til risikobørn, på en måde der støtter barnets udvikling og trivsel og opretholder og udbygger samarbejdet med forældrene. Pædagogen har en kontrolopgave i og med at hun skal observere barnet, og være med til at sikre dets udvikling og trivsel. Det står der lov om social service/dagtilbudsloven. Jeg mener, at det først og fremmest er vigtigt, at pædagogen er opmærksom på barnets udvikling og trivsel, og at pædagogen opfanger de signaler som barnet sender så eventuelle problemer opdages så tidligt som muligt. Det forudsætter at pædagogen har en faglig viden om børns udvikling og sundhed, for uden denne viden vil det være svært at opdage, når noget er galt. Side 8
9 Jeg mener, det er vigtig at der etableres et godt samarbejde med forældrene, da det er afgørende for at kunne give barnet den bedste hjælp. Pædagogen skal sørge for at tale med forældrene løbene i og ikke venter til problemet bliver stort. Pædagoger må ikke skyde problemet væk, eller at vente fordi de frygter forældrenes reaktion, eller fordi de er bange for at de observationer de har lavet, ikke er rigtige eller gode nok. De fleste forældre vil gerne vide, hvis der er noget bekymrende vedr. deres barn, og mange gange er der en forklaring på barnets ændrede adfærd som er til at forstå, og hvor man vil kunne hjælpe barnet i institutionen, når man har den viden som forældrene kan give. er et samfundsmæssigt problem, som jeg mener at institutionerne skal være med til at forebygge, netop fordi der er så mange børn i daginstitutionerne i dag. Det er pædagogens pligt at sørge for at barnet får den hjælp det har brug for, og hvis det ikke er muligt at hjælpe barnet i institutionen, så skal pædagogen indberette, så barnet kan hjælpes bedst muligt. Det er vigtigt at pædagogen ikke er bange for at underrette, men ser det som en del af forebyggelsen, for når man underretter nogle forhold, er det jo netop for at barnet og familien får hjælp fra socialforvaltningen i tide, så man undgår en mere alvorlig indgriben i familien forhold. Side 9
10 8. Litteraturliste Danmark Statistik Statistisk årbog 2007 Danmark statistik, juni 2007, 111. Årgang, ISBN Hansen, Mogens m.fl. Psykologisk pædagogisk ordbog Nordisk forlag, 11. udgave, 1. oplag, 1997, ISBN Iversen, Lars m.fl. Medicinsk sociologi Kapitel 12 Forebyggelse s Munksgaard Danmark, 1. Udgave, 3. Oplag, 2004, ISBN Jensen, Bente Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner Hans Reitzels forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2007, ISBN Laigaard, Anette og Leunback, Jo Hvad med børnene? Kapitel 5 Hjælpeforanstaltninger til børnefamilier Socialpolitisk forlag, 17. Udgave, 1. oplag, 2007, ISBN Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) LOV nr. 501 af 06/06/2007 Ploug, Niels Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner SFI, 07:25, 2007, ISBN Schultz Jørgensen, Per (red.) m.fl. Børn og familie i det postmoderne samfund Kapitel: Barnet i risikofamilien af Per Schultz Jørgensen Hans Reitzels forlag, 1. udgave, 1. oplag, 1999, ISBN Schultz Jørgensen, Per m.fl. Hvem er de hvad gør vi? Det Tværministerielle Børneudvalg, 1. udgave, 1. oplag, 1993, ISBN Side 10
11 Schultz Jørgensen, Per i Danmark Social Kritik nr. 84, 14. årgang, 2002 Skytte, Marianne Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (red.) Samfundet i pædagogisk arbejde Kapitel 10 Fattigdom og Velfærd Akademisk forlag, 1. Udgave, 3 oplag, 2007, ISBN Socialministeriet Bekendtgørelse af lov om social service LBK nr af 26/09/2007 Socialministeriet Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene Kapitel 3 Det pædagogiske personale i dagtilbud Kapitel 7- Tværfagligt samarbejde og tværfaglige grupper Socialministeriet, 1. udgave, 1. oplag, 2004, ISBN Side 11
Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereUdsatte børn. Eksamensopgave i IIS
Udsatte børn Eksamensopgave i IIS Navn: Rikke Møller Pedersen bs08137 Vejleder: Britta Dumstrei Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Afleveringsdato: 6. december 2010 Problemstilling: Hvordan
Læs mereUdsatte børn i dagsinstitutionen
Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering.
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereRadiografen & Underretningspligten
Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs mereIndledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse
Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 10 minutter
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget
Læs mereTeori eksamen i Socialfag. Marts 2006.
Teori eksamen i Socialfag. Marts 2006. Vejleder: Bent Knudsen. Udarbejdet af: Andrea Petersen. 02K Diana Hansen. 02L Vibeke Lund. 02L Roskilde Pædagogseminarium Indholdsfortegnelse. Indledning. s.1 Problemformulering.
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs mereBØRNESAGER. Eksamensopgave i Socialfag udarbejdet af: Finn Pilgaard Pedersen 99F Studienr Antal sider: 10
BØRNESAGER Eksamensopgave i Socialfag udarbejdet af: Finn Pilgaard Pedersen 99F Studienr. 99178 Antal sider: 10 Indholdsfortegnelse Emnebegrundelse... 2 Emneafgrænsning... 2 Problemstilling... 2 Begrebsafklaring
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSocialfag: Intern skriftlig prøve Sted: CVU Sønderjylland Underviser: Dorte A. Dinesen
Socialfag: Intern skriftlig prøve Sted: CVU Sønderjylland Underviser: Dorte A. Dinesen Indholdsfortegnelse: Opgave 1: Omsorgssvigtede børn er blevet svigtet igen af Hold: PN05.-02. årg. Indledning:...
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs merePraksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018
Tidlig indsats ved psykisk mistrivsel hos børn og unge / Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lone Mortensen, tværfaglig chef på Nørrebro/Bispebjerg og Christina Haahr Bach, leder af Inklusion,
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereLæreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereBacheloropgave om Underretningspligt
Bacheloropgave om Underretningspligt Indsæt forside billede Af Jesper Pedersen & Gorm Hansen Hvad er underretningspligt? - Personer, der udøver offtentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereProfessionernes opgave i forhold til udsatte børn
Professionernes opgave i forhold til udsatte børn Det tværprofessionelle element: Studienummer: 22110839 Holdnummer: 2810 Evt. navn på rapportens forfatter: Mette Norbert Henriksen Vejleders navn: Agnethe
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereBHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereSundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)
Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereForord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#
Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereUndervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mere