Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.

Transkript

1 Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.

2 Delprojekt N-mineralisering af organiske gødninger i planteskoler 214. Her er aktiviteterne gennemført i 3 sammenhængende underaktiviteter: a) En analyse af tilgængelige organiske gødningers indholdsstoffer, C/N forhold samt Ph værdi og pris. b) Test i semi-field forsøg af organiske gødningers mineraliseringsprofil 214. c) Undersøgelser af udvalgte planteskolekulturers udvikling i markforsøg med 3 af de organiske gødninger. A. Analyser af indholdsstoffer i 22 organiske gødninger, hvoraf de 11 er godkendt til økologisk jordbrug. Prøver hos OK Laboratorium for jordbrug samt oplyste indhold fra gødningsfirmaer af organiske gødninger om tørstofprocent, ph-værdi samt indhold af total N, ammonium-n, fosfor, kalium, kobber, magnesium og svovl fremgår af bilag nr. 1 B. Bestemmelse af mineraliseringsprofil for de 22 gødninger under kontrollerede forhold. Der er i perioden fra marts til maj 214 hos Økologihaven ApS ved 2 temperatur niveauer gennemført semifield forsøg af forekomst af plantetilgængeligt kvælstof frigivet fra de tilførte organiske gødninger, der er tilført den samme markjord i 2 liter spande. Den anvendte muldjord er fra Bramstrup. Tekstur analyse af jorden fremgår af bilag 2. Der er i 1 cm s dybde indarbejdet en mængde af hver gødning, der svarer til 15 kg N total per hektar. For begge temperaturniveauer er 2 spande ikke tilført gødning. De anvendes som kontrol og deres indhold af kvælstof angiver baggrundsmineraliseringen. Prøver til bestemmelse af N-min er udtaget henholdsvis1 uge, 2 uger, 3 uger, 5 uger og 8 uger efter gødningerne er indarbejdet. Der er løbende tilført vand for at opretholde et vandindhold omkring markkapacitet. Der var ingen planter i spandene. Resultater af N-min test fremgår af bilag 3 samt tilhørende grafiske fremstillinger af indholdet af plantetilgængeligt kvælstof som henholdsvis nitrat og ammonium. Gødninger er kategoriseret i relation til den hastighed de har frigivet kvælstoffet. Se bilag 4. C. Demonstration af udvalgte planteskolekulturers udvikling i markfora søg med de organiske gødninger Binadan, Lucerne og Condit i sammenligning med traditionel NPK gødning. A. En analyse af tilgængelige organiske gødningers indholdsstoffer, C/N forhold samt Ph værdi og pris: Denne analyse er foretaget i LD projekt I delaktivitet A er der indhentet informationer om 22 organiske gødninger. Skemaet omfatter oplysninger om hvorvidt de er af økologisk eller konventionel oprindelse. Det

3 fremgår om den enkelte gødning leveres som ensileret, pelleteret, flydende eller som granulat. Indhold af makronæringsstoffer samt svovl, magnesium samt deres C/N forhold og Ph værdien, hvor det er oplyst. Endelig er der opgivet pris per kg. kvælstof (N) af produktet i 214. Disse informationer er relevante for stillingtagen til om man vil anvende den enkelte gødning eller kombinationer af flere gødninger i økologisk produktion. Skema 1. Gødninger Øko Form N P K Mg S C/N ph Pris pr.kg.n Pris pr.tons (215) 1 KONTROL 2 Lucerneensilage, tidl.slæt ja Ensileret 2,6 1,3 5,8 uvist 3 Lucerneensilage, mt.slæt ja Ensileret 1,8 14,3 5,3 uvist 4 Lucernepiller standard ja Pelleteret 3, , Økogødning 5-1-1, planter ja Granulat 5, , 75 6 Økogødning 6-1-1, planter ja Granulat 6, , Økologisk hønsegødning ja Pelleteret 3, , 45 8 KONTROL (ikke aktiv) ja 9 Green F Dry ja Pelleteret 4,,6 1,5,16,2 125, 5 1 ECO Kippenmestkorrel ja Pelleteret 4, , kvæggylle ja Flydende,3,2,4 16, 4 12 Biofer nej Pelleteret 1,1 3,9,1,6 4,5 31, Binadan nej Pelleteret 5, 2 4,6 5, Bio Grow nej Pelleteret 9,5 2,5 1 31, Monterra Malt nej Pelleteret 4,9,6 4,2 2,4 8 78, Monterra 13 nej Pelleteret 13,,4 38, Protamylasse nej Flydende 1,8,5 6,9,4,8 25, Vinasse nej Flydende 3,6 7 1,6 2, Condit nej Pelleteret 5, , Biofer nej Pelleteret 6,1 3 11,8,1 6,9 4 6, Biofer nej Pelleteret 8,8 2,7 3,6,1 2,1 39, Siforga nej Granulat 4, 2, , Activit nej Pelleteret 3, , Rødkløverpiller ja Pelleteret 2,3,6 1,8,3,2 9 8,4 18, KONTROL B. Test i semi-field forsøg af organiske gødningers mineraliseringsprofil 214. Denne test er foretaget i LD projekt I væksthus (Rosborg Gartneri) er der ved 2 forskellige temperaturer i markjord i potter uden planter udtaget N-min jordprøver løbende gennem 8 uger for at bestemme de enkelte gødningers mineraliseringsprofil. Skema 2.Tekstur for jord anvendt til spandeforsøg: nr grovsand finsand silt ler humus JB ,5 29,1 7,3 6,1 1,7 3 Analyseresultater i varmt hus, angivet i mg/kg jord. Tabel 1: Data NH4 varmt hus

4 Gødning 12-mar 2-mar 27-mar 9-apr 1-maj Activit ,85 9 3,7,555 1,15 Binadan 7,35 17,6 2,2,45,5 Bio Grow 34 8,5 3,9,35,3 Biofer ,7 31,8 4,55 1,7 Biofer ,55 17,9 9,55 1,35,35 Biofer ,75 17,25 11,3 3,2,85 Condit 13 9,55 9,8,6 ECO Kippenmestkorrel 23,75 8,85 4,7 3,2 1,45 Farmer høns ,75 5,3 1,7,4,25 Farmer lupin ,25 7 2,75,35,55 Green F Dry 4,15 2,85 2,8 1,8 1,85 kontrol,6,65 1,35 2,45 1,6 kvæggylle 19,1 2,35 1,35,6,55 Lucerneensilage, mt. 25 6,4 1,95,9 1,15 Lucerneensilage, tidl. 16,2 5,2 3,5 1,3,85 Lucernepiller standard 1,7,5 1 1,2,7 Monterra Malt 8,15 6,45 3,15,65,65 Monterra Malt 13 1,2 2,8 9,1 9,45 4,95 Protamylasse 8,9 4,85,85,6 1,15 Rødkløverpiller 1,2 1,4 1 1,35 1,85 Siforga ,2 1,4 1,55,7,35 Vinasse 22,1 3,3 2,9 2,2,85 Økogødning 5-1-1, planter 19,65 4,15,85 1,55 Figur 1: NH4 varmt hus mg/kg NH4 mg/kg varm Activit Binadan Bio Grow Biofer Biofer Biofer Condit ECO Farmer høns Farmer lupin Green F Dry kontrol kvæggylle Lucerneensilage, Lucerneensilage, Lucernepiller Monterra Malt Monterra Malt 13 Protamylasse Rødkløverpiller Siforga Vinasse Økogødning 5-1- Sum af 12-mar Sum af 2-mar Sum af 27-mar Sum af 9-apr Sum af 1-maj

5 Tabel 2: NO3 varmt hus Gødning 12-mar 2-mar 27-mar 9-apr 1-maj Activit ,2 17,4 22,35 23,9 25,85 Binadan 5,25 14,45 21,7 28,65 33,45 Bio Grow 6,1 16,85 31,5 41,2 33,15 Biofer ,9 18,55 29,75 54,3 47,15 Biofer ,9 13,4 28,7 52,6 43,3 Biofer ,35 15,85 27,65 67,2 42,3 Condit 6,35 1,6 34,35 51,25 6,75 ECO Kippenmestkorrel 6,35 33,35 11,25 4,15 8,6 Farmer høns ,6 9,75 15, Farmer lupin ,5 16,95 24,65 32,75 34,25 Green F Dry 4,95 8,8 12,1 12,65 11,1 kontrol 8,45 1,3 1,7 1,75 15,5 kvæggylle 5,15 18,45 2,6 21,1 3,3 Lucerneensilage, mt. 6,95 28,5 26, ,3 Lucerneensilage, tidl. 5,75 21,45 27,2 26,5 27,25 Lucernepiller standard 3,8 3,75 5,45 9,75 15,8 Monterra Malt 5,2 15,45 26,4 33,6 46,95 Monterra Malt 13 5,35 8,4 24,6 17,8 24,45 Protamylasse 5,6 2,45 24,5 15,45 15,4 Rødkløverpiller 5,2 7,5 9,6 9,4 9,6 Siforga ,8 9,3 16,8 27,55 26,2 Vinasse 5,3 19,25 12,7 17,75 22,8 Økogødning 5-1-1, planter 5,35 17,3 21,3 29,3 25,5 8 NO3 mg/kg varm mg/kg Activit Binadan Bio Grow Biofer Biofer Biofer Condit ECO Kippenmestkorrel Farmer høns Farmer lupin Green F Dry kontrol kvæggylle Lucerneensilage, mt. Lucerneensilage, tidl. Lucernepiller standard Monterra Malt Monterra Malt 13 Protamylasse Rødkløverpiller Siforga Vinasse Økogødning 5-1-1, planter Sum af 12-mar3 Sum af 2-mar3 Sum af 27-mar3 Sum af 9-apr3 Sum af 1-maj3

6 Tabel 3: NH4 + NO3 varmt hus Gødning 12-mar 2-mar 27-mar 9-apr 1-maj Activit ,5 26,4 26,5 24, Binadan 12,6 32,5 23,9 29,1 33,95 Bio Grow 4,1 25,35 34,95 41,55 33,45 Biofer ,6 5,35 34,3 55,3 47,85 Biofer ,45 31,3 38,25 53,95 43,65 Biofer ,1 33,1 38,95 7,4 43,15 Condit 19,35 2,15 43,35 52,5 61,35 ECO Kippenmestkorrel 3,1 42,2 15,95 7,35 1,5 Farmer høns ,35 15,5 17,4 23,4 28,25 Farmer lupin ,3 23,95 27,4 33,1 34,8 Green F Dry 9,1 11,65 14,9 14,45 12,95 kontrol 9,5 1,95 12,5 13,155 16,65 kvæggylle 24,25 2,8 21,95 21,7 3,85 Lucerneensilage, mt. 31,95 34,9 28,1 29,9 34,45 Lucerneensilage, tidl. 21,95 26,65 3,7 27,8 28,1 Lucernepiller standard 5,5 4,25 6,45 1,95 16,5 Monterra Malt 13,35 21,9 29,55 34,25 47,6 Monterra Malt 13 15,55 11,2 33,7 27,25 29,4 Protamylasse 14,5 25,3 25,35 16,5 16,55 Rødkløverpiller 6,4 8,9 1,6 1,75 11,45 Siforga ,7 18,35 28,25 26,55 Vinasse 27,4 22,55 15,6 19,95 23,65 Økogødning 5-1-1, planter 25 21,45 22,15 3,3 26,5 8 Samlet N varmt hus mg/kg Activit Binadan Bio Grow Biofer Biofer Biofer Condit ECO Kippenmestkorrel Farmer høns Farmer lupin Green F Dry kontrol kvæggylle Lucerneensilage, mt. Lucerneensilage, tidl. Lucernepiller standard Monterra Malt Monterra Malt 13 Protamylasse Rødkløverpiller Siforga Vinasse Økogødning 5-1-1, planter Sum af 12-mar5 Sum af 2-mar5 Sum af 27-mar5 Sum af 9-apr5 Sum af 1-maj5

7 Analyseresultater i koldt hus, angivet i mg/kg jord Tabel 4: Data NH4 koldt hus Gødning 12-mar 2-mar 27-mar 9-apr 1-maj Activit ,2 1,2 25,6 16,7 3,4 Binadan 17,5 7,6 13,3 1,3,65 Bio Grow 6,5 7,45 16,2 9 2,15 Biofer ,25 4,7 7,75 9,6 6,55 Biofer ,15 4,1 17,8 16,5 2,8 Biofer ,1 7,85 12,5 8,2 4,4 Condit 1,75 8,3 9,2 1,25 4,6 ECO Kippenmestkorrel 6,5 5,8 17,1 11,3 2,1 Farmer høns ,85 7,4 5,3 14,75,55 Farmer lupin ,4 6,8 2,5 7,65 1,3 Green F Dry 1,5 2,2 4,65 1,9 1,5 kontrol,31,55,65,5,55 kvæggylle 16,35 7,6 5,3,3,25 Lucerneensilage, mt. 2,1 12,3 16,7 5,1 1,9 Lucerneensilage, tidl. 6,4 9,7 9,7 4,1 2,45 Lucernepiller standard,15 3 1,35,7,4 Monterra Malt 2,15 5,45 9,45 1,9 1,45 Monterra Malt 13 2,25 5,4 1,7 28,35 12,45 Protamylasse 6,85 7,7 9,35 3,6,45 Rødkløverpiller 12,6 4 4,7 5,15,7 Siforga ,35 1,75 2,9 1,75,45 Vinasse 9 5 8,7 2,45,45 Økogødning 5-1-1, planter 5 1,8 21,85 5,45,75 3 NH4 mg/kg kold mg/kg Activit Binadan Bio Grow Biofer Biofer Biofer Condit ECO Kippenmestkorrel Farmer høns Farmer lupin Green F Dry kontrol kvæggylle Lucerneensilage, mt. Lucerneensilage, tidl. Lucernepiller standard Monterra Malt Monterra Malt 13 Protamylasse Rødkløverpiller Siforga Vinasse Økogødning 5-1-1, planter Sum af 12-mar2 Sum af 2-mar2 Sum af 27-mar2 Sum af 9-apr2 Sum af 1-maj2

8 Tabel 5: NO3 koldt hus Gødning 12-mar4 2-mar 27-mar 9-apr 1-maj Activit ,5 4,1 7,2 2,75 29,4 Binadan 4,1 4,35 8,5 17,9 23,1 Bio Grow 4,6 5 8,7 23,6 36,35 Biofer ,9 3, ,65 34,8 Biofer ,2 4,4 7,5 16,8 27,55 Biofer ,4 4,3 7,2 13,45 28,85 Condit 3,65 4,15 6 1,75 28,2 ECO Kippenmestkorrel 4,55 3,5 7,5 19,4 25,1 Farmer høns ,95 3,45 5,6 11,95 16,1 Farmer lupin ,75 3,25 6,3 18,1 29,65 Green F Dry 3,25 3,65 5,25 8,75 1,95 kontrol 6,3 5,55 7,2 8,15 1,5 kvæggylle 3,7 6,1 12,85 17,25 25,35 Lucerneensilage, mt. 3,3 5 8,45 18,5 25 Lucerneensilage, tidl. 3,35 4,7 8,55 16,65 22,1 Lucernepiller standard 2,7 4,15 3,7 3,15 4,4 Monterra Malt 3,75 4,45 7,75 15,45 26 Monterra Malt 13 3,8 3,85 5,6 14,35 34,3 Protamylasse 3,95 4,15 6,95 17,5 22,25 Rødkløverpiller 4,5 3,95 6,5 8,5 9,4 Siforga ,65 4,85 6,85 12,65 17,35 Vinasse 4,5 4,15 7,65 17,2 22,35 Økogødning 5-1-1, planter 3,75 4,5 8 21,4 25,1 mg/kg NO3 mg/kg kold Activit Binadan Bio Grow Biofer Biofer Biofer Condit ECO Kippenmestkorrel Farmer høns Farmer lupin Green F Dry kontrol kvæggylle Lucerneensilage, mt. Lucerneensilage, tidl. Lucernepiller standard Monterra Malt Monterra Malt 13 Protamylasse Rødkløverpiller Siforga Vinasse Økogødning 5-1-1, planter Sum af 12-mar4 Sum af 2-mar4 Sum af 27-mar4 Sum af 9-apr4 Sum af 1-maj4

9 Tabel 6: NH4 + NO3 koldt hus Gødning 12-mar 2-mar 27-mar 9-apr 1-maj Activit ,7 14,3 32,8 37,45 32,8 Binadan 21,15 11,95 21,35 28,2 23,75 Bio Grow 1,65 12,45 24,9 32,6 38,5 Biofer ,15 8,25 13,75 24,25 41,35 Biofer ,35 8,5 25,3 32,85 3,35 Biofer ,5 12,15 19,25 21,65 33,25 Condit 5,4 12,45 15, ,8 ECO Kippenmestkorrel 11,5 9,3 24,15 3,7 27,2 Farmer høns ,8 1,85 1,9 26,7 16,65 Farmer lupin ,15 1,5 26,35 25,75 3,95 Green F Dry 4,3 5,85 9,9 1,65 12,45 kontrol 6,61 6,1 7,85 8,65 1,555 kvæggylle 2,5 13,7 18,15 17,55 25,6 Lucerneensilage, mt. 23,4 17,3 25,15 23,15 26,9 Lucerneensilage, tidl. 9,75 14,4 18,25 2,75 24,55 Lucernepiller standard 2,85 7,15 5,5 3,85 4,8 Monterra Malt 5,9 9,9 17,2 26,35 27,45 Monterra Malt 13 6,5 9,25 16,3 42,7 46,75 Protamylasse 1,8 11,85 16,3 21,1 22,7 Rødkløverpiller 16,65 7,95 1,75 13,65 1,1 Siforga ,6 9,75 14,4 17,8 Vinasse 13,5 9,15 16,35 19,65 22,8 Økogødning 5-1-1, planter 8,75 15,3 29,85 26,85 25, Samlet N koldt hus Activit Binadan Bio Grow Biofer Biofer Biofer Condit ECO Kippenmestkorrel Farmer høns Farmer lupin Green F Dry kontrol kvæggylle Lucerneensilage, mt. Lucerneensilage, tidl. Lucernepiller standard Monterra Malt Monterra Malt 13 Protamylasse Rødkløverpiller Siforga Vinasse Økogødning 5-1-1, planter Sum af 12-mar6 Sum af 2-mar6 Sum af 27-mar6 Sum af 9-apr6 Sum af 1-maj6 I delaktivitet B er der gennemført semi-field forsøg med henblik på at bestemme tilgængeligheden af kvælstof på bagrund af frigivelsen af ammonium og nitrat over et tidsrum af 8 uger under 2 forskellige temperaturniveauer (varmt = en gennemsnitlig temperatur på 16,2 C og koldt = en gennemsnitlig temperatur på 8, C) i spandeforsøg med den samme jordtype. Tekstur for den anvendte jordtype (JB nr. 3) fremgår af skema 2. Der er udtaget N-min prøver 5 gange i løbet af afprøvningen.

10 Analyseresultaterne i varmt hus er angivet i mg/kg jord. Tabel 1 indeholder data for NH4 de er vist grafisk i figur 1. Tabel 2 indeholder data for NO3 med en grafisk fremstilling i figur 2. Tabel 3 er summen af NH4 og NO3 (= N-mineralisering) hvor figur 3 viser disse grafisk. Analyseresultaterne i koldt hus er ligeledes angivet i mg/kg jord. Tabel 4 indeholder data for NH4 de er vidst grafisk i figur 4. Tabel 5 indeholder data for NO3 med en grafisk fremstilling i figur 5. Tabel 6 er summen af NH4 og NO3 (= N-mineralisering) hvor figur 6 viser disse grafisk. På baggrund af analyseresultaterne er det muligt at opdele mineraliseringsprofiler af de 22 gødninger i 3 kategorier efter mineraliseringshastighederne: hurtig, mellem og langsom. I figur 7 vises 8 forskellige profiler hvor vi har tilstræbt at placere de enkelte gødninger i relation til deres reaktion i varmt og koldt regi. 3 Profil 8 kold, langsom 25 Mg/kg Green F Dry kontrol Lucerneensilage, tidl. Protamylasse Vinasse 5 Sum af 12- mar6 Sum af 2- mar6 Sum af 27- mar6 Sum af 9- apr6 Sum af 1- maj6 C. Planteskoleplanters udvikling i markkultur ved anvendelse af organiske gødninger. Forsøg hos HedeDanmark, Brøndlundgård: Mark 17 Afgrøder: Priklede skovplanter (Alnus glutinos, Pinus sylvestris, Abies grandis) 2/1 Udbringningstidspunkt 14 dage før prikling De organiske gødninger udbringes og indarbejdes i plantebeddet i en dybde af 1-15 cm

11 Gødninger: Lucernepiller (3-1-3) Condit (5-1-2), C/N forhold er 1 Binadan (5-2-4-,6), Kontrolfelt Yara (klorfattig) Gentagelser 2 Parcelbredde 1 meter Parcellængde 2,5 meter kg N/ ha total 15 Spurway analyse før udbringning af organiske gødninger. Nmin, 3 cm dybde 1. ved prikling 2. efter 4 uger 3. efter 8 uger Opgørelse af tilvækst og kvalitet sker efter 1 uger fra prikledato: Højde, rodhalstykkelse, blad- og nåleanalyse Forsøgsdesign: Gødning Areal m² Kg per ha N per ha P per ha K per ha Mg per ha Planteart Lucerne 2, Alnus Condit 2, Alnus Binadan 2, Alnus YaraMila 2, ,5 Alnus Lucerne 2, Pinus Condit 2, Pinus Binadan 2, Pinus Yara 2, ,5 Pinus Lucerne 2, Abies Condit 2, Abies Binadan 2, Abies Yara 2, ,5 Abies Lucerne 2, Pinus Condit 2, Pinus Binadan 2, Pinus Yara 2, ,5 Pinus Lucerne 2, Alnus Condit 2, Alnus Binadan 2, Alnus Yara 2, ,5 Alnus Lucerne 2, Abies Condit 2, Abies Binadan 2, Abies Yara 2, ,5 Abies

12 Gødningsmængder: Samlet areal for hver gødningstype: 15 m² Lucernepiller: 5kg per 1. m² giver 7,5 kg til 15 m² Condit: 3kg per 1. m² giver 4,5 kg til 15 m² Binadan 3kg per 1. m² giver 4,5 kg til 15 m² YaraMila 652 kg per 1. m² giver 1 kg til 15 m² Forsøg hos Joel Klerk s Planteskole Der blev gennemført 1 afprøvning med gødskning med organiske gødninger i jord, der blev anvendt til udplantning af podninger af Malus sp. I afprøvningen demonstreres N-mineraliseringen af 3 udvalgte organiske gødninger sammenholdt med en vurdering af planternes udvikling i forhold til referenceplanter der dyrkes med traditionel gødskning. Vurderingen vil dog først være målbar efter videre dyrkning i 215. Gødskning med organiske gødninger i jord der skal anvendes til udplantning af podninger. Afgrøder: Udbringningstidspunkt Podede viderekulturplanter af Malus sp. 14 dage før udplantning af podningerne. De organiske gødninger udbringes og indarbejdes i dyrkningsarealet (25m x 25 m) i en dybde af 1-15 cm Gødninger: Lucernepiller (3-1-3) Condit (5-1-2), C/N forhold er 1 Binadan (5-2-4-,6) Kontrolfelt Yara (klorfattig) Gentagelser 2 Parcelbredde Parcellængde 15 2 rækker af 1 meter 25 meter kg N/ha total 15 N-min ved 3 cm dybde 1. ved udplantning 2. efter 4 uger 3. efter 8 uger Opgørelse af tilvækst og kvalitet sker efter vækstafslutning i det sene efterår.

13 Ku JK Sum af Nmin Kolonnenavne Rækkenavne 23,3,7 Binadan Condit Kontrol Lucerne Hovedtotal 13-maj jul 58,4 5,3 83,2 23,4 42,6 257,9 28-aug 28 15,9 27,1 1,4 21,5 12,9 Hovedtotal 86,4 66,2 11,3 42,8 64,1 369,8

14 ,3,7 Binadan Condit Kontrol Lucerne 1 13-maj 1-jul 28-aug

15 Ku JK Sum af mg/kg Kolonnenavne Rækkenavne 23,3,7 Binadan Condit Kontrol Lucerne Hovedtotal 13-maj 2,1 2,1 1-jul 4,9 4,5 6,9 2,3 7,1 25,7 28-aug 1,8 1,2 2,7 1,2 2 8,9 Hovedtotal 6,7 5,7 9,6 5,6 9,1 36, ,3,7 Binadan Condit Kontrol Lucerne 1 13-maj 1-jul 28-aug

16 Ku JK Sum af mg/kg2 Kolonnenavne Rækkenavne 23,3,7 Binadan Condit Kontrol Lucerne Hovedtotal 13-maj 6,9 6,9 1-jul 53,5 45,8 76,3 21,1 35,5 232,2 28-aug 26,2 14,7 24,4 9,2 19,5 94 Hovedtotal 79,7 6,5 1,7 37, , ,3,7 Binadan Condit Kontrol Lucerne 1 13-maj 1-jul 28-aug

17 Hededanmark: Ammo-nium-N; mg/kg Pc Behdato 6- maj 13-maj 3-jun 8-sep Binadan (Abies) 6,5 1,4,7,4 Condit (Abies) 9,2 1,1,5,4 Lucerne (Abies) 2,8 1,7,9,4 Kontrol (Alnus) 3,8 2,4,6,5 Lucerne (Alnus) 2, 1,4 1,5,5 Kontrol (Pinus) 2,2 1,5,6,3 Binadan (Pinus) 4,6 1,3,2,9 Condit (Pinus) 15,5 1,5,2,3 3 Lucerne (Pinus) 1, 1,5,4,4

18 1, HD, NH 4 + mg/kg; 214 8, 6, 4, 2,, 6-maj 6-jun 6-jul 6-aug 6-sep Binadan (Abies) Condit (Abies) Lucerne (Abies) HD, NH 4 + mg/kg; 214 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 6-maj 6-jun 6-jul 6-aug 6-sep Kontrol (Alnus) Lucerne (Alnus) 2, HD, NH 4 + mg/kg; , 1, 5,, 6-maj 6-jun 6-jul 6-aug 6-sep Kontrol (Pinus) Condit (Pinus) Binadan (Pinus) Lucerne (Pinus)

19 Nitrat-N; mg/kg Pc Behdato 6- maj 13-maj 3-jun 8-sep Binadan (Abies) 11,8 1,4 1,2 1,8 Condit (Abies) 11,2 1,4,8 1,1 Lucerne (Abies) 9,8 1,4 1, 1,4 Kontrol (Alnus) 4,5 2,5,5 2, Lucerne (Alnus) 4,2 2,1,8 1,8 Kontrol (Pinus) 8,2 1,9,8 1,6 Binadan (Pinus) 12,8 1,6,5 1,5 Condit (Pinus) 11,4 1,7,4 1,1 Lucerne (Pinus) 7,8 1,4,5 1,1 HD, NO 3 - mg/kg, , 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 6-maj 6-jun 6-jul 6-aug 6-sep Binadan (Abies) Condit (Abies) Lucerne (Abies) 5, HD, NO 3 - mg/kg, 214 4, 3, 2, 1,, 6-maj 6-jun 6-jul 6-aug 6-sep Kontrol (Alnus) Lucerne (Alnus)

20 HD, NO 3 - mg/kg, 214l 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 6-maj 6-jun 6-jul 6-aug 6-sep Kontrol (Pinus) Condit (Pinus) Binadan (Pinus) Lucerne (Pinus) Kontrol Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 29,5 17,15 8,75 3,8 4,5 2,4 2,5 3,85,6,5,5 2 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep 36,4 Kontrol 2 Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 11,9 8,2 4,9 2,2 1,5 1,9,6,8,3 1,6 6,65 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep

21 21,7 Lucerne Alnus Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 12,25 8,5 8,5 4,2 2 1,4 2,1 1,5,8,5 1,8 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep 3,8 Lucerne Pinus Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 7,8 1 1,5 1,15 3,15 1,4,4,5,4 1,1 5,25 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep 44,1 Lucerne Abies Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 9,8 1,85 6,65 6,3 2,8 1,7 1,4,9 1,4 1,4 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep

22 94,15 Condit Pinus Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 15,5 11,4 11,2 1,5 1,7,2,4 2,1,3 1,1 4,9 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep Condit Abies Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 71,4 9,2 11,2 8,75 1,1 1,4,5,8 4,55,4 1,1 5,25 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep 64,5 Binadan Abies Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 6,5 11,8 9,8 6,65 7,7 1,4 1,4,7 1,2,4 1,8 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep

23 6,9 Binadan Pinus Sum af Am mg/kg Sum af Nit mg/kg Sum af N-min kg/ha 4,6 12,8 1,15 1,3 1,6,2,5 2,45,9 1,5 8,4 6-maj 13-maj 3-jun 8-sep Plantestørrelser: I de enkelte forsøgsled ( planteparceller ) er planterne optalt og sorteret efter henholdsvis plantehøjde og rodhalsdiameter samt kasserede planter. Plantestørrelserne er foretaget i november 214 efter vækstafslutning. rødel lucerne nord rødel condit nord cm 2-3 cm 4-5 cm 6-7 cm 8-9 cm op mm 8-1 mm 2-4 mm Aksetitel cm 2-3 cm 4-5 cm 6-7 cm 8-9 cm op mm 8-1 mm 2-4 mm rødel lucerne syd rødel condit syd cm 2-3 cm 4-5 cm 6-7 cm 8-9 cm op mm 8-1 mm 2-4 mm op mm 8-1 mm 2-4 mm

24 rødel binedan nord rødel yara nord cm op mm 8-1 mm cm op mm 8-1 mm cm rødel binadan syd op mm 8-1 mm rødel yara syd 1-op mm 8-1 mm 1 5 grandis lucerne nord -5 cm op mm 8-1 mm 5-6 mm grandis condit nord -5 cm mm 2-4 mm 5-6 mm 1 5 grandis lucerne syd -5 cm op mm 8-1 mm 5-6 mm grandis condit syd 1-op mm 8-1 mm 5-6 mm

25 grandis binadan nord grandis yara nord cm 1-15 cm 2-25 cm 3-35 cm 4-45 cm 5-55 cm 1-op mm 8-1 mm 5-6 mm op mm 8-1 mm 5-6 mm grandis binadan syd grandis yara syd mm 2-4 mm 5-6 mm op mm 8-1 mm 5-6 mm bjergfyr lucerne nord -5 cm 5-1 cm mm 2-4 mm 8-1 mm 1-op mm bjergfyr condit nord -2 mm 2-4 mm 8-1 mm bjergfyr lucerne syd bjergfyr condit syd mm 2-4 mm 8-1 mm mm 2-4 mm 8-1 mm 1-op m 1-op mm

26 bjergfyr binadan nord mm 2-4 mm 8-1 mm 1-op mm bjergfyr yara nord -2 mm 2-4 mm 8-1 mm 1-op mm bjergfyr binadan syd bjergfyr yara syd mm 2-4 mm 8-1 mm op mm 8-1 mm 2-4 mm 1-op mm -2 mm Sortering af planterne for de enkelte forsøgsparceller viser generelt at der kan opnås et antal salgsfærdige planter af god kvalitet med de tre organiske gødninger i forhold til traditionel NPK gødning.

27 2. Demonstartioner af brug af kompost til produktion af containerplanter. Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere Formål Formålet er at kortlægge, demonstrere og formidle viden om anvendelsen planteskolekult af kompost i planteskolekulturer specielt containerplanter. Formålet er at få belyst muligheder og begrænsninger i anvendelsen af kompost. 2. Baggrund I England har der de seneste15-2 år været restriktioner i anvendelsen af spagnum i plante-produktion, idet man opfatter spagnum som en begrænset naturressource. Dette har bevirket, man har arbejdet intenst med at kunne anvende kompost som en del af dyrkningsmedite også i produktionen af containerplanter. Statslig finansiering af forsøg på dette område har gjort det muligt at opstille krav til kompostering og der er nu indført en certificering for anvendelsen af kompost til brug i kommercielle planteproduktioner (BSI PAS 1). Dyrkningsforsøg har demonstreret, det er muligt at dyrke planter af en kvalitet, der er på højde eller bedre end ved dyrkning i spagnum med handelsgødninger. Herhjemme er erfaringerne med kompost, at der max. kan bruges 2 % kompost. Brug af kompost i spagnumbaserede substrater giver højere biologisk aktivitet, hvilket skulle være til gavn for plantens sundhed, idet rodsygdomme undertrykkes. Hvis der gødes med organiske gødninger er mikroorganismerne også med til at frigøre de organisk bundne næringsstoffer. Komposten vil endvidere indeholde varierende mængder næringsstoffer afhængig af kilden. Større krav fra myndigheder og gartnernes ønske om at mindske kemiforbrug for at opnå et bedre arbejdsmiljø betyder, at de er interesseret i at få større kendskab til miljøvenlige produktionsmetoder. Planteskoleproducenter ønsker at producere sunde planter med kraftig vækst, sundt løv og høj modstandskraft overfor sygdomme og skadedyr. Et realistisk alternativ eller supplement til fungicider og pesticider skulle planteforstærkere og specialgødninger være ifølge leverandører. Der findes mange produkter, der sælges under betegnelsen planteforstærkere og specialgødninger. Men viden om indhold, anvendelse og effekt er til gengæld begrænset. 3. Indhold Der er gennemført en række demonstrationer med brug af kompost til produktion af containerplanter. Der er afprøvet voksemedier iblandet forskellige typer af kompost. Prøvedyrkningen blev gennemført i 4 forskellige plantearter (roser, Potentilla, Philadelphus, Picea glauca) fordelt på 3 planteskoler. Demonstrationerne blev udført i et samarbejde med GartneriRådgivningen. Tabel 1 viser de dyrkningsmedier, der var med i prøvedyrkningen.

28 Tabel 1. oversigt over voksemedier i afprøvningen af kompost Voksemedier Standard voksemediet (planteskolens standard) Standardvoksemediet + dansk kompost baseret på have-park affald Standardvoksemediet + champost Stanardvoksemediet + Tref bio (hollandsk kompost baseret på have-parkaffald Kronmuld Alternativ jord (Weibull) med grønkompost og organisk gødning Champost rosenjord færdig blandet voksemedie tilsat champost For at sikre planterne tilstrækkeligt med gødning blev der under produktionsforløbet tilført gødning med vandingsvandet. Ved modtagelse af kompost og jordblandinger blev der fortaget analyser efter 1½x metoden. Ved hjælp af analyseresultaterne blev det vurderet, hvor stor en andel kompost der kunne indgå i voksemediet. Analyserne viste også hvilke udfordringer der eventuelt ville komme med hensyn til styring af ph og næringsstoffer. For at have ph, Lv og næringsindhold i voksemediet under kontrol blev der under demonstrationerne indsendt jordprøver til 1:1,5 analyse tre gange. Undervejs blev planternes etablering, sundhed, rodudvikling og vækst vurderet. Kompostens fysiske egenskaber blev også noteret ned. Demonstrationerne blev sat i gang i maj. Potentilla ved Gunnar Christensens Planteskole september Udbytte /resultater

29 Den første måned efter potning i de forskellige sphagnum-kompostblandinger blev der observeret gule blade og dårlig rodudvikling i flere af kulturerne. Værst var det i Potentilla, der reagerede kraftigt i nogle af jordblandingerne. Efter 2 måneders vækst kunne der ved roser og Picea glauca ikke observeres forskel i vækst og rodudvikling, og planterne havde en fin tilvækst. Potentilla trivedes ikke i voksemedierne tilsat kompost. Fra demonstrationens start blev mange af planterne gule. Efter tre måneder var mange af planterne fortsat gule. Analyser af voksemedierne viste, at ph i alle voksemedier højt, og niveauerne af nitrat, magnesium og mangan var lave; og det på trods af at planterne havde fået gødning ved hver vanding. Det høje ph og det lave indhold af næringsstoffer kan begge være årsag til de gule planter. Philadelphus indgik også i testen, og havde også tendens til gulfarvning. Afprøvningerne har vist, at iblanding af mindre mængde kompost baseret på have-park affald eller hestemøg i et spagnumbaseret voksemedie er muligt. Der er dog nogle udfordreringer med at kontrollere og styre indhold og frigivelse af næringsstoffer og samt kontrollere ph, der kan give påvirke plantens vækst og trivsel. Ingen af de valgte komposttyper eller jordblandinger gav i disse demonstrationer bedre tilvækst eller sundere planter. Demonstration Gunnar Christensens Planteskole sommeren Resume I projektet er der i tre planteskoler blevet arbejdet med kompost i vækstsæsonen 214. Forskellige typer af kompost blev indarbejdet i voksemediet, og effekten af kompost på

30 plantevækst og udvikling, samt indflydelse på voksemediets ph og ledningsværdi blev registreret. Projektet har øget planteskolernes kendskab til kompost, og vist at det er muligt at anvende en mindre mængde kompost i voksemediet. Projektet gjorde det også tydeligt, at der ved brug af kompost i voksemediet giver en udfordring med at styre ph samt sikker planterne tilstrækkeligt med næring. Endvidere ser det ud til, at nogle partier af kompost kan indeholde stoffer, der påvirker planterne negativt og giver dårlig tilvækst samt gule planter. Der er forsat behov for at arbejde videre med kompost som ressource til vækstmediet og få en større viden og erfaring i udvælgelse og anvendelse af kompost til containerkulturer i planteskolerne. 3. QMS Boomteelt til varsling af planteskadegørere. I det tredje delprojekt afprøvede 2 forsøgsværter med markkulturer det hollandske varslingssystem QMS Boomteelt på de moduler (= specifik kultur og skadegører) der var relevant i deres planteskole. Man ønskede at gennemføre bekæmpelser simultant på forsøgsled med traditionel bekæmpelse og forsøgsled der baseres på systemets anbefalinger om bekæmpelse. I delprojektet indgik desuden en konvertering af det hollandske system til at være dansksproget og med danske godkendelser af plantebeskyttelsesmidler. Der blev indhentet 1 dages vejrprognoser fra et hollandsk metrologisk institut, som også leverer disse vejrprognoser til hollandske brugere. I dette delprojekt blev der gennemført en oversættelse til dansk af de anvendte skærmbilleder. Der er tilføjet enkelte midler som er godkendt til anvendelse i Danmark. Der er lavet licensaftale med QMS for de to vejrstationer som blev indkøbt af Højgård Planteskole og Møllegårdens Planteskole. Ligeledes blev der lavet aftale om 1 dages vejrprognoser for de to planteskoler. Der er lavet en dansk beskrivelse af systemet med henblik på videre udbredelse af dette. Installationen af vejrstationerne med modem til overførsel af data til serveren i Holland og installering af systemerne hos planteskolerne samt konsulent Bent Leonhard blev gennemført. Desværre var de modem, der anvendes i Holland ikke i stand til at levere en stabil overførsel af data, hvorfor der skete en del udfald, der nødvendiggjorde gentagen opstart af systemerne i april og maj. Det betød at man måtte udskifte til modem af en højere kvalitet. Herefter var datatransmissionerne stabile. Men med disse udfald blev det ikke muligt at gennemføre simultane sprøjteprogrammer til dokumentation af potentielle besparelser af plantebeskyttelsesmidler. Det blev for bøgebladlus demonstreret at varslingen af fremkomsten i det meget tidlige forår 214 var i overensstemmelse med den faktiske forekomst.

31 1. Målopfyldelse Organiske gødninger i markkulturer I delaktivitet 1 A er der indhentet informationer om 22 organiske gødninger. Skema i bilag 1 omfatter oplysninger om hvorvidt de er af økologisk eller konventionel oprindelse. Det fremgår om den enkelte gødning leveres som ensileret, pelleteret, flydende eller som granulat. Indhold af makronæringsstoffer samt svovl, magnesium samt deres C/N forhold og Ph værdien, hvor det er oplyst. Endelig er der opgivet pris per kg. kvælstof (N) af produktet i 214. Disse informationer er relevante for stillingtagen til om man vil anvende den enkelte gødning eller kombinationer af flere gødninger i økologisk eller konventionel produktion. I delaktivitet 1 B er der gennemført semi-field forsøg med henblik på at bestemme tilgængeligheden af kvælstof på bagrund af frigivelsen af ammonium og nitrat over et tidsrum af 8 uger under 2 forskellige temperaturniveauer (varmt = en gennemsnitlig temperatur på 16,2 C og koldt = en gennemsnitlig temperatur på 8, C) i spandeforsøg med den samme jordtype. Tekstur for den anvendte jordtype (JB nr. 3) fremgår af bilag 2. Der er udtaget N-min prøver 5 gange i løbet af afprøvningen. I bilag 3 vises analyseresultaterne i varmt hus, angivet i mg/kg jord. Tabel 1 indeholder data for NH4 de er vist grafisk i figur 1. Tabel 2 indeholder data for NO3 med en grafisk fremstilling i figur 2. Tabel 3 er summen af NH4 og NO3 (= N-mineralisering) hvor figur 3 viser disse grafisk. I bilag 4 vises analyseresultaterne i koldt hus, angivet i mg/kg jord. Tabel 4 indeholder data for NH4 de er vidst grafisk i figur 4. Tabel 5 indeholder data for NO3 med en grafisk fremstilling i figur 5. Tabel 6 er summen af NH4 og NO3 (= N-mineralisering) hvor figur 6 viser disse grafisk. På baggrund af analyseresultaterne er det muligt at opdele mineraliseringsprofiler af de 22 gødninger i 3 kategorier efter mineraliseringshastighederne: hurtig, mellem og langsom. I figur 7 vises 8 forskellige profiler hvor vi har tilstræbt at placere de enkelte gødninger i relation til deres reaktion i varmt og koldt regi. Afprøvningerne af gødningerne i markkulturer af priklede skovplanter hos Brøndlundgård Planteskole og podede kulturer af prydæbler hos Joel Klerks Planteskole viste mineraliseringsprofiler, der er på linje med afprøvningerne i ovenævnte semi-field forsøg. I sorteringen af skovplanterne efter optagning i november 214 kunne det konstateres, at de tre udvalgte organiske gødninger gav plantekvaliteter der var på niveau eller bedre end ved anvendelse af konventionel handelsgødning. Især gav de organiske gødninger større rodhalsdiameter i gennemsnit.