SKADESTUERNES VIRKSOMHED Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15

Transkript

1 SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

3 Skadestuernes virksomhed 2004 Skadestuestatistik 2004 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestue bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. ulykke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til sygehus eller til egen læge. Tabel 1. Antal skadestuer pr. sygehusamt, fordelt efter antal besøg på skadestuen i (Som. = Somatisk skadestue, Psyk. = Psykiatrisk skadestue) Antal skadestuer efter antal besøg (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < besøg < besøg Sygehusejer Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Total H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Somatik) I alt (Psykiatri) Antal skadestuer Der er for 2004 indberettet oplysninger fra 42 somatiske og 15 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 30 skadestuer, heraf alle de psykiatriske, har haft under besøg, mens 12 skadestuer har haft over besøg. Ved opgørelsen i Tabel 1 er antallet af skadestuer opgjort på administrative enheder, mens der i Tabel 13 er vist antal skadestuer opgjort på lokale enheder. I Tabel 1 er således alle skadestuer i Vestsjællands Amt sammenlagt under Sygehus Vestsjælland til en enhed, men består som det fremgår af Tabel 13 og 14 af 5 lokale skadestuer. Noget tilsvarende gør sig gældende for skadestuerne i Frederiksborg og Fyns amter samt psykiatriske skadestuer i Århus Amt. For Nordjyllands Amt hører alle skadestuerne, bortset fra 2 mindre, under Ortopædkirurgi Nordjylland. Landspatientregisterets oplysninger gør det her ikke muligt at opdele skadestuebesøgene på de enkelte lokale enheder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

4 1,3 pct. færre skadestuebesøg Til LPR er der for 2004 indberettet skadestuebesøg, jf. Tabel 2, svarende til et fald på 1,3 pct. i forhold til Ved somatiske skadestuer er antallet af skadestuebesøg faldet med eller 1,7 pct. til i alt i 2004, mens antallet af skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er steget med eller 9,2 pct. til besøg i 2004, jf. Tabel 4 og Figur 1. Antallet af skadestuebesøg har således i 2004 ligget på det laveste niveau siden Faldet har udelukkende været ved somatiske skadestuer, mens der har været vækst ved de psykiatriske skadestuer. Tabel 2. Skadestuebesøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 2004 fordelt efter kontaktårsag. Somatisk Psykiatrisk Total Total i procentvis fordeling Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion ,2 Ulykke ,3 Voldshandling ,0 Selvmord / selvmordsforsøg ,4 Senfølge ,7 Andet ,6 Ukendt / uoplyst ,7 I alt ,0 Tabel 3. Antal skadestuebesøg fordelt efter kontaktårsag Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion Ulykke Voldshandling Selvmord / selvmordsforsøg Senfølge Andet Ukendt / uoplyst I alt Figur 1. Skadestuebesøg ved somatiske sygehusafdelinger Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

5 Tabel 4. Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer. Somatisk skadestue Psykiatrisk skadestue I alt pct. af skadestuebesøgene skyldes ulykker Ulykkerne udgør i pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 27 pct. De resterende 16 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/ selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 2. Den procentvise fordeling efter kontaktårsagskode er stort set uændret i forhold til de tidligere år. Med hensyn til detaljerede tal for henvises til tidligere numre af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tal for 2003 er således publiceret i nr. 16, I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i 2004, og til sidst i opgørelsen er der tal for lokale skadestuer. Der findes ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse Hjemme- og fritidsulykker udgør 4 ud af 5 ulykker De registrerede ulykker på skadestuerne i 2004 fordeler sig med hjemme- og fritidsulykker (79 pct.), arbejdsulykker (13 pct.) og færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 5. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret både som arbejds- og færdselsulykke. Der er fra 2003 til 2004 sket et fald i antallet af skadestuebesøg som følge af hjemme-/fritidsulykke med 1 pct., mens antallet af besøg som følge af arbejdsulykke og færdselsulykke er stort set uændret. En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig tilgængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemme- og fritidsulykker. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

6 Tabel 5. Antal ulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter 5-årsaldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker 0-4 (85) (205) I alt I alt Skyldes formentlig fejlregistrering. Især unge mænd er udsat for mange ulykker Af Figur 2-4 fremgår antal ulykker pr indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme- og fritidsulykker. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn synes aftagende med alderen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

7 Figur 2. Incidens pr indbyggere for arbejdsulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper. Figur 3. Incidens pr indbyggere for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Hyppigheden af hjemme- og fritidsulykker topper i års alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter har kvinderne den højeste ulykkesfrekvens. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

8 Figur 4. Incidens pr indbyggere for hjemme- og fritidsulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Regionale forskelle i ulykkeshyppigheder I Tabel 6 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 134 pr indbyggere i Vejle Amt til 52 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 105 i Vejle Amt til 40 i Ringkøbing Amt. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

9 Tabel 6. Antal skadestuepatienter i 2004, fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Udlandet mm I alt I alt R: raten pr indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl. 2 ud af 5 ulykker i boligområde Af Tabel 7 fremgår at 40 pct. af ulykkerne er sket i boligområde, 16 pct. i transportområde, 12 pct. i idræts- og sportsområde og 11 pct. i skole- og offentligt administrations- og institutionsområde samt 7 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst. De resterende ulykker har fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, hav- og søområde samt i forlystelses- og parkområde. Af Tabel 7 fremgår også, at 57 pct. af samtlige ulykkesramte har været mænd og 43 pct. kvinder. Dette adskiller sig ikke fra tidligere år. Der har været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder. Halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselsulykker, jf. Tabel 6 og Tabel 7, idet færdselsulykker er karakteriseret ved at være foregået i transportområde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

10 Tabel 7. Ulykkessteder for ulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn. Ulykkessted Køn Mand Kvinde Total Procentvis fordeling Transportområde ,5 Boligområde ,3 Produktions- og værkstedsområde ,3 Butiks-, handels- og serviceområde ,0 Skole-, offentligt administrations- og institutionsområde ,4 Idræts- og sportsområde ,7 Forlystelses- og parkområde ,4 Fri natur ,8 Hav, sø og vådområde ,6 Uoplyst ,9 I alt ,0 I alt pct. af de ulykkesramte afsluttes til egen læge eller ingen lægelig opfølgning Efter undersøgelse på skadestuen er ulykkesramte indlagt eller henvist til yderligere undersøgelse eller behandling på ambulatorium eller ved speciallæge, hvilket svarer til 21 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel 8. Det tilsvarende tal for arbejdsulykkesramte er 14 pct., for færdselsuheldsramte 26 pct. og for ramte af hjemmeog fritidsulykke 21 pct. Tabel 8. Udskrevet / afsluttet til: Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 74 pct. afsluttet til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 16 pct. og 63 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt eller henvist til yderligere speciallægebehandling ved ambulatorium eller speciallæge. I 2004 døde 163 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken Afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling i 2004 fordelt efter ulykkestype, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Hjemme- Selvmord/ Voldshandling Arbejdsulykkeulykkeulykker total Færdsels- og fritids- Ulykker selvmordsforsøg Sygehus (sengeafsnit/ambulatorium) Speciallæge Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning Død på skadestue Andet eller uoplyst I alt Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og fritidsulykker I Tabel 9 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og fritidsulykker med henholdsvis 38 pct. og 23 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

11 Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 17 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 11 pct., mens læsion af håndled og hånd og læsion af knæ og underben hver udgør 9 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 12 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 11 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 7 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. Af hjemme- og fritidsulykker er de næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 17 pct. og dernæst hovedlæsion med 16 pct. Andre betydelige grupper er læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 50 pct. hovedlæsioner, men læsioner af håndled og hånd er også ret hyppige (9 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i over halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige). Tabel 9. Skadestuebesøg i 2004 som følge af ulykker, vold eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter diagnosegrupper. Hjemme- Selvmord/ Voldshandling Arbejdsulykkeulykkeulykkeforsøg Færdsels- og fritids- selvmords- Diagnosegrupper Hovedlæsioner Halslæsioner Thoraxlæsioner Læsioner i abdomen, lænd og bækken Læsion af skulder og overarm Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Læsion af hofter og lår Læsion af knæ og underben Læsion af ankel og fod Læsioner af flere legemsregioner Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger Forbrænding og ætsning Øvrige I alt Børns anvendelse af skadestuerne En detaljeret analyse af børns anvendelse af skadestuer i forbindelse med hjemme/fritidsulykker fremgår af tabellerne Tabel 10 viser ulykkerne fordelt på køn og etårs aldersgrupper. Det fremgår heraf, at antallet af skadestuebesøg pr indbyggere er højt for 1-3 årige børn og derefter faldende frem til 6 års alderen, hvorefter besøgshyppigheden er stigende frem til års alderen. Bortset fra de 11 årige har drengene højere besøgshyppighed end pigerne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

12 Tabel 10. Skadestuepatienter under 15 år i 2004, behandlet efter hjemme-/fritidsulykke fordelt efter alder og køn. pr indbyggere Faktiske tal i aldersgruppen Alder Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Tabel 11. Alder Antal skadestuepatienter under 15 år i 2004, behandlet efter hjemme- /fritidsulykke fordelt efter væsentligste diagnosetyper. Fremmedlegeme, Forbrænd- Hoved inger læsioner og ætsninger Læsion af ankel og fod Læsion af knæ og underben som trænger ind Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Øvrige I alt De yngste børn har flest hovedlæsioner Tabel 11 viser børns skadestuebesøg fordelt efter skadestype og Tabel 12 og Figur 5 antal besøg pr børn i den respektive aldersgruppe. Hovedlæsioner er den hyppigste skadestype for børn i alderen 0-7 år, mens læsioner af håndled og hånd er den hyppigste for børn på 8 år eller ældre. Både læsion af håndled og hånd samt læsion af ankel og fod er stigende med alderen, mens hovedlæsioner er stærkt faldende fra 3-4 års alderen. Forbrændinger og ætsning rammer mest de 0-2 årige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

13 Tabel 12. Antal skadestuepatienter under 15 år i 2004 behandlet efter hjemme- /fritidsulykke pr indbyggere fordelt efter væsentligste diagnosetyper. Fremmedlegeme, Forbrændinger og ankel og knæ og albue og håndled Læsion af Læsion af Læsion af Læsion af Hovedlæsioner som træn- Alder ætsninger fod underben underarm og hånd ger ind Øvrige I alt Figur 5. Antal skadestuepatienter under 15 år i 2004 behandlet efter hjemme- /fritidsulykke pr indbyggere fordelt efter væsentligste diagnosetyper. pr Alder Forbrænding og ætsning Hovedlæsioner Læsion af ankel og fod Læsion af håndled og hånd Lokale skadestuer Tabel 13 viser som tidligere nævnt antal skadestuer pr. sygehusamt, når der tælles efter lokale enheder og i Tabel 14 er vist antal skadestuebesøg for årene 2000 til 2004 på de enkelte lokale skadestuer. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

14 Tabel 13. Antal skadestuer pr. sygehusamt, fordelt efter antal besøg på skadestuen i (Som. = Somatisk skadestue, Psyk. = Psykiatrisk skadestue) Antal skadestuer efter antal besøg (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < besøg < besøg Sygehusejer Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Total H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Somatik) I alt (Psykiatri) Tabel 14. Antal skadestuebesøg , fordelt efter lokale enheder. Sygehus Afdeling Rigshospitalet Skadestuen Rigshospitalet Psykiatrisk klinik O, modtagelse Bispebjerg Hospital Psykiatrisk skadestue E Bispebjerg Hospital Skadestue Hvidovre Hospital Gynækologisk -obstetrisk skadeafsnit Hvidovre Hospital Skadestuen Hvidovre Hospital Psykiatrisk modtagelse Amager hospital Skadestue Amager hospital Psykiatrisk skadestue Frederiksberg Hospital Skadestuen Frederiksberg Hospital Psykiatrisk Skadestue Hovedstadens Sygehusfællesskab Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Skadestuen Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Psykiatrisk skadestue Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Skadestuen Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Psykiatrisk skadestue Kbh. Amts Sygehus i Herlev Akut modtagecenter A Kbh. Amts Sygehus i Herlev Psykiatrisk skadestue, Ballerup Københavns Amt Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Ortopædkirurgisk afd. O skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Psykiatrisk afd. Q skadestue Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

15 Sygehus Afdeling Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Helsingør, Ortopædkirurgisk afd. skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hørsholm, Skadeklinik Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Frederikssund, Ortopædkirurgisk afd. skadestue Frederiksborg Amt Amtssygehuset i Roskilde Skadestuen Amtssygehuset i Køge Skadestue Amtssygehuset Fjorden Psykiatrisk skadestue Roskilde Amt Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Holbæk Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Slagelse Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Kalundborg Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Ringsted Sygehus Vestsjælland Skadeklinik, Nyk. Sjælland Vestsjællands Amt Storstrømmens Sygehus Fakse Kirurgi senge Storstrømmens Sygehus Nakskov Kirurgi senge Storstrømmens Sygehus Stege Kirurgi/Medicin senge Storstrømmens Sygehus Næstved Ortopædkirurgi senge Storstrømmens Sygehus Nykøbing F. Ortopædkir. senge Psykiatrien i Storstrøms Amt Ekspertisecenter, Modtagelse Storstrøms Amt Bornholms Centralsygehus Skadestuen Bornholms Amt Odense Universitetshospital Skadestuen Odense Universitetshospital Mi Skadestuen Sygehus Fyn Svendborg Skadestuen Sygehus Fyn Nyborg Skadestuen Sygehus Fyn Fåborg Skadestuen Fyns Amt Sønderborg Sygehus Skadestuen Haderslev Sygehus Skadestuen Tønder Sygehus Skadestue Aabenraa Sygehus Skadestue Sønderjyllands Amt Esbjerg Centralsygehus Skadestuen Grindsted Sygehus Skadestuen Brørup Sygehus Skadestuen Amtssygehuset (Ribe Amt) Psykiatrisk skadestue, Esbjerg Ribe Amt Brædstrup Sygehus Skadestuen Fredericia Sygehus Skadestuen Give Sygehus Skadestuen Horsens Sygehus Skadestuen Horsens Sygehus Psykiatrisk døgnåben modtagelse./skadestue Kolding Sygehus Psykiatrisk skadestue Kolding Sygehus Skadestuen Vejle Sygehus Skadestuen Vejle Amt Holstebro Centralsygehus Skadestuen Herning Centralsygehus Skadestuen Tarm Sygehus Skadestuen Ringkøbing Sygehus Skadestuen Lemvig Sygehus Skadestuen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober

16 Sygehus Afdeling Ringkøbing Amt Silkeborg Centralsygehus Skadestuen Århus Kommunehospital Kirurgisk skadestue Århus Amtssygehus Skadestuen Randers Centralsygehus Skadestuen Odder Sygehus Skadestuen Grenaa Sygehus Skadestuen Samsø Sygehus, Samsø Skadestuen Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue, Randers Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue, Silkeborg Århus Amt Sygehus Viborg Skadestuen Skive Sygehus Skadestuen Sygehus NORD, Nykøbing- Thisted Skadestuen Viborg Amt Aalborg Sygehus Skadestue Hjørring-Brønderslev Sygehus Skadestuen Hobro-Terndrup Sygehus Skadestue Farsø Sygehus Skadestue Dronninglund Sygehus Skadestue Frederikshavn-Skagen Sygehus Skadestue Brovst Sygehus Skadestuen Ortopædkirurgi Nordjylland Skadestuevirksomhed Nordjyllands Amt Hele landet Henvendelse: Specialkonsulent Jakob Lynge Sandegaard, tlf , jls@sst.dk Næste offentliggørelse Skadestuernes virksomhed 2005 forventes at udkomme oktober 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober