3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER SAMMENFATNING...

Transkript

1 0 Indhold 0 INDHOLD INDLEDNING FORMÅL OG INDHOLD MÅLSÆTNING VILDTETS KRAV STATUS FOR BAKKELUND DATAGRUNDLAG GENERELT OM BAKKELUND TILSKUDSMULIGHEDER BESKYTTELSER RELEVANTE TINGLYSNINGER KULTURSPOR KERNEOMRÅDERNE PÅ BAKKELUND DELOMRÅDE 1: JORDDIGE MED SPREDT BEVOKSNING LANGS EJENDOMMES NORD- OG ØSTLIGE SKEL DELOMRÅDE 2: BRYN OMKRING SKOVEN OG SØEN DELOMRÅDE 3: SKOVEN OG SØEN DELOMRÅDE 4: LÆHEGNENE PÅ MARKERNE I SYD DELOMRÅDE 5: SKOVEN I DET SYDØSTLIGE HJØRNE DELOMRÅDE 6: BEVOKSNING RUNDT VED EJENDOMMEN TILTAG 1: ETABLERING AF LEVENDE HEGN LANGS VARDE LANDEVEJ TILTAG 2: ETABLERING AF SØ TILTAG 3: ANLÆG AF LEVENDE HEGN SOM KORRIDOR FRA VANDHUL TIL VANDHUL TILTAG 4: ANLÆG AF REMISE VED HUSET TILTAG 5: ANLÆG AF SKOV ELLER POPPEL KULTUR TILTAG 4: ANLÆG AF REMISE VED HUSET DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER SAMMENFATNING LITTERATUR OG FORSLAG TIL SUPPLERENDE LÆSNING... 28

2 1 Indledning 1.1 Formål og indhold Din vildt- og naturplan er udarbejdet med henblik på at optimere vildt- og naturindholdet på Bakkelund. Planen kombinerer dine ønsker med de naturgivne muligheder på ejendommen - og planens forslag tager hensyn til aktuelle tilskudsmuligheder. Planen anviser veje til at forbedre levevilkår for både jagtbare og ikke jagtbare arter. Ved blot at beskytte eller udnytte ret beskedne arealer kan du fastholde og skabe gode levesteder for vildtet. Desuden får du et smukkere og mere varieret landskab. Vildt- og naturplanen er opbygget af en statusdel, en beskrivelse (med forslag til beskyttelse og forbedringer) af de registrerede kerneområder og delområder på ejendommen og forslag til nye tiltag for at skabe nye levesteder for vildtet. Denne vildt- og naturplan er udarbejdet af Skovfoged assistent Morten Faudel. 1.2 Målsætning Det kortsigtede mål er at identificere de vildtvenlige delområder på Bakkelund med henblik på at vedligeholde og udbygge disse biotoper. Der ønskes særlig fokus på bestanden af råvildt og fasaner, sekundært forekomsten af kronvildt, harer og agerhøns. Med hensyn til råvildt er ønsket at få en bedre fordeling af bestanden på ejendommen lige nu er den tætteste bestand i skoven omkring vandhullet i den midterste del af ejendommen. Derimod udnyttes arealerne i den sydlige del kun i mindre grad af råvildtet, det er dog indtrykket at her sagtens kunne være flere dyr. Med hensyn til fasaner skal der fokuseres på at skabe bedre biotoper, så både de vilde fugle og en evt. udsætning bliver på ejendommen, i stedet for at trække væk. Det langsigtede mål er ønsket om at øge bestanden af særligt hjortevildt, således at alle dele af ejendommen indeholder elementer der tilgodeser vildtet. Det gøres i hovedtræk ved at vedholde og forbedre de eksisterende biotoper for vildtet. I enkelte tilfælde kan det være aktuelt at etablere nye biotoper. 1.3 Vildtets krav For at udføre de rigtige vildt- og naturplejetiltag til gavn for vildtet, er det afgørende at kende de enkelte vildtarters krav til levestedet. I planen målretter vi plejen, så disse krav opfyldes, og vi giver dermed vildtet de bedste livsbetingelser. Vildtets arts- og individrigdom afhængig af bl.a. jordbund, klima samt vores påvirkning. De to første punkter er givet på forhånd, men det sidste kan vildtpleje påvirke. I boksene nedenfor ses, hvilke krav de vigtigste vildt-arter på din ejendom stiller til terrænet. Det giver et fingerpeg om, på hvilke områder plejen skal sættes ind. Side 1

3 Fasanen Krav til terrænet: Fasanen foretrækker et varieret landskab af dyrkede marker, levende hegn, lodne markskel, skove, remiser og moser. Fasanen færdes helst i randzonen mellem de forskellige biotoper. Fasanen yngler helst i halvlang vegetation - gerne græs. Især for kyllingerne er insekter som bladtæger, bladhvepselarver, cikader og sommerfuglelarver vigtige føde-elementer. Om vinteren består føden udover korn og ukrudtsfrø af kløver og frisk græs. Gavnlig pleje i terrænet: Der bør stræbes efter et varieret terræn med lange grænseflader mellem tilflugtssteder og fourageringsområder altså fx ved anlæg af levende hegn og remiser. Det er afgørende, at der findes et varieret udbud af frø fra forskellige ukrudtsarter dette kan bl.a. opnås ved sprøjte- og/eller gødningsfrie randzoner, insektvolde og vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. For at få flere insekter til især kyllingerne, skal insekterne have gode overvintringsforhold - tuegræsser som fløjlsgræs og hundegræs er velegnede. Anlæg af insektvolde samt beskyttelse af eksisterende markskel bidrager hertil. (læs mere i fakta-blad nr ) Råvildt Krav til terrænet: Et ideelt terræn for råvildtet er et mosaiklandskab, der veksler mellem små skove, søer, marker og enge. Rådyret færdes gerne i kanten mellem forskellige naturtyper, hvor det hurtigt har adgang til både føde og dækning. Specielt om sommeren vil råvildtet gerne færdes på de åbne marker, især når der er nogle levende hegn og småplantninger i nærheden. I vinterhalvåret holder råvildtet sig mere til remiser, brede levende hegn og skove, hvor der er bedre læ og dækning. Dermed reducerer rådyret sit energiforbrug til at opretholde kropstemperaturen. Råvildtet er en lille drøvtygger, som har et stort energibehov i forhold til dens kropsstørrelse. Rådyret er derfor meget selektiv i sit fødevalg for hele tiden at finde let nedbrydeligt føde med højt energiindhold. Føden består af en lang række urter og planter om sommeren, mens vinterføden primært består af vintersæd, frisk græs og kløver samt knopper fra træer og buske. Gavnlig pleje i terrænet: Fødemulighederne kan forbedres ved at slå spor i brak- og græsmarker og holde dem kortklippede. Desuden kan vildtagre give et godt fødetilskud om vinteren. Den nødvendige dækning for råvildtet kan forbedres ved anlæg af levende hegn, vildtremiser og visse typer af vildtagre. Mindre granholme i skoven og remiserne er især om vinteren vigtige for råvildtet. (læs mere i fakta-blad nr ) Side 2

4 Kronvildt Krav til terrænet: Kronvildt foretrækker uforstyrrede områder, hvor der er ro og opholder sig gerne i lysåbne skove. Kronvildt er overvejende nat-aktive, hvor de søger ud på tilstødende åbne områder og opdyrkede arealer for at finde føde. På større hedeområder kan de færdes fremme på alle tider af døgnet. Kronvildtet står gerne i nåleskov, som sikrer dem god dækning i dagtimerne. En skov med mange større lysninger giver kronvildtet gode betingelser for at søge føde. Frisk græs, urter, ung lyng og knopper fra træer og buske udgør en stor del af føden. Gavnlig pleje i terrænet: Fødemuligheder kan forbedres fx gennem vildtagre i skov og på mark samt ved slåning af brakmarker så vegetationen er frisk. For at sikre at kronvildtet gode opholdssteder i dagtimerne, bør der være yngre granbevoksninger, hvor de kan søge dækning. Pleje kan dog kun i et vist omfang sikre områder, hvor vildtet sjældent bliver forstyrret. (læs mere i fakta-blad nr ) Agerhøns Krav til terrænet: Agerhøns er udprægede standfugle, der er knyttet til det åbne land. Som ynglested foretrækkes kant-biotoper som læhegn, markskel, vejrabatter og lignende med halvlangt vissent græs. Flerårigt græs er både et godt redested for agerhøns og et godt overvintringssted for insekter. Insekter er vigtige for agerhønekyllinger, idet kyllingerne i de første uger udelukkende lever af animalsk føde. Tilgængeligheden af føde er ligeledes af stor betydning, da risikoen for at blive ædt af rovdyr stiger, jo mere flokken må bevæge sig for at finde føde. For voksne fugle er ukrudt og ukrudtsfrø vigtige fødekilder specielt etårige ukrudtsarter som fx pileurt og fuglegræs. Gavnlig pleje i terrænet: For at hjælpe agerhønsene i agerlandet er det derfor nødvendigt at sikre redesteder og animalsk føde i yngleperioden, samt at der er frø og ukrudtsføde til de voksne fugle. Dette kan ske gennem en række vildtpleje tiltag som fx sprøjte- og/eller gødningsfrie randzoner, insektvolde og vildtvenlig udnyttelse af brakmarker. (læs mere i fakta-blad nr ) Haren Krav til terrænet: Haren er knyttet til landbrugslandet og foretrækker et varieret terræn med småskove og krat. Dagtimerne tilbringes i et sæde i områder, der yder god dækning. Haren foretrækker relativ små marker, hvor den inden for sit aktivitetsområde har adgang til flere forskellige marktyper. Haren er en planteæder og foretrækker et bredt og varieret udvalg af urter og græsser. I perioden oktober til april lever haren alt overvejende af vintersæd og græsser. Den stigende andel vintergrønne marker er derfor positiv i relation til harebestanden. Et kontinuert fødeudbud er ofte problemet for haren. Om sommeren og i det tidlige efterår kan der opstå fødemangel for såvel killinger som for voksne harer, idet der kun er lidt frisk grønt føde i kornmarkerne. Gavnlig pleje i terrænet: For at haren trives er det derfor vigtigt, at der sikres åbne områder med frisk grønt føde hele året. Dette kan til dels opnås ved at slå spor på brak- og græsarealer og at holde disse spor kortklippede. Desuden kan vildtagre bidrage til harens vinterføde. Harens krav til et varieret terræn kan imødekommes ved anlæg af vildtremiser og levende hegn. (læs mere i fakta-blad nr ) Side 3

5 2 Status for Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 2.1 Datagrundlag Ejendomsnavn: Bakkelund Ejendommens adresse: Vardevej 105, 6933 Kibæk Ejendomsnummer: Matrikel nummer: Kibæk by, Assing 40a Kibæk by, Assing 40f Kommune: Herning Arealstørrelse Landbrugsareal Areal (ha) Arealer med landbrugsafgrøder 17,82 Brakarealer 0,61 Græs uden for omdriften Gartneri Juletræer og bjergfyr 3,28 Udyrkede landbrugsarealer Landbrugsarealer i alt 21,71 Andre arealer Areal (ha) Skov og krat 3,9 Andre arealer 2,34 Bedriftens areal, i alt 27,95 Heraf forpagtede arealer Tabel 1: Oversigt over arealfordeling på Bakkelund 2.2 Generelt om Bakkelund Bakkelund er beliggende smukt i det midtjyske morænelandskab. Ejendommen ligger på en gammel bakkeø, og hvor terrænet er kendetegnet ved bløde bakker. Det giver variation i landskabet via af mindre søer, våde lavninger, små hjørner der er plantete til osv. Bakkelund ligger op til Harreskov, Birkebæk og Høgildgård Plantage. Området er derfor domineret af plantager. Bakkelundens bestand af hjortevildt formodes at have en vis tilknytning til plantagerne, og vil krydse frem og tilbage afhængig af årstiden. Side 4

6 Gennem ejendommen løber en mindre bæk. Bækken fører igennem den smukt beliggende sø midt på ejendommen. Bækken er rørlagt på dele af ejendommen. På kort fra slutningen af 1800-tallet ses hvorledes arealerne langs bækken udgøres af enge, mens de højere liggende arealer består af landbrugsjord samt hede. Bakkelundens arealer veksler mellem fin- og grov sandjord over i en mere lerblandet sandjord. I lavningerne omkring bækken er humus indholdet større. Næringsforholdene og vandhusholdningen er derfor meget vekslende, men vækstbetingelserne må generelt betegnes som gode. Den vilde flora er afvekslende og vidner om et varieret område med mange muligheder. Dyrkningsfladerne er forholdsvis små, i forhold til hvad man ellers ofte ser i det moderne landbrug. Markerne afbrydes af gamle markveje, læhegn og småskoven. Nedbøren i det midtjyske ligger på ca. 780 mm årligt, hvilket er over landsgennemsnittet på ca. 710 mm. I vækstsæsonen falder >450 mm regn. Der er mulighed for sen forårsnattefrost særligt i lavningerne. Klimaet og jordbunden er således meget vekslende, så valget af træarter, buske og vildtafgrøder må afpasses herefter for at opnå et tilfredsstillende resultat. Ejendommen drives med konventionelt planteavl især korn, men også kartofler. Beliggenheden af Bakkelund Side 5

7 2.3 Tilskudsmuligheder På Bakkelund er der meget gode muligheder for at benytte forskellige former for tilskud til at dække hele eller dele af omkostningerne til terrænplejen. Det meste af ejendommen ligger inden for skovrejsningsområde ønskes. Der er således mulighed for at plante større eller mindre sammenhængende arealer til via skovrejsningsordningen, og der er muligheder for etablering af plantinger i mindre målestok via ordningerne for landskabs - og biotopforbedrende beplantninger. Endelig er der gode muligheder for en vildtvenlig udnyttelse af markarealerne idet at 10% af arealerne kan udgøres af tiltag for vildtet uden at det anmeldes særskilt i forhold enkeltbetalingsordningen. Udpegning Område Areal (ha) Tilskudsmuligheder Se nærmere om tilskudsmulighederne i Skovdyrkerforeningens fakta-blade nr En række af de konkrete muligheder på Bakkelund fremgår nedenfor. Skovrejsningsområde Vådområder 25 ha I skovrejsningsområde kan der opnås tilskud til etablering af skov samt enkeltbetaling i en periode (se fakta-blad 3.2.5). I andre områder kan der også være muligheder for at opnå tilskud til etablering af skov dog med reducerede satser og der ydes ikke indkomstkompensation her 26,8 ha I vådområder, er der mulighed for at indgå aftale om genskabelse af vådområder mod økonomisk kompensation - det kan være genskabelse af enge, moser, rørsumpe, skovsumpe og søer. Hele ejendommen ligger inden for vådområde ønskes. Natur- og miljø projekter Andre områder Under denne tilskudsordning er det muligt at søge tilskud til forskellige former for natur projekter, det kan være anlæg af søer, genslyngning af rørlagte vandløb og andre tiltag til gavn for vildtet. Tilskudsmuligheder Side 6

8 Landbrugsarealer På landbrugsarealerne er det muligt at opnå tilskud til etablering af levende hegn og til remiser i læplantnings-ordningen (se fakta-blad 3.2.4) samt i vildtplantnings-ordningen (se fakta-blad 3.2.1) Desuden er det muligt at etablere 10 meter brede vildtstriber på 10% af den enkelte mark. Dette kan gøres uden at anmelde det særskilt i forhold til enkeltbetalingsordningen. Se (fakta-blad Vildtpleje på landbrugsarealer Udtagne og udyrkede arealer Det er muligt at foretage en række vildtvenlige tiltag på udtagne arealer samt på udyrkede landbrugsarealer uden at miste enkeltbetalingsstøtten til disse arealer (se fakta-blade og 3.2.3). 2.4 Beskyttelser Tabel 2: Tilskudsmuligheder på Bakkelund (se desuden kortbilag) På næsten alle ejendomme er mulighederne for terrænpleje reguleret af forskellig lovgivning. Beskyttelserne indskrænker råderetten, men en række af beskyttelserne stemmer dog godt overens med hensynet til vildtet (kerneområder for vildtet). For en del af bestemmelserne kan der opnås dispensation efter ansøgning til myndighederne. Naturbeskyttelsesloven varetager hensynet til småbiotoper - og i øvrigt også publikums adgang på ejendommen. Der er forbud mod tilstands-ændringer, herunder ompløjning og opdyrkning, på fx heder, moser og strand-enge samt forbud mod tilplantning tæt på vandløb og større søer. Ligeledes kan udpegning efter regionplanen reducere mulighederne for tilplantning på ejendommen. Eksisterende skov er i mange tilfælde fredskovspligtig - og selv om den ikke er, skal skovlovens regler følges i 10 år efter ejerskifte. Sådanne arealer må ikke ryddes til andre formål, men skal være bevokset med træer, der kan udvikle sig til højstammet skov. Endvidere skal der i henhold til planloven ansøges hos kommunen forud for etablering af større vandhuller i skov. Se nærmere om beskyttelser i faktablad De konkrete beskyttelser på Bakkelund fremgår af nedenstående (baseret på kommunens oplysninger). Udpegning Område Betydning Beskyttede moser Omkring søen er de lavt liggende arealer registreret som 3 mose. Se placering i kortbilag Der må ikke foretages ændringer i beskyttede mosers tilstand. Nytilplantninger, ændring af vandspejl og terrænændringer er ikke tilladt. Eksisterende landbrugsdrift (f.eks. græsning) og hidtidig skovbrugsmæssig udnyttelse kan dog fortsættes. Side 7

9 Udpegning Område Betydning Beskyttede vandløb Bækken der løber fra søen i vestlig retning er registreret som beskyttet under 3 vandløb. Der må ikke foretages ændringer i beskyttede vandløbs tilstand. Der må ikke foretages reguleringer, etablering af opstemningsanlæg uddybning af vandløbets oprindelige leje. Almindelige vedligeholdelsesarbejder kan dog gennemføres. Beskyttede søer Beskyttede sten- og jorddiger Se placering i kortbilag Søen er omfattet af 3 sø. Langs ejendommens skel i øst og mod nord ligger jorddiger der er registreret under museumsloven 29a er derfor fredet. Se placering under kortbilag Der må ikke foretages ændringer i beskyttede søers tilstand. Der må ikke foretages ændring af vandspejl og profil eller gennemføres andre terrænændringer. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger. Der må ikke foretages hel eller delvis nedlæggelse af diger (herunder vejgennemføringer). Sædvanlig vedligeholdelse herunder beskæring og nedskæring af træer og af buske samt mindre omsætninger af stendiger er dog tilladt. Drikkevandsområder Okkerområder Størstedelen af ejendommen er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse. I et bælte langs bækken er udpeget som middel risikoområde for udledning af okker (klasse II) Der er ikke generelle begrænsninger på driften i områderne. Beskyttelse af drikkevandet mod forurening sættes især ind i disse områder. Okkerområderne inddeles i fire klasser. I klasser 1, 2 og 3 må der ikke foretages udgrøftning eller dræning under tilladelse fra kommunen. Tabel 3: Beskyttelser på Bakkelund (se desuden kortbilag) Søen og det omkringliggende areal er registreret som mose. Side 8

10 2.5 Relevante tinglysninger For Bakkelunder er der ikke fundet tinglysninger, der lægger begrænsninger for terrænplejen. 2.6 Kulturspor Kultursporene på ejendommen begrænses til gamle markveje samt jorddigerne der er beskyttet under museumsloven. I den daglige drift er det vigtigt at have kendskab til placeringen af disse kulturspor, således at de ikke skades under arbejdet. Det kan være særligt vigtigt at gøre opmærksom på dette ved bortforpagtningen af jorden eller ved brug af entreprenører der ikke kender ejendommen. De orange markeringer viser hvor de beskyttede diger ligger placeret. Side 9

11 3 Kerneområderne på Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. På Bakkelund er der en række områder, der har væsentlig betydning for vildtet og naturen. Disse områder kerneområderne bidrager til at opfylde vildtets krav mht. skjul, føde, dækning og ynglemulighed. Hvert kerneområde er delt op i en række delområder som beskrives detaljeret i nedenstående tabeller. Formålet er at der via delområderne skabes en sammenhæng af biotoper og ledelinjer således af der skabes en sammenhæng inden for det enkelte kerneområde. Det er ofte lettere og billigere at beskytte de eksisterende delområder end at skabe helt nye. Delområderne er enkeltvis beskrevet i det følgende. Nummeret på kerneområdet kan genfindes på kortbilaget over kerneområder. Ejendommen er delt op i to kerneområder 1. Kerneområde 1 består i den del af ejendommen der ligger øst for Varde landevej 2. Kerneområde 2 udgøres af den del af ejendommen der ligger vest for Varde landevej. Kerneområde 1: Er den del af ejendommen der ligger øst for Varde landevej. Det er samtidig her selve bygningsmassen ligger. For vildtet og herligheden af ejendommen, er kerneområde 1 den mest interessante del, og vildtet vil her hurtigt kvitterer ved udførelses af tiltag. 3.1 Delområde 1: Jorddige med spredt bevoksning langs ejendommes nordog østlige skel Side 10

12 3.1 Delområde 1: Jorddige med spredt bevoksning langs ejendommes nordog østlige skel Type af delområde: Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Ca meter dige som delvis er bevokset. Andre dele af diget er kun meget lidt bevokset. Diget ligger udgør markskel ind mod naboen samt skoven i det nordøstlige hjørne. Den orange markering viser placeringen af diget. Digets store variation i vegetationen vidner om at diget har fået lov til at passe sig selv i mange år. Vegetationen består hovedsageligt af hjemmehørende arter af buske og træer som eg, ær, hyld, hunderose osv. Bundvegetationen udgøres af græsser som hundegræs, fløjelsgræs og kvik. Samlet set har diget pga. af sit naturlige præg en meget stor natur- og landskabelig værdi. Særligt hønsefugle og småfugle har gavn af diget der både tilbyder gode fødesøgningsmuligheder samt skjul til rede. Den største trussel opstår hvis landbruget i sin drift kommer til at gødske eller sprøjte ind over diget, hvorved den nuværende og righoldige vegetationssammensætning vil ændre sig til en mere kedelige og for vildtets vedkomme uinteressant vegetation. Diget er beskyttet af museumsloven og er derfor i sig selv beskyttet mod tilstandsændringer. Fremtids-muligheder: For at beskytte diget og dets vegetation kan det være en fordel at udlade eller føre en mere ekstensiv landbrugsdrift ind mod diget, således at en stribe på ca. 1 meter (eller mere) i bredden holdes uden for landbrugsdriften. (Måske etablering af vildtstriber se fakta-blad ) Tilskuds-muligheder: Striben kan bestå af en fodpose af naturlige græsser, en tætslået græsstribe eller en barjordsstribe. Tiltaget vil i særlig høj grad tilgodese fasaner, harer og agerhøns. Der bør ikke fjernes træer eller plantes yderligere langs diget. Der er ingen tilskudsmuligheder, men tiltaget kan udføres uden at det strider mod enkeltbetalingsordningen. Side 11

13 3.2 Delområde 2: Bryn omkring skoven og søen Type af delområde: Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Løvtræs bryn bestående af hovedsageligt buske. Udgør overgangszonen med de dyrkede marker og skoven/søen. Brynet består af buske især mirabel er dominerende. Hovedtræer er eg. Træerne står tæt og er formentlig ikke blevet tyndet. Den største trussel er træerne selv. Hvis der ikke tyndes vil de stærkeste træer overtage, hvorved buskene forsvinder, og den struktur der skal sikre bundlæ i skoven forsvinder. Samtidig forsvinder det der skal sikre læ, føde og redeskjul til vildtet. For at sikre bundlæ i skoven er det vigtigt at brynet er tæt til bunden. Derfor beskyttes brynet bedst hvis det tyndes med års mellemrum, hvorved en etageret struktur i hegnet kan opnås. Fremtids-muligheder: Brynet bør inden for et par år tyndes. Der fokuseret på at bevare buske og mellemstore træer, således at brynet bliver tæt til bunden. Tilskuds-muligheder: Ca. 50% af træerne kan fjernes uden problemer. Tyndingen kan foregå manuelt eller med fældebunkelægger, og produktet vil være flis eller brænde. I nordenden planlægges at lysne mere op ned mod søen. Frugttræerne fremmes. Senere kan det komme på tale at plante yderligere et par rækker buske inde på marken. Se tegning på kortet ovenover. Ved etablering af læhegn eller små bevoksninger kan der søges tilskud til landskabs- og biotopforbedrende tiltag. Side 12

14 3.3 Delområde 3: Skoven og søen Type af delområde: Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Mindre skovareal bestående af hovedsageligt bøg, eg, rødgran og birk. Søen ligger smukt som en tunge ind i skoven. Samtidig er der udsigt ud over markarealerne. Skoven og søen er omgivet af markarealer. Skoven fremstår varieret over kort afstand, med en fin blanding af nål og løv. Fælles er dog at skoven fremstår åben i bunden og uden dækning til vildtet. Hvis skoven ikke plejes ved tynding, vil træernes indbyrdes kamp om pladsen, føre til en meget tæt og mørk skov, hvos træerne samtidig mistrives. Derudover er der risiko for at søen gror til, hvorved en oprensning kan blive nødvendig. Over tid bør rødgranerne fjernes, således at egen får plads. Det vil samtidig give lys til bunden, hvorved urter kan indfinde sig. Birkeskoven langs bækken er af stor naturmæssig værdi som der bør værnes om. Hvis søen skal plejes kan det gøres ved at lysne mere op i brynene langs kanterne. Lys og luft vil give mere liv i søen og forhindre at søen gror til. Fremtids-muligheder: Generel udtynding i skoven og brynet, men fokus på at fjerne rødgranerne over tid. Tilskuds-muligheder: Der er ingen tilskudsmuligheder Side 13

15 3.4 Delområde 4: Læhegnene på markerne i syd Type af delområde: Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Enkeltrækket læhegn af hovedsageligt eg og bøg Markarealer Læhegnene fremstår tætklippede i siderne. Der er en god varieret struktur i hegnenes opbygning. Dvs. at der både er strækninger hvor træerne står tæt, samt steder hvor der er god plads til at græs og andre urter kan indfindes. Der er ligeledes en forskel i størrelsen på træerne, hvilket giver et etageret udseende. Set med vildtets øjne er hegnede bedst egnet til hønsefugle samt harer. At landbrugsmaskinerne kommer for tæt på, således at jordvolden og træerne beskadiges. Den bedste beskyttelse består i fortsæt vedligeholdelse ved beskæring og tynding. Samtidig er det vigtigt at der ikke dyrkes helt ind til hegnet. En frizone langs hegnene, vil forbedre forholdene for både træerne og vildtet. Fremtids-muligheder: Læhegnet længst mod syd består af række forskellige arter, hvor især fyren er dominerende. Den sparsomme buskvegetation trænger til mere plads. Tilskuds-muligheder: Det anbefales at tynde i hegnet. En let tynding blandt de mest dominerende træarter af fyr, lærk, eg og bøg bør ske inden for de komme 2 år. Der er ingen tilskudsmuligheder Side 14

16 3.5 Delområde 5: Skoven i det sydøstlige hjørne Type af delområde: Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Mindre skov domineret af rødgran. Indblanding med lærk, ædelgran samt bøg og eg Markarealer Skoven fremstår meget åben i bunden, og med en vestlig rand der delvis er i opløsning. Løvtræer og buske er ved at indfinde sig, men generelt mangler der et bryn mod vest der sikrer læ og dækning til vildtet. Selvforyngelse er på vej op flere steder i skoven og er med til at sikre en lille smugle dækning En yderligere opløsning af nåletræerne. Der bør inden for en kortere årrække påbegyndes en fornyelse af skoven, således at de gamle nåletræer konverteres til enten selvforyngelse af forskellig art eller de ryddes hvorefter der kan gentilplantes. Fremtids-muligheder: Skoven (særligt den sydligste del, se kortet ovenover) bør fornyes således at der sikres dækning til vildtet. Fornyelsen kan ske i 3 etaper: Brynet sikres mod vest ved en svag tynding i nåletræerne. Når brynet fremstår tæt således, at der ikke kommer træk i skovbunden kan skoven fornyes Skoven kan fornyes ved tynde ud i rødgranerne, således at lærk, ædelgran samt eg og bøg står tilbage. Herefter vil selvforyngelse opstå. Alternativt afdrives den del af granerne hvor der ikke står selvforyngelse under, hvorefter der gentilplantes med stor andel buske. Dette er den sikreste løsning. Tilskuds-muligheder: Der kan søges tilskud til landskabs- og biotopforbedrende tiltag Side 15

17 3.6 Delområde 6: Bevoksning rundt ved ejendommen Type af delområde: Naboarealer: Status: Trusler: - Beskyttelse: - Mindre bevoksning rundt ved ejendom, bestående af store gamle ær og yngre bøg. Mark arealer samt bygninger Det er besluttet at dele af beplantningen ryddes for at forbedre udsigten fra stuehuset. Fremtids-muligheder: Af æstetiske årsager kan en række af de gamle ær lades tilbage da de ikke forhindre udsigten. Tilskuds-muligheder: - Bøgen der står underplantet æren fjernes for at få udsigt. Side 16

18 Nye tiltag i kerneområde 1: Ejendommen kan samlet set gøres mere vildt- og naturvenlig og forholdene for de specielt prioriterede vildt-arter kan forbedres ved en række nye tiltag. Dette afsnit giver en oversigt over forslag om nye tiltag. Der er også foretaget en prioritering af de foreslåede tiltag ud fra den nuværende status for hurtigst muligt at bringe ejendommen tættere på målsætningen. De foreslåede tiltag er beskrevet enkeltvis på de følgende sider. Nummeret på tiltaget kan genfindes på kortbilaget over nye tiltag. 3.7 Tiltag 1: Etablering af levende hegn langs Varde landevej Forslag: Prioritet: Det foreslås, at der etableres et 3-6 rækket levendehegn langs Varde landevej. Fordelen ved at etablere et levende hegn her er dels at der værner for vejen og støjen, og dels opnås der et mere lukket miljø på markerne. Fordelen heri er at hjortevildtet foretrækker fred og ro, og vil derfor være mere tilbøjelige til at stå i området, når der ikke er direkte udsigt til vejen. Det anbefales at plante træer og buske der lige netop bliver så høje at de kan dække vejen og bilerne, derved bevares noget af den udsigt der er ud over området. Potentiel aktivitet. Formål: Etablering: Levende hegn har groft sagt tre formål: 1) Ynglelokalitet og levested for jagtbare og ikke jagtbare arter, dvs. øget vildtproduktion på ejendommen. Gør området mere attraktivt for hjortevildtet. 2) Sikre læ med vest, til gavn for landbrugsafgrøderne. 3) Skærmer for vejen og støjen fra bilerne. Det anbefales at plante 3-6 rækker af hovedsageligt løvtræer. Andelen af buske og mellemstore træer skal være dominerende. For at øge naturværdien for insekter og vildt anbefales at plante hjemmehørende arter. Gerne mange forskellige der blomstrer på forskellige tidspunkter af året. På den måde tilgodeses flest mulige vildtarter. Levende hegn bør ikke etableres, hvor de ødelægger udsigten, eller hvor de ikke passer ind i landskabet. Et godt levende hegn bør etableres med hjemmehørende arter og helst med arter, Side 17

19 3.7 Tiltag 1: Etablering af levende hegn langs Varde landevej der også er typiske for lokalområdet. Forud for etableringen skal der ske et grundigt forarbejde i form af forberedende sprøjtning og evt. reolpløjning eller som alternativ en dyb landbrugspløjning. Inden plantning pakkes jorden med såsæt eller lignende. Plantningen skal ske med maskine, hvis hegnet ønskes renholdt mekanisk med radrenser. Hegn, der etableres langs intensivt dyrkede jorder, bør kunne tåle beskæring maskinelt. Derfor er arter som hvidtjørn og slåen at foretrække i yderrækkerne. Disse arter har ydermere den fordel, at de skaber et godt bundlæ, hvilket er en betingelse for at vildtet opholder sig i hegnet. Hegnene bør etableres med en stor andel lave buske, gerne % Bestandstræerne placeres i midten (ved et tre-rækket hegn), hvor de er beskyttede mod landbrugsmaskiner og lignende. Se i øvrigt fakta-blad Økonomisk overslag: Tilskudsmuligheder: Levende hegn koster typisk mellem 10 og 20 kr. per plante i anlæg. Prisen afhænger af omfanget på anlægget 20 kr. for mindre beplantninger og 10 kr. for beplantninger, hvor der anvendes mere end 3000 planter. Dertil kommer renholdelse og evt. hegning, som afhænger af arealets beskaffenhed. Der kan søges tilskud til landskabs- og biotopforbedrende tiltag, hvor det er muligt at opnå op til 40 pct. af anlægs udgifterne, dog 60 pct. af udgifterne for beplantninger med særlige betingelser som angivet i vejledningen. Skovdyrkerforeningen Vestjylland kører i øjeblikket en kollektiv læplantningsordning, hvor der er særligt gode tilskud til etablering af læhegn 3.8 Tiltag 2: Etablering af sø Forslag: Der er søgt tilladelse til at grave en sø på arealet neden for huset. Side 18

20 3.8 Tiltag 2: Etablering af sø Prioritet: Prioritet 1: udføres efter planen i efteråret 2011 Formål: Etablering: At øge herlighedsværdien og naturindholdet. Vandhuller og søer skal placeres i landskabet med omtanke. Etablering af større vådområder er relativt omfattende og tit et dyrt tiltag - det bør derfor planlægges nøje. Det er en særdeles god idé at lave en prøvegravning på det sted, hvor etableringen af vådområdet påtænkes. Hullet skal kunne holde vand også i de tørre sommermåneder. Det dyreste ved anlæg af vådområder er ofte bortkørsel af jord og spredning af denne. Dels kræver kommuner og amter at jorden fjernes og ikke lægges op som volde, dels kommer vådområdet aldrig til at fungere optimalt som biotop, hvis ikke jorden fjernes. Rundt langs kanten af søen kan den dyrkningsfri rande udnyttet til fasaner ved at lade ukrudt indfinde sig. Økonomisk overslag: Tilskudsmuligheder: Et typisk vådområde på kvadratmeter koster kr. at etablere Tiltag 3: Anlæg af levende hegn som korridor fra vandhul til vandhul Forslag: Prioritet: Formål: Det foreslås, at der plantes et levendehegn der kan fungere som korridor og ledelinje mellem de to søer. For enden af søen foreslås enten at etablere en vildtager til fasanerne. Alternativt kan naturligt ukrudt udgøre en ganske udmærket sommer vildtager til fasanerne (se den lyse markering på kortet oven over). Potentiel aktivitet. At forbedre forholdene for vildtet og sikre ledelinjer på ejendommen. Side 19

21 3.9 Tiltag 3: Anlæg af levende hegn som korridor fra vandhul til vandhul Etablering: Det anbefales at plante 3-6 rækker af hovedsageligt løvtræer. Andelen af buske og mellemstore træer skal være dominerende. Efter samme princip som læhegnet langs landevejen (punkt 3.7) For at øge naturværdien for insekter og vildt anbefales at plante hjemmehørende arter. Gerne mange forskellige der blomstrer på forskellige tidspunkter af året. På den måde tilgodeses flest mulige vildtarter. Levende hegn bør ikke etableres, hvor de ødelægger udsigten, eller hvor de ikke passer ind i landskabet. Et godt levende hegn bør etableres med hjemmehørende arter og helst med arter, der også er typiske for lokalområdet. Forud for etableringen skal der ske et grundigt forarbejde i form af forberedende sprøjtning og evt. reolpløjning eller som alternativ en dyb landbrugspløjning. Inden plantning pakkes jorden med såsæt eller lignende. Plantningen skal ske med maskine, hvis hegnet ønskes renholdt mekanisk med radrenser. Hegn, der etableres langs intensivt dyrkede jorder, bør kunne tåle beskæring maskinelt. Derfor er arter som hvidtjørn og slåen at foretrække i yderrækkerne. Disse arter har ydermere den fordel, at de skaber et godt bundlæ, hvilket er en betingelse for at vildtet opholder sig i hegnet. Hegnene bør etableres med en stor andel lave buske, gerne % Bestandstræerne placeres i midten (ved et tre-rækket hegn), hvor de er beskyttede mod landbrugsmaskiner og lignende. Se i øvrigt fakta-blad Økonomisk overslag: Tilskudsmuligheder: Levende hegn koster typisk mellem 10 og 20 kr. per plante i anlæg. Prisen afhænger af omfanget på anlægget 20 kr. for mindre beplantninger og 10 kr. for beplantninger, hvor der anvendes mere end 3000 planter. Dertil kommer renholdelse og evt. hegning, som afhænger af arealets beskaffenhed. Der kan søges tilskud til landskabs- og biotopforbedrende tiltag, hvor det er muligt at opnå op til 40 pct. af anlægs udgifterne, dog 60 pct. af udgifterne for beplantninger med særlige betingelser som angivet i vejledningen. Skovdyrkerforeningen Vestjylland kører i øjeblikket en kollektiv læplantningsordning, hvor der er særligt gode tilskud til etablering af læhegn Side 20

22 3.10 Tiltag 4: Anlæg af remise ved huset Forslag: Prioritet: Formål: Etablering: Det foreslås, at plante en mindre remise nord for ejendommen. Ideen er at kompensere for de træer der fælles i haven af hensyn til udsigten. Desuden vil det give indtrykket af at bo inde i en skov. Mod vest plantes ligeledes et hegn hovedsageligt for at værne ud mod vejen. Plantning placeres som en arrondering af marken og vil ikke besværliggøre landbrugsdriften. Syd for huset kan plantes en række solitærer frugttræer. Potentiel aktivitet. At højne herligheden omkring ejendommen, værne ud mod vejen og for at tiltrække vildtet fra skoven. Etablering bør ske efter nogle af de samme principper som for de levende hegn. Dvs. at det kræver grund jordbearbejdning og efterfølgende renholdelse. Plantevalget bør falde på stor andel buske og en mindre andel hovedtræer. Tilskudsmuligheder: Der bør plantes med maskine hvis det er muligt det letter renholdelsen. Skønnet anlægsomkostning kr pr. ha. eller i alt kr. ca kr. for det foreslåede projekt. Dertil kommer omkostninger til planteplan, evt. hegn og renholdelse der afhænger af metode og arealets beskaffenhed. Der kan søges tilskud til landskabs- og biotopforbedrende tiltag, hvor det er muligt at opnå op til 40 pct. af anlægs udgifterne, dog 60 pct. af udgifterne for beplantninger med særlige betingelser som angivet i vejledningen. Skovdyrkerforeningen Vestjylland kører i øjeblikket en kollektiv læplantningsordning, hvor der er særligt gode tilskud til etablering af læhegn Side 21

23 3.11 Tiltag 5: Anlæg af skov eller poppel kultur Forslag: Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Tilskudsmuligheder: Ønskes der på sigt en herlighedsejendom af de helt store, er der muligheder for at plante skov på ejendommen. Ejendommen ligger inden for skovrejsningsområde ønsket, og der er derfor gode muligheder for at få tilskud. Alternativt kan plantes poppel som energiafgrøde (se fakta-blad ). Poppel er en landbrugsafgrøde og vil derfor ikke medføre de samme restriktioner som ved anlæg af skovrejsning. Potentiel aktivitet. Anlæg af skovbeplantninger ændrer landskabet og dermed naturindholdet markant. Fra et landskab med vildtarter, der trives i det åbne land, skabes der i løbet af få år et særligt skovmiljø, der på sigt kan danne grundlag for et ganske andet dyreliv. I de første år vil bestanden af småvildtarter som fasan og hare øges, men i takt med at skoven gror til, vil bl.a. de større hjortevildtarter kunne finde dækning. Før etableringen af skov på agerjord skal der laves en grundig planlægning herunder en vurdering af hensynet til de landskabelige værdier. Der bør især tages hensyn til udsigtsforhold fra ejendommen umiddelbare nærhed. Endvidere bør der etableres lysninger og enge i skoven, idet dette vil øge vildtproduktionen og forbedre oplevelsen ved færdsel året rundt. Se i øvrigt fakta-blad Forud for etablering af beplantninger skal der altid ske bekæmpelse af ukrudtet, her er det navnlig kvikgræs man skal være på vagt overfor. Der skal arealerne sprøjtes forberedende. Plantning kan ske fra november og helt frem til 1. juni. Ved sene forårsplantninger benyttes kølehusplanter. Det vil normalt være nødvendigt at hegne de nye kulturer.skønnet anlægsomkostning kr per ha. Men med tilskud kan egenbetalingen nedsættes til mellem kr per ha. Alt efter hvilken løsning der vælges. Der er mulighed for at få tilskud til etablering og pleje fra Skovrejsningsordningen. Desuden er der mulighed for at få støtte efter enkeltbetalingsordningen, idet den nye skov kan medregnes som udtaget areal. Side 22

24 3.12 Tiltag 4: Anlæg af remise ved huset Forslag: Efter afdrift af rødgranerne foreslås det at gentilplante. Plantningen anlægges med henblik på at skabe en god remise til vildtet. Prioritet: Forventet aktivitet Formål: Etablering: At sikre et godt sted til vildtet. Der skal være god dækning og muligheder for at finde føde. Træartsvalget skal være varieret, således at flest mulige vildtarter tilgodeses. Etablering bør ske efter nogle af de samme principper som for de levende hegn. Dvs. at det kræver grund jordbearbejdning og efterfølgende renholdelse. Plantevalget bør falde på stor andel buske og en mindre andel hovedtræer. Tilskudsmuligheder: Der bør plantes manuelt da det er nemmest pga. stød osv. Skønnet anlægsomkostning kr pr. ha. eller i alt kr. ca kr. for det foreslåede projekt. Dertil kommer omkostninger til planteplan, evt. hegn og renholdelse der afhænger af metode og arealets beskaffenhed. Der kan søges tilskud til landskabs- og biotopforbedrende tiltag, hvor det er muligt at opnå op til 40 pct. af anlægs udgifterne, dog 60 pct. af udgifterne for beplantninger med særlige betingelser som angivet i vejledningen. Skovdyrkerforeningen Vestjylland kører i øjeblikket en kollektiv læplantningsordning, hvor der er særligt gode tilskud til etablering af læhegn Side 23

25 Kerneområde 2: Kerneområdet 2 er den del af ejendommen der ligger vest for Varde landevej. Mod vest danner jernbanen skel. Området består af kulturer med nordmannsgran, dels en kultur der er hegnet og dels en uhegnet kultur. Derudover er der en mindre kultur med bjergfyr. På midten af terrænet er der en mindre skov. For vildtet er kerneområde 2 mindre interessant end kerneområde 1, og derfor vil de bedste resultater opnås ved at koncentrerer kræfterne i kerneområde Delområde 7: Skoven i midten Type af delområde: Naboarealer: Status: Trusler: Beskyttelse: Mindre skov domineret af rødgran. Indblanding med lærk samt bøg og eg Kulturer med nordmannsgran, bjergfyr og brak areal. Skoven fremstår nytyndet og velpasset. Der er langt spor ind og foretaget en svag tynding. Træerne er vitale. At der i fremtiden ikke tyndes rettidigt, hvorved træerne vil presse hinanden. Skoven beskyttes bedst ved at der jævnligt tyndes i skoven. Fremtids-muligheder: Det anbefales at foretage en let tynding med ca. 2-3 års mellerum. Der bør tyndes for neden, dvs. at de mindste træer hele tiden fjernes. Derved udvikles de stærke træer til at blive endnu stærkere. Det giver mere vitale træer der kan producere mere olden osv. til vildtet. Tilskuds-muligheder: - Side 24

26 Nye tiltag i kerneområde 2: Det er begrænset hvad der er af muligheder for nye tiltag i kerneområde 2. Der er dog mulighed for at anlægge vildtagre. Vildtageren bør være til hønsefugle, da der ikke er nogen grund til at lokke hjortevildtet til, dels pga. de plantede nordmannsgraner, men også fordi arealerne ligger op til jernbane og trafikeret vej. Med fare for påkørsler er der ingen grund til at friste hjortevildtet til at stå tæt på vejen Tiltag 7: Anlæg af vildtagre Forslag Prioritet Formål: Etablering: Det foreslås, at der anlægges vildtagre til hønsefugle, særligt fasaner. Arealet ligger godt for en vildtager til fasaner da det ligger op til skov, og op til en kultur af bjergfyr der inden for en årrække vil yde god dækning til fasanerne. Potentiel aktivitet. Ved etablering af vildtagrene skal det konkrete formål nøje overvejes. Vildtagre kan deles op i tre kategorier: Vildtagre, der skal skabe dækning (ofte ved fasanudsætning eller på åbne marker). Vildtagre, der skal øge fødetilgangen vinteren Vildtagre, der skal danne grundlag for et stort insektliv til gavn for hønsefuglenes kyllinger Vildtagre opdeles i en- eller flerårige agre. Ofte er det hensigtsmæssigt ud fra en omkostningsmæssig og tidsmæssig vurdering at etablere flerårige afgrøder. Vildtagre, der skal gavne insektlivet, bør dog omlægges hvert eller hvert andet år, idet de et- og toårige ukrudtsarter er vigtige værtsplanter for insekterne. Temaheftet Dyrk brakken udgivet af Danmarks Jægerforbund, giver en grundig indføring i vildtagrenes anlæg og funktion i relation til de forskellige vildtarter. Se desuden fakta-blad og Ligegyldigt hvilket formål der ønskes opfyldt med etableringen af vildtageren, bør der foretages en grundig jordbearbejdning med etablering af et godt såbed. Da arealet græsbefængt, skal dette bekæmpes grundigt inden etableringen. Vildtagre etableres bedst i maj - juni måned, når jorden er bekvem. Ofte vil det dog være muligt at kombinere såning af vildtagre med såning af de sidste afgrøder i landbruget. Side 25

27 3.14 Tiltag 7: Anlæg af vildtagre Økonomisk overslag: Tilskudsmuligheder: De forskellige afgrøder koster fra kr. per kg og udsædsmængden varierer meget. Etablering af såbed: kr./ha. Ingen støtte til anlæg. 4 Prioritering af arbejdsopgaver I nedenstående figur fremgår forslag til en prioriteret rækkefølge af arbejdsopgaverne, således at arbejdsbyrden fordeles jævnt ud over en årrække. Tidspunktet for etablering af læhegn og remise omkring ejendommen afhænger af om der søges tilskud under den kollektive læplantningsordning, eller plantningen sker uden tilskud. Plantes der med tilskud, kan plantningen tidligst ske til år 2013 da pengene er brugt for Side 26

28 5 Sammenfatning På Bakkelund findes allerede flere gode områder til vildtet, men der er også mange muligheder for forbedringer. Især er der gode muligheder for at forbedre vilkårene for råvildt ved at øge fødegrundlaget og steder hvor råvildtet kan finde skjul og dækning. Der er gode muligheder for at udbedre eksisterende biotoper ved tynding, der fordrer og fremmer buske vegetationen og lystræer som eg. Samtidig er der rigtig gode muligheder for at etablere ny biotoper, der sikre ledelinjer mellem de eksisterende biotoper og samtidig er med til at forbedre ejendommen som helhed. Tiltagene er ikke kun en fordel for vildtet, men også en forskønnelse af ejendommen, hvis herlighedsværdi kan forøges markant. Dato: Med venlig hilsen Skovdyrkerforeningen Vildt- og naturplanen er modtaget og godkendt. Morten Faudel Bent Lund Hermed attesterer ovenstående konsulent, at vildt- og naturplanen er udarbejdet efter De Danske Skovdyrkerforeningers vildtvenlige rådgivningskoncept og at planens faglige niveau opfylder kravene i tilskudsordningen for naturplaner. Som ejer kvitterer du udelukkende for at have modtaget og godkendt planen - og er altså på ingen måde forpligtiget af de foreslåede tiltag. Den færdige plan bygger på de oplysninger, som var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen. Der tages således forbehold for omstændigheder, som ikke er beskrevet i planen, men som alligevel kan have betydning for arealanvendelse eller bevirke ændrede økonomiske forudsætninger. Det understreges endvidere, at de økonomiske beregninger er overslag og at Skovdyrkerforeningen ikke påtager sig noget økonomisk ansvar i forbindelse med planens anvendelse. Side 27

29 6 Litteratur og forslag til supplerende læsning Denne litteraturliste giver dig mulighed for at søge yderligere og supplerende information om terræn- og vildtpleje. Har du yderligere interesse i særlige konkrete emner, så er du meget velkommen til at kontakte Skovdyrkerforeningen for yderligere henvisninger. Links: Bøger: - Vildt & jagt i Danmark, 2004, Miljøministeriet og Danmarks Jægerforbund. Politikens Jagtbog, 1998, Jørgen Fog. Hvad siger skovloven, Skovinfo nr. 1, SKOV-info 1993, rev Artikler: Bedre brak, TAK!, Jæger 2002, Niels Søndergård og Thomas H. Christensen. Farming for game, Shooting times and country magazine 1998, Nigel Boatman. Det gode jagtterræn, Landsbladet 1995, Lars Skov Gleerup. Småbiotoper en fælles interesse, Landsbladet 1999, De danske landboforeninger og Danmarks Jægerforbund. Side 28