VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE

Transkript

1 Tema- og dialogmøde Slagelse Kommune Spar Nord Arena 4. juni 2019 Analytiker Malene Thøgersen VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE Med aftenskoleområdet som case Foto: Thomas Søndergaard

2 VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE Kulturvaner Relativ begrænset viden på landsplan Fritidsvaner?? Idrætsvaner Foreninger Mange udbydere fra forskellige sektorer er i spil Kommunale tilbud Aftenskoler Private udbydere Selvorganiserede aktiviteter

3 EKSEMPEL FRA BORGERUNDERSØGELSER I AALBORG OG LOLLAND KOMMUNER Faste fritidsaktiviteter blandt borgere i Aalborg og Lolland Kommune (pct.) 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % Sport/motion Andre typer af aktiviteter Øvrige kulturelle aktiviteter Kreative aktiviteter Musik og sang Religiøse aktiviteter Politik og samfundsforhold Personlig udvikling Sprog og kommunikation Social og sundhedsområdet Madlavning og gastronomi Teater og skuespil Går ikke til faste fritidsaktiviteter Aalborg Lolland Sport og motion fylder meget Figuren viser svar på spørgsmålsformuleringen: Hvilke typer af aktiviteter har du gået til/dyrket på regelmæssig basis inden for de seneste 12 måneder? (i pct.). n = Aalborg: 683, Lolland: 738..

4 AKTIVITETSNIVEAUET VARIERER PÅ TVÆRS AF ALDER (eksempel fra Aalborg Kommune) Gennemsnitligt antal fritidsaktiviteter - fordelt på køn og alder Tabellen viser en opgørelse over, hvor mange fritidsaktiviteter, respondenterne i gennemsnit har sat kryds ved, at de dyrker/har dyrket på regelmæssig basis inden for de seneste 12 måneder. n: Kvinder = 355. Mænd = 328. n i alt = 683.

5 EKSEMPEL FRA BORGERUNDERSØGELSER I AALBORG OG LOLLAND KOMMUNER Hvor dyrker borgerne deres faste fritidsaktiviteter i Aalborg og Lolland Kommune (pct.) Aalborg Kommune Lolland Kommune Figuren viser, hvor stor en andel af respondenterne, der har dyrket faste fritidsaktiviteter inden for de sidste 12 måneder inden for de respektive regi (i pct.). n = Aalborg: 683, Lolland: 738.

6 FORSKELLIGE UDBYDERE FORSKELLIGE MÅLGRUPPER. ET EKSEMPEL FRA YOGA Forskellige typer af udbydere tiltrækker forskellige aldersgrupper Kilde: Yoga i København udøvere, undervisere og uddannelser 2014

7 AFTENSKOLERNE ET FRITIDSTILBUD MÅLRETTET VOKSNE BORGERE 2, stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til 1) undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer for voksne og for børn og voksne sammen, jf. kapitel 4 om folkeoplysende voksenundervisning, 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

8 DET KOMMUNALE PERSPEKTIV AFTENSKOLERNE BELYST FRA FORSKELLIGE VINKLER AFTENSKOLERNES PERSPEKTIV KURSISTERNES PERSPEKTIV

9 AFTENSKOLERNES ROLLER OG POTENTIALER 4 TEMAER Aftenskolelandskabet i dag Aftenskolernes fag og aktiviteter Aftenskolernes roller og potentialer Aftenskolernes kursister Aftenskolernes samfundsmæssige rolle

10 TEMA 1: AFTENSKOLELANDSKABET I DAG Aftenskolelandskabet i dag Aftenskolernes fag og aktiviteter Aftenskolernes roller og potentialer Aftenskolernes kursister Aftenskolernes samfundsmæssige rolle

11 DET MANGFOLDIGE AFTENSKOLELANDSKAB Tre dimensioner i aftenskolernes profiler Generalistskole Stor skole Professionelle Specialiseret skole Lille skole Frivillige

12 DET MANGFOLDIGE AFTENSKOLELANDSKAB Yoga Sprog Tekstile fag Musik Særlige behov/kroniske lidelser Overvejende brede, almene aftenskoler Nogle målrettet kursister med særlige behov Mindre husflidsforeninger Foredragsforeninger Kor Overvejende brede, almene aftenskoler Enkelte målrettet kursister med særlige behov

13 AFTENSKOLERNES URBANISERINGSGRAD VARIERER PÅ TVÆRS AF TYPER Aftenskoler med primær aktivitet i større byer/storbyer (pct.) 70 % % 50 % % % % 10 % 0 % Lille et-faglig aftenskole Lille flerfaglig aftenskole Stor et-faglig aftenskole Stor flerfaglig aftenskoler Figuren viser andelen af aftenskoler, som overvejende har aktiviteter i større byer eller storbyer. n = 324 aftenskoler

14 UDBREDELSE OG AKTIVITETSNIVEAU PÅ TVÆRS AF KOMMUNER I de seneste 20 år er antallet af aftenskoler mere end halveret Antal indbyggere pr. aftenskole Antal indbyggere pr. undervisningstime Yderkommune ,1 Landkommune ,1 Mellemkommune ,1 Bykommune ,4 Gennemsnit ,8 Kilde: Folkeoplysningen i kommunerne (Thøgersen 2017). De ovenstående kommunetyper er defineret i Landdistriktsredegørelsen n = 91 kommuner (indb./aftenskole), 77 kommuner (indb./undervisningstime) Tætheden af aftenskoler er størst i yderkommuner Aktivitetsniveauet er højst i bykommuner Er aftenskolerne ved at blive et byfænomén?

15 AFTENSKOLEOMRÅDET I VORDINGBORG OG AALBORG KOMMUNER Aalborg Kommune (2016) Vordingborg Kommune (2018) Antallet af aftenskoler Antal indbyggere pr. aftenskole Undervisningstimer Cirka undervisningstimer Antal indbyggere pr. undervisningstime Typer Stor forskellighed 3 5,9* Mange store aftenskoler med fuldtidsansatte Cirka undervisningstimer Stor forskellighed Skoleledere ansat med begrænset timetal Fagudbud Bredt fagudbud Bredt fagudbud men bevægelsesfag dominerer Udgifter til folkeoplysende voksenundervisning pr. indbygger (2017) 91 kr. 26 kr. Kommunal bevågenhed Relativ stor Relativ lille Aftenskolesamvirke Ja Nej Stor forskellighed ift. aftenskoleområdets volumen og professionaliseringsgrad *Aftenskolernes egne tal

16 TEMA 2: AFTENSKOLERNES FAG OG AKTIVITETER Aftenskolelandskabet i dag Aftenskolernes fag og aktiviteter Aftenskolernes roller og potentialer Aftenskolernes kursister Aftenskolernes samfundsmæssige rolle

17 UNDERVISNINGSTIMERNES FORDELING PÅ TILRETTELÆGGELSESFORMER Undervisningstimer fordelt på tilrettelæggelsesformer (andel i pct.) 11 3 Undervisning og studiekredse Store forskelle på tværs af kommuner Handicapundervisning Undervisning på små hold Fleksibel tilrettelagt undervisning N = 77 kommuner, undervisningstimer. Foredrag indgår ikke i opgørelsen, da de ikke opgøres i timer men i antallet af foredrag (Thøgersen 2017).

18 AFTENSKOLERNES BRUG AF TILRETTELÆGGELSESFORMER Aftenskolernes brug af tilrettelæggelsesformer (pct.) 80 % % Store forskelle på tværs af aftenskoletyper 60 % 50 % 40 % 30 % % 10 % % Figuren viser aftenskolernes svar på spørgsmålet om, hvilke typer af tilskudsberettigede aktiviteter, de havde i n = 366.

19 AFTENSKOLERNES UDBUD AF FAGTYPER Udbredelsen af fagtyper 60 % % % 30 % 20 % 10 % Flest aftenskoler har manuelle fag, musik og bevægelse 0 % Figuren viser, hvor mange aftenskoler der i 2016 udbød kurser inden for de nævnte typer af fag (andele i pct.). n = 370. Respondenterne har haft mulighed for at sætte kryds ved alle de fagtyper, de udbyder kurser i, og derfor summerer andelene ikke til 100 pct.

20 BEVÆGELSESFAG ER DE FLERFAGLIGE AFTENSKOLERS STØRSTE FAGTYPE Aftenskolernes største fagtype (flerfaglige aftenskoler) 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Figuren viser, hvilken fagtype der var aftenskolernes største i 2016 målt på flest undervisningstimer blandt de aftenskoler, der udbyder to eller flere fagtyper. n = 171.

21 AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE SAMMEN Aftenskoler med aktiviteter for børn og voksne sammen (pct.) 60 % Figur xx: Aktiviteter for børn og voksne sammen fordelt på aftenskoletyper (pct.) % Hver fjerde aftenskole udbyder aktiviteter for børn og voksne sammen 40 % 30 % 20 % 10 % Men det er stadig en niche-aktivitet 0 % Lille et-faglig aftenskole Stor et-faglig aftenskole Lille flerfaglig aftenskole Stor flerfaglig aftenskole Figuren viser andelen af aftenskoler, der udbyder aktiviteter for børn og voksne sammen fordelt på aftenskoletyper. n=326.

22 TEMA 3: AFTENSKOLERNES KURSISTER Aftenskolelandskabet i dag Aftenskolernes fag og aktiviteter Aftenskolernes roller og potentialer Aftenskolernes kursister Aftenskolernes samfundsmæssige rolle

23 HVEM ER KURSISTERNE? 12 pct. af borgerne har deltaget i aktiviteter i aftenskole inden for det seneste år. Gennemsnitsalderen er 59,9 år 79 pct. er kvinder (Landsdækkende undersøgelser: Danskernes motions- og sportsvaner, Demokratiundersøgelsen) Kursisterne er generelt veluddannede og ressourcestærke Aftenskolen er typisk en af flere fritidsaktiviteter Meget loyale kursister (Aftenskoleundersøgelser i Aalborg og Vordingborg Kommuner) Kulturvaneundersøgelsen: Deltagerne er blevet 12 år ældre mellem 1993 og 2012 Foto: FOKUS

24 HVORFOR GÅR KURSISTERNE PÅ AFTENSKOLE? 60 % 50 % 51 Aftenskolekursister vil lære nyt 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Søjlerne viser, hvor stor en andel af respondenter, der har angivet de respektive årsager til, at de går på aftenskole (i pct.). Kursisterne har haft mulighed for at sætte maksimalt tre kryds. n = 1025

25 FORSKELLIGE BEVÆGGRUNDE PÅ TVÆRS AF FAG 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Lyst til at lære nyt 86 Faglig udvikling 40 Socialt samvær/eksamensfri undervisning 16 Arbejde med fysisk helbred Få motion Det gør mig glad Grundlæggende fag Bevægelsesfag Manuelle fag Dyrke min hobby Lyst til at lære nyt Det gør mig glad Figuren viser de tre årsager, som flest kursister vælger fordelt på fag. n for: grundlæggende fag = 250, bevægelsesfag = 374, manuelle fag = 242

26 KURSISTERNES UDBYTTE AF AFTENSKOLEUNDERVISNINGEN I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant 0% 20% 40% 60% 80% 100% Glad efter hver undervisningsgang Jeg har lært noget, jeg kan bruge i min fritid Succesoplevelser med nye ting/emner Del af et fællesskab Faglig udvikling Personlig udvikling Nye venner Bedre håndtering af udfordringer i hverdagen Jeg har lært noget, jeg kan bruge i mit job Større samfundsmæssig viden Større samfundsmæssigt engagement Figuren viser fordelingerne på spørgsmål om kursisternes udbytte af deltagelse i aftenskoleundervisning (i pct.). n = 887 Glæde og læring er det væsentligste udbytte

27 SOCIALT UDBYTTE Grundlæggende fag Manuelle fag Bevægelsesfag 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 39 pct. af kursisterne på hold tilpasset særlige målgrupper angiver, at de er blevet en del af et fællesskab. Del af et fællesskab Nye venner Figuren viser andelen af kursister, som i høj grad tilslutter sig udsagnene fordelt på fag (i pct.). N: Grundlæggende fag: 224, manuelle fag: 223, bevægelsesfag, 326.

28 PERSONLIG UDVIKLING OG TRIVSEL Grundlæggende fag Manuelle fag Bevægelsesfag 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % Glad efter hver undervisningsgang Succesoplevelser med nye ting/emner Bedre håndtering af udfordringer i hverdagen Personlig udvikling Figuren viser andelen af kursister, som i høj grad tilslutter sig udsagnene fordelt på fag (i pct.). N: Grundlæggende fag: 224, manuelle fag: 223 og bevægelsesfag, 326.

29 FAGLIG UDVIKLING OG LÆRING Grundlæggende fag Manuelle fag Bevægelsesfag 0 % 10 %20 %30 %40 %50 %60 %70 %80 %90 % Jeg har lært noget, jeg kan bruge i min fritid Faglig udvikling Jeg har lært noget, jeg kan bruge i mit job Figuren viser andelen af kursister, som i høj grad tilslutter sig udsagnene fordelt på fag (i pct.). n: Grundlæggende fag: 224, manuelle fag: 223 og bevægelsesfag: 326.

30 AFTENSKOLERNE OG MENTAL SUNDHED I hvilken grad bidrager aftenskolerne til deltagernes positive mentale sundhed? I meget høj grad I høj grad Hverken i høj eller lav grad I lav grad I meget lav grad Ved ikke/ikke relevant 100 % % % % % % % % 20 % 10 % % Kursister Bestyrelsesmedlemmer Undervisere Figuren viser svar på spørgsmålet om, I hvilken grad vurderer du, at aftenskolerne bidrager til deltagernes positive mentale sundhed? n = kursister: 868, bestyrelsesmedlemmer: 32, undervisere: 98

31 HVORDAN BIDRAGER AFTENSKOLERNE? Fordybelse, livsudfoldelse og inspiration Kursister Undervisere Bestyrelsesmedlemmer 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % Fordybelse i interesseområde Mulighed for at udfolde sine forskellige evner Aftenskolen giver ny inspiration Man laver noget man synes er sjovt/interessant Giver gode muligheder for fællesskab Skaber tid og rum til at mærke sig selv Gennem hold om sundhed og krop og sjæl Giver muligheder for at arbejde med mental trivsel Aftenskolen viderebygger deltagernes dannelse Gennem det trygge miljø på aftenskolen Figuren viser andelen af kursister, undervisere og bestyrelsesmedlemmers, har sat kryds ved de enkelte udsagn om, hvordan aftenskolernes kan bidrage til positiv mental sundhed. Kun de respondenter, som tidligere har angivet, at aftenskolerne i høj eller meget høj grad kan bidrage til deltagernes positive mentale sundhed, har fået spørgsmålet. Respondenterne har haft mulighed for at sætte op til tre kryds. (i pct.). n = kursister: 569, undervisere: 82, bestyrelsesmedlemmer 29.

32 AFTENSKOLERNES ROLLE I KURSISTERNES FRITIDSLIV Aftenskolernes særlige styrker er læring, fordybelse, inspiration og udfoldelse af evner. Aftenskolerne har et potentiale ift. mental sundhed Personligt udbytte ift. samfundsmæssig viden og engagement er begrænset. Aftenskolernes politiske ståsted betyder meget lidt for kursisterne. Fordybelse, livsudfoldelse og inspiration som styrke Aftenskolerne er ikke et politisk værksted Informanterne fremhæver det sociale aspekt, men fællesskabet er ikke årsagen til, at de kommer og er ikke det primære udbytte. Hvilken betydning og karakter har fællesskaberne i aftenskolerne?

33 (U)FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER? Informanterne fremhæver det sociale Mange føler, de er en del af et fællesskab 87 pct. er tilfredse med det sociale fællesskab i aftenskolen Det er kun vigtigt for 30 pct. af kursisterne, at de kender en eller flere på holdet I forhold til andre regi, er der få der får nye venner Blot 31 pct. ser muligheden for gode sociale fællesskaber som en af de måder aftenskolerne bidrager til positiv mental sundhed Foto: FO-Aarhus

34 TEMA 4: AFTENSKOLERNES SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLE Aftenskolelandskabet i dag Aftenskolernes fag og aktiviteter Aftenskolernes roller og potentialer Aftenskolernes kursister Aftenskolernes samfundsmæssige rolle Foto: FO-Aarhus

35 HVORDAN SER AFTENSKOLERNE PÅ DERES VIGTIGSTE SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLE? Fagene/ læring

36 AFTENSKOLERNES UDFORDRINGER Oplevede udfordringer i hverdagen (pct.) 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Konkurrere med øvrige fritidstilbud Finde bestyrelsesmedlemmer Meget svært Rekruttere kvalificerede lærere Svært Få økonomien til at løbe rundt Finde andre frivillige Finde egnede lokaler Hverken svært eller let Let Meget let Ved ikke Håndtere administrative krav Ikke relevant Rekruttere ledere Finde lokale samarbejdspartnere Figuren viser aftenskolernes svar på spørgsmålet Oplever I de følgende elementer i aftenskolernes daglige virke som let eller svært? n= 341.

37 HALVDELEN AF AFTENSKOLERNE OPLEVER UDFORDRINGER To hovedgrupper af udfordringer aftenskolernes uddybende svar Udfordringer: 'Interne forhold' - 37 pct. - Rekruttering og fastholdelse af deltagere - Tiltrækning og fastholdelse af lærere, bestyrelsesmedlemmer, ledere, frivillige - Image og markedsføring - Innovation Udfordringer: 'Eksterne forhold' - 51 pct. - Økonomi (størrelsen af det kommunale tilskud - Lokaler og faciliteter - Relation til kommunen - Regler - Konkurrence med andre aktører

38 POSITIVT SYN PÅ FREMTIDEN Flerfaglige aftenskoler er mindst positive Aftenskolernes syn på fremtiden (pct.) 30 % 25 % Knap en tredjedel planlægger udviklingstiltag særligt nye aktiviteter og samarbejder 20 % % 10 % 5 % 0 % Meget negativ Meget positivt Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet: På en skala fra 1-7, hvor 1 er meget negativt, og 7 er meget positivt, hvordan ser du så på aftenskolens/foreningens fremtid?. n=341.

39 Aftenskolernes fremtidige rolle for voksnes fritidsdeltagelse Potentialer for nye målgrupper? Flere samarbejdsrelationer? Potentialer i fagudbuddet? Tydeligere værdier? Tilrettelæggelsesformer?

40 AFRUNDING VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE Hvad kan foreningslivet og aftenskolerne (og andre aktører) lære af hinanden? Hvad er de respektive parters særlige styrker ift at nå voksne deltagere? Er konkurrence mellem forskellige udbydere et problem? Eller en styrke? Kan man nå flere gennem samarbejdsrelationer? Hvad er det gode fritidsliv? (Fællesskaber? læring? bevægelse? demokrati?...) Balance mellem det kvalitative og det kvantitative: Nå så mange som muligt? Nå de svære målgrupper?

41 Tak for ordet Tema- og dialogmøde Slagelse Kommune Spar Nord Arena 4. juni 2019 Analytiker Malene Thøgersen