Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013 Børnehus: Karlsvognen, Havnegade 70, 3730 Nexø, telefon: Dato for tilsynsbesøg: 3. december 2013, klokken Forrige tilsynsbesøg: 5. marts 2008, 29. september 2009, 7. december 2010, 5. december 2011, 12. september 2012 Tilstede ved tilsyn: Faglig pædagogisk leder: Annemette Tranberg, forældrerepræsentant: Maria medarbejder: Inge Gulstad, tilsynsførende: Lene Elleby Pedersen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2013 Opfølgning fra tilsyn 2012 Siden sidst, milepæle Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om pædagogiske læreplaner Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Dialog om inklusion Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2012 Anbefalinger: Kontakt Carsten Clemmensen vedr. fordeling af hal tider, som certificeret Idrætsbørnehave bør der fordeles tid til Karlsvognen på lige fod med skolerne.: I en kort periode havde vi hallen, så tog de den fra os, nu har vi skolens gymnastiksal en gang om måneden til deling mellem vores vuggestue og børnehavebørn. Tager med børnehavebørnene til Poulsker hallen en gang om ugen. (Undersøg om børnehusene kan bruge Conventus, Lene) Opfølgning: Hvordan går det med TRAS MO?: Er ikke blevet brugt i den forløbne periode. Forslag fra distriktsbestyrelse: Distriktsbestyrelsen har foreslået at der i velkomstmateriale skrives hvilke forventninger der er til forældrene i forhold til mobning og inklusion.: Vi har haft det oppe på et forældremøde hvor vi arbejdede i grupper omkring vores forventninger til hinanden i relation til inklusion, er endnu ikke indarbejdet i velkomstmaterialet, men på vej Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Arbejdet i brugergruppen hvor der er udarbejdet projektbeskrivelse til det nye børnehus i Nexø, usikkerheden om byggeriet bliver eller ikke bliver til noget har skabt usikkerhed og afmatning. Den nye ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet er meget anderledes end den forgangne, vi er blevet mere isolerede i de enkelte børnehuse, trygheden og tilliden skal oparbejdes. Forældre ved tilsyn: I forældrerådet har den nye struktur for forældreindflydelse fyldt meget, det er et kæmpe arbejde der er blevet gjort i ad hoc forældrenævnet, hvor alle er blevet hørt, ros for det. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn: Der er stor tilfredshed i forældregruppen, der er ikke noget at sætte en finger på. Forældrerådet appellerer til øvrige forældre om at komme hvis der er noget de ønsker at få taget op, der kommer aldrig noget, hvilket tolkes som tilfredshed. Der er et godt informationsniveau, der er fantastisk opbakning til alle arrangementer. Der er en god stemning forældrene imellem. Forældrerådet inddrages i forhold til de pædagogiske læreplaner. Der er struktur i forhold til forældresamtaler. Personalet lytter til forældrene og er parate til at foretage eventuelle ændringer, forældrene er trygge de kommer ofte og stiller spørgsmål direkte til personalet, der opleves en god og åben dialog. Forældrenes indflydelse på lukkedage? Forslag fra bestyrelsen forelægges forældrerådene, som kan komme med kommentarer. Forældrenes indflydelse på udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske 3

4 læreplan? Forældrerådet får den hjem til gennemlæsning efter personalegruppens første udkast til evaluering, forældrerådet gennemgår dernæst læreplanen punkt for punkt, som gives videre til personalets yderligere bearbejdning. Forældrenes indflydelse på eventuel frokostordning? Forældre har ikke fravalgt frokostordningen, madfar har givet forældrene mulighed for at kommentere, komme med forslag til maden. Frokostordningen har været til debat på forældremøde der er tilfredshed med ordningen. Hvad fungerer særligt godt: Forældre ved tilsyn: Den åbenhed man som forældre mødes med. Faglig pædagogisk leder: rigtige gode forældre der er interesserede, gerne bliver i børnehuset er glade for at være i huset. At forældrerådet giver personalet en hånd i forbindelse med arrangementer. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: I forbindelse med byggeri af det nye børnehus, skal de to forældreråd mødes, der skal laves fælles forældremøder, invitere muligt kommende nye forældre på besøg under byggeri af det nye børnehus. Forældre ved tilsyn håber den nye ledelse af børnehuset falder hurtigt på plads. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Den senest opdaterede læreplan sendes elektronisk til Børne- og Skolesekretariatet senest 10 dage før tilsynet: boernogskole@brk.dk Dialog om de pædagogiske læreplaner Sidst udarbejdede læreplan år: 2013 Er der en læreplan for aldersgruppen 0-2 år? Ja, der er en fælles læreplan hvor aktiviteter præciseres for henholdsvis vuggestue og børnehavebørn. Er der en læreplan for aldersgruppen 3 år til skolestart? Ja Er læreplanen offentliggjort? Ja Hvornår er læreplanen sidst evalueret: 2013 Hvem har deltaget i evalueringen? Personalegruppe og forældreråd. Er evalueringen sket på baggrund af dokumentation? Ja Hvilke erfaringer har i gjort jer på baggrund af evalueringen? Den valgte evalueringsmetode har vist sig at være meget dybdegående og brugbar, vi fokuserede på et tema af gangen over en længere periode ude fra definition af: Læringsmål, tegn på læring, hvad gør vi, hvem gør hvad. Vi har derudover indføjet inklusion i læreplanen. Hvilke dokumentationsmetoder er brugt: Foto, dagbog, månedsbrev, udstillinger, plancher. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for alsidig personlig udvikling: Barnet skal opfatte sig som værdifulde og anerkendte i fællesskabet, de skal ses og høres, de voksne møder børnene hvor de er, støtter og opmuntrer i forhold til barnets personlige udvikling. Arbejder bevidst med gruppeopdeling i mindre grupper, er bevidst om børnenes positioner, planlægger derefter. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sociale kompetencer: Være en del af fællesskabet, lære normer og værdier for det inkluderende fælleskab. Børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer både børn og børn imellem og i forhold til de voksne. Arbejder med mobbekufferten og bevidste idrætsaktiviteter der kun kan fungere og være sjove hvis alle er med. Vi har netop startet et samarbejde op med Nexøhuset, hvor de ældste børn besøger Nexøhuset, synger og underholder er berigende for alle parter. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sproglig udvikling: 4

5 Synger med fagter, rim, remser, arbejder med begreber, dialogisk oplæsning, sproggrupper i både vuggestue og børnehave. Efter sprogpakken og det systematiske arbejde med sproggrupper har vi oplevet at børnene scorer højere i TRAS. Vi laver mange idræts og bevægelseslege hvor der sættes lyd på bevægelserne, vi er med i sprog netværket hvor vores 2 sprogpædagoger deltager. Sprogpædagogerne har fået mange værktøjer i deres uddannelse, som bruges i hverdagen det opleves betydningsfuldt. Via TRAS og SPU synliggøres det om der er områder hos de enkelte børn der skal sættes fokus på. Der er en bevidsthed om at berige børnenes sprog, bruge et udviklende sprogbrug ikke bruge børnesprog, arbejde med sprogets finurligheder. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for krop og bevægelse: Børnene skal være aktive, have lyst og glæde i forhold til at bruge kroppen i fysiske aktiviteter, få kendskab til sund kost og kostvaner. Samling hver dag med sang og bevægelse, Poulskerhallen og gymnastiksalen benyttes. I vuggestuen er der rytmik på programmet i alders opdelte grupper hver uge. I børnehaven laves morgengymnastik hver dag på legepladsen, besøger nærmiljøet, går ture. På bedsteforældredagen var både børn og bedsteforældre med i morgengymnastikken. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet får kendskab til kulturelle værdier, deltager i skabelsesprocesser, markerer årstider og højtider. En gang om ugen er der værksteder, der arbejdes med temaer, vi besøger biblioteket og alle gratis arrangementer, teater, dukketeaterfestival, jazzfestival. Deltager i byens liv. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for natur og naturfænomener: Opleve glæde ved naturen, respektere naturen. Børnene samler affald, lærer børnene om dyr og planter, har haft besøg af jæger det var en kæmpe oplevelse. Besøger bondegårde, bruger naturen både på legeplads og i nærmiljøet. På legepladsen er hindbær, ribs, blommer, pærer, æbler som plukkes og spises. Er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan? Ja Hvornår er der sidst udarbejdet børnemiljøvurdering? November 2013 Hvordan sikrer I at børnevurderingen foretages i børneperspektiv? Interview gennem børnetermometeret. Beskriv kort hvilke faktorer der har størst betydning hos jer i forhold til et godt børnemiljø? At børnene er trygge, ses, høres, anerkendes og ikke oplever mobning. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om inklusion Status: Er blevet indarbejdet i de pædagogiske læreplaner, vi arbejder med SIP modellen, LP modellen, på p-møderene arbejdes med narrativer hvor der findes løsninger på både små og store udfordringer. Faglig pædagogisk leder har fokus på hvordan man italesætter inklusion både i forhold til børn og forældre, rummelighed og anerkendelse af forskellighed er vigtig. I forældregruppen har inklusion været til dialog, hvordan kan forældrene understøtte arbejdet med inklusion, sikre at alle forældre er en del af fælleskabet, være gode til at lukke nye forældre ind skabe netværk. Hvad fungerer særligt godt: Personalet bevidsthed og arbejdet med inklusion, at man som personale er villig til at reflektere over og eventuelt ændre egen praksis. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej vi er i gang. Ideer og fremtidsplaner: Få inklusion ind i vores velkomstfolder. Arbejde mere med narrative fortællinger, være bedre til at skrive gode historier ned i vores bog. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: ingen 5

6 Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Hvordan understøtter jeres fysiske rammer barnets mulighed for trivsel og læring? Vi bruger husets fysiske muligheder ved at opdele børnene i mindre grupper og fordele og både inde og ude, vi bruger Solen, skovhuset i Snogebæk, shelter i skoven, skaterhallen. Hvordan sikrer I det enkelte barn tryghed og omsorg? Ved at være opmærksom på det enkelte barn, børnene og deres indbyrdes relationer, samt relationer til de voksne. Børnene tages op til kontinuerligt dialog på stuemøder. Hvordan sikrer I børnene indflydelse og ret til at bestemme i forhold der omhandler dem? Vi lytter til deres ønsker, anerkender at de har ret til at blive inddraget, de deltager i de daglige gøremål, kan engang imellem bestemme hvor turen skal gå hen. Hvordan understøtter i børnenes mulighed for at etablere venskaber? Giver børnene tid og rum, støtter dem der har svært ved selv at etablere venskab, sammensætter og splitter bevidst grupperne efter en vurdering af hvad der er bedst for børnene, de voksne er med til at igangsætte lege deltager også selv i lege. Vi taler meget om hvordan vi bedst muligt kan inkludere børn der står udenfor fællesskabet. Hvordan sikrer i børnene oplevelser og udfoldelsesmuligheder der stimulerer fantasi og kreativitet? Igennem bevidst planlægning. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor i vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejdes der ud med overgange ud fra principperne i den røde trård? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere 2013 Ja Nej Bemærkninger 6

7 bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I en plan for at opretholde en god hygiejne Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Har I regler/procedurer for røgfri miljøer? Har I en diplomuddannet vejleder? Hvis ja: Hvilke: Barn faldt ned af lille træ skær sig på en gren og måtte syes. Hvornår: August 2013 Af hvem: Lene Mogensen Intet Andet Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Få inklusion ind i vores velkomstfolder. Arbejde mere med narrative fortællinger, være bedre til at skrive gode historier ned i vores bog. Tilsynets opfølgning Karlsvognen opfattes som et veldrevent og velorganiseret børnehus, hvor der i samarbejde med forældre arbejdes med de pædagogiske læreplaner, dokumenteres og evalueres både i personalegruppe og forældreråd. Der arbejdes fokuseret med inklusion som også er blevet en del af de pædagogiske læreplaner, der arbejdes meget bevidst og struktureret med børns sprog. At Karlsvognen skal sammenlægges med Stjernehuset i et nybygget børnehus har fyldt meget i hverdagen, hvor ledelse og medarbejder har været repræsenteret i brugergruppe. Der er ved tilsynet ikke givet hverken 7

8 anbefalinger eller henstillinger. 8