Tilsynsrapport 2019 Berit s Hjemmepleje A/S Horsens kommune

Transkript

1 Vurdering Tilsynsrapport 2019 erit s Hjemmepleje /S Horsens kommune Planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens erit s Hjemmepleje /S Emil Møllers Gade Horsens VR-nummer: Dato for tilsynet: Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Nord Sagsnr.: /1 1

2 1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden erit s Hjemmepleje er en plejeenhed, der udfører visiterede servicelovsydelser til cirka 639 borgere erit s Hjemmepleje er en privat plejeenhed, der er organiseret med en leder erit Thomsen, som er indehaver af firmaet samt en souschef Heidi Hansen. Der er indgået samarbejdsaftale med kommunen, og der benyttes det samme dokumentationssystem erit s Hjemmepleje har ansat i alt cirka 80 sundhedspersoner, to sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, og de resterende er social- og sundhedshjælpere. Derudover er ansat pædagogiske assistenter og ufaglærte, som er tilknyttet som faste afløsere samt ansat i vikariater erit s Hjemmepleje arbejder med kontaktpersonsprincippet, så borgerne har faste kontaktpersoner. Der er samarbejde med den kommunale hjemmesygeplejen i relation til varetagelse af sygeplejeopgaver og eventuelt delegering af disse i forhold til en konkret borger. Kommunal demenskonsulenter kan inddrages ved behov hos relevante borgere I dagvagt er fremmødeprofilen cirka 20 sundhedspersoner og to planlæggere. I aftenvagt møder otte sundhedspersoner og i nattevagt møder to sundhedspersoner. I weekender er fremmødeprofilen i dagvagt cirka 18 medarbejdere, hvor det i aften og nat er som til hverdag. Om tilsynet Der blev gennemgået tre borgerjournaler Der blev interviewet tre borgere Der blev interviewet en pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o erit Thomsen, indehaver af firmaet o Heidi Hansen, souschef o Deltagelse af kommunal kvalitetsmedarbejder Der blev foretaget interview med fire medarbejdere o Social-og sundhedsassistenter o Social-og sundhedshjælpere Der blev foretaget observation ved at besøge borgerne i deres eget hjem sammen med en medarbejder fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til ledelsen og deltagende medarbejdere samt den kommunale kvalitetsmedarbejder Tilsynet blev foretaget af: Tilsynskonsulenterne Jane Filtenborg jerregaard og nnalise Kjær. 2

3 2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har i partshøringsperioden modtaget ændringer til de faktuelle forhold i rapporten. Ændringerne er skrevet ind i rapporten, men giver ikke anledning til ændringer i vurderingen efter tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed har ligeledes modtaget en handleplan af den 3. maj 2019 samt supplerende handleplan den 30. maj 2019, som opfylder styrelsens henstillinger. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 18. marts 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne: Selvbestemmelse og livskvalitet, Målgrupper og metoder, Procedurer og dokumentation og ktiviteter og rehabilitering, som ikke var. Styrelsen har vurderet, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet der var en generel udfordring dokumentationsmæssigt i forhold til at understøtte sammenhængende social- og plejefaglige indsatser, da der var områder i dokumentationssystemet, som den private plejeenhed ikke havde adgang til i forhold til kommunale samarbejdsparters beskrivelser i relation til borgeren. Ligeledes blev der i en journal konstateret manglende beskrivelse af den ydede hjælp, omsorg og pleje til borger med kognitiv funktionsevnenedsættelse, samt manglende dokumentation af borgernes mål vedrørende praktisk og personlig hjælp, dette var gennemgående i alle tre journaler. Samtidig var der manglende entydighed i, hvor borgernes eventuelle ønsker til livet afslutning blev dokumenteret i journalen. Endvidere blev der af en borger tilkendegivet oplevelsen af manglende medinddragelse i eget liv, da et stort medarbejderflow i hjemmet, gjorde det vanskeligt for borgeren at få etableret en relation til medarbejderne som 3

4 grundlaget for at opleve et godt og trygt samarbejde mellem borger og medarbejder. Derudover er der i vurderingen lagt vægt på, at borgere og pårørende overordnet gav udtryk for tilfredshed med den hjælp, omsorg og pleje, de modtog. Derudover fremstod plejeenheden generelt velorganiseret med gode procedurer. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere var åbne og reflekterende og havde opmærksomhed på de målepunkter, som ikke var på tilsynet. Fundene ved tilsynet giver dog anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller til, at plejeenheden udarbejder en handleplan om, hvordan de vil sikre, at følgende henstillinger opfyldes: t borgerens selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv sikres bedst mulig ved at minimere mange forskellige medarbejdere i hjemmet mest mulig (målepunkt 1.1) t plejeenheden sikrer, at borgernes vaner og ønsker er kendt eller kan fremfindes i beskrivelser af borgernes behov for hjælp, omsorg og pleje (målepunkt 1.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejdere kan fremfinde borgerens ønsker til livet afslutning (målepunkt 1.2) t plejeenheden sikrer, at der hos borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom, og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer (målepunkt 3.1) t plejeenheden sikrer, at dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglige indsatser (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at borgerens aktuelle ressourcer og udfordringer bliver beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje bliver afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser bliver beskrevet (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at borgerens mål for personlig og praktisk hjælp bliver dokumenteret (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte (målepunkt 6.1) t plejeenheden kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb (målepunkt 6.2) t plejeenheden kender målene for genotrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de hos disse borgere inddrager træningselementer og aktiviteter i den daglige hjælp, omsorg og pleje (målepunkt 6.2) t plejeenheden sikrer, at der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning bliver dokumenteret et formål med borgerens forløb (målepunkt 6.2) t plejeenheden sikrer, at ændringer i forhold til borgerens forløb løbende bliver dokumenteret (målepunkt 6.2). Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død 4

5 Styrelsen har fundet, at der var to målepunkter, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at en interviewet borger gav udtryk for et stort flow af forskellige medarbejdere i hjemmet. Det havde betydning for oplevelsen af manglende medinddragelse, da udskiftning af forskellige medarbejdere i hjemmet, gjorde det vanskeligt for borgeren at få etableret en relation til medarbejderne som grundlaget for at opleve et godt og trygt samarbejde mellem borger og medarbejde. Endvidere er der lagt vægt på, at andre interviewede borgere og pårørende gav udtryk for generel tilfredshed i forhold til oplevelsen af selvbestemmelse og medinddragelse i hverdagslivet. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at ledelsen kunne redegøre for plejeenhedens arbejde med at fremme medindflydelse og selvbestemmelse i hverdagen. Der blev behovsvurderet i forhold til afholdelse af samtale med borger og pårørende i relation til opstart af hjælp i hjemmet med henblik på afstemning af fælles forventninger til samarbejdet. Det er styrelsens vurdering i forhold til målepunktet om pleje af borgere ved livets afslutning, at der i plejeenheden var procedurer og arbejdsgange i forbindelse med en værdig død. Ledelse og medarbejdere redegjorde for, at opretholdelse af kompetencer til varetagelse af pleje og omsorg ved livets afslutning foregik i et tæt samarbejde med den kommunale hjemmesygepleje i de konkrete situationer. Indhentelse af borgernes ønsker til livets afslutning skete ad hoc i forbindelse med dette samarbejde. Under tilsynet blev drøftet det kontinuerlige fokus på emnet med henblik på at imødekomme borgerens behov, når situationen opstod, samt fokus på hvor borgerens eventuelle ønsker blev dokumenteret i journalen, så dette fremgik entydig i dokumentationssystemet. Under tilsynet blev observeret en respektfuld tone og adfærd blandt personale og i interaktionen med borgerne. 2. orgernes trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at plejeenheden havde fokus på at understøtte borgernes trivsel og relationer ved at motivere til deltagelse i forskellige aktivitetstilbud. Medarbejderne kunne redegøre for, hvordan de i dagligdagen arbejdede med at inddrage borgerne med udgangspunkt i borgerens behov, hvor der blev anvendt klippekort til planlægning af aktiviteter sammen med borgeren. I plejeenheden blev udbudt udflugter to gange årligt, som borgerne havde mulighed for at deltage i. Plejeenheden deltog i et projekt ensomme ældre med henblik på at forebygge ensomhed hos ældre borgere. Det er styrelsens vurdering, at understøttelse af borgerens trivsel og relationer bidrager til at forbedre mulighederne for borgernes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær og aktivitet og kan dermed medvirke til at forebygge problemer med eksempelvis ensomhed. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der hos en borger med kognitiv funktionsnedsættelse ikke var udarbejdet en beskrivelse af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer. Der var ingen beskrivelse af hvilke faglige metoder og arbejdsgange, der skulle benyttes hos den konkrete borger. Under tilsynet var en drøftelse af fordelen ved en systematisk videndeling og inddragelse af interne kompetencer, eksempelvis pædagogisk assistent samt eksterne kompetencer, til at give faglig sparring i relation til konkrete borgere med særlige behov. Derudover er der lagt vægt på, at plejeenheden arbejdede med fokus på ændringer i borgeres funktionsevne og helbredtilstand. Der var etableret arbejdsgange, hvor der blev fulgt op på ændringer i borgerens funktionsevne og helbredstilstand ved fælles rapport ved vagtskift, og der blev iværksat relevante tiltag til forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos den enkelte borger. 5

6 Der var mulighed for at inddrage kommunens demenskonsulenter i forhold til komplekse borgersituationer med henblik på faglig sparring og forebyggelse af magtanvendelse. Det er styrelsens vurdering, at anvendelse af relevante faglige metoder målrettet bestemte målgrupper samt systematiske arbejdsgange kan bidrage til at hjælp, pleje og omsorg tilrettelægges og udføres med afsæt i at tilgodese borgere med særlige behov. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at plejeenhedens organisering tog afsæt i de udarbejdede ruter med kørelister med de visiterede ydelser i forhold til de enkelte borgere. Opgavefordelingen på kørelisterne var lavet ud fra det faglige kompetenceniveau for henholdsvis social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistenter samt kontaktpersonprincippet, hvor relation og kontinuitet i forhold til den enkelte borger blev forsøgt tilgodeset bedst muligt. De opgaverelaterede kørelister var styrende for hvilke ydelser, der skulle gives til borgerne. Under tilsynet var der en generel drøftelse af medarbejdernes muligheder og rammer for at tilgodese borgernes spontane opståede behov og deraf afvigelser fra de visiterede opgaver. Det fremgik fra både ledelse og medarbejdere, at der var opmærksomhed og mulighed for at tilgodese borgernes behov, samt mulighed for at tilbyde samtaler mellem borger og medarbejder til løbende forventningsafstemning og tilrettelæggelse af de konkrete opgaver. Plejeenheden havde ansat planlæggere med henblik på udarbejdelse af kørelisterne i forhold til sikring af både faglige og personlige kompetencer i relation til opgaver og den enkelte borgers behov. Der var mulighed for at deltage i kommunale udbudte kurser, blandt andet havde personalet deltaget i et forløb i forhold til dansk og matematik kundskaber og afledet hjælpeforanstaltninger i forbindelse med eventuelle udfordringer for medarbejdere i relation til disse områder. Ligeledes havde medarbejderne deltaget i rehabiliteringskurser samt kursus i forhold til brug af fællessprog 3. Under tilsynet blev drøftet en generel problematik i forhold til at plejeenheden ikke systematisk blev orienteret vedrørende udbud af kommunale kurser. Dette blev adresseret til den deltagende kommunale kvalitetsmedarbejder, som ville bringe dette videre i det kommunale system. Plejeenheden oplevede begyndende problemer med rekruttering af nyt personale. Der var indgået et samarbejde med social-og sundhedsskolen med henblik på at kunne imødegå de begyndende rekrutteringsproblemer. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden havde en organisering samt de nødvendige kompetencer til at varetage de visiterede opgaver igennem hele døgnet. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på den generelle udfordring, der var dokumentationsmæssigt i forhold til at understøtte sammenhængende social- og plejefaglige indsatser, da der var områder i dokumentationssystemet, som den private plejeenhed ikke havde adgang til i forhold til kommunale samarbejdsparters beskrivelser i relation til borgeren. Denne problematik blev adresseret til den deltagende kommunale kvalitetsmedarbejder, som ville bringe dette 6

7 videre i det kommunale system. Ligeledes var der i en journal manglende beskrivelse af den ydede hjælp, omsorg og pleje til borger med kognitiv funktionsevnenedsættelse, og en generel manglende dokumentation af borgernes mål vedrørende praktisk og personlig hjælp, som var gennemgående i alle tre journaler. Under tilsynet var en drøftelse af det generelle fokus på at få dokumenteret den social- og plejefaglige indsats mere fyldestgørende og beskrivende, hvorved den social- og plejefaglige dokumentation ville kunne bidrage bedre til at sikre en forsvarlig og sammenhængende social- og plejefaglig indsats til borgeren. Ligeledes kunne et fokusområde være at få dokumenteret systematisk og entydigt den social- og plejefaglige indsats, der blev ydet i forhold til ændringer og forebyggende tiltag. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at der var to målepunkter, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at det tværfaglige samarbejde i forhold til borgernes genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb blev meget udfordret af den generelle dokumentationsmæssige problematik, hvor plejeenheden ikke havde adgang til de kommunale samarbejdsparters, herunder terapeuternes, beskrivelser af formål, mål og løbende dokumentation i forhold til borgernes forløb. Denne problematik var efter styrelsens vurdering medvirkende til, at plejeenheden ikke havde grundlaget for at sikre, at der systematisk blev fulgt op på de færdigheder, som borgeren havde brug for i sine daglige gøremål ved at inddrage træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg. Styrelsen har derudover lagt vægt på, at plejeenheden generelt arbejdede med en rehabiliterende tilgang med fokus på borgernes fortsatte udvikling og fastholdelse af funktioner. Dette arbejde vil med fordel kunne blive mere tydeliggjort i dokumentationssystemet ved at plejeenheden systematisk fik dokumenterede borgerens mål for den praktiske og personlige hjælp. Plejeenheden havde fokus på at motivere til deltagelse i forskellige aktiviteter, som tog afsæt i den enkelte borgers ønsker og interesser. 7

8 3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv En borger ud af tre gav udtryk for stort flow af forskellige medarbejdere i hjemmet, og oplevede dermed, at det var svært at få/bevare en relation til medarbejderne. orgeren oplevede derfor ikke altid indflydelse og medinddragelse i eget liv og det var uklart, med hvem og hvordan der kunne samarbejdes om forskellige ting i hjemmet Eks.vis. var det uklart for borgeren med hensyn til bestilling af kateterposer t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt D t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker I en ud af tre journaler fremgik ikke borgerens vaner og ønsker, da der ikke var udarbejdet en døgnrytmeplan, 8

9 som blev anvendt til beskrivelse af borgernes vaner og ønsker. E t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning I alle tre journalgennemgange var ingen beskrivelser af borgernes ønsker til den sidste tid. Medarbejderne gav udtryk for, at det ikke var entydigt, hvor dette skulle dokumenteres i journalen. 9

10 Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer D 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov 10

11 t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug D t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer I en journalgennemgang ud af tre var ikke beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje i relevante situationer, da der ikke var udarbejdet en døgnrytmeplan, som var det redskab der blev anvendt til at beskrive den hjælp, omsorg og pleje, der skulle ydes til den enkelte borger. E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 11

12 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand D t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere D t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet 12

13 Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver.2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser Der var en generel udfordring dokumentationsmæs-sigt i forhold til at understøtte sammenhængende social- og plejefaglige indsatser, da der var områder i dokumentationssy-stemet, som den private enhed ikke havde adgang til i forhold til kommunale samarbejdsparters beskrivelser i relation til borgeren. 13

14 t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger I en journal ud af tre var igen beskrivelse af borgerens aktuelle ressourcer og udfordringer, da der ikke var udarbejdet en døgnrytmeplan i relation til borgerens behov for hjælp.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet Samme eksempel som beskrevet ovenfor, at der ikke var udarbejdet en døgnrytmeplan. Det var ud fra de tildelte ydelser, at borgerens socialog plejefaglige indsatser fremgik..3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret I to ud af tre journalgennemgang fremgik borgerens mål ikke for den personlige og praktiske hjælp..4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 14

15 t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte I to ud af tre journalgennemgang fremgik borgerens mål ikke for den personlige og praktiske hjælp 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb I forhold til genoptrænings- og vedligeholdelsestræ-ningsforløb, som blev varetaget af terapeuter, gjorde den generelle udfordring dokumentationsmæs-sig sig også gældende, da den private enhed ikke havde adgang til terapeuternes dokumentation i relation til borgeren. t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg Samme problematik som ovenfor beskrevet. 15

16 D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb Samme problematik som ovenfor beskrevet. D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret Samme problematik som ovenfor beskrevet. 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 16

17 4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 17

18 5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn herunder eksempelvis i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 18