Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007

2 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse ved Aarhus Universitet. Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Billedanalyse ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kunsthistorie, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Uddannelsen introducerer til Billedanalysens forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Den 1-årige suppleringsuddannelse i Billedanalyse er opbygget af elementer fra Bacheloruddannelsen i Kunsthistorie. Formålet med uddannelsen er at tilvejebringe analytiske færdigheder, et sprog samt et vist historisk overblik, der kan gøre den studerende i stand til hensigtsmæssigt at vurdere og analysere forskellige typer af billedudtryk som supplement til andre faglige kompetencer, eksempelvis inden for sprog- og kommunikationsfag, musiskæstetiske fag samt historisk og museale fag. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Billedanalyse er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en tofaglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Billedanalyse er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

3 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge den første uge i juli, og første uge i februar ved vintereksamen. 12. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 13. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 14. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 15. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Det vejledende omfang for skriftlige hjemmeopgaver er inkl. noter. En afvigelse på mere end 10% af det angivne omfang vil påvirke bedømmelsen i negativ retning. 16. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 17. Det kræves, at eksaminanden kan vise et bredt kendskab til billedanalytiske problemstillinger i et kunsthistorisk perspektiv. Kapitel 5: Undervisningsformer 18. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. 3

4 Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 19. Det forudsættes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Fagets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk og tysk meget nødvendige, ligesom læsefærdighed i et romansk sprog er ønskeligt. Kun en mindre del af fagets videnskabelige litteratur findes på dansk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Visuel analyse intern 05 best./ikke best. 1. semester Temastudium i billedkunst ekstern 10 7-trinsskalaen 1. semester Billedanalyse ekstern 05 7-trinsskalaen 2. semester Kunsthistoriske perioder intern 25 7-trinsskalaen 2. semester Kunstteori og æstetik ekstern 15 7-trinsskalaen 2. semester 21. Prøverne inden for den 1-årige suppleringsuddannelse kan aflægges i den rækkefølge, eksaminanden ønsker, idet dog grundprøven i Visuel analyse skal aflægges efter første semester. Det tilrådes dog, at de studerende så vidt muligt følger ovenfor anførte rækkefølge med hensyn til afvikling af eksaminer. Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 22. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 23. Visuel analyse Undervisningen har introducerende karakter. Der undervises i lige dele billedkunst og arkitektur. Der lægges vægt på at opøve primære beskrivelses- og analysefærdigheder inden for begge områder samt på at give et primært overblik over kunstens historie. 4

5 Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået elementær færdighed i visuel analyse samt fortrolighed med de væsentligste kunsthistoriske stilarter. Prøven finder sted som beskrivelse og analyse i tilknytning til det billedanalytiske stof, der er gennemgået i undervisningen. Har den studerende ikke fulgt undervisningen, aftales der et pensum. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Forberedelsestid: Der gives ikke forberedelsestid. Varighed: Der eksamineres i 30 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 5 point. 24. Temastudium Ved et temastudium forstås en undersøgelse af et nøjere afgrænset område eller en afgrænset problemstilling inden for det billedkunstneriske felt. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til væsentlige tendenser og problemstillinger inden for det valgte tema. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 10 sider). Prøven er individuel. Censur og bedømmelse: Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 10 point. 25. Billedanalyse Undervisningen bygger videre på det billedanalytiske arbejde, der beskrives i 23, idet der specielt fokuseres på de teoretiske problemer, billedanalysen rejser. Væsentlige analysemetoder og kunstteorier præsenteres og behandles. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med det billedanalytiske arbejde på det teoretiske plan samt gennem indsigt i væsentlige analysemetoder og kunstteorier. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. 5

6 Forberedelsestid: Der gives 15 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Varighed: Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 5 point. 26 Kunsthistoriske perioder I de to kunsthistoriske perioder på 1. og 2. semester gives der et bredt og grundigt kendskab til to længere tidsforløb i den europæiske kunsthistorie, idet samtlige kunstarter i perioden inddrages og nationale forskelligheder betones. Der redegøres for de forskellige sammenhænge, kunsten indgår i og kan studeres i. Af de to perioder skal én ligge før 1800, én skal ligge efter Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med kunsten i de to perioder samt har overblik og kan analysere og diskutere væsentlige enkeltværker. Yderligere skal eksaminanden være fortrolig med de problemer, der er forbundet med at studere større sammenhængende forløb i kunsthistorien. Der opgives et forud godkendt pensum for hver af de to perioder. Der eksamineres i én af perioderne. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Forberedelsestid: Der gives 15 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Varighed: Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 25 point. 27. Kunstteori og æstetik Der undervises inden for det kunsthistoriske fagområdes æstetisk-filosofiske og kunstkritiske tradition. Vægten kan efter ønske lægges på kunstteori, æstetik, kunstkritik og/eller kunst- og kulturpolitik. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til væsentlige problemstillinger inden for et eller flere af de ovennævnte områder. Der skal redegøres for problemstillingernes historiske udvikling og betydning. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 15 sider). 6

7 Prøven er individuel. Censur og bedømmelse: ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 15 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 28. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt suppleringsuddannelsen inden , kan overføres til denne studieordning, således at de enkelte prøver meritoverføres som følger: Suppleringsudddannelsen af 1987 Suppleringsuddannelsen af 1998 Grundprøve i fagets elementære discipliner Temastudium i billedkunst Analyse og metode Temastudium inden for dansk og europæisk kunst Visuel analyse Temastudium i billedkunst Kunstteori og æstetik Kunsthistoriske perioder GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER Ændring af 17 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 11, 23, stk. 3 og 27, stk. 3 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. februar Ændring af 9, 20, 22, 23 stk. 2, 24 stk. 2 og 3, 25 stk. 2 og 3, 26 stk. 2 og 3 og 27 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september