FTF'ernes skattebetaling i 2009
|
|
- Magnus Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MELA Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold til andre lønmodtagere betaler FTF erne gennemsnitligt mindre i top- og mellemskat. Det viser, at FTF-gruppen indkomstmæssigt befinder sig i mellemgruppen. Undersøgelsen bygger på en særkørsel som FTF har fået foretaget i Danmarks Statistik. _ Indledning FTF har undersøgt beskæftigede FTF ers og øvrige beskæftigede lønmodtagers skattebetalinger i 2009, hvor beskæftigelsesfradraget øges og grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat forhøjes til topskattegrænsen. Undersøgelsen bygger på en særkørsel som FTF har fået foretaget i Danmarks Statistik. Undersøgelsen bygger på indkomsterne fra 2007, som er de seneste offentliggjorte indkomstoplysninger. Indkomsterne fra 2007 er fremskrevet til 2009-niveau med en lønstigningstakt på 8,9 pct., som er DØR s seneste forventede lønstigningstakt fra Hensigten med særkørslen er at skabe et overblik over størrelsen af FTF ernes personskattebetalinger i det nye skattesystem i også set i forhold til skattebetalingerne blandt øvrige beskæftigede lønmodtagere. Det er skattesystemet for 2009, som vil være udgangspunktet for de politiske forhandlinger om en skattereform. Forhandlingerne igangsættes efter offentliggørelsen af skattekommissionens skatterapport den 2. februar Undersøgelsen dækker lønmodtagere herunder FTF ere som har i været i et ansættelsesforhold hele året og som ikke modtaget en indkomsterstattende overførselsindkomst i løbet af året. Undersøgelsen beskriver således ikke skatteforholdene for lønmodtagere, der har været ledig eller på anden måde uden for beskæftigelse i kortere eller længere tid i 2007 og som i den periode har modtaget dagpenge eller andre former for indkomsterstattende overførselsindkomst. Undersøgelsen dækker både deltids- og fuldtidsbeskæftigede. På den baggrund beskriver undersøgelsen personskatteforholdene for ca FTF ere og øvrige lønmodtagere se bilag Det Økonomiske Råds rapport, efterår Notat Side 1
2 Undersøgelsen dækker FTF ere, der var medlem af de fem FTF-a-kasser i Undersøgelsen betragter FTF ernes indkomst, men ikke evt. ægtefælles skatteforhold. Det betyder, at evt. uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller ikke indgår i opgørelsen. Udover at give et samlet billede af FTF ernes skatteforhold, giver undersøgelsen også et billede af skatteforholdene i de enkelte FTF-a-kasser. For gælder, at medlemmerne er opdelt i to grupper - medlemmer beskæftiget i finanssektoren og øvrige medlemmer. Notatet belyser størrelsen af FTF ernes og øvrige lønmodtageres samlede personlige indkomstbeskatning, størrelsen af beskæftigelsesfradraget, mellemskat, topskat. Samlet indkomstskat FTF erne betaler i gennemsnit ca kr. i indkomstskat i Den gennemsnitlige skattebetaling dækker naturligvis over en vis spredning. FTF ernes skattebetalinger er koncentreret i intervallet mellem kr. Her er 77 pct. af FTF erne er placeret. Denne store FTF-gruppe kan opdeles i tre undergrupper, hvor 23 pct. betaler mellem kr. i skat 35 pct. betaler mellem i skat og 19 pct. betaler mellem kr. i samlet indkomstskat. Der er 18 pct. FTF ere, der betaler mere end år i skat om året, men kun 4 pct., der har så høj en indkomst, at de betaler mere end kr. i skat om året. 2 De angivne skattebetalinger er angivet i 2007-lønniveau. Notat Side 2
3 Andel FTF'ere og øvrige lønmodtagere fordelt efter størrelsen af samlet indkomstskat pct Højst FTF I alt lønmodtagere Mindst Tilsvarende ses, at der også kun er 5 pct. af FTF erne, der har så lille en indkomst, at de betaler under kr. i skat. En sammenligning af FTF ernes skattebetaling med øvrige lønmodtagere viser, at der er mindre spredningen i skattebetalingen for FTF-gruppen end for de øvrige beskæftigede lønmodtager. Blandt øvrige lønmodtagere betaler 12 pct. således under kr. i årlig skat og 8 pct. betaler mere end i skat om året. Det skyldes naturligvis, at gruppen af øvrige lønmodtagere i højere grad både inkluderer de meget lavtlønnede og de meget højtlønnede lønmodtagergrupper. I gennemsnit betaler de øvrige lønmodtagere ca kr. i samlet skat, hvilket er godt mere end FTF erne gennemsnitligt betaler. Samlet skattebetaling i FTF-a-kasserne Spredningen i FTF ernes skattebetaling viser sig på a-kassenivau. Det er pædagogerne i BUPL- A, der betaler mindst i indkomstskat i gennemsnit kr. om året. Notat Side 3
4 Dernæst følger sundhedsansatte i DSA, der i gennemsnit betaler kr. i skat. Folkeskolelærere i DLF/a og øvrige medlemmer I betaler hhv kr. og i skat, hvilket stort set svarer til den gennemsnitlige skattebetaling for samtlige FTF ere. FTF'ernes gennemsnitslige indkomstskattebetaling fordelt på a- kasser BUPL-A DLF/a Finansan satte medl. af Medl.af PROSA DSA FTF I alt Gennemsnitlig skat Over FTF-gennemsnittet befinder finansansatte, der er medlem af og medlemmer i PROSA. Medlemmer i PROSA har den højeste skattebetaling leveres af medlemmer i PROSA, der i gennemsnit betaler ca i indkomstskat. Mellemskat Personer med en personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst på mere end kr.(2009-priser) betaler mellemskat. I 2009 er skattesatsen for mellemskatten 6,0 pct. Beløbsgrænsen for mellemskatten er dermed fra 2009 sammenfaldende med beløbsgrænsen for topskatten. Beløbsgrænsen for hvornår man skal betale mellemskatten er øget med kr. i Forhøjelsen af beløbsgrænsen betyder, at færre i 2009 skal betale mellemskat eller at de skal betale mindre i mellemskat. Det er personer med en årlig nettoindkomst på mindst ca , der opnår en skattelettelse i De vil nemlig få glæde af at beløbsgrænsen er øget ca kr. 3. Blandt FTF erne er der 43 pct., der betaler mellemskat. De betaler i gennemsnit ca kr. 3 I den angivne indkomst er taget højde at mellemskat beregnes af indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Notat Side 4
5 Andel, der betaler mellemskat FTF i alt lønmodtagere Betaler mellemskat, pct Gennemsnitlig mellemskat, kr Blandt øvrige beskæftigede lønmodtagere betaler 40 pct. mellemskat. Det er en lidt lavere andel end blandt beskæftigede FTF ere. Det hænger sammen med - som tidligere vist i afsnittet som samlet skattebetaling at blandt øvrige lønmodtagere er gruppen af lavtlønnede større. De øvrige lønmodtagere, der betaler mellemskat, betaler i gennemsnit ca kr. i mellemskat. Det er godt kr. mere end FTF erne gennemsnitligt betaler i mellemskat. Det viser, at der blandt de øvrige lønmodtagere er en gruppen af lønmodtagere som er væsentligt højere lønnet end FTF-gruppen. FTF erne betaler således i lidt højere grad mellemskat end øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, men de betaler væsentligt mindre i mellemskat. Omkring 45 pct. af FTF ere, der betaler mellemskat, betaler højst kr. om året i mellemskat. For de øvrige lønmodtagere drejer det sig om knap 30 pct., jf. figuren på næste side. I den anden ende af skatteskalaen ses, at næsten 25 pct. af de øvrige lønmodtagere mindst betaler kr. i mellemskat. Det gælder kun for ca. 10 pct. af FTF erne. Mellemskat i de enkelte FTF-a-kasser Der er stor forskel mellem FTF-a-kasserne dels i forhold til hvor mange medlemmer, der betaler mellemskat og dels i størrelsen af mellemskatten. Pædagogerne i BUPL-A har den mindste andel af mellemskattebetalere. I BUPL-A betaler 17 pct. mellemskat og de betaler i gennemsnit ca kr. Den højeste andel af mellemskatteydere findes i PROSA, hvor 75 pct. betaler mellemskat. Her udgør den gennemsnitlige mellemskat kr. Notat Side 5
6 Andel FTF ere og øvrige lønmodtagere, der betaler mellemskat fordelt efter størrelsen af mellemskat pct Højst Mindst FTF i alt Andre Lønmodtagere Andel, der betaler mellemskat på FTF-området BUPL-A DLF/a Finansan satte medl. af medl.af PROSA DSA FTF I alt Betaler mellemskat, pct Gennemsnitlig mellemskat, kr Kilde: FTF-særkørsel i Danmarks Statistik, 2008 Omkring 60 pct. af folkeskolelærerne i DLF/a og finansansatte i betaler mellemskat. Der er imidlertid stor forskel på størrelsen af mellemskatten i de to grupper. I DFL/a betaler mellemskatteyderne i gennemsnit ca kr. mellemskat. Det er ca. 60 pct. mindre end finansansatte, der i gennemsnit betaler ca kr. Det afspejler, at begge faggrupper har en indkomst af en sådan størrelsen at hovedparten betaler mellemskat men at finansansatte blot tjener mere. I mellempositionen på FTF-området findes de sundhedsansatte i DSA og øvrige medlemmer i, hvor hhv. 32 pct. og 44 pct. af medlemmerne betaler mellemskat. Mellemskatteyderne Notat Side 6
7 i DSA betaler i gennemsnit ca kr. i mellemskat. Det er ca. 700 kr. mere end den gennemsnitlige mellemskatbetaling blandt folkeskolelærerne, men hvor næsten dobbelt så mange betaler mellemskat. Det viser, at den gennemsnitlige indkomst blandt mellemskatteyderne i de to faggrupper størst for sygeplejersker. Topskat Personer med en personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og indskud på kapitalpensioner på mere kr. betaler topskat (2009). Skatteprocenten er 15 pct. Grænsen for hvornår man begynder at betale top- og mellemskat er sammenfadende fra Det er imidlertid fortsat en forskel mellem top- og mellemskatten, der ikke er helt uvæsentlig. Forskellen består i, at det indkomstgrundlag som de to skatter beregnes ud fra, ikke er fuldstændigt ens. Man betaler nemlig topskat af indskud på kapitalpensioner, mens man ikke betaler mellemskat af indskud på kapitalpensioner. I 2009 vil betaler 48 pct. FTF ere topskat. Det er 5 pct. enheder flere end der betaler mellemskat. Denne forskel forekommer umiddelbart ulogisk, når indkomstgrænsen for hvornår man betaler top- og mellemskat fra 2009 er ens. Men forskellen skyldes som nævnt, at indkomsten som der betales hhv. top- og mellemskat af altså beskatningsgrundlaget - er forskelligt. Der er således 5 pct. af FTF ere, der har et indskud på en kapitalpension som betyder, at de betaler topskat af indskuddet, men ikke mellemskat 4. Andel, der betaler topskat FTF I alt lønmodtagere Betaler topskat, pct Gennemsnitlig topskat, kr Blandt øvrige beskæftigede lønmodtagere betaler 44 pct. topskat i Det er en lidt lavere andel end blandt beskæftigede FTF ere. Forklaringen er, at indkomstspredningen i gruppen af øvrige lønmodtagere er større end blandt FTF erne. lønmodtagere omfatter jo alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, som ikke er medlem af de fem FTF-a-kasser. 4 De 5 pct. er dog ikke udtryk for, hvor mange FTF ere, der har foretaget indskud på en kapitalpension i Der kan fx være FTF ere, som foretager indskud, og som har en indkomst, hvor de betaler både mellem- og topskat. Der kan også være FTF ere, der slet ikke betaler top- eller mellemskat, men har en kapitalpensionsordning. Notat Side 7
8 Topskatteyderne blandt de øvrige lønmodtagere betaler i gennemsnit ca kr., mens FTF erne i gennemsnit kun betaler kr. i topskat. Forskellen viser, at topskatteyderne blandt de øvrige lønmodtagere gennemsnitligt set har en væsentlig højere indkomst end topskatteyderne i FTF-gruppen. Det viser sig også i fordelingen af topskat, jf. figuren, hvor 29 pct. af topskatteydere blandt de øvrige lønmodtagere betaler mindst kr. i topskat. Det gælder kun for 15 pct. af FTF erne. Næsten 45 pct. af topskatteyderne blandt FTF ere betaler højst kr. i topskat. For de øvrige lønmodtagere drejer det sig om ca. 30 pct. Andel FTF ere og øvrige lønmodtagere, der betaler topskat fordelt efter størrelsen af topskat pct Højst 500 kr Mindst FTF i alt Andre Kilde: FTF-særkørsel i Danmarks Statistik, 2008 Topskat i FTF-a-kasserne Ligesom som ved mellemskatten, er der et stort spænd mellem hvor mange, der betaler topskat i de enkelte FTF-a-kasserne. Det mønster som findes for mellemskatten genfindes naturligt nok også for topskatten blot er skattebetalingen ved topskatten større. Det skyldes primært, at skattesatsen for topskatten er 15 pct. mod 6 pct. for mellemskatten. Forskellen kan endvidere henføres til den nævnte forskel i beskatningsgrundlag for de to skatter. Notat Side 8
9 Som ved mellemskatten er pædagogerne i BUPL-A, dem som har den mindste andel af topskatteydere. I BUPL-A betaler 19 pct. topskat og de betaler i gennemsnit ca kr. Dernæst følger sundhedsgruppen i DSA, hvor 34 pct. betaler topskat. De betaler i gennemsnit Blandt de øvrige medlemmer af betaler 48 pct. topskat. Det svarer til det samlede FTF-gennemsnit, men de betaler i gennemsnit kr. i topskat, hvilket er ca kr. mere end FTF-gennemsnittet. I folkeskolelærernes a-kasse dlf/a og blandt finansansatte i FTF-a er andelen er topskatteydere næsten den samme. Blandt disse to grupper betaler hhv. mellem 64 og 68 pct. topskat. Den gennemsnitlige topskattebetaling er dog meget forskellig i de to grupper. Den største andel topskatteydere findes i PROSA, hvor 80 pct. betaler topskat på gennemsnitlig ca kr. Andel, der betaler topskat på FTF-området BUPL-A DLF/a Finansansat te medl. af medl.af PROSA DSA FTF I alt Betaler topskat, pct Gennemsnitlig topskat, kr Beskæftigelsesfradrag Beskæftigede lønmodtagere opnår i 2009 et beskæftigelsesfradrag på 4,25 pct. af deres lønindkomst. Beskæftigelsesfradraget kan højst udgøre kr. årligt. Det maksimale fradrag træder i kraft ved en årlig lønindkomst på kr. Beskæftigelsesfradraget fratrækkes alene i den skattepligtige indkomst, hvoraf der betales kommuneskat og statsligt sundhedsbidrag. I en gennemsnitskommune er skatteværdien af beskæftigelsesfradraget således ca. 33,5 pct. af fradraget. I 2009 er beskæftigelsesfradraget blevet forhøjet. Satsen er således sat op fra 4,0 pct. til 4,25 pct. Parallelt hermed er det maksimale beskæftigelsesfradrag øget, så det matcher den nye fradragssats. Ændringerne i beskæftigelsesfradraget betyder en beskeden skattelettelse for alle beskæftigede lønmodtagere i Den procentvise skattelettelse er størst for personer med en løn- Notat Side 9
10 indkomst på under kr. i De opnår en skattelettelse på 0,08 pct. af lønindkomsten. Blandt FTF erne har 74 pct. det maksimale beskæftigelsesfradrag 5. Det gælder kun for 63 pct. af de øvrige lønmodtagere. Knap 1 pct. af FTF erne har et beskæftigelsesfradrag på under kr. For de øvrige lønmodtagere gælder for 4 pct. af lønmodtagerne. (Et beskæftigelsesfradrag på svarer til en lønindkomst på ca kr.). Beskæftigelsesfradrag FTF i alt lønmodtagere Maksimalt beskæftigelsesfradrag, pct Gennemsnitlig beskæftigelsesfrdarag, kr De resterende FTF ere svarende til 24 pct. - har et beskæftigelsesfradrag mellem og kr. Denne er andel er 33 pct. for de øvrige lønmodtagere. I gennemsnit opnår FTF ere et beskæftigelsesfradrag på ca kr. Det er nær det maksimale fradrag i 2007-niveau. De øvrige lønmodtagere har et gennemsnitligt beskæftigelsesfradrag på ca kr. 5 I analysen er de angivne skattebetalinger angivet i 2007-lønniveau. Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag som i 2009 udgør kr i analysen er i 2007-lønniveau. Notat Side 10
11 Andel FTF ere og øvrige lønmodtagere fordelt efter størrelse af beskæftigelsesfradrag pct Højst FTF i alt lønmodtagere Kilde: FTF-særkørsel i Danmarks Statistik, 2008 Beskæftigelsesfradrag i FTF-a-kasserne Som det gælder ved de øvrige betragtede skatteelementer i personbeskatningen er, der også i forhold til beskæftigelsesfradraget spredning mellem FTF-a-kasserne. Her drejer forskellen sig om i, hvor høj grad beskæftigelsesfradraget kan udnyttes fuldt i blandt medlemmerne i a- kasserne, som igen afspejler variationer i indkomstniveauer i de fem FTF-a-kasser. I BUPL-A og DSA udnytter hhv. 49 pct. og 69 pct. beskæftigelsesfradraget fuldt ud. Det er i begge a-kasse, dog særligt i BUPL-A, en andel, der ligger under FTF-gennemsnit. Herefter følger, hvor 83 pct. af de finansansatte medlemmer har et maksimalt beskæftigelsesfradrag, mens det er tilfældet for 71 pct. af de øvrige medlemmer i. Blandt folkeskolelærerne i DLF/a og i PROSA udnytter hele 93 pct. af medlemmerne beskæftigelsesfra- Notat Side 11
12 draget fuldt ud. Det afspejler sig i et meget højt gennemsnitligt beskæftigelsesfradrag på ca kr. i de to a-kasser. Beskæftigelsesfradrag på FTF-området BUPL-A DLF/a Finansansatte medl. af FTF- A medl.af PROSA DSA FTF I alt Maksimalt beskæftigelsesfradrag, pct Gennemsnitlig beskæftigelsesfrdarag, kr Notat Side 12
13 Bilag 1 Oversigt over population i undersøgelse BUPL- A DLF/a Finansansatt e medl. af FTF- A medl.af PROS A DSA FTF I alt lønmodtagere Alle lønmod tagere Population i undersøgelse Topskatteydere Mellemskatteydere Notat Side 13
Regeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereDe fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.
Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder
Læs mere8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag
11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereLedigheden i november 2009 på FTF-området
Mela - 09-1455 - 27.1.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden i november 2009 på FTF-området Ledigheden stiger fortsat også på FTF-området. Men på FTF-området øges ledigheden
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereTopskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer
NOTAT 16-0192 - MELA 12.08.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer De seneste skattereformer fra 2010 og 2012 har reduceret
Læs mereFærre FTF ere på uddannelsesrevalidering
08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereFleksjob og ledighedsydelse
09-0379 - 03.07.2009 Kontakt: mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fleksjob og ledighedsydelse En ny FTF-undersøgelse viser, at den procentvise største stigning i antallet fleksjobbere er sket blandt fleksjobbere
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereSkatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm
Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs merePensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden
3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereLavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform
07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereBilags indholdsfortegnelse
Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereFAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE
7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereSeniormøde 2014 Uddannelsesforbundet
Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn
Læs mereSkift i lønudviklingen
10-0719 - poul - 202012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Skift i lønudviklingen Ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik belyses det skift i lønudviklingen, som er sket
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereMange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009
Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde
Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereStatus ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012
Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget
Læs mereForældres muligheder for at passe syge børn
19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereFordeling og incitamenter 2004. Juni 2004
Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles
Læs meredet hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006
det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mere07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase
07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love
2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereVilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud
Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereFakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft
09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft
Læs mereKvartalsstatistik for 1. kvartal 2015
Kvartalsstatistik for 1. kvartal Rødovre Jobcenter 18-5- KVARTALSSTATISTIK FOR RØDOVRE JOBCENTER. 1. KVARTAL Indhold Indledning... 2 Resume.... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 6 Udvikling i antal kontaktforløb
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereSURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk
Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereBachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Læs mereTRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT
TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT GIV DIG SELV LIDT MERE TRYGHED I HVERDAGEN DAGPENGE er et tilbud til dig, der ønsker dig lidt mere tryghed både når det går godt, og hvis du skulle blive ledig. NÅR
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereNRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ
NRQRPLPLQLVWHULHW -XQLÃ ISBN: Trykt udgave 87-7862-110-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-111-9 Omslag: Boje & Mobeck as. Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Gratis Yderligere
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereA-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne
NOTAT 1. december 2011 A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne J.nr. 11-440-0001 Tilsynsenheden/PJE Der har siden slutningen af 1990 erne været et politisk ønske om
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører
24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereAnalyse af graviditetsbetinget fravær
Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereLedigheden blandt a-kassemedlemmer
N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget
Læs mereEfterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn
Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereDokumentation af opgaver i den offentlige sektor
07-1767 - - 20.12.2007 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Dokumentation af opgaver i den offentlige sektor Stort set alle FTF-ansatte i den offentlige sektor skal dokumenterer deres
Læs mere