Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel"

Transkript

1 LÆGEFORENINGEN Lighed i sundhed - læger kan gøre en forskel Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte at styrke ressourcesvage borgeres udbytte af sundhedsvæsenet Politikpapir 2015

2 Lighed i sundhed læger kan gøre en forskel Lighed i sundhed er en grundsætning for lægers virke og målsætning som læger. Alle læger afgiver et løfte om at tage lige godt vare på rige og fattige patienter i nutidigt sprog de ressourcestærke og de ressourcesvage patienter. at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse Uddrag af Lægeløftet Læger kan øge lighed i sundhedsvæsenet Lægerne er både behandlere og ledere i sundhedsvæsenet. Det giver dem indflydelse på, om patienter får bedst muligt udbytte af den behandling, sundhedsvæsenet tilbyder dem uanset patienternes sociale baggrund og situation. Studier af patienters udbytte af sundhedsvæsenet peger på, at mange patientforløb ikke bliver gennemført med hele den planlagte behandling og rehabilitering. Studierne viser også, at socialt dårligt stillede oftere falder ud af det planlagte rehabiliteringsforløb, og dermed får dårligere udbytte af behandlingen 1. Det er baggrunden for, at bl.a. Hvidovre Hospital, der gør en indsats for at styrke ligheden i udbytte af hospitalets behandling, netop sætter fokus på, hvordan rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges, så patienterne kan gennemføre forløbet. Denne politik fokuserer på, hvordan læger kan tilpasse sundhedsvæsenets normale aktiviteter, så de imødekommer behovene hos de socialt dårligt stillede borgere. Denne politik omfatter ikke afgrænsede indsatser for særligt udsatte grupper som f.eks. misbrugere og hjemløse. Nedenfor er samlet en række initiativer og erfaringer om lægers muligheder for direkte at styrke ressourcesvage patienters udbytte af sundhedsvæsenet. Eksemplerne er ikke udtømmende, men kan give læger i sundhedsvæsenet inspiration til at styrke den sociale lighed i udbyttet af sundhedsvæsenet. 1 Vibeke Elisabeth Hjortdal 1 et al. Scandinavian Cardiovascular Journal, Predictors for not completing exercise-based rehabilitation following cardiac surgery* December 2013, Vol. 47, No. 6, Pages (doi: / ) 2

3 Sundhedsvæsenet bør mindske uligheden i sundhed Borgere i samfundsgrupper, der er dårligt stillede med hensyn til indkomst, beskæftigelse, uddannelse mv., har større risiko for at blive alvorligt syge og for at dø tidligere end gennemsnittet af befolkningen. De socialt dårligt stillede borgere har også et ringere udbytte af behandlingen i sundhedsvæsenet. Det dokumenterer Sundhedsstyrelsen i rapporten Ulighed i sundhed - årsager og indsatser fra Patienternes udbytte af behandlingen i sundhedsvæsenet er i høj grad lægernes ansvar. Ulighed i overlevelse efter behandling Ser man på alle kræftformer i årene , var chancen for at overleve i fem år efter behandling 48 procent blandt mænd med lang uddannede og 37 procent blandt kort uddannede mænd. For kvindelige kræftpatienter var femårsoverlevelsen 62 procent for kvinder med lang uddannelse og 50 procent for kvinder med kort uddannelse Lægen bør kortlægge patientens ressourcer og behov for støtte Oplysninger om patientens sociale ressourcer og behov for støtte bør indgå i journalen, så oplysningerne indgår i beslutningerne i hele behandlingsforløbet. Det vil øge patientens muligheder for at gennemføre et behandlingsforløb. Patientens muligheder for at følge et behandlingsforløb afhænger bl.a. af, om patienten har pårørende, der kan hjælpe med medicin og andet praktisk og motiverende støtte til behandlings- og rehabiliteringsforløb. Ved begyndelsen af et behandlingsforløb bør lægen derfor vurdere både objektive fund og de personlige og sociale kompetencer og ressourcer. Det kan f.eks. være: Lægerne er uddannet til at vurdere hele patienten, og alle behandlingsrelevante oplysninger fremgår af journalen. Oplysninger, der supplerer den direkte årsag til, at patienten kommer til lægen, bidrager til, at lægen kan vurdere patientens behov for støtte eller særlig indsats for at kunne gennemføre forløbet som planlagt. Dermed styrkes patientens muligheder for at gennemføre sin behandling 4. Det er erfaringerne fra bl.a. de indvandrermedicinske klinikker i København og Odense. Uddannelsesbaggrund Sociale ressourcer i form af familie, nære venner, der kan støtte patienten Status i forhold til arbejdsmarkedet. 3 Social ulighed i incidens og overlevelse efter kræft i Danmark, Ugeskrift for læger, /9, s ugeskriftet.dk/nyhed/laegedage-loesningen-paa-ulighed-er-social-ikke-medicinsk 3

4 2. Brug fælles beslutningstagning - Shared decision making Læger bør systematisk inddrage patienternes og de pårørendes viden, ønsker og ressourcer i beslutninger om behandlingsforløbet, så behandlingen så vidt muligt sker på patientens betingelser. Når diagnosen er klar, og patienten og lægen skal beslutte, hvilken behandling der skal sættes i gang, har samtalen om de forskellige behandlingsmuligheder betydning for, hvor vellykket behandlingen bliver. Læger kan øge sandsynligheden for, at patienten gennemfører behandlingsforløbet ved at inddrage patienterne systematisk i beslutninger om behandling. Gennem samtalen om patientens forventninger til behandlingen og præferencer vedrørende behandlingsformerne bliver det tydeligt, hvilke hensyn lægen skal tage ved valget af behandling herunder organiseringen af behandling og rehabilitering. Et konkret redskab til at afdække patientens ønsker er shared decision making, som er dokumenteret effektivt i forhold til, at patienterne følger behandlingsplanen og får større udbytte af behandlingen. Shared decision making er en systematisk metode, der giver patienten en forståelse af sin sygdom, og lægen en bedre indsigt i patientens situation. Metoden gør patienten bedre i stand til at træffe såvel valg som fravalg af behandling i samråd med lægen. Lægen benytter pædagogisk gennemarbejdet materiale til at beskrive behandlingsmuligheder, alternativer og konsekvenser ved de forskellige valg. Det er en samtalemetode, der vinder frem, og som især er relevant for ikke-akutte og længerevarende behandlingsforløb Giv læger hjælpemidler til kommunikationen Det er en forudsætning for al lægelig behandling, at læge og patient forstår hinanden. Hvis de ikke forstår hinanden eller taler forbi hinanden, risikerer patienten, at symptomer bliver overset, eller at lægen overfortolker patientens beskrivelse af sin sygdom og behandler for meget. Professionel formidling til patienter Læger bruger meget skriftligt materiale til at inddrage patienterne i beslutninger om sygdom og behandling før, under og efter behandlingen. Al skriftlig information til patienter bør tilpasses patienternes læsefærdigheder og situation. Det bør ikke indeholde fagord. Det skriftlige materiale kan suppleres med f.eks. film og lydfiler til de patienter, der enten er analfabeter, eller har en bedre auditiv eller visuel opfattelsesevne. Desuden er informationsmateriale på andre sprog end dansk også nødvendigt. Adgang til tolke Når læger behandler patienter, der ikke med sikkerhed taler eller forstår dansk, er professionel tolkning vigtig for, at læge og patient forstår hinanden. Det bør være en forudsætning, at der ved ambulante og ikke akutte besøg medvirker en professionel tolk med relevant uddannelse - herunder kendskab til sundhedsvæsenet, da det styrker behandlingen af patienter, der ikke er sikre i dansk. Tolkningen kan være ved fremmøde eller via video. 5 Systematic Review of the Effects of Shared Decision-Making on Patient Satisfaction, Treatment Adherence and Health Status Psychother; Psychosom 2008;77:

5 4. Indret sundhedstilbud, afdelinger og klinikker efter patienternes behov Inddrag patienterne i, hvordan klinikker, ambulatorier og sundhedsydelser imødekommer deres behov for information og støtte Sundhedsvæsenets organisation matcher ikke de ressourcesvage patienters behov 6. Sundhedsvæsenet er i høj grad organiseret ud fra en forventning om, at patienterne henvender sig, når de har behov. Følg op på indkaldelser til forebyggende undersøgelser De socialt dårligt stillede grupper benytter sundhedsvæsenets forebyggende tilbud mindre, end andre borgere. Det viser undersøgelser af bl.a. tilbud om børneundersøgelser og undersøgelse for brystkræft 7. Sundhedsvæsenet kan skabe mere effektiv forebyggelse for de socialt svage grupper ved at følge op på indkaldelser til forebyggende undersøgelser, screeningsundersøgelser og kontroller. Dette kan f.eks. ske på baggrund af parametre som sociale eller økonomiske indikatorer eller risikoadfærdsparametre (f.eks. rygestatus), som er kendt af sundhedsvæsenet. Også praktiserende læger kan eventuelt inddrages yderligere i forbindelse med særlige indsatser af forebyggelsesinitiativer og undersøgelser samt tidlig opsporing i risikogrupper via screeningsprogrammer. Skab sammenhæng for patienterne på tværs af specialer Sundhedsvæsenet bliver stadig mere specialiseret. Det medfører bl.a., at behandlingsprogrammer bliver stadig mere specialiserede, og afdelinger bliver mere funktionsopdelte. Patientforløbet bliver standardiseret til en stafet-model, hvor opgaver og ansvar skifter mellem afdelinger og læger i et standardiseret (pakke-)forløb. Patienten skal derfor ofte selv navigere mellem afdelinger og kommunikere med flere forskellige læger i det komplekse samarbejde mellem specialer. Det kan give en oplevelse af, at ingen i behandlingssystemet har ansvaret for behandlingen. Det kan skabe utryghed og resultere i, at patienten falder ud af udredning og behandling. Sundhedsvæsenet bør blive bedre til at skabe sammenhængende forløb, når patienten møder op, så patienten ikke bliver tabt i overgangen mellem de subspecialiserede afdelinger og mellem sektorerne. På kræftområdet sker op mod halvdelen af fejl i patientforløb i overgange, hvor ansvaret for patienten skifter. Det dokumenteres i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Formalisér samarbejdet mellem afdelinger - samt praksis og afdelinger - efter patienternes behov Når ressourcesvage patienter indlægges, har de ofte umiddelbart behov for undersøgelser og behandling af flere symptomer og sygdomme, end alene indlæggelsesdiagnosen. Dette er en udfordring for de fleste ambulatorier og afdelinger, hvor tiden til hver patient er nøje afmålt efter det, man forventer, der skal ske ved mødet med en velfungerende patient. En kronisk syg patient, der præsenterer sig med flere lidelser, vil således ofte have behov for, at lægen kan afse ekstra tid og involvere de relevante specialer, uanset, at der kun er afsat kortere tid til den egentlige henvendelsesårsag. Det lægefaglige behov for at håndtere nye symptomer og involvere andre specialer kan derfor være svært at håndtere for nogle af de socialt udsatte patienter. Afdelingerne bør styrke samarbejdet om disse patienter for at skabe kontinuitet og støtte patienterne gennem forløbet med en patientcentreret tilgang, så patienterne ikke afstår fra udredning og behandling. På klinikniveau i hospitaler og i praksissektoren kan læger med ledelsesansvar tage initiativer, der imødegår nogle af de problemer, som de ressourcesvage patienter oplever ved organiseringen af sundhedsvæsenet: Indføre påmindelser efter patientens ønsker og behov f.eks. via sms eller Kontakte patienter, der udebliver fra behandling med henblik på at fastholde dem i behandlingsforløb Undlade gebyrer for at udeblive fra aftaler Skabe åbne ambulatorier hvor patienter kan møde op hos lægen, når de oplever behov for samtale eller kontrol, i stedet for, at patienten skal aftale tid (lang tid) i forvejen 6 Ulighed i sundhed, årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011, s Ulighed i sundhed, årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011, s

6 Tilbyde individuelle behandlingsforløb som supplement til standardforløb f.eks. tilbyde støtte til standardforløb Differentiere kontakthyppighed med patienterne, så patienter med færrest ressourcer og størst behov får ekstra bevågenhed Systematisk undersøge årsager til frafald i behandling frem for alene at konstatere at patienten udebliver Implementere en effektiv og faktisk fungerende ordning med kontaktlæge og kontaktsygeplejerske til patienter med behov f.eks. tildele kontaktlæger, der har ambulatorietid den dag, der passer patienten Etablere formaliseret samarbejde mellem psykiatriske afdelinger/ambulatorier og relevante somatiske afdelinger/ambulatorier for at mindske effekterne af co-morbiditet både for psykiatriske patienter og for somatiske patienter med risiko for psykisk comorbiditet. 5. Styring af sundhedsvæsenet bør understøtte lægers fokus på ulighed Regioner og hospitaler bør give lægerne råderum, redskaber og rammer, der giver dem mulighed for at fremme socialt lige udbytte af sundhedsvæsenet og forebygge genindlæggelser, der skyldes manglende compliance. Sundhedsvæsenet styres i dag ud fra mål om effektivitet og produktivitet, der bl.a. påvirker adgangen til tolke og støttefunktioner. Hvert enkelt besøg hos lægen eller hospitalet skal tilrettelægges mest effektivt. Derfor er ambulante besøg f.eks. planlagt med nøje afmålt tid pr patient. Giv lægen lov til forskelsbehandling På afdelingsniveau og i praksis bør lægerne have myndighed, redskaber og tid til at skønne over den enkelte patients behov og tilpasse behandlingen herefter. Ved at afsætte mere tid i ambulatorier til patienter med særlige behov efterlader ledelsen et skøn til lægen over hvem, der har behov for særlig indsats, og hvem, der kun behøver en kort konsultation. Det er også nødvendigt at give både primær og sekundær sektoren arbejdsvilkår, der gør det muligt f. eks. at kontakte patienter, der ikke følger deres kontrolforløb for f.eks. diabetes eller KOL. Skab stabilt samarbejde mellem sektorer Lægerne på hospitaler og i praksissektoren bør have nem mulighed for at samarbejde med hinanden eller inddrage forløbskoordinatorer, da veletableret samarbejde er nødvendigt for at styrke visse patienters compliance og gennemførelse af behandlings- og rehabiliteringsforløb. Tag sociale hensyn i ressourcefordeling inden for regionen Regionernes fordeling af ressourcer mellem hospitaler bør tage højde for, at hospitaler har forskellige sociale profiler på deres optageområder. F.eks. er forskellen mellem den sociale profil på Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden måske landets største, men taksterne er de samme. Tilsvarende kan gælde for regionernes aftaler med primærsektoren vedrørende ressourcefordeling og lægedækning. Mål på gennemført behandling Hospitalsledelsen kan fokusere på gennemførte behandlingsforløb, når den måler afdelingernes præstationer. Det kan ske som led i kvalitetsmålinger af den organisatoriske kvalitet, eller som en del af en samlet vurdering af ledelsen af et område. Herved kan fokus drejes ind på kvaliteten af patientforløbet frem for antallet af forløb og behandlinger. Gør lighed til et ansvarsområde Sygehuse og afdelinger kan indføre funktioner som f. eks. forløbsansvarlig læge, der har ansvar for, at patienter gennemfører udrednings- og behandlingsforløb. Det kan skabe et fokus i hele organisationen på at indrette sygehuse og afdelinger, så de samlet understøtter tilgængelighed og compliance, der er forudsætninger for ensartet udbytte af sundhedsvæsenet. 6

7 Fordel ressourcer efter patienttyngde Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital har indført to interne DRG-takster, der tager højde for kompleksiteten i patienternes sygdom og behov: Case mix komplekst compliance svigt, Væsentlige psykosociale barrierer. Dette er sket for at anerkende, at den ordinære DRG-afregning er indrettet efter en gennemsnitsberegning på en bred skare af meget forskellige patienter, mens den indvandrermedicinske klinik kun har patienter med særligt komplekse somatiske problemstillinger eller patienter med særlige psykosociale problemstillinger, hvorfor tidsforbruget pr. patient er højt. 6. Mere forskning i fremme af lighed Regering og regioner bør sikre forskning i sociale og etniske uligheder i brug af sundhedsvæsenets forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser. Forskningen bør også belyse organisationsformer, der understøtter compliance i alle led af sundhedsvæsenet. Der eksisterer ikke en dansk kortlægning af sociale og etniske uligheder i brug af sundhedsvæsenets forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin rapport Ulighed i sundhed - årsager og indsatser, at der igangsættes monitorering af indsatser over for sårbare grupper, herunder psykisk syge, som ofte falder ud af lange patientforløb med genoptræning og rehabilitering. Der er behov for, at sundhedsvæsenet gennemfører frafaldsanalyser, der kortlægger omfanget og årsagerne til, at patienter udebliver eller falder fra behandlings- og rehabiliteringsforløb. Denne viden kan bruges til at indrette tilbuddene, så flere gennemfører behandling. Herved skabes større lighed i udbyttet af sundhedsvæsenets indsats. Kliniske databaser giver ikke overblik over, hvorfor mange patienter fravælger eller udebliver fra behandling. En analyse af frafald vil give vigtige oplysninger om, hvorvidt en given behandling er effektiv i forhold til hele patientpopulationen eller der er behov for særlige indsatser. Tilsvarende måler de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser (LUP) alene tilfredsheden blandt de patienter, der modtager behandlingen, men ikke hos de, der falder ud af behandlingsforløbene, eller aldrig møder op til behandlingen. I forlængelse af frafaldsanalysen er der behov for at undersøge, hvordan behandling bedst tilrettelægges, så den understøtter høj grad af compliance i alle led af sundhedsvæsenets kontakt med patienter hos egen læge, ved forbyggende screeninger, undersøgelser, behandling, rehabilitering og efterfølgende medicinsk efterbehandling. 7

8 7. Særlige indsatser Nogle grupper af patienter med komplekse psykosomatiske og sociale problemer har behov for en samlet udredning, der involverer flere specialer og evt. også sociale myndigheder og jobcentre. Som svar på disse udfordringer har nogle regioner etableret særlige enheder, der samler kompetencer på tværs af specialer og faggrupper i tilbud til bl.a. patienter med særlige somatiske, psykiske og sociale forhold. Nedenstående er eksempler på, hvordan regioner har tilrettelagt særlige indsatser. Indvandrermedicinsk Klinik Der er oprettet indvandrermedicinske klinikker på Odense Universitetshospital og Hvidovre Hospital. Klinikken ser patienter med anden etnisk baggrund med komplicerede helbredsproblemer. I klinikken gennemgås patienternes somatiske, psykiske og sociale problemer. Klinikken iværksætter og koordinerer udredning og behandling, hvor det er relevant, og hvor det er en fordel, at det foregår i sygehusregi frem for i almen praksis. Klinikken søger at tilrettelægge udrednings- og behandlingsforløbet hensigtsmæssigt, hvorved unødig belastning af involverede sygehusafdelinger og speciallæger undgås, ligesom patienterne lærer at bruge sundhedsvæsenet hensigtsmæssigt fremover. Klinikken rådgiver desuden afdelinger i regionen med afsæt i klinikkens ekspertise og erfaringer. Klinik for multisygdom Patienter med multisygdom er en voksende og kompleks patientgruppe, og dermed også en stadigt større udfordring for både patienterne og for sundhedsvæsenet. Multisyge patienter karakteriseres ved at have mindst to veldefinerede og langvarige lidelser. Klinik for Multisygdom i Region Midtjylland er et tilbud til patienter med en kombination af medicinske, kroniske og psykiatriske sygdomme, hvor de forskellige sygdomme og behandlingen af sygdommene påvirker hinanden. Disse patienter vil ofte have behov for flere forskellige speciallæger. I klinikken samarbejder specialisterne, så de i fællesskab kan vurdere patientens sygdomme og lave en samlet behandlingsplan. Hermed bliver patienten ikke sendt rundt mellem flere afdelinger, men bliver udredt og behandlet i sammenhæng med egen læge som tovholder. Klinikken har en klinisk farmaceut tilknyttet, som gennemgår patientens medicin, og desuden en fysioterapeut og en ergoterapeut til vurdering af patientens funktionsniveau. Udvalget bag politikken takker nedenstående for inspiration: Indvandrermedicinsk Klinik Odense Universitetshospital v. professor Morten Sodemann og Lighedstjek af Hvidovre Hospital v. overlæge Ole Snorgaard. Professor Torben Jørgensen, Glostrup Hospital 8

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af. Organisation: Udsatterådet. E-mail: pfs43

Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af. Organisation: Udsatterådet. E-mail: pfs43 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Mandag den 29. oktober 2012 Kl. 17.00-19.00 Regionsgården, mødelokale H4 Møde nr. 4 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvorfor skal de overhovedet involveres? Sygdomsmønstre gør patienters

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 9. marts 2011. Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7. Møde nr. 10. Medlemmer:

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 9. marts 2011. Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7. Møde nr. 10. Medlemmer: D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Arly Eskildsen (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Indvandrermedicinsk klinik (IMK)

Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Odense Universitetshospital Syddansk Universitet Morten Sodemann Professor, overlæge, Indvandrermedicinsk klinik Morten.sodemann@rsyd.dk Hvem kan henvises? Alle andre specialer

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012 Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018. Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet N O T A T Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet Regeringen og Enhedslisten har den 15. november indgået delaftale til finansloven om sundhedsområdet.

Læs mere

Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober Patientinddragelsesudvalget. Multisygdom

Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober Patientinddragelsesudvalget. Multisygdom Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober 2017 Patientinddragelsesudvalget Multisygdom INDLEDNING Dette temapapir er udarbejdet af Patientinddragelsesudvalget, PIU, i Region Hovedstaden, oktober

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital HVORFOR SKAL VI HAVE FOKUS PÅ DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE?

Læs mere