Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Transkript

1 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts

2 Sammendrag af baggrunden for projektet Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner har modtaget en bevilling fra Sundhedsministeriet på kr. 3,4 mio. til dette tværkommunale projekt, hvor formålet er at etablere rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og borgere med hjertesygdom. Begge kommuner har yderligere tilført projektet penge i form af DUT-kompensation. Projektet er politisk godkendt i de to kommuners Sundhedsudvalg. De to målgrupper KOL og hjertesygdom - er valgt som følge af Den generelle rammeaftale om sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser (2008) mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Projektets tilbud om et rehabiliteringsforløb for borgere med KOL og hjertesygdom er nyt og relaterer sig til ovennævnte rammeaftale. Projektets formål og indhold Formålet med rehabiliteringsprojektet er at udvikle, afprøve og evaluere kommunale indsatser, der: Styrker borgerens handlekompetence til bedre at kunne håndtere og leve med kronisk sygdom Styrker borgerens handlekompetence til at forebygge yderligere sygdom og fremme en sundere livsstil Medvirker til at skabe koordinerede, sammenhængende og videnbaserede rehabiliteringsforløb Der er fra projektstart et ønske om, at rehabiliteringsindsatsen vil kunne fortsættes som et delvist eller samlet rehabiliteringsforløb efter projektets afslutning i oktober 2010 evt. gennem et tværkommunalt samarbejde. Projektets tidsrammer Udviklingsfase 1. marts august 2009 Afprøvningsfase 1. august september 2009 Evaluerings- og implementeringsfase 1. oktober december 2010 Evaluering Projektet skal evalueres og projektets styregruppe har prioriteret områderne for evaluering, som borgerrettet evaluering og organisatorisk evaluering. Der er endnu ikke foretaget nogen organisatorisk evaluering. I det følgende fremstilles de evalueringsdata, der kan trækkes ud af evalueringen på nuværende tidspunkt. Der fremstilles en evaluering af forløbene for borgere med KOL og en evaluering for borgere med hjertesygdom. 2

3 Borgere med KOL der har gennemført rehabiliteringsforløbet i perioden august 2009 marts 2010 Mariagerfjord kommune: KOL: 31 er henvist 25 har fuldført forløbet frafald 6. Frafald er inden opstart og skyldes manglende ønske om deltagelse fra borgerens side Vesthimmerlands kommune: KOL: 19 henvist 16 har fuldført forløbet frafald 5. Frafald er inden opstart og skyldes manglende ønske om deltagelse fra borgerens side 41 borgere med KOL indgår i materialet og har deltaget i et rehabiliteringsforløb Evalueringsmetoder 1. Sundhedsprofiler for de 41 borgere med KOL. Nedenstående figur fremstiller de ændringer, der på nuværende tidspunkt er mulige at trække ud af målingerne fra sundhedsprofilerne efter et rehabiliteringsforløb på 12 uger. Øget Uændret Faldet Ikke målt Total antal målinger Kondital Blodtryk Puls Taljemål Konklusion: Det fremgår af tabellen, at der er sket en væsentlig forbedring af konditionen hos deltagerne. 25 deltagere har forbedret deres kondition svarende til en forbedring af konditionen hos 69 % af de deltagere, hvor målingen er gennemført. Desuden er taljemålene faldet hos 23 deltagere svarende til 62 % af de borgere, hvor målingen er udført. Fald i taljemål indikerer vægttab og/eller en omfordeling af kroppens væv fra fedtvæv til muskelvæv. Rygning: Ud af de 41 deltagere er der 30, som ikke ryger, hvoraf 1 røg ved opstart af rehabiliteringsforløbet, men er stoppet efter opstart på KOL holdet. 11 røg ved opstart af forløbet og ryger stadigvæk 3

4 Alkohol: 39 deltagere har intet eller et beskedent dagligt alkoholforbrug (fra 0-1 genstand dagligt), 1 borger havde et højt alkoholforbrug ved opstart på KOL-holdet, men det er væsentligt reduceret i forløbet, 1 har fortsat et højt alkoholforbrug. 2. Spørgeskemaundersøgelse 41 deltagere med KOL har gennemført rehabiliteringsforløbet på KOL holdet. 41 har afleveret besvarelse af spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 100%, som er helt optimal. Spørgsmålene relaterer sig til, hvorvidt den enkelte angiver, at der er sket ændringer på baggrund af rehabiliteringsforløbets indhold. Konklusion på nedenstående data fra spørgeskemaundersøgelsen er, at deltagerne generelt angiver at have opnået en meget høj grad af kendskab og viden til sygdommen og mulighederne for at handle mere hensigtsmæssigt i relation til kost, fysisk aktivitet/motion, psykiske problematikker og ændringer af livsstil generelt. I hvilken grad har du fået kendskab til din sygdom? 30 borgere 8 borgere 3 borgere 0 borgere 73 % I hvilken grad har kendskabet til din sygdom gjort, at du handler hensigtsmæssigt overfor din sygdom? 35 borgere 5 borgere 1 borgere 0 borgere 85 % I hvilken grad har viden om kost fået dig til at ændre kostvaner i en hensigtsmæssig retning? 27 borgere 6 borgere 8 borgere 0 borgere 66 % I hvilken grad har viden om fysisk aktivitet gjort dig mere fysisk aktiv i hverdagen? 31 borgere 8 borgere 2 borgere 0 borgere 76 % 4

5 I hvilken grad har viden om psykologiske reaktioner givet mulighed for, at du lever bedre med din sygdom? 31 borgere 6 borgere 4 borgere 0 borgere 76 % I hvilken grad har du ændret din livsstil i en sundere retning? 32 borgere 7 borgere 0 borgere 2 borgere 78 % I hvilken grad har det betydning for en sundere livsstil, at du får støtte til opstart af aktiviteter i dit nærmiljø? 26 borgere 8 borgere 0 borgere 7 borgere 63 % I hvilken grad har det betydning for fastholdelse af livsstilsændringer, at der skabes netværk mellem deltagerne? 27 borgere 6 borgere 4 borgere 3 borgere 66 % 3. Interviewundersøgelse Der er foretaget 13 kvalitative interviews med borgere med KOL i forbindelse med afslutning af deres 12 ugers rehabiliteringsforløb. Der foreligger aktuelt et stort udskriftsmateriale fra de 13 interviews, som kræver en dybdegående gennemgang i den afsluttende evaluering af rehabiliteringsprojektet. I nedenstående er de overordnede tendenser i materialet fremstillet. Det er tendenser, der træder frem på baggrund af en første vurdering af materialet, og det er temaer, der relaterer sig til en vurdering af om rehabiliteringsindsatsen øger borgerens handlekompetence til bedre at kunne håndtere og leve med deres kroniske sygdom og forebygge yderligere sygdom og fremme en sundere livsstil. Borgernes handlekompetence 5

6 Medicin: Det er gennemgående for de 13 interviews, at deltagerne angiver at de har fået viden, ideer og værktøjer, der gør dem i stand til at forstå og kontrollere deres sygdom bedre i dagligdagen. Det gælder i relation til medicin, hvor mange angiver at have fået en indsigt i medicin, som gør dem i stand til at tage medicinen på en måde, der bedrer deres situation. Jeg har fået det meget bedre liv efter det, før tog jeg det bare og tog måske for lidt. Nu ved jeg, hvordan jeg skal docere medicinen. Vi var 5 i bilen en dag de 3 af os havde taget medicinen forkert (citat fra interview). Kost: Mange fremhæver, at de har lært meget om kost, og det betyder, at de handler anderledes ind og spiser sundere. Deltagerne nævner, at de har troet, at det at ændre kostvaner var meget vanskeligere end det har vist sig at være, og de angiver, at de har lært, at der er masser af mad, som kan laves med sundere råvarer, og alligevel være meget lækkert. Mange understreger, at det de har lært om kost giver dem lyst til at ændre på deres kostvaner, ikke fordi de ikke har hørt budskaberne før, men fordi de på kurset får konkrete ideer og opskrifter til at ændre på deres kostvaner. Fysisk aktivitet/motion: Alle deltagerne fremhæver, at den viden, de har fået om fysisk aktivitet og den træning de har modtaget, har sprængt rammerne for, hvad de troede var muligt for dem. Mange har i takt med udviklingen af deres KOL sygdom næsten ubevidst sænket deres aktivitetsniveau og undgået at udfordre sig selv fysisk. Mange har været bange for at blive forpustede. Den fysiske aktivitet har øget konditionen hos langt de fleste, den har givet dem et højere dagligt aktivitetsniveau, og de fleste angiver, at de har lært at presse sig selv uden at blive bange for åndenød og forpustethed. Stort set alle nævner, at de har fået meget ud af undervisningen om motion, og at de får det rigtig godt. Jeg har lært at presse mig selv mere uden at være bange, selvom jeg bliver forpustet, og jeg har også fået ideer til, hvordan jeg selv skal fortsætte. Jeg har kunnet mærke det på min daglige formåen jeg bliver ikke så forpustet mere, og jeg kan mere i dagligdagen (citat fra interview). Stort set alle har lagt planer for, hvordan de kan fortsætte deres fysiske aktivitet i hverdagen efter kursets afslutning. At leve med sin sygdom: De fleste deltagere understreger, at de har fået en viden om deres sygdom, og hvad de kan gøre, som betyder, at de bedre kan leve med deres sygdom. Nu ved de, at der er noget, de selv kan gøre. De har opnået en øget forståelse af deres sygdom og situation og kan forholde sig til sygdommen på en måde, som giver dem mere mod og lyst til at gøre noget selv. Det giver oplevelsen af kontrol, og de kan mærke, at det hjælper dem. Tidligere var jeg skrækslagen ved tanken om at skulle gå en nat i møde og ikke kunne få vejret nu kender jeg symptomerne, og ved hvordan jeg skal håndtere dem, så jeg har mere styr og kontrol (citat fra interview). Et gennemgående tema er den tryghed deltagerne har opnået gennem deltagelse på kurset ved, at de har indsigt i, hvad de fejler, hvad der kan ske, hvad der ikke kan ske, og hvad de selv skal gøre. 6

7 Borgere med hjertesygdom der har gennemført rehabiliteringsforløbet i perioden august 2009 marts 2010 Mariagerfjord kommune Hjertesygdom: 23 er henvist 16 har fuldført forløbet + 2 har modtaget individuelle forløb. Frafald er inden opstart og skyldes manglende ønske om deltagelse fra borgerens side Vesthimmerlands kommune Hjertesygdom: 10 er henvist 8 har fuldført forløbet. Frafald er inden opstart og skyldes manglende ønske om deltagelse fra borgerens side 24 borgere med hjertesygdom indgår i dette materiale og har deltaget i et rehabiliteringsforløb 1. Sundhedsprofiler for de 24 borgere med hjertesygdom Nedenstående figur fremstiller de ændringer, der på nuværende tidspunkt er mulige at trække ud af målingerne fra sundhedsprofilerne efter et rehabiliteringsforløb på 12 uger. Øget Uændret Faldet Ikke målt Total antal målinger Kondital Blodtryk Puls Taljemål Konklusion: Det fremgår af tabellen, at der er sket en væsentlig forbedring af konditionen hos de fleste deltagere. 17 deltagere har forbedret deres kondition svarende til en forbedring af konditionen hos 77 % af de deltagere, hvor målingen er gennemført. Taljemålene er faldet hos 11 deltagere svarende til 48 % af de borgere, hvor målingen er udført. Fald i taljemål indikerer vægttab og/eller en omfordeling af kroppens væv fra fedtvæv til muskelvæv, hvilket er sket for ca. halvdelen af deltagerne. Rygning: Ud af de 24 deltagere er der 19, som ikke ryger, hvoraf 1 røg ved opstart af rehabiliteringsforløbet, men er stoppet efter opstart på hjerte holdet. 3 røg ved opstart af forløbet og ryger stadigvæk. Ved 2 deltagere er der ikke angivet noget. 7

8 Alkohol: 18 deltagere har intet eller et beskedent dagligt alkoholforbrug (fra 0-1 genstand dagligt), 1 borger havde et højt alkoholforbrug ved opstart på hjerteholdet, men det er reduceret i forløbet, 1 har fortsat et højt alkoholforbrug. Ved 1 deltager er der ikke angivet noget. 1. Spørgeskemaundersøgelse 24 deltagere med hjertesygdom har gennemført rehabiliteringsforløbet på hjerteholdet. 23 har afleveret besvarelse af spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 96 %, som er helt optimal. Spørgsmålene relaterer sig til, hvorvidt den enkelte angiver, at der er sket ændringer på baggrund af rehabiliteringstilbuddets indhold. Konklusion på nedenstående data fra spørgeskemaundersøgelsen er, at deltagerne generelt angiver at have opnået en meget høj grad af kendskab og viden til sygdommen og mulighederne for at handle mere hensigtsmæssigt i relation til kost, fysisk aktivitet/motion, psykiske problematikker og ændringer af livsstil generelt. Men da antallet af deltagere kun er 23, må man være opmærksom på, at det et lille datamateriale at konkludere på. I hvilken grad har du fået kendskab til din sygdom? % I hvilken grad har kendskabet til din sygdom gjort, at du handler hensigtsmæssigt overfor din sygdom? % I hvilken grad har viden om kost fået dig til at ændre kostvaner i en hensigtsmæssig retning? % I hvilken grad har viden om fysisk aktivitet gjort dig mere fysisk aktiv i hverdagen? % 8

9 I hvilken grad har viden om psykologiske reaktioner givet mulighed for at du lever bedre med din sygdom? % I hvilken grad har du ændret din livsstil i en sundere retning? % I hvilken grad har det betydning for en sundere livsstil, at du får støtte til opstart af aktiviteter i dit nærmiljø? % I hvilken grad har det betydning for fastholdelse af livsstilsændringer, at der skabes netværk mellem deltagerne? % 1. Interviewundersøgelse Der er foretaget 8 kvalitative interviews med borgere med hjertesygdom i forbindelse med afslutning af deres 12 ugers rehabiliteringsforløb. Der foreligger aktuelt et udskriftsmateriale fra de 8 interviews, som kræver en dybdegående gennemgang i den afsluttende evaluering af rehabiliteringsprojektet. I nedenstående er de overordnede tendenser i materialet fremstillet. Det er tendenser, der træder frem på baggrund af en første vurdering af materialet, og det er temaer, der relaterer sig til en vurdering af, om rehabiliteringsindsatsen øger borgerens handlekompetence til bedre at kunne håndtere og leve med deres kroniske sygdom og forebygge yderligere sygdom og fremme en sundere livsstil. Borgernes handlekompetence 9

10 Fysisk aktivitet/motion: Deltagerne nævner, at den viden, de har fået om fysisk aktivitet og den træning, de har modtaget, har gjort, at de kan mere nu, end da de startede på rehabiliteringsforløbet. De er alle blevet mere fysisk aktive, fordi træningen har givet dem ideer til at motionere og dyrke fysisk aktivitet. Desuden har det givet en tryghed at afprøve de fysiske grænser i samarbejde med de fagprofessionelle i rehabiliteringsteamet. Flere nævner stavgang som en motionsform, der virkelig har givet dem noget Og stavgang, som jeg selv har grinet meget af, det er jo virkelig god motion. Det giver godt, og jeg kan finde på at gå en tur, og nu kan jeg også gå ude ved stranden, det er godt (citat fra interview). Stort set alle deltagere har lagt planer for, hvordan de vil fastholde deres fysiske aktivitet efter rehabiliteringsforløbets afslutning. At leve med sin angst, som sygdommens naturlige følgesvend: De fleste deltagere nævner, at forløbet har givet dem tryghed, fordi de har lært at håndtere sygdommens symptomer og ikke blive overmandet af angst. Den handlingslammelse, de før kunne opleve, at angsten kunne føre med sig, er væsentligt reduceret, og de begrunder det med, at de nu ved, at de kan være mere aktive uden at de dør af det. Det giver mere tryghed og lyst til at fortsætte, når man ved, at man kan. Jeg går flere ture, jeg er meget ude, selvom denne vinter har begrænset mine muligheder. Jeg er aktiv, og jeg skal ikke have så mange pauser som før (citat fra interview). Medicin: Mange påpeger at det, at de har fået mere viden om sygdommen, og det den kan føre med sig og har haft tid til at vende denne viden med hinanden og deres familier, har givet dem et øget kendskab til, hvad, der er godt for sygdommen også i forhold til medicin. En del af deltagerne nævner, at alle de bivirkninger, de kan læse om i relation til deres medicin, gør dem bange, og angsten for at få de mange bivirkninger fylder meget hos flere af dem. De angiver, at de i rehabiliteringsforløbet har fået viden om og lært at finde ud af, hvad det er for bivirkninger, der hver især har og, hvordan de kan tilpasse deres hverdag og liv derefter. Kost: Deltagerne fremhæver, at den viden de har fået om kost og kost i relation til netop deres individuelle situation, har gjort, at de har kunnet ændre deres kostvaner. Alle angiver, at de kender til kostrådene, men at det har været vanskeligt for dem at omsætte i forhold til deres egen sygdom og hverdag. På rehabiliteringskurset bliver hver enkelt deltagers situation taget op i forhold til, hvad der er den mest hensigtsmæssige kostændring, og hvordan denne kan foregå. Det virker meget motiverende for deltagerne, at der bliver lavet individuelle planer samtidig med at en del af forløbet foregår på hold med andre i lignende situationer. Tværfaglighed: Deltagerne udtrykker stor tilfredshed med den bredde, der er i rehabiliteringstilbuddets indhold, og der har ikke været nogen af deltagerne, der har haft forslag om, at forløbet skulle indeholde andre dele, end det de har gennemgået. Deltagerne udtrykker stor tilfredshed med rehabiliteringsteamets indsats, og mange understreger den ligeværdige dialog mellem teamet og deltagerne, hvor alle får en plads og bliver hørt. Det er vigtigt for mange i relation til motivation og troen på egen formåen i relation til håndtering af sygdommen og de følger, den bringer med sig i hverdagen. 10