BERETTE. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet personligt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et personligt brev. Eleverne skal kunne: skrive modtagerrettet tilpasse sprog og indhold efter situationen tilpasse tonen i brevet efter modtager og situation skrive personligt med brug af kommentarer skrive hverdagsagtigt med brug af adverbier opbygge et personligt brev. Side 1 / 11

2 Om genren Et personligt brev er et brev, man skriver til en person, man kender mere eller mindre godt. Man skriver for at få eller holde kontakt, og man skriver for at fortælle om noget, man har oplevet, er optaget af eller ønsker at opnå. Et personligt brev er skrevet af en tydelig jegfortæller med brug af personlige kommentarer til det skrevne og brug af hverdagssprog. I et personligt brev skal indhold og sprog være tilpasset modtager og situation. Se også genreplakaten for et personligt brev her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et personligt brev. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal på egen hånd dykke ned i det personlige brev og undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn. Som hjælp til dette arbejde er der i fasen Undersøg en række spørgsmål, der sætter struktur på elevernes undersøgelse og sørger for, at de får trukket genrekendetegnene frem. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres undersøgelse, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtalen om teksten og genren Samtalen om eksempelteksten er et centralt element i forløbet. Her skal eleverne sammen med læreren i grupper eller hele klassen tale om genren og sætte ord på genrekendetegn for et personligt brev. Elevernes Side 2 / 11

3 undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er herunder kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Opsætning layout Spørgsmålene på denne side sætter fokus på de formelle krav til opsætning af et personligt brev. Hvor og hvornår er brevet skrevet? Et personligt brev oplyser, hvor brevet er skrevet og hvornår. Oplysningerne vil normalt være placeret i øverste højre side på den første side. Dette brev er skrevet i Gudhjem, og det er skrevet den 20. marts Hvilken hilsen indledes brevet med? Et brev indledes med en hilsen til modtageren. Ordlyden af denne hilsen afhænger af, hvordan forholdet er mellem afsender og modtager. I dette brev, hvor der er en nær forbindelse mellem afsender og modtager, indledes med: Hej søde mormor. Hvilken hilsen afsluttes brevet med? Brevet sluttes af med en afsluttende hilsen fra afsenderen. I dette brev er det: Mange knus og kram, din Cecilie Hvor er de forskellige dele placeret i brevet? I øverste højre hjørne af brevet skal der stå, hvor og hvornår brevet er skrevet. Den indledende hilsen skrives på første linje med start ved venstre margen, og den afsluttende hilsen skrives på sidste linje med start ved venstre margen eller i højre side af brevet. SIDE 3 Afsender og modtager formål Hvem er afsender af teksten? Brevets afsender er Cecilie, som er teenager og barnebarn af modtageren. Side 3 / 11

4 Hvem er modtager af teksten? Cecilies mormor. Hvad er afsenderens formål med at skrive brevet? Hun vil have råd og trøst af sin mormor og have mormoren til at ringe. Hun håber også, at det vil hjælpe hende at få sat ord på det, der er sket, ved at skrive det ned. SIDE 4 Brevets tone Skriv eksempler fra teksten, der viser, at afsender og modtager kender hinanden godt. At forholdet mellem Cecilie og hendes mormor er tæt, kommer til udtryk i formuleringer som: søde mormor Hvor ville jeg ønske, du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer og få lettet mit hjerte! Du fik selvfølgelig ret! Hvor mange gange har du ikke fortalt mig, hvor dumt det er kun at knytte sig til én bedsteveninde? Mange knus og kram, din Cecilie. Hvordan er tonen i teksten? Tonen er i hele teksten varm og kærlig og i slutningen desuden trist/modløs. SIDE 5 Meddelelsen Skriv kort, hvad meddelelsen i brevet er. Cecilie vil fortælle, at hjerteveninden har droppet hende til fordel for en anden pige, og at hun vil søge råd og trøst hos sin mormor. Indholdet kort fortalt i punkter: Klara kom ikke som aftalt svarer ikke på sms er cykler over til Klara nervøs, da Klara ikke er hjemme tager tidligt i skole ser Klara og Tanja de hvisker og griner Cecilie forstår vil styrte væk klokken ringer klarer timerne og frikvartererne styrter hjem og græder skriver brevet Side 4 / 11

5 SIDE 6 Kommentar Skriv eksempler fra teksten, der viser, at afsenderen kommenterer begivenhederne ved fx at: forklare Jeg håbede, at Klara ville være der, så jeg kunne høre, hvad der var sket. Hende med det sorte tøj og alle piercingerne. komme med tilføjelser Det, der skete i dag, viser det alt for tydeligt. Det vidste jeg egentlig godt inderst inde, men Klara og jeg har jo været veninder, siden vi var helt små, og vi har delt alt med hinanden. henvende sig direkte til modtageren Du fik selvfølgelig ret. Hvis du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne, om jeg må komme over til dig. Gider du ringe? udtrykke meninger og reaktioner Sådan er det desværre ikke, men måske kan det hjælpe at få ordene sat ned på papir. At det skulle ændre sig fra den ene dag til den anden, har jeg ikke kunnet forestille mig selv i min vildeste fantasi. At hun skulle have droppet mig til fordel for en anden veninde, ville jeg aldrig i livet have troet om hende. I brevet er der flere personlige kommentarer. Herover er vist nogle eksempler. SIDE 7 Sproget Giv eksempler på, at afsenderen har gjort teksten levende og personlig ved at anvende adverbier og andre ord og udtryk. Eksempler på ord og udtryk, der gør sproget personligt, levende og hverdagsagtigt: adverbier: desværre, selvfølgelig, egentlig, jo, heldigvis, simpelthen, forhåbentlig andre ord og udtryk: i min vildeste fantasi, aldrig i livet, som sædvanlig sammenligninger: som i en døs, som en ond drøm talemåder: få styr på mig selv, ikke have den sejr Side 5 / 11

6 Skriv eksempler fra teksten, der viser, at sproget og tonen er afpasset efter modtageren og situationen. De kærlige ord i begyndelsen og slutningen af brevet anslår tonen: søde mormor, mange knus og kram, din Cecilie. Denne sætning og flere andre udtrykker det tætte forhold imellem Cecilie og hendes mormor: Hvor ville jeg ønske, at du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer. De følgende sætninger anslår en lidt anden mere modløs og trist tone: Nu har jeg snart ikke flere tårer tilbage. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne, om jeg må komme over til dig. Gider du ringe? Flere steder i brevet giver hun udtryk for de følelser, som situationen har affødt, fx Jeg blev helt kold indeni og havde kun lyst til at styrte ud ad døren og cykle hjem. Klokken reddede mig heldigvis. De skulle ikke have den sejr at se mig bryde sammen! SIDE 8 Slutning Hvordan slutter brevet? Brevet afrundes med en slags konklusion på, hvordan hun har det nu, og et spørgsmål til mormoren. Er det en god slutning? Begrund dit svar. Eleverne skal give deres bud på, om det er en god slutning. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver et personligt brev. Brug evt. genreplakaten for et personligt brev. Se den her. Side 6 / 11

7 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevsitet: Vælg en begivenhed, som har fundet sted i nærheden af, hvor du bor. Begivenheden skal være sket inden for de seneste 3 måneder. Forestil dig, at du har overværet begivenheden eller på anden måde været tæt på den. Skriv et personligt brev til en ven, som bor et andet sted i Danmark, og fortæl om begivenheden. Du kan bruge den lokale avis hjemmeside til at finde oplysninger eller et andet nyhedsmedie på nettet, fx dr.dk. Vælg Få hele nyhedsoverblikket, klik derefter på Regionalt, så kan du finde nyheder fra din region. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: Hvad er emnet? En begivenhed fra nærmiljøet sket inden for de seneste 3 mdr. Hvad er skriverrollen? At skrive som en jegfortæller, der selv har overværet begivenheden eller været tæt på. Når der i opgaven er brugt formuleringen du, skal eleven være opmærksom på, at der menes eleven, og det betyder, at eleven ikke skal udgive sig for en person med helt andre data end elevens, fx gøre sig meget ældre eller yngre. Hvem er modtageren? En jævnaldrende ven, der bor et andet sted i Danmark. Hvilken genre skal der skrives i? Et personligt brev. Hvor skal der findes begivenheder? I lokalaviser eller på nettet. Tal om, hvilke begivenheder der kan skrives om, fx en ulykke, et overfald, en sportsbegivenhed, en koncert, et kongeligt besøg, en udstilling osv. Gennem arbejdet med eksempelteksten er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive et personligt brev. Da opgaven er meget bred, burde alle kunne skrive et personligt brev ud fra den. Side 7 / 11

8 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres brev, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et personligt brev. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres brev. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et personligt brev. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. Planlægningsassistenten er en del af forløbet, så eleverne, der vælger assistenten, skal blot trykke Næste. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et personligt brev og evt. tidslinjen eller tankekortet til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres brev. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et personligt brev her. Side 8 / 11

9 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres brev, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Se guide til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Ved de fleste genrer bør eleverne først layoute teksten, når den er skrevet, men et personligt brev er normalt så layoutmæssigt overskueligt, at de fleste elever vil layoute sammen med skriveprocessen. Men under alle omstændigheder skal eleverne gå layoutet efter, før brevet kan betragtes som færdigt. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de huske først at gemme ændringerne lokalt, og dernæst skal de uploade den nye version af teksten. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden. EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 9 / 11

10 LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdigt. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om Personligt brev: Modtagerrettet kommunikation (dele af forløbet). Side 10 / 11

11 SKRIVEMÅL personligt brev Skriv sted og dato. Start med en hilsen til modtageren. Tilpas tonen til modtageren. Skriv i jegform. Skriv formålet med brevet. Skriv oplysningerne/selve meddelelsen i dit brev i en logisk rækkefølge. Kommenter det, du fortæller. Brug adverbier og andre ord og udtryk til at gøre sproget levende og personligt. Rund teksten af. Slut af med en hilsen fra afsenderen. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 11 / 11

12 BERETTE GENREKENDETEGN PERSONLIGT BREV K ÆRE DU Et pers onligt b rev er e bestem tb t modta ger, so rev til en mindre m kendt a f afsen er mere eller deren. OPBYGNING OG KENDETEGN Et personligt brev vil ofte bestå af følgende dele: Angivelse af sted og tid, fx Sorø den Afse r hold e l l e å f for at og for at t kontak om noget, le levet, p for tæl o r a nh han/hu et af eller ag er opt t opnå. ra ønske Selve beretningen det afsender vil fortælle modtageren. En afsluttende hilsen fra afsenderen og en underskrift, fx Med venlig hilsen Magnus, Knus fra Vera SPROG Jegfortæller. Vi hører jegpersonens tanker om og kommentarer til det fortalte. Sprog og tone er afpasset efter situationen og modtageren. Mange adverbier/biord, der gør teksten levende og personlig, fx jo, bare, faktisk, forhåbentlig. Alinea ÅL M R O F kriver s n e r nde e Hilsen til modtageren, fx Kære faster Susan, Hej Sofie

13 1:2 Gudhjem 20. marts 2014 Hej søde mormor Hvor ville jeg ønske, du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer og få lettet mit hjerte! Sådan er det desværre ikke, men måske kan det hjælpe at få ordene sat ned på papir. Du fik selvfølgelig ret. Hvor mange gange har du ikke fortalt mig, hvor dumt det er kun at knytte sig til én bedsteveninde? Det, der skete i dag, viser det alt for tydeligt. Det vidste jeg egentlig godt inderst inde, men Klara og jeg har jo været veninder, siden vi var helt små, og vi har delt alt med hinanden. At det skulle ændre sig fra den ene dag til den anden, har jeg ikke kunnet forestille mig selv i min vildeste fantasi. Som sædvanlig skulle Klara og jeg være sammen i går efter skole hjemme hos mig, men hun dukkede ikke op. Hun svarede heller ikke på alle de sms er, jeg sendte hende i løbet af eftermiddagen. Da jeg ikke kunne få fat i hende på mobilen, blev jeg nervøs, for at der var sket hende noget, så jeg cyklede over til hende og ringede på døren, men der var ingen hjemme. Mens jeg cyklede hjem igen, tumlede tankerne om hvilke ulykker, der kunne være sket hende, rundt i hovedet på mig. At hun skulle have droppet mig til fordel for en anden veninde, ville jeg aldrig i livet have troet om hende. Alinea

14 2:2 I morges tog jeg tidligere på skolen end sædvanlig. Jeg håbede, at Klara ville være der, så jeg kunne høre, hvad der var sket. Jo, hun var der. Så snart jeg kom ind på gangen, fik jeg øje på hende. Hun stod sammen med Vera, den nye pige, som jeg har fortalt dig om. Hende med det sorte tøj og alle piercingerne. De stod med hovederne helt tæt sammen og grinede. I det øjeblik gik det op for mig, hvad det handlede op. Klara havde fundet en ny veninde, og nu ville hun ikke længere være sammen med mig. Da jeg nærmede mig, vendte de bare ryggen til mig og hviskede noget til hinanden. Jeg blev helt kold indeni og havde kun lyst til at styrte ud af døren og cykle hjem. Klokken reddede mig heldigvis. De skulle ikke have den sejr at se mig bryde sammen! Da alle gik mod klasseværelset, fik jeg styr på mig selv og gik som i en døs med strømmen ind til time. Hele dagen var som en ond drøm. Timerne sneglede sig af sted, og frikvartererne var endnu værre. Så snart klokken ringede ud efter sidste time, styrtede jeg bare hjem og smed mig på sengen. Nu har jeg snart ikke flere tårer tilbage. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne komme over til dig. Gider du ringe? Hav det godt, til vi forhåbentlig ses i weekenden. Mange knus og kram din Cecilie Alinea

15 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.