NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
|
|
- Svend Clemmensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen af svovl i bladprøver er kritisk lav, og at magnesium også optræder i lave koncentrationer i mange marker. Selvom der er produceret meget viden om hvordan de dyrkningsmæssige forhold kan optimeres, så ligger udbytterne i de økologiske marker ofte for langt under potentialet. Det er træls i forhold til landmandens økonomi og uheldigt i forhold til den langsigtede bæredygtighed. Der kan være flere årsager til det, men ifølge en interviewundersøgelse blandt økologikonsulenterne er den vigtigste årsag de økologiske afgrøders mangel på næringsstoffer (LandbrugsInfo, 17). I 18, og vi fortsætter i 19, har vi forsøgt at komme et spadestik dybere i forhold til næringsstofforsyningen. Vårbyg, som er den mest dyrkede økologiske salgsafgrøde, er brugt som testafgrøde. Arbejdet udføres som del af projektet NutHY, som er nærmere beskrevet i faktaboks 3 sidst i artiklen. Stagnerende udbytter i vårbyg Nu skal økologer ikke vurderes i forhold til konventionel produktion, men alligevel er det relevant at se på udviklingen af udbytter i afgrøder dyrket henholdsvis økologisk og konventionelt. Figur 1 viser et udtræk fra Danmarks statistik (18) af års udbytter i vårbyg registreret fra 8 til og med 17. På trods af mange års forskning ser vi ikke stigning i de økologiske udbytter, måske tværtimod. Der vil selvfølgelig altid være store variationer i udbytterne afhængig af sædskifte, geografisk beliggenhed, jordtype og klima. Det kom også tydeligt frem i vores undersøgelser i 18. Figur 1. Udvikling af udbytter i økologisk og konventionelt dyrket vårbyg (Danmarks statistik, 18) 1
2 Merudbytter for ekstra N-gødning i markforsøgene, men stor variation Der er gennemført seks forsøg i økologiske vårbygmarker med tilførsel af to mængder af Øgro -3-1, henholdsvis og kg pr. ha, oven i landmandens egen tilførsel af gylle. Som gennemsnit af de seks markforsøg var der et sikkert merudbytte på 5 hkg kerne pr. ha ved at supplere med kg Øgro -3-1 pr. ha. Der var til gengæld ikke merudbytte for at tilføre yderligere Øgro. Der var heller ikke merudbytte for ekstra tilførsel af svovl, kalium og magnesium i Kaliumsulfat 41S og Kiserit. Derfor kan vi med ret stor sikkerhed sige, at det var kvælstof, der var den begrænsende faktor blandt næringsstofferne. Behandlingerne i markforsøgene er kort beskrevet i faktaboks 1. Og resultaterne for 18 er også afrapporteret i Oversigten (18). I denne artikel splitter vi tallene lidt mere op. Det er fordi, at der var store forskelle mellem forsøgene i udbytteresponsen på den supplerende gødning. Og selvfølgelig spiller tørken en stor rolle i de marker, der ikke kunne vandes. FAKTABOKS 1. Behandlingerne i alle seks markforsøg anlagt oveni landmandens almindelige tilførsel af gødning: Gødninger Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 kg pr. ha Øgro -3-1 Kaliumsulfat 41S Kiserit Indhold af næringsstoffer Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 kg pr. ha Total-N Fosfor Kalium 55 Svovl Magnesium Forsøgene var anlagt som randomiserede blokforsøg med fire gentagelser i marker, hvor der ikke havde været kløvergræs som forfrugt eller forforfrugt. Øgro blev udbragt med såmaskine i perioden mellem såbedsharvning til senest to dage efter såning af vårbyggen. Øgro skal nedbringes i jorden, da gødningen er et attraktivt foder til fugle. De mineralsk gødninger blev spredt oven på jorden. Jordbundsanalyser: Fosfor- og kaliumtallene i de fleste af markerne var middel til høje. Kun i forsøg 1 var fosfortallene lave (1,6-2,1). Magnesiumtallene var overvejende middelhøje og reaktionstallene lavemiddelhøje. Udbytter i de fire behandlinger og for hver af de seks forsøgsmarker er vist i figur 2. Der var statistisk sikre forskelle mellem led 1 (landmandens egen gødning) og led 2 (tilførsel af kg Øgro -3-1 pr. ha) i 4 af de seks forsøgsmarker, og i et markforsøg (F3) var der yderligere signifikant effekt af at tilføre kg Øgro -3-1 pr. ha. De to forsøg, F3 og F5, på grovsandet jord var begge vandet. 2
3 Udbytte 3 F1 (JB7, P<.1) b a a b Udbytte 3 F5 (JB1, P<.1) a b a b Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Udbytte 8 F3 (JB1, P<.1) c b a c Udbytte 3 F7 (JB6, NS) Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 F4 (JB4; P<.5) c a ab bc F8 (JB6, NS) Udbytte 3 Udbytte 3 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Figur 2. Udbytter i vårbyg i de seks forsøgsmarker (F1, F3, F4, F5, F7 og F8) og ved de fire forskellige tilførsler af gødning som beskrevet i faktaboks 1. Behandlingerne er sammenlignet inden for hver forsøgsmark, og hvis de indsatte bogstaver er forskellige betyder det, at der er sikker forskel mellem behandlingerne. Landmændenes tilførsel af gylle varierede fra -44 ton pr. ha og fra 39-9 kg ammonium-n pr. ha. Udbytterne ved landmændenes egne gødningstilførsler lå mellem og 51 hkg pr. ha med et gennemsnit på 46 hkg pr. ha. Det er noget højere end udbytterne for økologisk landbrug vist i figur 1. Figur 3 viser de samme udbyttedata, men kun for led 1, 2 og 3. og med indsat gennemsnit. Det giver et godt billede af variationerne mellem forsøgssteder og mellem udbytteresponser for den yderligere N-tilførsel i Øgro. 3
4 7 65 Udbytte, hkg kerne pr. ha LED 1 Normal gødning LED 2 Normal gødning + kg Øgro -3-1 pr. ha LED 3 Normal gødning + kg Øgro -3-1 pr. ha F1, JB7, 52 kg NH4-N/ha F3, JB1, 62 kg NH4-N/ha F4, JB4, 46 kg NH4-N/ha F5, JB1, 9 kg NH4-N/ha F7, JB6, 63 kg NH4-N/ha F8, JB6, 39 kg NH4-N/ha Gennemsnit Figur 3. Udbytter i vårbyg dyrket ved stigende mængder kvælstofgødning i Øgro -3-1 i seks forskellige forsøgsmarker i Danmark (F1, F3, F4, F5, F7 og F8). Normalgødningen med gylle varierede fra 39 til 9 kg ammonium-n (NH 4-N) pr. ha, med et gennemsnit på 62 kg pr. ha. Den sorte linje angiver gennemsnittet af de seks forsøg. Standard N-responser og virkeligheden er ikke det samme i 18 Når den økologiske planteavler skal vurdere, om det kan betale sig at tilføre ekstra gødning til en mark, er det relevant at regne på de forventede udbytteresponser pr. kg tilført udnyttet-n i gødningen. I tabel 1 ses de normalt anvendte standard-udbytteresponser som tidligere er udarbejdet af SEGES, Økologi, Økologisk Landsforening og Niels Tvedegaard, Københavns Universitet. Ved disse beregninger sættes typisk lighedstegn mellem udnyttet-n og ammonium-n. Tabel 1. Standard udbytteresponser ved tilførsel af gødning (udnyttet-n) til vårsæd. Responserne gælder for både sand og lerjorde. Interval, kg udnyttet-n pr. ha Kg kerne pr. kg udnyttet N 3 Vi kender ikke den aktuelle N-udnyttelsen af Øgro, men antager, at den er 7 pct., der er den N-udnyttelse som Øgro skal indgå med i gødningsregnskabet. Det betyder, at der i forsøget er tilført henholdsvis 35 og 7 kg udnyttet-n pr. ha oven i landmandens egen gødning. 4
5 I tabel 2 har vi beregnet de forventede udbytte-responserne for hver af de seks markforsøg, når der tilføres yderligere 35 kg udnyttet-n pr. ha i Øgro oven i landmandens egen gødningstilførsel. Og så har vi sammenlignet med de faktiske responser, der er opnået ved at supplere med 35 kg udnyttet-n pr. ha i Øgro. Tabel 2. Forventede og målte udbytteresponser for tilførsel af 35 kg udnyttet-n pr. ha i Øgro -3-1 i de seks markforsøg oven i landmandens egen tilførsel af gylle. Landmandens egen Forventet Målt Markforsøg Vanding tilførsel i gylle respons respons kg udnyttet-n pr. kg kerne * pr. ha kg udnyttet-n F F F F F F8-39 * 85 pct. vandindhold. Der var store forskelle; fra ingen respons på de to uvandede lerjorde (markforsøg F7 og F8) til en respons på 29 kg kerne pr. kg udnyttet-n i markforsøg F3, og 27 kg kerne pr. kg udnyttet-n i markforsøg F5. Begge markforsøg F3 og F5 lå på vandede sandjorde. Med udgangspunkt i de normale reference-respons-værdier vist i tabel 1, så har responserne i markforsøgene F1, F3 og F5 været betydeligt højere end man kunne forvente. Når der ikke mangler vand og når angreb af sygdomme og skadedyr er næsten fraværende viser resultaterne for markforsøg F1 og F3, at væksten i høj grad var begrænset af kvælstof ved landmændenes egne tilførsler af gylle. I markforsøg F5 var marken gødet med 9 kg udnyttet-n pr. ha i gylle, hvorfor responsen ifølge referenceværdierne burde have været meget lav ved yderlig tilførsel. Men responsen var på 27 kg kerne pr. En forklaring på dette var sandsynligvis en meget lav jordfrugtbarhed i den pågældende forsøgsmark og dermed et en generelt høj respons på gødningstilførsel. Kritiske værdier af mineralindhold i bladanalyser fortæller, at der kan være udbyttetab selvom der ikke ses symptomer Analyser af mineralstofsammensætningen i de grønne friske blade kan give en god fornemmelse af hvordan det står til med balancen i næringsstofforsyningen til en mark. Men for at analyserne kan anvendes, er det vigtigt at de er udtaget korrekt. Der blev udtaget bladanalyser i de seks markforsøg i alle fire led og herudover også i 19 forskellige økologiske vårbygmarker placeret rundt i landet. Endelig udtog vi prøver i vårbyg i udvalgte behandlinger i de langvarige gødningsforsøg på Askov forsøgsstation, Aarhus Universitet. Askov-forsøgene er ikke økologiske og giver derfor mulighed for at isolere de mere ekstreme effekter af mangel på henholdsvis kvælstof, fosfor og kalium (se faktaboks 2). Til sammenligning brugte vi resultaterne fra en serie af bladanalyser udtaget fra 132 konventionelle vårbygmarker i perioden 7 til 12 (Oversigten, 12). For alle analyser gælder, at de som hovedregel er udført på det senest fuldt udviklede blad og så tæt på vækststadie 31 som muligt. Det er når første knæ er synligt og/eller kan mærkes. 5
6 Til vurdering af om de målte værdier er kritiske, lave eller høje anvendes referenceværdierne i tabel 3. De kritiske værdier defineres typisk som den værdi, hvor udbyttet netop er 9 pct. af det optimale. De visuelle symptomer optræder først et godt stykke under den kritiske værdi (pers. medd. Søren Husted, Københavns Universitet). FAKTABOKS 2 På Askov Forsøgsstation har Aarhus Universitet en helt unik forskningsfacilitet i form af de langvarige gødningsforsøg, som blev anlagt tilbage i Forsøgene omfatter en række fastliggende serier med forskellige tilførsler af husdyrgødning (GY) og handelsgødning. I vores undersøgelser udtog vi bladprøver i vårbyg på Lermarken (JB5) fra følgende langvarige behandlinger: Behandling Total-N P K kg pr. ha,5 GY GY ,5 GY GY ,5 NPK 1 NPK 8 2 NPK 1 1 NK 8 1 NP 1 PK 8 Gødningen til vårbyg blev givet som kvæggylle med ca. pct. ammonium-n. Det betyder, at behandlingen 1GY ligger tæt på den almindelige tilførsel af kvælstof til de økologiske marker vårbygmarker. Kerneudbytter (85% vand) i 18 (Gennemsnit af 2-4 gentagelser) (pers. medd. Henning C. Thomsen, Askov Forsøgsstation) Udbytte (hkg kerne pr. ha) 3 ½ gylle 1 gylle 1½ gylle 2 gylle ½ NPK 1 NPK 2 NPK 1 NK 1 NP 1 PK Du kan læse mere om Askovforsøgene i DCA-rapport af Christensen og Thomsen (14). 6
7 Tabel 3. Referenceværdier for bladanalyser i vårbyg (pers. medd. Søren Husted, Københavns Universitet) Næringsstof Enhed Kritisk værdi Normalområde Mangel Lav Middel Høj N % 2, 3,5 4,5 5,5 P %,,3,, K % 1,3 2,4 3,2 4, Ca %,,, 1, Mg %,1,15,23,3 S %,,15,28, Fe ppm Mn ppm Zn ppm Cu ppm B ppm Mo ppm,5,,3, Resultater af bladanalyser fra de forskellige forsøg og marker I figurerne 3-7 viser vi resultaterne fra bladprøverne udtaget i Askovforsøgene (grå), i de 19 økologiske vårbygmarker (gennemsnit; lysegrøn), i de konventionelle vårbygmarker (gennemsnit; gråstribet) og i de 6 økologiske markforsøg (gennemsnit; mørkegrøn). Alle analyserne sammenlignes med referenceværdierne hvor rød plet er kritisk lav, grå plet er lav og blå plet er høj. Da prøverne blev udtaget sidst i maj omkring stadie 31, havde tørken ikke for alvor slået igennem og resultaterne giver derfor et godt billede af byggens næringsstofforsyning. 7
8 N Figur 3. Sammenligning af koncentrationer af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) i bladprøver af vårbyg. Hvad ser vi? N: De forskellige behandlinger og analyser ligger ret ensartet. Undtagelsen er behandlingen 1 PK på Askov, hvor der ikke tilføres kvælstof og N- niveauer derfor også er meget lavt.,5,4,3,2,1, P K,5 GY 1 GY 1,5 GY 2 GY Kritisk værdi Normal lav Normal høj,5 NPK 1 NPK 2 NPK 1 NK 1 NP 1 PK Gns 19 Ø-marker Gns 144 analyser Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 P: Analyserne er ret ensartede. Det kan undre at Askovbehandlingen 1NK ikke ligger lavere, da afgrøder er stærkt P-manglende. Det indikerer at de fastsatte grænseværdier er vejledende og påvirket af flere faktorer end blot jordens fosforstatus. K: Kaliumforsyningen til de 19 økologiske vårbygmarker ser ud til at være i orden (se dog også variationerne i figur 9). I Askov-behandlingen 1 NP, som ikke har fået tilført kalium i en lang årrække, er koncentrationen forventeligt meget lav. 8
9 ,5,4,3,2,1, 1,,8,6,4,2,,3,25,,15,,5, S Ca Mg,5 GY 1 GY 1,5 GY 2 GY Kritisk værdi Normal lav Normal høj,5 NPK 1 NPK 2 NPK 1 NK 1 NP 1 PK Gns 19 Ø-marker Gns 144 analyser Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Figur 4. Sammenligning af koncentrationer af svovl (S), calcium (Ca) og magnesium (Mg) i bladprøver af vårbyg. Hvad ser vi? S: I de økologiske markforsøg (mørkegrøn) er der en klar positiv effekt af tilførsel af svovl til led 2, 3 og 4 i modsætning til led 1 hvor koncentrationen er kritisk lav. Her er der udelukkende er gødet med husdyrgødning. Samme tæt-på-kritiske niveau finder vi i gennemsnittet de 19 økologiske marker (lysegrøn). Variationen mellem de 19 marker ses i figur 8. Vårbyggen i Askovforsøget (grå) var ikke tilført svovl da prøverne blev udtaget. Se også N/S forhold i figur 5. Ca: Koncentrationerne i bladprøverne fra de økologiske marker/forsøg er ret ensartet. Konkurrenceforholdet mellem calcium og kalium bliver meget tydeligt i Askovbehandlingen 1NP. Her tilføres der ikke kalium, hvilket giver god plads til optagelse af calcium. Mg: Her har vi samme billede som for calcium med en høj koncentration i NP-behandlingen, og ret lave koncentrationer i alle de øvrige behandlinger/marker. Generelt vil høje koncentrationer af kalium, ammonium-n og/eller calcium hæmme planters optagelse af magnesium. 9
10 8 N/S Figur 5. Sammenligning af N/S og K/Mg forhold i bladprøver af vårbyg. Tolkningen af N/S og K/Mgforholdene i forhold til risiko for udbyttetab er usikker (pers. medd. Søren Husted, Københavns Universitet). Derfor viser vi her blot de betydelige forskelle som optræder. 3 K/Mg,5 GY 1 GY 1,5 GY 2 GY,5 NPK 1 NPK 2 NPK 1 NK 1 NP 1 PK Gns 19 Ø-marker Gns 144 analyser Led 1 Led 2 Led 3 Led 4
11 Mn B Figur 6. Sammenligning af koncentrationer af mangan (Mn), bor (B) og kobber (Cu) i bladprøver af vårbyg. Hvad ser vi? Mn: Alle koncentrationerne ligger over det kritiske niveau, selvom gennemsnittet af de 19 Ø-marker er lavt. B: Alle de økologiske marker ligger over det kritiske niveau, men er dog alle lave. Cu: Alle de økologiske marker ligger inden for normalområdet Cu,5 GY 1 GY 1,5 GY 2 GY Kritisk værdi Normal lav Normal høj,5 NPK 1 NPK 2 NPK 1 NK 1 NP 1 PK Gns 19 Ø-marker Gns 144 analyser Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 11
12 1,2 1,,8,6,4,2, 1 Mo Fe Figur 7. Sammenligning af koncentrationer af molybdæn (Mo), jern (Fe) og zink (Zn) i bladprøver af vårbyg. Hvad ser vi? Mo: Koncentrationerne er høje i de økologiske vårbygmarker, men halveres når der i led 2, 3 og 4 gødes med ekstra kalium, magnesium og svovl. Dog er niveauet stadigvæk højt. Årsagen til halveringen er sandsynligvis, at svovlen tilført i led 2-4 optræder som negative sulfat-ioner (SO 4 2- ), der har en stærk antagonistisk effekt i forhold til optagelse af den negative molybdænforbindelse (MoO 4 2- ) (Marschner, 1995). Fe: Alle niveauerne er høje. Zn: Niveauet i de økologiske marker ligger inden for normalområdet. 7 3 Zn,5 GY 1 GY 1,5 GY 2 GY Kritisk værdi Normal lav Normal høj,5 NPK 1 NPK 2 NPK 1 NK 1 NP 1 PK Gns 19 Ø-marker Gns 144 analyser Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 12
13 Der var stor variation i mineralkoncentrationerne mellem de 19 økologiske marker De viste gennemsnit af mineralprøverne udtaget i de 19 økologiske vårbygmarker dækkede over store variationer som det ses af figurerne 8-. Figur 8. Sammenligning af koncentrationer af kvælstof (N), svovl (S) og N/S-forholdet for de 19 forskellige økologiske vårbygmarker. Markerne repræsenterer forskellige jordtyper (JB1: orange, JB3:lys grøn, JB 5: grå, JB6:blå og JB7: mørk grøn. De tilhørende N-tilførsler i gødning er notere nedenfor. De røde linjer markerer den kritiske grænse jfr. tabel 2. Hvad ser vi? N: Alle marker har N-indhold i bladene over den kritiske grænse. S: Flere af markerne ligger tæt på den kritiske grænse eller under hvor der kan forventes udbyttebegrænsning. N/S: Der er betydelige forskelle og jo højere des mere ubalance vil der være. 13
14 Figur 9. Sammenligning af koncentrationer af kalium (K), magnesium (Mg) og K:Mgforholdet for de 19 forskellige økologiske vårbygmarker. Markerne repræsenterer forskellige jordtyper (JB1: orange, JB3:lys grøn, JB 5: grå, JB6:blå og JB7: mørk grøn. De tilhørende N-tilførsler i gødning er notere nedenfor. De røde linjer markerer den kritiske grænse jfr. tabel 2. Hvad ser vi? K: Alle marker har K-indhold i bladene over den kritiske grænse. Mg: Flere af markerne ligger tæt på eller under den kritiske grænse, hvor der kan forventes udbyttebegrænsning. K/Mg: Der er betydelige forskelle. Jo højere værdier des mere ubalance vil der være, da overskud af kalium hæmmer planternes optagelse af magnesium. 14
15 Figur. Sammenligning af koncentrationer af fosfor (P) og mangan (Mn) i de 19 forskellige økologiske vårbygmarker. Markerne repræsenterer forskellige jordtyper (JB1: orange, JB3:lys grøn, JB 5: grå, JB6:blå og JB7: mørk grøn. De tilhørende N-tilførsler i gødning er notere nedenfor. De røde linjer markerer den kritiske grænse jfr. tabel 2. Hvad ser vi? P: Alle marker har P-indhold i bladene over den kritiske grænse, men en del ligger i den lave ende af normalområdet, som er,3 pct. af tørstofindholdet. Mn: Flere af markerne ligger tæt på eller under den kritiske grænse, hvor der kan forventes udbyttebegrænsning. Flere af markerne var dog sprøjtet med mangansulfat forud for udtagningen af bladprøver. Manganmangel der koster mange hkg kerne. Foto: Margrethe Askegaard 15
16 Forsøgene fortsætter i 19 foreløbige OBS-punkter Der er planlagt tilsvarende markforsøg og udtagning af bladprøver i 19, så fortsættelse følger. Ud fra dette første år kan vi fremhæve følgende fokusområder: Kvælstof var udbyttebegrænsende ved de normale tilførsler af gødning, når der vel at mærke ikke manglede vand. Indholdet af svovl i bygplanterne var i flere tilfælde kritisk lavt. Vi kan ikke konkludere at svovl har været udbyttebegrænsende, men der er brug for opmærksomhed på dette næringsstof. Fra bladprøverne tyder det på, at magnesium er i underskud. Der tilføres ikke så ofte kalk til de økologiske marker og da magnesium normalt tilføres via magnesiumkalk, kan det være en årsag til det lave niveau. Mangan spøger fortsat, og er hvert år skyld i unødvendige og mærkbare udbyttetab. Det er tydeligt, og ikke kun i årets resultater, at der er store forskelle på hvordan en given mark responderer på en behandling. Det allerbedste, som en landmand kan gøre for sin egen unikke markdrift, er derfor at supplere de formelle forsøgsresultater med egne tests. Det kan være striber med forskellige gødningsmængder og/eller vinduer, hvor en behandling blot springes over. FAKTABOKS 3 Undersøgelsen er gennemført som en del af Organic RDD3 projektet Nutrients for higher organic crop yields (17-). Projektets korte navn er NutHY, og projektleder er professor Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet. Projektet tager afsæt i den kendsgerning, at de økologiske udbytter, på trods af stor viden om optimering af dyrkningsmæssige forhold, ofte ligger langt under potentialet. Tre væsentlige forklaringer er: 1) at tilgængeligheden af de eksisterende næringsstofressourcer ikke er ordentlig afstemt med planternes behov, 2) at der på mange bedrifter mangler tilstrækkelige næringsstofkilder, og endelig 3) at den allerede eksisterende viden ikke er implementeret tilstrækkeligt ude på bedrifterne. Du kan læse mere om NutHY på projektets hjemmeside: Projektmøde i marken. Her ses projektleder Jørgen Eriksen (th) og to af projektets engagerede landmænd, Anders Lund (i midten) og Peder Iversen (tv). Resten af projektgruppen står uden for kamerafeltet. Mødet mellem praksis og forskningen udgør en vigtig brik i projektet. 16
17 Referencer: Askegaard, M. og Hermansen, H. 17. Konsulenternes erfaringer med udbyttebegrænsende faktorer på de økologiske bedrifter. LandbrugsInfo, Christensen, B.T., Thomsen, I.K. 14. Gødskning gennem 1 år - De langvarige gødningsforsøg ved Askov Forsøgsstation: DCA-rapport, nr. 43, Marschner, H Mineral nutrition of higher plants. Second edition. Academic press. Miljø- og Fødevareministeriet, 18. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter ogiske_jordbrugsbedrifter_17.pdf Danmarks statistik, able=jord2&pxsid=16177&tablestyle=&st=sd&buttons= Oversigten, 12. Gødskning. Tabel 24, side Oversigt over Landsforsøgene 18. Økologiafsnit pp
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereGødskning og afgrødens indhold af tungmetaller
Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereTourTurf Liquid Feed Special (FS)
TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereResultat af spørgeskemaundersøgelse blandt de økologiske planteavlskonsulenter
Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt de økologiske planteavlskonsulenter Af Margrethe Askegaard og Sven Hermansen, SEGES Økologi Innovation Fokus i denne undersøgelse er konsulenternes erfaringer
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2016/2017
Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereMikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet
Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereAlbrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereKontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen
Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Denne offentliggørelse er udarbejdet af
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016
Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 September 2017 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 Denne statistik er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i juli 2017, og er blevet korrigeret
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereGødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro
Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2010/2011
Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2012 Fotograf(er): Colurbox.com
Læs mereHvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?
Landbrugsafdelingen i ØL Kom godt fra start som ny økolog Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Annette V. Vestergaard, Økologisk Landsforening:
Læs mereVærdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015
Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Maj 2016 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i maj 2016 Foto:
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereCoating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer
Coating af handelsgødning med mikronæringsstoffer Nye muligheder i gødskningen DLG har indledt samarbejde med Wolf Trax. Wolf Trax DDP er en nyudviklet og patenteret teknologi til fremstilling af en række
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereKontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater
Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juli 2018 Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugsstyrelsen
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2001/02
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 Plantedirektoratet Januar 2003 2 Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 (1/8-31/7) Danmarks
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereKontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater. Juni 2018
Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Juni 2018 Kolofon Kontrol af gødning 2018 Oversigt over analyseresultater Denne offentliggørelse er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 99/00 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mere