Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner : Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud: Romalt, Assentoft og Vorup. Derfor vil afrapporteringen af disse læreplaner bære præg af begge strukturer. I 2014 har vi fælles aftalt 2 læreplaner, som vi hermed afrapporter. Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling. I arbejdet optil 2014 har vi enten arbejdet med EVA materialer eller sm(i)ttemodeller som planlægning og evalueringsredskab. Vi har fremadrettet besluttet, at vi fælles arbejder med sm(i)ttemodeller i alle afdelinger. Vision- og værdiarbejdet for hele dagtilbuddet startes op i begyndelsen af 2015 med fælles introduktion for alle medarbejdere ved ekstern konsulent. Afdelingerne vil igennem året arbejde med et fælles værdisæt for hele Dagtilbud Sydøst, så der ved udgangen af 2015 har været værdier og visioner på medarbejderplan. 2: Dagtilbuddets værdier Værdier for det pædagogiske arbejde Omsorg, nærvær og tryghed Anerkendelse Motivation og glæde Omsorg, tryghed og nærvær: Det er vigtigt for os er at barnet mødes af åbne og omsorgsfulde voksne, som har tid og rum for nærvær og har forståelse for barnets perspektiv. At barnet bliver set, hørt og lyttet til, samt at vi styrker barnet i at blive et selvstændigt og selvhjulpet individ, der føler tillid, trivsel og glæde i samværet med andre. Det betyder for os at: At der er forudsigelighed for børn og voksne At voksne viser engagement og glæde samt er lyttende og guidende for barnet. At voksne viser interesse for barnets initiativer, kan justere sig og inddrage barnet i beslutninger. At den voksne udviser personlig lederskab og tager ansvar for relationen 1

2 At der skabes sammenhæng i barnets overgange Anerkendelse: Det har stor betydning for os, at barnet bliver mødt med respekt og med retten til at være forskellig fra andre. At vi møder barnet med et åbent og ærligt sind, så det føler sig værdifuldt og accepteret i fællesskabet og respekteres for det individ det er og med de forudsætninger det har. Det betyder for os at: At barnet bliver mødt i øjenhøjde At anerkende barnets følelser At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer At positive relationer understøttes At vi ser barnets intentioner fremfor dets handlinger Motivation og glæde: Motivation og glæde er et afgørende element i vores hverdag for at medvirke til at give barnet lyst og energi til udfoldelse, leg og læring. Det betyder for os at: At der skabes en positiv og smittende tilgang i nærværet med andre. At vi understøtter positive relationer og synliggøre glæden ved fælleskabet At barnet har mod og lyst til livet og kan se glæden ved forskellige udfordringer. At barnet tilbydes et alsidigt læringsmiljø, hvor fantasi, kreativitet og nysgerrighed blomstre. At barnet får mulighed for nærvær og fordybelse i et inspirerende og tilgængeligt læringsmiljø, hvor forskellige læringsstile tilgodeses. 3: Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til pædagogiske læreplaner Vores pædagogiske udgangspunkt tager afsæt i børns forskellige udviklingsniveauer, forudsætninger og behov for læring. Vi ser barnet unikt med forskellige interesser, ressourcer og kompetencer, som vi skal understøtte, rumme og udvikle i et forpligtende fællesskab. Barnet har ret til at blive set, hørt, føle sig værdsat og anerkendt. 2

3 Vores pædagogiske opgave er at fremme børns trivsel, læring og udvikling med det formål at skabe robuste og livsduelige individer i et socialt inkluderende læringsmiljø. Derfor skal vi løbende reflektere over egen praksis og differentiere læringsmiljøet, for at medvirke til at skabe de bedst mulige vilkår for det enkelte barn. Vores ressourceorienterede og anerkendende tilgang fordrer, at vi rummer og har forståelse for forskellige individer. Vi går på opdagelse i barnets verden og rummer de intentioner og følelser barnet udtrykker verbalt og følelsesmæssigt. Vi har som personale det ledelsesmæssige ansvar for samspillets kvalitet og derfor er nærvær og justering det fundamentale i kontakten. Vi har en bevidsthed omkring spejling mellem barn-voksenrelationen. I kraft af dette, arbejder vi på, at barn-barn imellem anerkender hinandens forskellige personligheder, ressourcer og kompetencer. Vi har som autentiske voksne et ansvar for, at forstå hvad der er på spil for barnet. I det pædagogisk afsæt tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og perspektiv og derigennem tilrettelægger læringsmiljø, der understøtter og udfordrer det enkelte barns potentialer og nærmeste udviklingszone. 4: Dagtilbuddets læringsforståelse Barnet udvikler sig gennem relationer med andre børn og voksne og det er derfor særdeles vigtigt at arbejde på, at relationen er positiv og anerkendende. Engagement, glæde og aktiv deltagelse hos den voksne, giver afsmittende glæde og motivation for barnet. Ikke mindst har barnet brug for lyttende, guidende og opmærksomme voksne, der viser interesse for, det barnet er optaget af. For børn i alderen 0-6 års er legen en alt dominerende virksomhed. Herigennem udvikles sprog, kreativitet, fantasi og barnets sociale kompetencer. Derfor er det væsentligt, at legen sikres høj prioritet i et miljø præget af tryghed og omsorg. Læring er en dynamisk proces, der hele tiden finder sted, både individuelt og i samspil med andre Læring sker i en vekselvirkning mellem målrettede planlagte aktiviteter og barnets egne spontane oplevelser og leg. Barnet lærer i et inspirerende og tilgængeligt miljø, hvor dets forskellige læringsstile bliver tilgodeset. Barnet lærer ved engagement og inspiration fra voksne, som tager udgangspunkt i barnets perspektiv, interesse, behov og udvikling. Barnet lærer gennem refleksion, gentagelse og imitation. Barnet lærer ved stilladsering at barnet støttes i zonen for nærmeste udvikling. 3

4 5: Børnemiljøet Kendetegnet for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er at de er styret af et voksenperspektiv. Det er de voksne, der sætter rammerne for, hvilke aktiviteter der sættes i gang samt målet herfor. I arbejdet med børnemiljø er det derimod børneperspektivet, som er omdrejningspunktet. Her handler det om, at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og give deres stemmer udtryk og værdi. Børnemiljø og læreplaner beriger hinanden, og sammentænkningen tænker vi øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I Dagtilbud sydøst har vi arbejdet med børnemiljøet på forskellig vis i afdelingerne.dette begrundes i oprettelsen af dagtilbud gennem to perioder fra Derfor vil beskrivelsen af børnemiljøet tage udgangspunkt i en samlet vurdering af børnemiljøet i hele dagtilbuddet og med eksempler herfor. Med udgangspunkt i de aktuelle afrapporterede læreplanstemaer (krop og bevægelse samt barnets alsidig udvikling) har vi bl.a. arbejdet med følgende dele temaer: Det fysiske læringsmiljø: Vores generelle fokus i afdelingerne har bl.a. handlet en del omkring optimering af de fysiske rammer ude som inde samt betydningen af disse ift. børns behov for bevægelse og mulighed for fysisk udfoldelse. Bl.a. har vi arbejdet med at etablere forskellige rum (sanserum, motorikrum, indkøb af møbler mv.), som tilgodeser børns forskellige behov for stille og vilde lege, og hvor der er mulighed for at trække sig tilbage i mindre legegrupper. Nogle af afdelingerne har udsendt et børneinterview, som bl.a. har handlet om muligheden for at lege uforstyrret, mit bedste legested og ikke mindst muligheden for at lege ude som inde. Her har der ligeledes været arbejdet med en screening af de fysiske rammer. Personale har været rundt i andre afdelinger med henblik på en vurdering af, hvorvidt de fysiske rammer understøtter og tilgodeser børnenes behov. I andre afdelinger har der været arbejdet med hygiejne, som fælles tema med udlevering af hygiejnebevis til børnene. Psykisk børnemiljø: Overordnet har vi i dagtilbuddet arbejdet med inklusion på forskellig vis. Bl.a. har der været særlig fokus på venskaber, relationer, mindre lege og aktivitetsgrupper fx tema venskaber på tværs af grupperne. Nogle afdelinger har arbejdet særligt med børnemøder med fokus på forudsigelighed og nærvær, andre har arbejdet med justering af samlinger med fokus på forskellige læringsmål og relationer. Fri for Mobberi eller Trin for Trin er gennemgående redskaber i de fleste afdelinger, som anvendes jævnligt. 4

5 Det æstetiske læringsmiljø: Overordnet set har vi haft særlig fokus på, hvordan børnenes egne kreationer og kulturelle udtryk fremvises. Bl.a. har vi arbejdet med fremvisning af børnekreationer i udemiljøet i form af udsmykning af hegn, træer og fliser. Udstillingsskabe, tavler, hylder mv. anvendes til forskellige temaer og emner. Alle afdelinger har haft fokus på renovering af vægge og indretning af rum så der tilbydes lyse og venlige lokaler til børnene. Enkelte afdelinger har arbejdet med rummenes indretning ift. sensitive børn. Svalebo: Afrapportering af Svalebo er gældende for tre stuer, hvoraf den ene er en storbørnsgruppe 6: De pædagogisk læringsmål, krop og bevægelse Overordnede læringsmål: o At styrke og udvikle børnenes finmotorik og grovmotorik. o At børnene lærer deres krop at kende. o At børnene oplever glæden ved at være fysisk aktiv. o At børnene hver dag udfordres på deres fysik og bevægelsesglæde. Konkrete læringsmål: o Vi vil give børnene inspiration til flere forskellige aktiviteter på legepladsen. o At børnene bliver selvhjulpne. o At børnene får udviklet deres sansemotorik. o At børnene tilegner sig de grundlæggende motoriske færdigheder. 7: Metoder og aktiviteter o Ugentlige ture ud af huset, hvor børnene bliver fysisk udfordret f.eks. gymnastiksalen, skoven, bakkerne og nærområdet. o Lege sanglege, danse Zumba, og andre bevægelseslege. o Sandkasselege med rollelege, konstruktionslege og lignende. o Opbygning af dynamisk forhindringsbane. o Indretning af rum der giver plads til fysisk aktivitet. o Udeværkstedsaktiviteter. 5

6 o Vi vil give børnene tid og ro til selv at klare personlige ting som at sætte madkasse på plads, og tage tøj af og på, toiletbesøg m.m. Tegn på læring: o At børnene uden de voksnes deltagelse selv igangsætter nogle aktiviteter, vi har lavet. o At børnene i deres lege viser, at de har oplevet nye måder at lege og bevæge sig på. o At børnene spontant ønsker at deltage og oplever glæde ved fysisk udfoldelse. o At børnene over tid selv kan tage tøj af og på, klare toiletbesøg og andre personlige praktiske opgaver. o At børnene gennem sansning oplever verden, og kan mærke, føle og fornemme det som er omkring dem. 8: Børn med særlige behov o At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, så barnet oplever glæde ved krop og bevægelse. o At huset indrettes, så der er små rum i det store. o At barnet kommer i en gruppestørrelse, som det føler sig tilpas i. o At stuens personale og ressourcepædagogen tager udgangspunkt i barnet og sørger for, at det bliver en del af et fællesskab, så barnet oplever succes og glæde ved bevægelse. o Tilrettelægge aktiviteter så alle børn kan deltage. o Skabe motivation hos børnene til at deltage, f.eks. gennem forudsigelighed. Dokumentation: o Daglig kontakt til forældrene o Ugentlige forældrebreve via Ipad o Information på vores tavler o Plancher hvor aktiviteter beskrives o Forældremøder o SMITTE modeller ved aktiviteter 6

7 o Video klip o Forældresamtaler 9: Evaluering o Ved iagttagelser kan vi se, at børnene leger alsidigt på legepladsen. o Zumba forløbet har været en succes. o Positiv respons fra forældre, som fortæller, hvordan deres børn hjemme har været meget aktive. o Vi oplever stor bevægelsesglæde hos børnene. De vil rigtig gerne med i gymnastiksalen og glæder sig til de skal afsted. o Vi har lavet en motorisk test på børnene, hvor vi kan se at de udvikler sig og får automatiseret flere grundlæggende færdigheder. For eksempel balance, krybe, koldbøtter og gadedrengeløb. o Vi oplever at børnene får mere udholdenhed. Selvom de ikke mestre en færdighed, bliver de ved med at prøve ofte til de mestre den. Vi oplever også at børnene udfordre sig selv og deres kroppe. o Børnene deltager i de aktiviteter, vi opstiller. Men er også gode til at selv at komme med ideer til aktiviteterne. o Børnene er gode til at lege sammen, når vi er til gymnastik (og i hverdagen) og gode til at tage flere med. Vi oplever, at alle er deltagende og aktive. Pædagogisk læringsmål: Barnets alsidige udvikling o Skabe rum for oplevelser og erfaringer der gør børnene livsduelige kompetente og i stand til at takle livets udfordringer. o At barnet føler sig set, hørt og taget alvorligt. o At barnet oplever trygheden i et fællesskab og glæden ved at være i det. Konkrete læringsmål: o At styrke og udvikle børnenes relationer. o At barnet kan fungere i forskellige legegrupper. o At tilrettelægge aktiviteter der giver øget selvtillids og selvværds følelse. o At børnene oplever at kunne, at ville og mestre. 7

8 o At børnene lærer at vise og aflæse andres følelser. o At børnene udvikler empati og omsorg for andre. o At børnenes egne ideer og initiativer støttes og udvikles. Metoder og aktiviteter: o Vi møder børnene med respekt og anerkendelse i forhold til deres personlighed og interesser. o Vi arbejder med børnenes relationer og tilknytning til institutionen gennem leg og planlagte aktiviteter og gøremål. o Vi giver børnene udfordringer, der tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone. o Vi arbejder med små venskabsgrupper efter alder og udvikling og fælles interesser. o Vi laver drenge- og pige aktivitetsgrupper for at styrke venskaber og relationer. o Vi arbejder med mig selv min familie og de ældste har arbejdet med mine forældres arbejde o Vi arbejder i hele huset med tidlig skrifts- sprogstilegnelse, hvor sværhedsgraden trinvis øges i storebørns gruppen. o Indretning af rummene med tilgængelige materialer, der understøtter børnenes kreativitet og fantasi. Tegn på læring: o At nye venskaber opstår. o At børnene har en positiv omgangstone overfor hinanden og andre. o Børnene hjælper hinanden f.eks. i garderoben, eller hvis en er kommet galt afsted. o At børnene tager initiativ til leg og andre aktiviteter og følger deres mål. o At børnene gerne vil have andre børn med i deres leg. o At børnene er nysgerrige og videbegærlige. o At børnene er optaget og er i stand til at fordybe sig i det de er i gang med. 8

9 Børn med særlige behov: o At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, så barnet oplever anerkendelse i aktiviteten og samværet. o At huset indrettes så der er små rum i det store. o At barnet kommer i en gruppestørrelse som det føler sig tilpas i. o At stuens personale og ressourcepædagogen tager udgangspunkt i barnet og sørger for, at det bliver en del af et fællesskab, så barnet oplever succes. o Tilrettelægge aktiviteter så alle børn kan deltage. o Skabe motivation hos børnene til at deltage, f.eks. gennem forudsigelighed. Dokumentation: o Daglig kontakt til forældrene o Ugentlige forældrebreve via Ipad o Information på vores tavler o Plancher hvor aktiviteter beskrives o Forældremøder o SMITTE modeller ved aktiviteter o Video klip o Forældresamtaler Evaluering: o Når vi arbejder med mindre grupper får børnene lettere øje på hinanden og nye venskaber opstår. o Vi kan se at børnene i høj grad hjælper hinanden i spisesituationen, garderoben og på legepladsen. o Vi oplever kreative og initiativrige børn der bruger de tilgængelige materialer. o I kraft af rummenes indretning både ude og inde, kan vi se at børnene er blevet bedre til at fordybe sig i leg og andre aktiviteter. o Ved hele tiden at have fokus på sprog, mimik og omgangstone har vi minimeret negativ adfærd børnene imellem. Dette er et område vi til stadighed vil have fokus på. o Ved at have særlig fokus på tidlig skriftsprogsindlæring har vi sået interesse for tal, bogstaver og andre begreber hos et stort antal børn. 9

10 10