Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

Transkript

1 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

2 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har der i flere år været fokus på børns sproglige og sociale udvikling. Alligevel udvikler hvert femte barn ikke et alderssvarende sprog eller får en ungdomsuddannelse. Og vi ved, at det især er drengene, som ikke bryder den negative sociale arv. Det netop afsluttede forskningsprojekt i Køge Kommunes daginstitutioner Ludvi viser, at hvis flere børn skal udvikle sig alderssvarende socialt og sprogligt er der brug for, at pædagogerne i højere grad tilrettelægger gode rammer for børns læring. Der er brug for nærværende voksne, der er sammen med børnene om noget, både i legen og i aktiviteterne. Vi skal være ambitiøse på børnenes vegne og ruste dem til livet, både her og nu og i deres senere skole- og fritidsliv. Vi skal øge fagligheden, involvere forældre, samarbejdspartnere og lokalsamfundet og give frihed til, at dagtilbuddene kan skabe en meningsfuld drift. Vi skal give dagtilbuddene mulighed for at anvende deres ressourcer fleksibelt og effektivt i en balance mellem børnenes behov for dannelse og læring og forældrenes behov for åbningstid og pasning. Denne strategi er et opgør med selvforvaltning, fastlåste rammer og at alt er lige godt. Med klare forventninger, ambitiøse mål og fokus på nærvær, faglighed og innovation vil vi sætte skub i bevægelsen, så vi giver børn flere godt kort på hånden og udvikler deres livsglæde. AFGRÆNSNINGEN Strategien fokuserer primært på følgende 4 temaer. Faglig effektivitet holder bevægelsen i gang. Sproglige kompetencer, fordi vi ikke længere betragter god sprogstimulering som en aktivitet, der foregår i et afgrænset tidsrum. Gennem dialoger udvikler børn deres sprog og får en indgang til at forstå verden. Sociale kompetencer, fordi vi ikke længere betragter sociale kompetencer som tilegnelse af bestemte normer, men som nøglen til fællesskabet, hvori barnet kan udvikle sig i samspil med andre og herved lærer at begå sig. Faglig effektivitet Pædagogiske læringsmiljøer, fordi vi ikke længere betragter læring, som noget der sker af sig selv, hvis blot børnene mødes omsorgsfuldt, men som noget der skal understøttes i stimulerende miljøer, tilrettelagte forløb og med nærværende pædagoger. Involvering af forældre, fordi vi ikke længere betragter forældrene som brugere, der forventer en service, men som aktive medspillere i børnenes udvikling. 2

3 VISIONEN Køge Kommune ønsker at alle børn får en god start på livet og trives. At de ikke oplever mobning samtidig med, at de udvikler de kompetencer, den livsglæde og livsduelighed, der gør dem i stand til at mestre livet og tage ansvar. Møder børn og unge med høje og konkrete forventninger, med engagement, høj faglighed, autoritet og autenticitet. alle børn udvikler høj grad af personlig integritet og tilegner sig solide faglige og sociale kompetencer, som giver dem grundlag for lyst og vilje til livslang læring og uddannelse (Børn og Unge-politikken målsætning 5) Afprøver og eksperimenterer med nye pædagogiske metoder Planlægger målrettede efter- og videreuddannelsesforløb, som styrker almenpædagogikken. (Børn og Unge-politikken, målsætning 5: eksempler på god praksis) målsætning 5) BEVÆGELSEN I 2011 blev der indført ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet ud fra målet om at skabe større robusthed og en mere effektiv ledelse. Strategien for udvikling af børns sprog og sociale kompetencer tager udgangspunkt i samme begreber, men retter teleskopet mod det faglige område. Vi skal i højere grad reflektere over den pædagogiske praksis, og vi skal være innovative, så vi får bedre udnyttelse af ressourcerne, opnår større faglig robusthed og en mere effektiv pædagogik. Vi indfører begreberne struktur, fleksibilitet og diversitet. Struktur, fordi børn, forældre og personale skal vide, hvad der skal ske, og hvad der forventes. Fleksibilitet, fordi fleksible rammer og normer giver mulighed for inklusion og for at tilgodese individuelle behov. Diversitet, for at give børn mulighed for at udvikle deres forskellige potentialer, og for at skabe større faglig robusthed, når dagtilbuddet integrerer og udvikler forskelligartede kompetencer. Derudover fokuserer vi på mål og effekt, fordi vi vil se forbedringer og opnå resultater. Vi vil se pædagogiske læringsmiljøer, som afspejler pædagogiske mål. Vi vil opleve tydelige strukturer, som giver mulighed for at forskellige potentialer kommer i spil, udfordres og udvikles. Vi vil se medarbejdere, som har greb om opgaven, som har lyst til at virke og til at blive dygtigere. Og vi vil se resultater på, at flere børn har gode kort på hånden. Det er det centrale i bevægelsen. 3

4 INDSATSEN Med Højere denne faglighed strategi og skubber bedre læringsmiljøer vi til en udvikling en bevægelse der allerede er i gang. Dagtilbuddene i Køge Kommune befinder sig forskellige steder, men fælles er at vi på forskellig Vi skal måde højne fagligheden bevæger os og i sikre samme bedre retning læringsmiljøer og har gennem et fælles faglige mål. netværk i form af laboratorier, som giver mulighed for sparring, indhentelse af ny viden og innovation på tværs af dagtilbud. Bevægelsen understøttes af 3 tiltag: I det enkelte dagtilbud faciliteres udviklingen af forskelligartede kompetencer gennem løbende uddannelse i områdets fælles og specifikke indsatsområder. Gennem systematisk supervision fra ledere, sprogpædagoger, støttepædagoger, PPR o. lign. tilrettelægges forløb og pædagogiske miljøer, så vanskeligheder med børnene vendes til fælles pædagogiske udfordringer i dagtilbuddet. # Der etableres to faglige laboratorier med fokus på sprog og sociale kompetencer. # Alle dagtilbud har en fagligt uddannet sprogpædagog Mere frihed og involvering og en mere effektiv drift Hvis vi skal øge fagligheden, må vi involvere samarbejdspartnere og give frihed til, at dagtilbuddene kan skabe en effektiv drift, der giver mening lokalt. Det gør vi ved at involvere forældre som aktive medspillere i deres barns udvikling, og ved at inddrage både dem og lokalsamfundets kulturinstitutioner og virksomheder i dagtilbuddets drift. Dagtilbuddet skal have frihed til at anvende ressourcerne fleksibelt, og dagtilbuddene skal motiveres til at finde nye og mere effektive måder at drive dagtilbud på. Det kan fx være forsøg med LEANmetoder, digitalisering eller differentierede åbningstider i et område. # Der etableres et laboratorium med fokus på faglig effektivitet, som skal gøre forsøg med nye måder at drive dagtilbud på # I en toårig forsøgsperiode gives bestyrelserne større frihed til at forvalte institutionens ressourcer. Mere feedback, så vi bliver klogere og kan følge med i, om indsatsen virker Hvis vi skal sikre, at vi opnår forbedringer og resultater, må vi løbende anvende og udvikle vurderingsmaterialer om børns sproglige og sociale kompetencer, bl.a. via feedback fra skolerne og andre samarbejdspartnere. Vi skal følge og dokumentere udviklingen gennem tilsyn i form af anerkendende og kritisk dialog, ved løbende at revurdere den pædagogiske læreplan og ved at analysere og opsamle informationerne i den fælles kvalitetsrapport. # I dagtilbud, hvor over 10 % af børnene har svag hjemmebaggrund, foretages tilsyn 2 gange årligt # Afsnit om sprog og social kompetence revurderes i den pædagogiske læreplan inden juli

5 EFFEKTEN Vi skal vide om indsatsen virker, om børnene får bedre faglige og personlige kort på hånden, og om vi får flyttet os i den rigtige retning. Der er brug for klare og relevante mål samt feedback, ikke blot på forvaltningsniveau, men i det konkrete dagtilbud, så personalet kan opleve glæde og gejst, når det lykkes at gøre en forskel. Der er ikke tradition for at vurdere den pædagogiske effekt, og der er kun udviklet få redskaber, der kan hjælpe os på vej. Derfor skal dagtilbuddene selv fastsætte mål og definere, hvad og hvordan der måles i den pædagogiske læreplan. Derudover udarbejdes kvalitetsrapport som opsamler nedennævnte information samt brugertilfredsheden og forelægges det politiske niveau i marts 2012 samt marts Indsatsen skal overordnet set bidrage til at flere børn på sigt får en ungdomsuddannelse og skal på den korte bane resultere i effekter, som måles på følgende måde. Flere børn er sprogligt kompetente 85 % af alle børn skal have et alderssvarende sprog. Sprogvurdering i 3 års alderen og i 0. kl. Personalet har greb om omgaven, de trives og er mødestabile Flere drenge bryder den negative sociale arv Max 5 % sygefravær. Opgørelser over trivsel og sygefravær. Opgørelser over antal drenge og piger, der indstilles til støtte Flere børn er socialt kompetente 85 % af alle børn er socialt kompetente. Systematiseret feedback fra skolerne 95 % får en ungdomsuddannelse 5

6 SPROG Børn udvikler sig af sig selv, hvis de er i et omsorgsfuldt og stimulerende miljø. Dvs. at hvis blot børn er i dagtilbud, lærer de at tale. Mange sprogvanskeligheder retter sig af sig selv Børn skal have opbygget et nuanceret sprog. Sproget udvikler sig gennem dialoger, der vender tilbage mellem parterne flere gange. Reflekteret arbejde med sprog tænkes ind i hele den pædagogiske praksis for at skabe bedste betingelser for læring og udvikling. Børns sprogudvikling sker i mange sammenhænge - i daglige gøremål, i målrettede aktiviteter og i børns leg. Hvis barnet vurderes at have vanskeligheder ved sprog, tilbydes barnet sprogstimulering som en særskilt aktivitet. En tale-hørelærer eller sprogvejleder tager barnet væk fra den øvrige børnegruppe fx for at spille billedlotteri, lave mundmotoriske øvelser eller arbejde med sprogposer Der aftales en klar plan for barnets sprogudvikling i dagtilbuddet og i hjemmet hvad kan gøres hver især og hvad kan gøres sammen. Barnets sprog vurderes løbende, og der følges op på planen Talepædagogen rådgiver i samarbejde med sprogvejlederen personalet om gode, lærerige og aldersvarende aktiviteter, som de kan lave med hele den børnegruppe, hvor et eller flere børn har sproglige udfordringer. Sprogarbejdet starter i børnehaven. Her er børnene gamle nok, og der er flere kompetencer på området. Sprogarbejdet starter ved barnet første møde med dagplejen eller vuggestuen, som yder en målrettet indsats, der jævnligt bliver dokumenteret og evalueret. Der laves beskrivelser af dette arbejde, som følger barnet i brobygning til børnehaven. SOCIALE KOMPETENCER Børn lærer at blive sociale ved at være i dagtilbud, men nogle børn mangler sociale kompetencer. Nogle børn har sociale vanskeligheder, der gør, at det er svært at inkludere dem. Børn udvikler sociale kompetencer gennem aktiv deltagelse i sociale fællesskaber. Alle børn har sociale kompetencer, og det er dagtilbuddets opgave at forstå børns intentioner og give børnene mulighed for at forfølge egne mål samtidig med, at de skal lære at begå sig dvs. at kunne aflæse de sociale koder samt andre menneskers følelser og intentioner. Hvis barnet har sociale vanskeligheder er der fokus på vanskelighederne, og handleplaner retter sig mod, hvordan dagtilbuddet arbejder med barnet. Hvis barnet har sociale vanskeligheder er der fokus på barnets muligheder for at deltage, og handleplanerne retter sig mod et mere understøttende læringsmiljø, og at børnegrupperne sammensættes, så der kan udfoldes bedre sociale relationer. Der er en fast norm for, hvornår børn er accepterede af de andre børn og af de voksne. Fx er der klare forestillinger om, hvad det vil sige at være pige og dreng. Hvis børn har svært ved at lade andre komme til, skal vi være bedre til at lære børn de sociale spilleregler. Børn kan være børn på mange måder. Personalet er opmærksomt på, hvilke forventninger de har til børnene på baggrund af deres køn. Hvis børn har svært ved at lade andre komme til, reflekteres over dagtilbuddets miljø og forventninger. 6

7 DE PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER Dagtilbuddet er et stort fællesskab, hvor alle børn er lige og har de samme muligheder. Det pædagogiske miljø er omsorgsfuldt og børn, som har svært ved at tilpasse sig ydes støtte. Struktur, aktiviteter og personalets faglighed er ikke forbundet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplan og børnenes udbytte af at være i dagtilbuddet er ikke reflekteret. Dagtilbuddet er et fællesskab, hvor børn har forskellige muligheder og forudsætninger for at gøre sig gældende og udvikle sine faglige og personlige kompetencer. Pædagogerne er nærværende og har tydelige og ambitiøse forventninger til alle børn. Der arbejdes didaktisk og reflekteret med børnenes læring og dannelse og ofte i mindre grupper. Struktur, aktiviteter og personalets faglighed er reflekteret og forbundet med de pædagogiske læreplaner. Det pædagogiske læringsmiljø er organiseret med fastlåste grupper placeret på relativt ens stuer og indretning, udsmykning, inventar og legetøj, som afspejler forventning om leg, omsorg og samspil. De pædagogiske læreplaner afspejles i indretning af legeværksteder, hvor børn kan være sammen i mindre grupper, i udsmykning, inventar og legetøj/materialer. Børns kompetencer bringes i spil på flere måder og læringsmiljøerne er varierende, fysisk og tidsmæssigt afgrænset med det sigte at skabe mulighed for fordybelse, leg og læring. Pædagoger og medhjælpere gør det samme og en dygtig medhjælper er en næsten pædagog. Pædagoger og medhjælpere er anerkendende, empatiske og nærværende overfor børnene. De har tydelig faglighed med forskellige stillingsbeskrivelser og ansvarsfordeling. FORÆLDREINDDRAGELSE Dagtilbuddet er ekspert på barnet og ved at samarbejde med forældrene, kan forældrene hjælpes til at blive bedre forældre, hvilket betyder, at dagtilbuddets opgave løses bedre. Forældresamarbejdet er ressourcekrævende Forældre er ekspert på barnet i hjemmet. Dagtilbuddet er ekspert på barnet i dagtilbuddet. Ved at inddrage forældrene kan dagtilbuddet og forældrene samlet set opnå større forståelse for barnets intentioner, og opgaven kan løses bedre. Forældresamarbejdet er ressourcegivende. Forældre er brugere og opfattes som kunder i butikken, der stiller store krav, som er svære at indfri. Forældretilfredsheden måles løbende. Det er nødvendigt for det gode forældresamarbejde, at der er tid til den daglige dialog, og at dialogen i bedste fald varetages af en pædagog. Forældre er brugere, som forventer høj kvalitet i dagtilbuddet og som har lyst og mulighed for at bidrage til fællesskabet. Dagtilbuddet har tydelige mål for den pædagogiske kvalitet. Forældrene inddrages i dagtilbuddets overvejelser om børnene, og der afstemmes forventninger. Forældretilfredshed og inddragelse måles løbende og indsatser udpeges. Fokus er på den nødvendige dialog, når forældrene bringer og henter deres barn. Generel viden om børnene kan aflæses, fx digitalt. Dialogen om det enkelte barn og dets udvikling er professionel og foregår primært i møder. 7

8 . 8