SIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863)
|
|
- Rune Christensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863) Analyse af trækul fra middelalderlig slaggedynge Jannie Koster Larsen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 12,
2 SIM 5149, Gødvad Bygade III (FHM 4296/2863) Analyse af trækul fra middelalderlig slaggedynge Jannie Koster Larsen, cand.mag. Indledning Forud for byggemodning udgravede Museum Silkeborg i perioden et større areal på 3500 m 2 fordelt på fire udgravningsfelter. Under udgravningen fremkom fire middelalderlige midtsulehuse, en smedje, en slaggedynge (A200), to brønde, samt en grube med slagge. AMS-dateringer af husene, smedjen og slaggedyngen placerer dem i perioden De specifikke dateringsresultater foreligger Museum Silkeborg. I denne rapport fremlægges resultaterne af en vedanalyse af fem prøver, der af arkæolog Mads Jylov er udvalgt og udtaget fra fem forskellige kvadratmeterfelter fra slaggedyngen (se figur 1). Formålet med analysen er at anskueliggøre udnyttelsen af træ som brændsel gennem slaggedyngens brugsperiode. Dels ved at identificere trækullet til art, men også ved at vurdere trækullets bevaringsgrad og prøvernes repræsentativitet og indbyrdes relationer. Fig. 2. Oversigtsplan af slaggedyngen, A200. De røde cirkler markerer de fem analyserede prøvers placering (M. Madsen). Metode Forud for vedanalysen er jordprøverne floteret af Museum Silkeborg. Efterfølgende er der, som en del af trækulsanalysen, udvalgt og identificeret 30 stykker trækul fra hver prøve. I forsøget på, at stræbe efter en så repræsentativ udtagning som muligt, er trækulsprøven indledningsvist vurderet og beskrevet, hvorefter der er udvalgt en repræsentativ fordeling af 2
3 Antal prøver hvor art forekommer: Antal stykker pr. art i prøverne: X264/A248 X129/A352 X119/A354 X58/A412 X57/A513 trækulstykker af forskellig størrelse og form, fortrinsvist trækulsstykker uden friske brudflader. Mindste identifikationsstørrelse er ca. 2mm, herunder vil morfologisk genkendelige træk være meget vanskelige, hvis ikke umulige, at identificere. I forbindelse med vedanalysen er stykkerne identificeret under anvendelse af stereolup og mikroskop med op til 500 X forstørrelse og ved brug af Schweingruber (1990) som identifikationsnøgle. Som led i undersøgelsen er stykkernes placering i det enkelte træ forsøgt vurderet ud fra årringenes krumning og årringsbredde (f.eks. kvist, yngre gren eller ældre stamme). Bedømmelsen er subjektiv, og når der er tale om meget små stykker trækul kan det være umuligt at skelne mellem stamme og grenved, hvorfor en stor andel af trækulsstykker er beskrevet som stamme/grenved. Ydermere er der til 14 C-datering udtaget et stykke træ fra samtlige af de analyserede prøver. Såfremt det var muligt, er der udtaget løvtræ, helst fra kviste eller yngre grene, der har en meget begrænset egenalder. Dateringsresultaterne foreligger ikke i skrivende stund. Resultater Prøverne indeholder fra ca. 250 til ca. 500 stykker trækul, med en max. størrelse op til 15mm (tabel 2). Trækullet fremstår altovervejende godt bevaret, dog er der observeret okkerudfældninger i trækullet i nogle af prøverne. Taxon/Prøveid. Betula sp., Birk Corylus sp., Hassel Fagus sp., Bøg Quercus sp., Eg Salix sp., Pil Alnus sp./betula sp., El/Birk Alnus sp./corylus sp., El/Hassel Salix sp./populus sp., Pil/Poppel Cf. Betula sp., Mulig birk Cf. Fagus sp., Mulig bøg Cf. Pomoideae, Mulig kernefrugt Indet. løvtræ, ubestemmeligt Max. antal arter pr. prøve. OBS! OBS! 5 OBS! Tabel 1. SIM 5149, Gødvad Bygade III, fordelingen af arter i de fem analyserede trækulsprøver. 3
4 X-nr. A-nr. Prøvebeskrivelse Ca. 250 stykker trækul. Størrelse mellem 5-2mm små (1-2mm) smedekugler Ca. 300 stykker trækul og trækulsstøv. Størrelse mellem 15-2mm små (1-2mm) smedekugler. Enkelte stykker bark Ca. 350 stykker trækul og trækulsstøv. Størrelse mellem 5-2mm små (1-2mm) smedekugler. Enkelte stykker bark. Ca. 350 stykker trækul. Størrelse mellem 10-2mm mindre (10-2mm) smedekugler. <5 kviste/kvistefragmenter. Ca. 500 stykker trækul. Størrelse mellem 10-2mm. 5 mindre (15-2mm) smedekugler. <10 små kviste/kvistfragmenter. En mulig rakel. Tabel 2. SIM 5149, Gødvad Bygade III, prøvebeskrivelse af de fem analyserede trækulsprøver. I alt er der analyseret 150 stykker trækul. Artsbestemmelser fremgår af Tabel 1. Der er bestemt fem, muligvis seks, forskellige arter af træer og/eller buske: bøg (Fagus sp.), birk (Betula sp.), eg (Quercus sp.), hassel (Corylus sp.), pil (Salix sp.) og mulig kernfrugt (Cf. Pomoideae). Desuden er der fragmenter bestemt som mulig bøg, mulig birk, pil/poppel, el/hassel, el/birk og ubestemmeligt løvtræ. Bøgetræ var tydeligt dominerende i alle prøver, undtagen x264/a248, hvori birk dominerer. Desuden indeholder alle prøver også små mængder af birk (10%). De andre arter er repræsenteret med forholdsvis få trækulsstykker. % Øvrige Quercus sp., eg (Cf.) Fagus sp., bøg (Cf.) Betula sp X57/A513 X58/A412 X119/A354 X129/A352 X264/A248 I alt Figur 1. SIM 5149, Gødvad Bygade III, trækulsbestemmelser i procentdel. Sikre og ikke sikre bestemmelser er blevet sammenføjet pr. art: bøg og muligvis bøg er blevet (Cf.) Fagus sp. Birk og mulig birk er blevet (Cf.) Betula sp., Øvrige arter: Corylus sp. (hassel), Salix sp. (pil), cf. 4
5 Pomoideae (mulig kernefrugt), (Alnus sp./corylus sp.) (el/hassel), Salix sp./populus sp. (pil/poppel), Alnus sp./betula sp. (el/birk) og ubestemt løvtræ (n=18 i alt). Af figur 3 fremgår hvilke dele af træet trækulsstykkerne repræsenterer fragmenter af. F.eks. om der er tale om stammeved, grenved eller kviste. Pga. at trækulsfragmenterne i prøverne var meget små, var det kun muligt at bestemme trædele for en del af de analyserede fragmenter. Langt størstedelen af de identificerede stykker er på grund af stykkernes begrænsede størrelse bestemt til stamme- eller grenved. Den forhøjede forekomst af kviste i X119, kan skyldes bedre bevaringsmæssige forhold for prøven, men det er også muligt, at der for denne prøve er tale om en anderledes sammensætning af de forkullede trædele. Ud af de 6 identificerede kviste i X119 er tre af dem mulig birk (Cf. Betula sp.). Ellers er birk repræsenteret ved birkestammer eller birkegrene, både i X119 og de øvrige prøver. X-nr. A-nr. S/G S G YG Kvist Knast Bark Figur 3. Fordelingen af trædele iblandt de identificerede trækulsstykker: S/G=Stamme/Gren, S=Stamme, G=Gren, YG=Yngre gren. Overordnet set gælder det for slaggegruben A200, at der mod vest ses den højeste artsdiversitet, ligesom der er fundet flere fragmenter af eg (Quercus sp.) i de to vestlige prøver, X264/A248 og X119/A354. I prøve X129/A352 er der derimod kun fundet ét stykke egetræ i prøven. Diskussion I alt er analyseret fem prøver á i alt 150 fragmenter fra SIM 5149, Gødvad Bygade III. Grundet dette forholdsvist sparsomme antal identifikationer, der stadig foreligger fra anlægget, er det værd at fremhæve, at alle her fremsatte tolkninger er med forbehold i et manglende statistisk tolkningsgrundlag. Skelnes der til tidligere trækulsundersøgelser udført på materiale fra Gødvad Bygade II, SIM 5122 (Out 2018), et nærtliggende felt, ses den samme artssammensætning. Dog gælder der for prøverne fra Gødvad Bygade II en mærkbar mindre variation prøverne imellem (se figur 2.). I de fem prøver fra Gødvad Bygade III går variationerne mestendels på andelen af bøg i de enkelte prøver, der varierer mellem 76% og 16%. Anderledes begrænset er andelen af birk og eg i prøverne, der er repræsenteret ved hhv. 10%-40% for birk og 3% til 23% for eg. Skelnes der til de tidligere analyser af trækul fra Gødvad Bygade II (figur 2), synes denne fordeling også at være gældende her. Om denne artsfordeling blot afspejler skovens naturlige sammensætning for Gødvad-området eller om der anes et bevidst efterstræbt artsforhold i forbindelse med smedningen, kan der kun gisnes om. Bo Fritzbøger (1994:50f) fremhæver, at det midtjyske søhøjland i historisk tid har været et egnet sted for specialproduktion som trækulsbrænding. Hvordan produktionen af trækul præcist blev praktiseret, er ikke defineret nærmere, men måske indikerer 5
6 % artssammensætningen af trækullet fra Gødvad Bygade II og III indirekte en del af trækulsopskriften. At bøgen spillede en væsentlig rolle i produktionen af jern og smedning er interessant af flere årsager. Dels var og er bøgen kendt for at have en særlig høj brændværdi (Risør 1966). Men samtidig er den også oldenbærende, hvilket jf. Fritzbøger (1994:184f) i visse dele af landet var en egenskab, man periodisk har forsøgte at udnytte, ved lovmæssigt at begrænse hugst af større oldenbærende træer til brændsel. Selv om det ikke fremgår, om denne regulering specifikt gjaldt for Silkeborgegnen, har man i hvert tilfælde for jernproduktionen og smedningen i Gødvad gjort en undtagelse til fordel for bøgens anden egenskab, den høje brændværdi. En anden mulig forklaring på den høje andel af bøg i prøverne kan også være, at der var en naturlig stor forekomst af bøgeskov X284 X290 X332 X333 I alt Øvrig (Cf.) Quercus sp., eg (Cf.) Fagus sp., bøg Betula sp., birk Figur 2. SIM 5122, Gødvad Bygade II, trækulsbestemmelser i procentdel. Sikre og ikke sikre bestemmelser er blevet sammenføjet pr. art: eg og muligvis eg er blevet (cf.) eg. Øvrige arter: Corylus sp. (hassel), Salix sp. (pil), cf. Salix sp. (muligvis pil) og ubestemt løvtræ (n=5 i alt). Litteratur Fritzbøger, B Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. Gyldendal. København. Risør, V. E Træhåndbogen. Forlaget Ivar. Teknisk Litteratur. København. Schweingruber, F. H Mikroskopische Holzanatomie. Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research, Birmensdorf. Out, W SIM 5122, Gødvad Bygade II, (FHM 4296/2427). Analyse af trækul fra middelalderlige jernudvindings- og produktionsanlæg. Afd. For Konservering og Naturvidenskab. Nr. 14, Naturvidenskabelig rapport, Moesgaard Museum 6
7 Træarter fundet i prøverne Løvtræ Alnus sp., el Rød-el, Alnus glutinosa og grå-el, Alnus incana, kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Lyskrævende træer. Rød-el vokser på fugtig bund, ofte uden indblanding af andre træarter, mens grå-el vokser på den tørre, magre bund, og som med tiden bukker under for andre træarter, der vokser frem under dem. Sår sig let, og rød-ellen formerer sig gerne med stubskud og grå-ellen med rodskud. Typiske pionertræer. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Løv og kviste anvendes til foder. Betula sp., birk Lavlandsbirk, Betula verrucosa og almindelig birk, Betula pubescens, kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Lyskrævende træer, som med tiden bukker under for andre træarter, som vokser frem under dem. Almindelig birk vokser på fugtigere bund, mens det er lavlandsbirken man ser på den tørre, magre bund. Sår sig let og formerer sig gerne med stubskud. Typiske pionertræer. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Løv og kviste anvendes til foder. Corylus avellana, hassel Lyskrævende busk, som dog også vokser i blanding med andre træarter og senere som underetage under de mindst skyggegivende af disse. Klarer sig ikke på mager bund. Sår sig let og formerer sig gerne med stubskud. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Nødderne er vigtige i husholdningen. Løv og kviste anvendes til foder. Fagus sylvatica, bøg Skyggetålende og skyggegivende træ. Vokser under rette klimabetingelser på meget varieret, men helst kalkholdig jordbund. Sår sig let under rette betingelser. Væksten kan være hurtig. Veddet er tæt og hårdt, og anvendes mest som brændsel i husholdningen. Oldenproduktionen er vigtig for svineavlen. Pomoideae, kernefrugt (røn, havtorn, æble, pære osv.) Røn, Sorbus sp., havtorn, Crataegus monogyna og æble/pære, Malus/Pyrus sp., kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Lyskrævende buske og træer. Røn, Sorbus aucuparia. (og klippe-røn, S. rupicola og finsk røn, S. hybrida). Et moderat lystræ, klarer sig dog ofte med mindre lys. Vokser på åben mark eller i blanding med andre træarter. Klarer sig på mager bund. Sår sig let. Væksten er langsom. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen. Løv og kviste anvendes til foder. Bær anvendes som foder og i folkemedicinen. Populus tremula, osp Et lystræ. Vokser på åben mark eller i blanding med andre træarter, men ofte i grupper. Klarer sig på mager bund. Sår sig let og formerer sig gerne med rodskud og stubskud. Typisk 7
8 pionertræ. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen. Løv og kviste anvendes til foder. Quercus sp., eg Sommer-eg, Quercus robur og Vinter-eg, Quercus petraea, kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Lyskrævende træer. Egen vokser på næsten alle jordbundstyper og de mindste krav til jordbunden stiller vinter-egen. De klarer sig nogenlunde i konkurrencen med andre lyskrævende træarter. Sår sig let. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Den unge bark er eftertragtet til garvning og oldenproduktionen er vigtig for svineavlen. Løv og kviste kan anvendes til foder. Salix sp., pil Kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Lystræer. Femhannet pil, Salix pentandra og øret pil, Salix aurita med flere arter, vokser som buske og småtræer på fugtig mark. Selje-pil, Salix caprea, vokser på åben mark, klarer sig i konkurrencen fra andre træarter, som stor busk eller mindre træ. Sår sig let. Stubskud. Væksten er hurtig. Pionertræ. Veddet er let til hårdt. Anvendes alsidigt i husholdningen, i folkemedicinen og i landbruget til alt fra smågenstande til bygningstømmer. Løv og kviste anvendes til foder. Cand.mag. Jannie Koster Larsen Moesgaard Museum Afdeling for Konservering og Naturvidenskab 8
9 9
MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)
MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum
Læs mereHEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697)
HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697) Vedanalyse af trækul fra en gravhøj dateret til neolitikum og ældre romersk jernalder Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11, 2018
Læs mereMOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136)
MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136) Vedanatomisk analyse af træ fra otte kogestensgruber fra ældre bronzealder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 20 2016 MOE
Læs mereVedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum
Læs mereKØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)
KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016
Læs mereTAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)
TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,
Læs mereHEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjuldel og nagle Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2015 HEM 4291, Ørskovvej (FHM
Læs mereHEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374)
HEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374) Analyse af trækul fra en grube fundet i nærheden af et middelalderlanghus. Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 25 2017
Læs mereOBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)
OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup
Læs mereSIM 5122, Gødvad Bygade II (FHM 4296/2427)
SIM 5122, Gødvad Bygade II (FHM 4296/2427) Analyse af trækul fra middelalderlige jernudvindings- og produktionsanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr.
Læs mereFHM 5452 Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361)
FHM 5452 Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) Analyse af trækul fra jernudvindingsanlæg og en kogestengrube fra yngre romersk jernalder Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,
Læs mereVKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)
VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21
Læs mereVSM 09716, Dybdalsvej 20 (FHM 4296/2264)
VSM 09716, Dybdalsvej 20 (FHM 4296/2264) Vedanalyse af trækul fra en brandtomt af et langhus dateret til ældre romersk jernalder. Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard
Læs mereKNV , Kildegård (FHM 4296/2396)
KNV 00333-03, Kildegård (FHM 4296/2396) Analyse af trækul fra en middeladerbebyggelse Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 2, 2018 1 KNV 00333-03, Kildegård
Læs mereTHY 6280, Refsgård 2, del af THY 6238 (FHM 4296/2626)
THY 6280, Refsgård 2, del af THY 6238 (FHM 4296/2626) Analyse af trækul fra en brandgrav fra førromersk jernalder Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21, 2019 1 THY 6280,
Læs mereOBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109)
OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) Analyse af trækul fra kogegruber dateret til den ældre bronzealder, periode III Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr.
Læs mereHBV 1275, Kongehøj II (FHM 4296/690)
HBV 1275, Kongehøj II (FHM 4296/690) Vedanatomisk analyse af et treskibet langhus fra ældre bronzealder Jannie Holm Larsen & Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum
Læs mereHBV 1302, Kongehøje I (FHM 4296/670)
HBV 1302, Kongehøje I (FHM 4296/670) Vedanatomisk analyse af trækul fra en overpløjet gravhøj fra ældre bronzealder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 10 2016
Læs mereROM 3250, Vinge st., etape II (FHM 4692/2128)
ROM 3250, Vinge st., etape II (FHM 4692/2128) Arkæobotanisk og vedanatomisk analyse af et senneolitisk hus Mads Bakken Thastrup, Marianne Høyem Andreasen & Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering
Læs mereFHM 4201, Skt. Clemensborg
FHM 4201, Skt. Clemensborg KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af vanddrukket træ fra Århus midtby Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.
Læs mereKHM 1400, Fuglsøgård Mose
KHM 1400, Fuglsøgård Mose KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af træ fra KHM 1400 (FHM 4296/85) Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.
Læs mereHAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351)
HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) Makrofossilanalyse og vedanatomisk analyse af delvist udgravet hus fra ældre jernalder Neeke Hammers og Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,
Læs mereNFHA 2377, Allerød boldbaner (FHM 4296/1641)
NFHA 2377, Allerød boldbaner (FHM 4296/1641) Wood analysis of three Middle Neolithic pits interpreted as cooking/fire pits. Welmoed Out Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr.
Læs merePLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Læs mereKNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853)
KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) Kombineret makrofosil- og vedanalyse af trækul og makrofossiler fra en urnebrandgrav fra yngre bronzealder, periode V Peter Mose Jensen og Rie Bloch Holm Afdeling
Læs mereSMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen
SMS 654, Hellegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU Rapport 1, 1996 MØLLESTRØMMEN, HADERSLEV Haderslev Museum. Indsendt af Lennert S. Madsen. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A7559 Tømmer fra udgravning 88
Læs mereSIM 5307, Søtorvet (FHM 4296/2869)
SIM 5307, Søtorvet (FHM 4296/2869) Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Søtorvet, Silkeborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 10
Læs mereVedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet
Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet af Claus Malmros NNU rapport nr. 4 * 2003 Vedananatomisk
Læs mereVedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II. af Claudia Baittinger
Vedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II af Claudia Baittinger Forskning og Formidling Danmarks Oldtid Naturvidenskab Vedanatomi NNU Rapport 4
Læs mereSIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754)
SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754) Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra trækonstruktion ved Papirtårnet, Silkeborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,
Læs mereBILAG 2 Naturvidenskabelige Rapporter
BILAG 2 Naturvidenskabelige Rapporter NatVid Rapport 1 (kursorisk 2 ark.bot. - 2013) NatVid Rapport 2 (kursorisk knogle - 2013) NatVid Rapport 3 (kursorisk 1 ark.bot. - 2014) NatVid Rapport 4 (vådprøver
Læs mereFHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361)
FHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) Arkæobotanisk analyse af et jernudvindingsanlæg fra yngre romersk jernalder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mereTilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi
Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,
Læs mereTegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015
Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereVKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)
VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017
Læs mereHBV 1778, Kraggård III (FHM 4296/2848)
HBV 1778, Kraggård III (FHM 4296/2848) Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Kraggård III, Skodborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard
Læs mereArkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder
Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 25/8 2011 Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Indledning
Læs merePlantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet
Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne
Læs mereTRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats
TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
UDKAST Tilskud J.nr. SVANA-309-00038 Ref. MAKLA Den 28. april 2017 Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger - national ordning Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
Læs mereVKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707)
VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707) Arkæobotanisk analyse af prøve fra forkullet lag i en høj fra tragtbægerkultur MN A Mads Bakken Thastrup & Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereOvergade, Odense midtby (FHM 4296/2889)
Overgade, Odense midtby (FHM 4296/2889) Dendrokronologisk undersøgelse af trævandrør fra Overgade i Odense midtby (VandCenter Syd A/S) Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,
Læs mereBUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise
Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.
Læs mereEBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen
EBM 814, Ørupgård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af EBM 814, Ørupgård Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 2 2003 EBM
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereSJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)
SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard
Læs mereDendrokronologisk og vedanatomisk undersøgelse af prøver fra Lindegården(I) i Ribe
Dendrokronologisk og vedanatomisk undersøgelse af prøver fra Lindegården(I) i Ribe NNU Rapport 15-2012 af Tine Louise Slotsgaard & Claudia Baittinger indegaarden.wordpress.com/2011/11/ http://lindegaarden.wordpress.com/2011/11/
Læs mereNaturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.
1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Læs mere25. VEDANATOMISKE UNDERSØGELSER AF FORKULLET MATERIALE FRA UDGRAVNINGERNE VED E6
25. VEDANATOMISKE UNDERSØGELSER AF FORKULLET MATERIALE FRA UDGRAVNINGERNE VED E6 Peter Hambro Mikkelsen og Thomas Seip Bartholin, Moesgaard Museum INDLEDNING I forbindelse med de arkæologiske udgravninger
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mere23 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs merePEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift
PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I
Læs mereNNU Rapport Claudia Baittinger og Niels Bonde. Nationalmuseet Miljøarkæologi og Materialeforskning. Foto: ROMU
Dendrokronologisk og vedanatomisk undersøgelse af prøver udtaget fra træ/tømmer fundet i brønd ved arkæologisk udgravning: Ny Fjordbro Vest, ROM 3204, Horns herred, Sjælland NNU Rapport 87 2018 Claudia
Læs mereBytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d
Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler
Læs merePlanterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964
Planterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964 (NNU j.nr. A.9166). Mette Marie Hald 1. Indledning Fra udgravninger i forbindelse med fjernvarmenedlægning langs Skindergade og Niels Hemmingsensgade
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereBeretning : JOURNALNR.: HOM2076 Kørupvej, Lund Arkæologisk udgravning Lokalitet 1 af Esben Klinker Hansen, arkæolog
Beretning : Sted: Kørupvej, Lund Sb.nr.: 16 03 06-141 Matr. nr.: 6-n, 24a (nordlig del) Ejerlav: Lund By, Tamdrup Sogn: Tamdrup Herred: Nim Gl. Amt: Skanderborg HORSENS MUSEUM JOURNALNR.: HOM 2076 KUAS
Læs mereÅHM 6721, Kirketerp (FHM 4296/2271)
ÅHM 6721, Kirketerp (FHM 4296/2271) Kursorisk gennemsyn af slagger tilknyttet en middelaldersmedje Jannie Koster Larsen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 4 2019
Læs mereAnlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010
Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereInspirationsdag Danske Planteskoler
Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske
Læs mereUDKAST Dato: 5. juli 2013
UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,
Læs mereVHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd
VHM 00571 Danserhøj Øster Brønderslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100119-137 VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd Arkæologisk
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x
SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80
Læs mereNationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy.
Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy. Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 29 * 2001 NNU-rapport nr. 29 (2001)
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereTræpolitik, -mål og praksis
ræpolitik, -mål og praksis Retningslinier for etablering af træer og plantninger i urbane miljøer: i forbindelse med nyetablering skal der tages hensyn til de fysiske forhold det pågældende sted. Ses der
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra rundskibets tagværk i Horne kirke, Svendborg amt.
# Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra rundskibets tagværk i Horne kirke, Svendborg amt. af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 24 1991 NNU
Læs mereGEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereOrdliste og definitioner
PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk
Læs mereÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247)
ÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247) Pollenanalyse af en prøve fra ardspor fra ældre jernalder Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum
Læs mereVoksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >
Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som
Læs mereDendrokronologisk og Vedanatomisk undersøgelse af træ fra udgravning i Kompagnistræde 30, København
# Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk og Vedanatomisk undersøgelse af træ fra udgravning i Kompagnistræde 30, København af Orla Hylleberg Eriksen og Claus Malmros NNU rapport
Læs mereAusumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.
Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede
Læs mereTilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6
Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Christianslund den 29.10.2013 Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 1. Godkendelse af sidste referat.
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af træ fra vadested ved Mojbøl i Sønderjyllands amt. af Orla Hylleberg Eriksen SØNDERJYLLANDS AMT
NNU rapport nr. 2 2004 1 Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra vadested ved Mojbøl i Sønderjyllands amt af Orla Hylleberg Eriksen SØNDERJYLLANDS AMT Mojbøl 20.01.08 Øster-Lindet sogn Haderslev Museum
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område
Læs mereVejledning om naturpleje i sommerhusområder
Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:
Læs mereErfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge
VEST-AGDER, NORGE Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge af Claudia Baittinger og Thomas Bartholin Greipsland NNU rapport nr. 3 2006 NNU Rapport
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København.
# Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København. af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 18 199 NNU rapport nr. 18!
Læs mereHEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762)
HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca. 200600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge
NNU rapport 87-2014 Dendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge Bygningstype: Kirke - Skib, samt våbenhus Gnr./Bnr.: 78/17 Koordinater: 58.928128 / 7.496579 Kommune: Songdalen
Læs mereASR 1710, Østertoften
ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereRetningslinjer for arbejder ved træer
Retningslinjer for arbejder ved træer Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.
Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården
Læs mere