Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
|
|
- Helena Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til kommunale sundhedstilbud foretaget af almen praktiserende læger i 2014 med brug af data over elektroniske henvisninger fra MedCom. Variationen i antallet af henvisninger lægerne imellem belyses samt geografiske forskelle i henvisningspraksis. Analysens hovedkonklusioner Analysen er foretaget blandt læger i 69 kommuner, som teknisk havde implementeret systemet til at modtage henvisninger med MedComs elektroniske henvisningsstandard fra almen praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud. Der er stor variation i antallet af henvisninger til kommunale tilbud pr. læge. Hver læge med ydernummer har henvist mellem 0 og 212 patienter i Variationen ses også geografiske med store forskelle i henvisningspraksis blandt læger i forskellige kommuner (mellem 0, 3 promille og 1,7 procent af borgerne henvises på tværs f kommuner). I gennemsnit henviste lægerne ca. en patient om måneden (13 patienter om året). Det svarer til, at lægerne i gennemsnit henviser under ½ pct. af borgerne til kommunale tilbud om året. En fjerdedel af lægerne (26 pct.) henviste ingen patienter til kommunale tilbud i Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne. Blandt de læger, som henviste patienter, blev der i gennemsnit henvist 18 patienter i løbet af året, ca. svarende til en patient hver 3. uge. Den tiendedel af lægerne, som henviser færrest patienter, henviser i gennemsnit 1 patient om året, mens den tiendedel, der henviser flest patienter, i gennemsnit henviser 66 patienter om året, svarende til mere end én patient om ugen eller 5-6 patienter om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, og der kan være flere læger tilknyttet et ydernummer, er antallet af henvisninger pr. læge reelt lavere end denne analyse viser. Omvendt vil noget af variationen kunne forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Variationen i lægernes henvisningspraksis kan dog ikke alene forklares ud fra forskelle i lægernes organisering og patientgrundlag, og det lave antal patienter, som størstedelen af lægerne henviser, må betragtes som et udtryk for en mangelfuld henvisningspraksis, der udgør en barriere for brugen af de kommunale sundhedstilbud. Den 9. oktober 2015 Ref BHH bhh@kl.dk Dir 3876 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/8
2 1. Baggrund Kommunerne tilbyder borgerne en lang række forebyggelses- og sundhedstilbud efter lægehenvisning, herunder henvisninger fra de almen praktiserende læger. Lægernes henvisning til disse tilbud er derfor afgørende for rekrutteringen af borgerne til de kommunale tilbud, og dermed også for potentialet eller effekten ved, at kommunerne investerer i dem. Det kendes fra tidligere analyser, at der er en stor variation i almen praktiserende lægers henvisningspraksis i forhold til henvisninger til speciallæge og sygehuse, som ikke kan forklares af forskelle i lægernes patientgrundlag 1. I denne analyse er formålet at undersøge omfanget af og variationen i antallet af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud foretaget gennem det elektroniske henvisningssystem (MedComs henvisningsstandard) i løbet af Data og metode Analysen er foretaget på et udtræk af data fra MedCom, som leverer den henvisningsstandard, som lægerne skal bruge til at foretage elektroniske henvisninger til kommunale tilbud. Dataudtrækker dækker det samlede antal henvisninger, som hver læge har foretaget gennem det elektroniske henvisningssystem (MedComs henvisningsstandard) i løbet af 2014 til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 i lægens egen kommune og eventuelle andre kommuner. Der er oplysning om alle læger med ydernummer, den kommune lægen praktiserer i og antallet af henvisninger fra den enkelte læge til tilbud i hver kommune i landet. Henvisninger gennem korrespondancemeddelelser er ikke omfattet af dataudtrækket. I 2014 blev der i alt foretaget elektroniske henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud gennem MedComs henvisningsstandard. De fleste henvisninger (74 pct.) er til tilbud i samme kommune, som lægen selv har praksis i. Data omfatter alle elektroniske henvisninger fra i alt læger med ydernummer (de fleste ydernumre dækker kun over én læge (solopraksis), men et ydernummer kan også dække over flere praktiserende læger). Alle almen praktiserende læger har henvisningsstandarden - den elektroniske henvisningsstandard er den samme som benyttes til henvisning til hospital. Det vil sige, at alle læger i princippet kan sende henvisning elektronisk til kommunerne, og er derfor med i data fra MedCom. Men en tredjedel af alle lægerne (642 læger) har ikke henvist nogen patienter ifølge data. Det kan der være flere grunde til. Lægerne kan have henvist patienter uden at bruge den elektroniske henvisningsstandard, fx henvisning gennem en korrespondancemeddelelse (fritekst-besked over det lukkede sundhedsdatanet, en anden MedCom standard). En anden grund til at lægerne ikke henviser patienter kan være, at en del kommuner ikke havde implementeret IT-systemer til at kunne modtage de elektroniske henvisninger fra lægerne (i 2014). De læger, som praktiserer i kommuner, som ikke har taget det elektroniske henvisningssystem i brug i praksis og hvor kommunen derfor ikke kan modtage henvisninger, kan ikke forventes at sende elektroniske henvisninger. Analysen af variationen i lægernes henvisningspraksis begrænses derfor til de læger, som praktiserer i kommuner, som kan modtage elektroniske henvisninger. Denne afgrænsning foretages dels ved at frasortere læger i alle de kommuner, som ifølge MedCom ikke var teknisk klar til at modtage elektroniske henvisninger i starten af 2014 eller som fortsat havde implementeringsudfordringer i løbet af året, eller som blot havde fået tilsendt færre end 30 henvisninger i løbet af året som indikation på tekniske udfordringer. 1 Henvisningsmønsteret i almen praksis i Danmark, 2008, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2 Oprindeligt dækkede henvisningen tilbud i forbindelse med forløbsprogrammerne for kronisk sygdom (KOL, diabetes og hjertesygdomme). Senere også kræftrehabilitering. Nogle kommuner har valgt i samarbejdet med lægepraksis også at bruge systemet til henvisning til andre formål end sundheds- og forebyggelsestilbud, fx hjemmesygepleje, hjælpemidler, mv. Det gælder, fx Frederiksberg og Aalborg kommune. 2
3 I alt bliver 273 læger i 29 kommuner sorteres fra på denne baggrund. Disse læger havde kun foretaget knap 1 pct. af alle henvisninger. Variationen i antal henvisninger blandt lægerne i de resterende 69 kommuner vil således ikke kunne forklares af kommunal variation i implementeringen af henvisningssystemet eller tekniske barrierer i kommunerne, men må derimod primært tilskrives forskelle i lægernes henvisningspraksis. Figur 1. Overblik over data og analysepopulationen Alle data henvisninger læger 98 kommuner Frasorteres: 211 henvisninger 273 læger 29 kommuner Analysedata: henvisninger læger 69 kommuner Note: Læger med praksis i kommuner, som ikke har den tekniske løsning til at modtage henvisninger på plads i begyndelsen af 2014 sorteres fra samt læger i kommuner, hvor der er kendskab til store implementeringsmæssige udfordringer eller hvor kommunen i alt har modtaget færre end 30 henvisninger i løbet af året. Læger i følgende kommuner sorteres fra på denne baggrund: Assens, Dragør, Fanø Faaborg-Midtfyn, Faxe, Greve, Gribskov, Herning, Holstebro, Ikast- Brande, Kerteminde, Langeland, Lejre, Lemvig, Læsø, Morsø, Nordfyns, Nyborg, Odder, Ringsted, Samsø, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Vesthimmerland, Ærø og Aabenraa. 3 I analysen opgøres det gennemsnitligt antal af henvisninger til kommunale tilbud i 2014 pr. læge (uanset hvilken kommune der henvises til) samt kvintiler over fordelingen (herunder medianen). Den geografiske variation i antallet af henvisninger pr borgere i hver kommune illustreres på danmarkskort. Da ikke alle læger bruger den elektroniske henvisningsstandard, fordi de i stedet bruger korrespondancemeddelelser, eller fordi de har svært ved at bruge den elektroniske henvisningsstandard i deres eget IT-system, foretages også en analyse begrænset til de læger, som har henvist mindst én patient med den elektroniske henvisningsstandard. Det må formodes, at læger, som har henvist mindst 1 borger, bruger henvisningsstandarden, når de henviser borgere, dvs. at de ikke også henviser med brug af korrespondancemeddelelsen. Denne delanalyser viser således variationen i henvisningspraksis, blandt de læger, som bruger det elektroniske henvisningssystem. Omvendt vil læger, som kan henvise elektronisk, men som af andre grunde ikke gør det, ikke være med, hvorfor variationen i denne analyse vil undervurdere den reelle variation mellem lægernes henvisningspraksis. Generelle forbehold Analysen omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Korrespondancemeddelelser er ikke omfattet. Antallet af henvisninger i denne analyse vil derfor ikke afspejle det totale antal af henvisninger blandt de læger, som (også) bruger korrespondancemeddelelser til at sende henvisninger, eller som først overgår til at bruge henvisningsstandarden i løbet af året. I denne analyse dækker en læge over et ydernummer, som kan omfatte én eller flere læger (oftest kun én). Et ydernummer vil ofte, men ikke altid, dække over en lægepraksis. Antallet af henvisninger pr. læge er derfor reelt lavere end denne analyse viser. Omvendt vil noget af variationen i antallet af henvisninger kunne forklares af forskelle i lægernes organisering (varierende antal læger pr. ydernummer) og dermed variationen i hvor mange patienter, der er tilmeldt de enkelte ydernumre. Antallet af henvisninger, som er opgjort i denne analyse, er desuden sandsynligvis højere end antallet af unikke patienter, der henvises, da nogle patienter kan være henvist flere gange. 3 Læger i Samsø kommune sorteres fra, da forebyggelsestilbud foregår på sygehuset, hvorfor der ikke henvises til kommunens tilbud, mens læger i Struer og Herning sorteres fra pga. store implementeringsmæssige udfordringer, selvom den tekniske løsning var på plads. 3
4 3. Resultater Blandt de læger i de 69 inkluderede kommuner blev der i alt foretaget elektroniske henvisninger til kommunale sundhedstilbud i Det svarer til, at hver læge med ydernummer i gennemsnit henviste i alt 13,3 patienter i løbet af året, svarende til godt én henvisning til kommunen om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, og der kan være flere læger pr. ydernummer, er antallet af henvisninger pr. læge reelt endnu lavere. Hvis antallet af henvisninger sættes i forhold til befolkningsstørrelsen svarer det til, at lægerne henviser under ½ procent af borgerne til de kommunale tilbud om året. Det må vurderes som meget lavt i betragtning af, at lægerne har kontakt med ca. 85 pct. af borgerne i løbet af et år, og at næsten hver femte af alle borgere har en kronisk sygdom 4 (en ud af syv udvalgte sygdomme fx KOL, diabetes, hjertesvigt m.fl.). Der er stor variation i antallet af henvisninger, både pr. kommune og pr. læge. Hver kommune modtager mellem 33 (Ringkøbing-Skjern Kommune) og (Københavns Kommune) henvisninger. Sat i forhold til folketallet i hver kommune varierer antallet af henvisninger, som kommunen modtager, fra 0,3 promille af borgerne i Odense Kommune til 1,7 procent af borgerne i Frederiksberg Kommune, jf. figur 2. Som det ses, er variationen stor på tværs af kommuner i hele landet, uden et særligt geografisk mønster i landsdele med hhv. udpræget eller lav henvisningspraksis (med brug af den elektroniske henvisningsstandard). Figur 2. Antal henvisninger pr borgere i 2014 i hver kommune Note: De grå kommuner er sorteret fra ud fra kriterier beskrevet i metodeafsnittet. Det høje antal henvisninger i Frederiksberg og Aalborg kommune, kan skyldes, at der i disse kommuner er et samarbejde mellem læger og kommune omkring at bruge henvisningssystemet til andre formål end sundheds- og forebyggelsestilbud, fx hjemmesygepleje, hjælpemidler mv. 4 Indblik i Sundhedsvæsenet Resultater,
5 Antal læger Hver læge med ydernummer har henvist mellem 0 og 212 patienter i Hver fjerde læge (26 pct.) har slet ikke henvist nogen patienter i løbet af året jf. figur 3. Halvdelen af lægerne har henvist under 6 patienter, dvs. mindre end én patient hver anden måned. Knap hver femte læge har foretaget over 24 henvisninger i løbet af året, dvs. henvist mindst 2 patienter om måneden. Figur 3. Fordeling af læger efter antal henvisninger i Antal henvisninger pr. læge Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Det optimale antal henvisninger til kommunale tilbud pr. læge kendes ikke og varierer naturligvis også med lægernes organisering (antallet af læger pr. ydernummer) og patientgrundlag. De læger med relativt mange henvisninger er sandsynligvis i højere grad ydernumre med flere tilknyttede læger og dermed også et større patientgrundlag. Noget af variationen i antallet af henvisninger kan derfor tilskrives forskelle i lægernes organisering. Det ændrer dog ikke på, at en stor andel af lægerne i denne analyse henviser ingen eller meget få patienter, og den meget store variation i henvisningspraksis vil ikke kunne forklares alene ud fra forskelle i lægernes organisering eller patientgrundlag. En anden måde at anskueliggøre variationen i antallet af henvisninger ses i figur 4. Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne. Da en fjerdedel af lægerne slet ingen henvisninger har foretaget, foretages de resterende 6 pct. af henvisningerne blandt den sidste fjerdedel af læger. De 10 pct. mest henvisende læger står for næsten halvdelen (44 pct.) af alle henvisninger i 2014, og de fem procent mest henvisende læger står for 28 pct. af alle henvisningerne. Den ene procent af lægerne, som henviser flest patienter, står for 9 pct. af alle henvisningerne i løbet af året. 5
6 Andel af alle henvisninger Figur 4. Andel af læger og andel af henvisninger i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Andel af alle læger, rangeret fra flest til færrest henvisninger Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Den store variation i antal henvisninger pr. læge med ydernummer kan ikke forklares med, at nogle kommuner ikke kan modtage lægernes henvisninger, da analysen er begrænset til læger i de 69 kommuner, som kan og har modtaget elektroniske henvisninger. Men selvom alle læger i princippet kan sende elektroniske henvisninger, gør forskelle i lægernes IT-systemer, at alle læger ikke har lige let ved det. Det kan derfor ikke udelukkes, at den store variation i lægernes brug af elektroniske henvisninger til dels kan forklares af IT-problemer hos lægerne. Det kan være grunden til, at nogle læger slet ikke henviser, eller at lægerne anvender korrespondancemeddelelser i stedet for den elektroniske henvisningsstandard. For at tage højde for dette, undersøges også variationen i antallet af henvisninger blandt de læger, som bruger den elektroniske henvisningsstandard, dvs. som har foretaget mindst én elektronisk henvisning i løbet af 2014 (1.221 læger). Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. læge er af gode grunde højere i denne gruppe af læger. De læger, som bruger den elektroniske henvisningsstandard i 2014, har i gennemsnit henvist 18,0 patient i løbet af året, dvs. ca. en patient hver 3. uge. Variationen i antallet af henvisninger pr. læge er dog stadig stor jf. figur 5. De mest henvisende fem procent af lægerne står for næsten en fjerdedel af alle henvisninger (23 pct.) i løbet af året, og de 10 pct. mest henvisende læger står for 37 pct.af alle henvisninger. 6
7 Andel af alle henvisninger Figur 5. Andel af læger og andel af henvisninger i 2014 blandt læger med henvisninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af alle læger med henvisninger, rangeret fra flest til færrest henvisninger Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. En anden måde at illustrere variationen i antallet af henvisninger pr. læge fremgår af figur 6. Her fremgår det, at den tiendedel af læger med ydernummer, som henviser færrest patienter, i gennemsnit henviser 1 patient om året, mens den tiendedel af læger, der henviser flest patienter i gennemsnit henviser 66 patienter om året, svarende til mere end én patient om ugen eller 5-6 patienter om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, skal der igen gøres opmærksom på, at antallet af henvisninger pr. læge reelt lavere end denne analyse viser. Det er usandsynligt, at nogle læger (ydernumre) kun har én patient om året, der kunne have gavn af de kommunale tilbud, mens andre har grund til at henvise 66 patienter om året. Variationen må derfor konkluders i høj grad at skyldes en uhensigtsmæssig variation i lægernes henvisningspraksis, som udgør en barriere for brugen af de kommunale sundhedstilbud. Grunden til, at nogle læger slet ikke henviser eller henviser meget få patienter, kendes ikke (fx manglende motivation, manglende kendskab til tilbud eller skæve incitamenter). 7
8 Gennemsnitligt antal henvisninger pr. læge Figur 6. Gennemsnitligt antal henvisninger pr. læge for hver tiendedel af læger 70 65, , ,0 2,5 4,4 6,7 9,4 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Læger, fordelt fra lavest til højest antal henvisninger 12,6 Note: Den stiplede linje angiver gennemsnittet for alle henvisende læger (18,0). Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Delanalysen begrænset til de henvisende læger overvurderer det gennemsnitlige antal henvisninger, da læger, som ingen patienter har henvist, sorteres fra, uanset om alle disse læger rent faktisk har ITproblemer eller bruger korrespondancemeddelelser, som kan forklare deres manglende henvisninger med brug af den elektroniske henvisningsstandard, eller om de bare ikke henviser deres patienter til kommunale tilbud (det er ikke muligt at skelne disse grupper fra hinanden i nærværende datagrundlag). Lægernes henvisningspraksis vil derfor være endnu større, end denne delanalyse viser. 17,3 24,6 8
Mange læger henviser ikke til kommunale tilbud
12.10.15 22:33 Mange læger henviser ikke til kommunale tilbud Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Der er stor forskel på, hvor mange patienter de enkelte praktiserende læger henviser til
Læs mereAlmen praksis henvisning til kommunale forebyggelsestilbud ( )
Almen praksis henvisning til kommunale forebyggelsestilbud (2014-2017) Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse omfanget af elektroniske henvisninger foretaget af almen
Læs mereLægers henvisninger til kommunale tilbud ( )
Lægers henvisninger til kommunale tilbud (2014-2016) Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af elektroniske henvisninger foretaget af almen praktiserende læger
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereTil orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:
Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs merePLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereHVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?
FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereNotat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen
Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereMånedlig opgørelse af antal ledige boliger
Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 469 1. juni 2009 Dato: 27. maj 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mere2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015
2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereGrundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten
NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereSundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme
Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereI regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.
Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste
Læs mereVejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån
7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereTal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet
1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs merePLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre
Læs merePLO Analyse Praksis med lukket for tilgang
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2018
STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund
Læs mereKortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse
A NALYSE Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse - Før og efter implementering af den nye sygehusstruktur Af Bodil Helbech Hansen og Lasse Vej Toft Formålet med denne kortlægning
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs merePrisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2017
STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat
BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede
Læs mereBEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2019
STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereUdvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre
A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs merePOTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mere