Pædagogisk tilsyn i Regnbuen efteråret 2017

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn i Regnbuen efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor fokus endvidere er at skabe udvikling i det enkelte dagtilbud. Således samles den viden og information der genereres på baggrund af tilsynene til både generelle og lokale udviklingsindsatser alle med fokus på at sikre børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Fokuspunkter ved det pædagogiske tilsyn efteråret 2017: Lederens status på dagtilbuddets udvikling. Den daglige pædagogiske praksis Politiske mål, resultatmål og indsatser i praksis Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger Læringsmiljø Lederen udfylder de første sider med korte beskrivelser, gerne i punktform. Beskrivelserne skal dog give et indtryk af dagtilbuddet. Besvarelsen sendes til den pædagogiske konsulent inden tilsynet. Iagttagelser vedr. børne- og læringsmiljøet udfyldes af den pædagogiske konsulent ved tilsynsbesøget. Der gives en tilbagemelding på tilsynet på et efterfølgende møde mellem den pædagogiske konsulent, lederen og eventuelt andre relevante deltagere. Følgende udfyldes af lederen: Hvordan har I arbejdet med anbefalinger fra tilsynet i 2015? Opfølgning på pædagogisk tilsyn 2015 Vedr. pædagogisk tilsyn i Vi har ikke, modtaget tilbagemelding med anbefalinger til vores kommende arbejde på sidste pædagogisk tilsyn. Antal uddannede pædagoger Antal pau/pgu uddannede Antal ikke pædagogisk uddannede Personalets kvalifikationer og pædagogisk udvikling 7 (inklusiv leder på 37 timer som deles mellem Regnbuen & Skovhuset = 18.5) I alt = 188,5 timer 1 (vikariat frem til 31. januar 2018, hvor hun starter pædagoguddannelse) I alt = 33 timer 6 pædagogmedhjælpere = i alt 159 timer 1 kostansvarlig = i alt 22 timer Har personalet de nødvendige kvalifikationer til at varetage hverdagens opgaver? Hvordan understøtter ledelsen medarbejdernes mulighed for faglig Ja, pædagoger og kostansvarlig er uddannet indenfor deres områder. Pædagogmedhjælpere er en blanding mellem unge der vil videreuddanne sig og ældre med flere års erfaring inden for området. Faglig kompetenceudvikling, sparring og vidensdeling, sker gennem kurser, temadage, sparring i hverdagen (L.P. uddannelsen + vores arbejde med Det gode samspil er gode

2 kompetenceudvikling, sparring og videndeling? Hvad er I særligt optaget af i forhold til pædagogisk udvikling? redskaber), på personalemøder (her kommer Jeanette i oktober og giver sparring vedr. arbejde med babytegn). I vuggestuen, forsøger vi at skabe det fundament børnenes videre udvikling skal tage afsæt i. Vi ser det store i det, der ligger lige for (uddybes på tilsynet). Arbejdet med Pædagogiske Læreplaner, er stilladset i alt vores arbejde. Hvis jeg skal fremhæve noget bliver det: Vores grønne profil, vi har Friluftrådets grønne flag (Skovdage, naturdage, båldage, bondegårdsture m.m.) Arbejdet i 1:4 relationer Arbejdet med det gode samspil Vores begyndende arbejde med fri for mobberi Hvordan indhenter I ny faglig viden og holder jer fagligt opdateret? Kurser, temadage, sparring med kollager, læsning af ny faglig viden (artikler, bøger, tidsskrift 0 14 år) Hvordan sættes der fokus på børnenes sprogudvikling i hverdagens aktiviteter og rutiner? Sprog og sprogvurderinger Der arbejdes bevidst med børnenes sproglige udvikling. En pædagog fra hver stue har faste sproggrupper, dette sker i en 1:4 relation hver uge. Der arbejdes kontinuerligt med børnenes sproglige udvikling på alle stuer: Skriftsprog Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Rim og renser Krop sprog, stemmeleje, mimik På personalemødet i oktober skal vi introduceres i arbejdet med babytegn. Vi har fokus på, at give det lille barn sproget, sætte ord på vores gøren samt forskellige begreber. Ved behov laves en TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudviklingen) Ved behov samarbejder vi med talepædagog Hvordan samarbejdes der med forældrene om børnenes sprogudvikling? I den daglige dialog med forældrene, samt til forældresamtaler. 2

3 Antal børn der er sprogvurderet jf. 11 i Dagtilbudsloven i 2016? Antal børn med fokuseret og særlig indsats i 2016? I Vuggestuen sprogvurderer vi ikke børnene jf. 11 i Dagtilbudsloven. Vi har kontakt til talepædagog når vi vurdere der er behov for det, dette sker altid i samarbejde med forældrene Vi benytter TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudviklingen) Hvordan følges der op på resultaterne af sprogvurderingerne i jeres sprogindsats? Se ovenstående Hvem udfører legepladstilsynet? Tidsinterval? Hvordan følges der op på tilsynet? Hvem sikrer ordentlig hygiejne? Hvordan sikres fokus på børn og voksnes hygiejne? Sikkerhed, hygiejne og retningslinjer Der hyres hvert år et eksternt firma ind til at udføre legepladseftersyn. Hovedeftersyn udføres en gang hvert år. Solrød Kommunes egne servicefolk går ca. hver 3. måned redskaberne efter i forbindelse med den normale pleje af udearealer. Rapporterne udleveres til Solrød Kommunes servicefolk som følger op på rapporterne og evt. udbedrer. Hvis der er redskaber der er i så dårlig stand at det skal skiftes, ligger det på ejendomscenterets bord. Alle medarbejdere er ansvarlige for den daglige hygiejne. Vi havde i efteråret foråret 2017 gentagende perioder med dårlige maver (diarré og opkast). Her tog jeg kontakt til ledende sundhedsplejeske i Solrød Kommune, det førte til en gennemgang af vores arbejdsgange både på stuerne og i køkkenet. Skærpet hygiejne og nye tiltag blev etableret. Vores største udfordring var, at forældre gentagende gange afleverede syge børn i institutionen. Det var svært at komme af med smitten. Hvilke retningslinjer har I for ture ud af huset med børnene? Hvert år på P-mødet i maj genopfriskes hvordan vi tager på ture. Vi fordeler børnene og laver aftaler om, hvilke voksne der har hovedansvar for hvilke børn, dette sker inden vuggestuens område forlades. Ofte går vi på ture i 1:4 relationer. Hvis flere er afsted går en voksen forrest og en voksen bagerst. Når vi benytter offentlig transport (bus og tog), tager vi som udgangspunkt afsted 1 voksen og 2 børn. 3

4 Aflevering af børn sker i institutionen, vi tager ikke imod børn ved tog og bus eller på gade og sti. (dette tager vi op til overvejelse og retter selvfølgelig ind. Tænker vi tager en dialog om emnet på tilsynet) Hvilke retningslinjer har I for opsyn på legepladsen? Der er aldrig børn alene på legepladsen. Den første medarbejder der kommer på legepladsen, går en runde og tjekker om alle låger er låste, går en tur langs hele hegnet og fjerner evt. affald der er smidt ind. Legepladsen er et pædagogisk rum, der er mange forskellige udfordringer og legemuligheder for børnene. Når små børn er i sandkassen, er der altid en voksen sammen med dem. Ellers bevæger vi os rundt på legepladsen, er igangsættende og inspirerende voksne. Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere, inklusiv tidsbegrænsede stillinger, kender til retningslinjerne? Hovedansvaret for at alle medarbejdere er orienteret om div. retningslinjer ligger hos mig. En del af formidlingen til nye er uddelegeret til fastansatte i huset, det er min klare opfattelse, at det fungerer. Hvordan fungerer samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til skole mellem jer, forældre, skole og SFO? Hvordan arbejder I med børnenes skoleparathed? Hvilke tiltag har I for at sikre børn og familier en vellykket overgang mellem hjem og dagtilbud? Overgange og sammenhængende forløb I Regnbuen overlever vi kun børn til børnehave. Primær Skovhuset som nu er en del af vores integreret institution Regnbuen & Skovhuset. Vi arbejder med primær voksne. Det er den voksen, der har den første tætte kontakt med barn og forældre. Inden opstart i Regnbuen har forældrene været til en snak og rundvisning i huset. Børnene har deres fotomapper og huse, det fører til mange snakke sammen med børnene. Vores tanke bag, er at det danner bro mellem hjem og vuggestue. Hvordan inddrages forældrene i børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring? Forældresamarbejde Det tætte forældresamarbejde prioriteret højt. Forældrene inddrages via daglig dialog både mund til mund og i vores dagbøger, forældresamtaler, ForældreIntra og i Forældrebestyrelsen. Forældrene er altid velkomne til at slå sig ned og have en stund sammen med deres barn her i vuggestuen. 4

5 Hvordan arbejder I med LP-modellen? Opfølgning på arbejdet med LP-modellen Der arbejdes ud fra modellens forskellige faser. Forskellige cases tages op i LP gruppen: (Børn, forældre, medarbejdere, vores struktur og indretning ude og inde) Jeg er ikke en del af LP grupperne. 2 pædagoger er tovholdere i hver sin LP gruppe. Hvordan afholdes LP-møder? Vi har 2 LP grupper i Regnbuen. Grupperne mødes ca. hver 3 uge, 1,5 time pr. gang. Møderne er skemalagte for et halvt år af gangen. Hvordan arbejder I med at støtte alle børns deltagelse i fællesskabet? Og hvordan følger I op på om disse indsatser virker? Børn i udsatte positioner Her er arbejdet med det gode samspil et godt redskab: Vi filmer giver kollega feedback. Der er fokus på de relationelle sløjfer børnene imellem. Vi laver relationelle landkort over barn/barn og barn/voksen relationer hvert halve år, dette foregår på et personalemøde. Hvis der er brug for ekstra indsats, påtager en medarbejder sig opgaven. Vi laver iagttagelser og giver sparring kollegaer imellem. Vi arbejder meget i 1:4 relationer hvor vi her guider børnene i deres sociale udvikling Vi er lige begyndt at arbejde med fri for mobberi i vuggestuen. 4 pædagoger har deltaget i en kursusdag om emnet. Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde? Er der udviklingspunkter eller behov for forbedringer? Det tværfaglige samarbejde fungerer godt. Der er ikke lang fra behovet til der sker en handling. Jeg er orienteret om, at samarbejdet med SFO og Skole har udfordringer. Her er jeg ny, idet vi først er blevet integreret med børnehaven 1. april i år. Udvælg to fokuspunkter der ønskes drøftet/givet sparring på til opsamlingen på tilsynet Til drøftelse 1) Aflevering af børn udenfor institutionen 2) Udfyldt af: Karin Christensen 5

6 Dato:

7 Følgende udfyldes af den pædagogiske konsulent på baggrund af iagttagelser fra tilsynsbesøget: Børne- og læringsmiljøet. Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, trivsel, sundhed, udvikling og læring i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde Den fysiske indretning: Hvordan stimulerer og inviterer indretningen af det fysiske læringsmiljø til leg, læring og udforskning? I hvor høj grad er det muligt, at fordybe sig i lege og aktiviteter uden forstyrrelser? I hvor høj grad er læringsmiljøet præget af støj og larm? En virkelig skøn oplevelse at komme ind i Regnbuens vuggestue. Det fysiske læringsmiljø er tydeligt og inspirerende overalt i huset. Legetøjet er placeret i børnehøjde og der er udvalgte ting fremme. Andet legetøj er placeret i voksenhøjde og tages frem sammen med en voksen- hvilket giver mulighed for at øve legekompetencer. Alle voksne i huset havde en 1:4 dag hvor de sammen med en lille gruppe børn kunne fordybe med et planlagt fokus. Dette er virkelig en god måde at sikre sig tid til det enkelte barn og faglig udvikling i den tætte relation mellem barn/barn og barn/voksen. Hvordan understøtter den fysiske indretning kommunikation mellem børn og voksne og mellem børnene? Hvordan understøtter den fysiske indretning børnenes sproglige udvikling? Det pædagogiske personale: Hvordan fremstår personalet som positive rollemodeller, der understøtter alle børn i engageret deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter? Opleves personalet som nysgerrige på børnenes perspektiv, med fokus på børns undring og optagethed? Børnefællesskaber: Opleves børnefællesskaberne som positive samspil præget af åbenhed, tryghed, venskaber og nysgerrighed? Der er ikke nogen støj og jeg oplever meget få børn der græder. Tydeligheden i institutionen, gør at børn og voksne ved hvad de skal og hvad der er muligt. Tydelige og spændende læringsmiljøer giver færre konflikter og uro. Specielt på den ene stue, var der et tydeligt fokus på børnenes sproglige udvikling, både i hverdagen via sange- sprogkufferter mm. Samt en ugentlig fastsat dag hvor der er sproggr. Jeg møder et meget engageret personale, der er nærværende og tydelige i deres positioner sammen med børnene. Der var mange børn og voksne på legepladsen denne formiddag- de voksne var fint fordelt og var i nysgerrig dialog omkring græsslåmaskinen på legepladsen. Igen oplever jeg at den tydelige struktur og indretning skaber ro og plads til børnefællesskaberne. 7

8 Har alle børn mulighed for deltagelse i fællesskaberne? Er fællesskaberne rummelige i forhold til børnenes forskellige måder at udtrykke sig og deltage på? To fokuspunkter: Konsulenten udvælger to fokuspunkter der særligt ønskes dialog om Da der er meget fokus på at skabe små gruppergiver dette mulighed for et særligt fokus på det enkelte barn, men også på fællesskaberne. 1) Sikkerhed på legepladsen-når der er arbejdsmænd - Det blev besluttet at der ikke skal være børn på legepladsen når der er maskiner 2) Videndeling og samarbejde mellem stuerne -Kompetencerne skal bruges i hele huset Opsamling på fælles drøftelse mellem leder og pædagogisk konsulent En meget faglig stærk vuggestue- som udstråler Opsamling generelt på kvalitet og velovervejede pædagogiske tanker og lederens beskrivelser samt praksis, der sikre alle børns trivsel, udvikling og konsulentens iagttagelser læring. Regnbuen har en stærk sproglig profil, som tydelig ses i dagligdagen og bæres af et fagligt stærkt personale der tydeligvis er bevidst om deres afgørende rolle for børnenes udvikling. Opfølgning på beredskabsplaner Opfølgning på arbejdet med politiske mål resultatmål og indsatser i praksis Tydelig beredskabsplan Opmærksomhedspunkter på baggrund af den fælles drøftelse Udnyttelse af kompetencer på tværs af stuerne. Anbefalinger og evt. påbud fra den pædagogiske konsulent Anbefalinger Påbud Ingen Tilsynet er foretaget af: Jeanette Thomsen- pæd. konsulent Dato: 5. oktober