af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Transkript

1 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) fået en fælles opgave. Opgaven består i at arbejde for, at børn og unge bliver inkluderet i bredere forstand og større omfang end hidtil. Det betyder blandt andet, at det eksisterende rummelighedsbegreb i almensystemet skal udvides, og at der skal være særligt fokus på tidlig indsats. Desuden skal samarbejdet styrkes på tværs af institutioner, afdelinger og forvaltninger. En nytænkning af inklusion kræver således en nytænkning af opgaveløsningen, bl.a. i form af nye samarbejdsformer med forældre og unge brugere i lokalområderne og mellem faggrupper. Inklusion forstås som at fællesskabet er til gavn for den enkelte, og at den enkelte gavner fællesskabet. Indsatsen for at inkludere så mange som muligt skal altså kendetegnes ved at være nødvendig og givende for både den enkelte og fællesskabet. Den oplevelse skal give en parathed til at inkludere alle i meningsfulde fællesskaber. Det betyder samtidig, at fællesskaberne skal være både tilgængelige og opnåelige. Tilgængelige ved at den enkelte har mulighed for at blive en del af fællesskabet, og opnåelige ved at den enkelte oplever, at have ressourcerne til at indtræde i fællesskabet. En forudsætning herfor er, at fællesskaberne har en inkluderende praksis. Fakta om almenområdet og specialområdet børn og unge Almenområdet udgøres af de almene dag-, skole- og fritidstilbud til børn og unge. Specialområdet udgøres af specialiserede dag-, skole- og fritidstilbud til børn og unge med handicap. Derudover er der en række andre specialpædagogiske indsatser integreret i almenområdet. sociale forhold og beskæftigelse Specialområdet udgøres af specialiserede dag- og døgntilbud for udsatte børn, unge og familier og børn og unge med handicap.

2 Vision Aarhus Kommune har høje ambitioner på alle børn og unges vegne, og en fælles vision i Børne- og Ungepolitikken om at alle børn og unge udvikler sig til: glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber. Udgangspunktet for at opnå visionen for alle børn og unge er, at vi som by bliver bedre til at inkludere alle i fællesskaber, hvor de får mulighed for at udvikle sig til aktive medborgere til glæde og gavn for den enkelte og for samfundets sammenhængskraft. Hvorfor inklusion? Inklusion er afgørende, fordi udskillelse har mange omkostninger både menneskeligt og økonomisk: Udskillelse fra almenområdet kan for nogle børn og unge indebære en risiko for at stå alene og jo mere alene man står, desto større er sandsynligheden for, at man ender med ikke at kunne klare sig selv. Samtidig forringer eksklusion barnet og den unges muligheder for læring og udvikling. For fællesskabet betyder hvert barn, der forlader det, at der er én brik mindre fra den brogede virkelighed, som alle møder før eller siden. Børns livsduelighed, her og nu og på langt sigt, styrkes af den mangfoldighed, de møder i deres hverdag. Desuden giver udskillelse økonomiske udfordringer, fordi specielle tilbud generelt er dyre: Jo flere penge, der bliver brugt på dyre specialtilbud, jo færre penge er der til det store fællesskab. Børn og unge lærer af deres omgivelser. Ingen børn og unge er specielle på alle områder, og de bør derfor have adgang til det almene på de områder, hvor det er muligt. Det er således vores fælles opgave på tværs af magistratsafdelinger at bidrage til inklusion som organisation og medarbejdere, i samarbejde med børnene og de unge selv, med forældregruppen og med lokalsamfundet. Fælles grundantagelser Arbejdet med social inklusion på tværs af MSB og MBU bygger på følgende fælles grundantagelser: Børn og unges ret til fællesskab Forældremedansvar for fællesskaber børn og unges ret til fællesskaber Vi understøtter alle børn og unges aktive deltagelse i fællesskaber, der styrker deres livsduelighed, og vi arbejder bevidst med at styrke inklusionsevnen både hos den enkelte og fællesskabet.

3 Vi har et højt ambitionsniveau på alle børn og unges vegne, og møder dem med et ressourcesyn med fokus på de styrkesider, den enkelte og familien har. Udgangspunktet er at børn og unges deltager i almene fællesskaber kendetegnet ved mangfoldighed. Før vi overvejer særlige fællesskaber og særlige løsninger, undersøger vi, hvad der skal til, for at børn og unge kan forblive i almene fællesskaber, og vi modvirker alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø. Vi anerkender, at nogle børn og unge kan have særlige behov. De individuelle indsatser, vi iværksætter, er tids- og målfokuserede, og i så tæt forbindelse med almene fællesskaber, som det er meningsfuldt. forældremedansvar for fællesskaber Vi samarbejder med forældre med udgangspunkt i, at de er børn og unges mest betydende voksne, og i at de har et medansvar for de fællesskaber, deres børn og unge indgår i. I samarbejdet med forældrene anvender vi vedkommende og varierede arbejdsformer. Forældrene er den stærkest beskyttende faktor for børn og unge både for deres egne og andre. Derfor er vi tydelige om, at forældre udover ansvaret for eget barn også har et medansvar for de børn og unge, som deres egne børn indgår i fællesskaber med. Dernæst arbejder vi for, at social mangfoldighed og forskellighed opleves som en styrke. Forebyggelsestrekanten som tilgang til inklusion Omsætningen af inklusionstænkningen kan illustreres ved følgende model, der er en videreudvikling af forebyggelsestrekanten fra Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge (vedtaget af byrådet juni 2012), til også at rumme udviklingsperspektivet i barnets liv: Forebyggelsestrekanten med udviklingsperspektiv, 9 mdr år 9 måneder til 18 år -9 mdr. 0 år 6 år beskyttende faktorer risikofaktorer 18 år Uddannelse Trivsel Robusthed forældreinvolvering Venskaber Medborgerskab Social ulighed Faglige vanskeligheder Psykiatriske lidelser Belastende begivenheder Mistrivsel Stress Familiemæssige forhold PTSD-ramte Særlig indsats De der kan selv De der har brug for hjælp Mål Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige [...]

4 Vores vision for den enkelte og for børne- og ungegruppen som helhed, er en bevægelse fra det specialiserede område (rød/gul) mod almenområdet (grøn), således at der over tid er få, og færre end i dag, der tilhører den røde del af det specialiserede område (illustreret ved blå pile). Målet er, at sikre at børn og unge i videst muligt omfang forbliver inkluderet i almenområdet eller via en tidsbegrænset og målrettet indsats vender tilbage til almenområdet. Det betyder, at indsatser skal sættes i værk tidligere. Tidlig indsats skal forstås som tidligt både i forhold til barnets alder og i forhold til at sætte ind, før problemerne vokser i dybde og tyngde. Jo tidligere der gribes ind, jo mindre er de samlede omkostninger både menneskeligt og økonomisk. Den overordnede målsætning er, at vi med øget fokus på tidlig indsats sikrer, at færrest mulige får behov for et specialiseret tilbud. Der vil dog fortsat være børn og unge, der har behov for specialiserede tilbud. Når det er muligt ydes denne specialiserede indsats i tilknytning til almenområdet, og i kortere tidsrum med mål om tilbagevenden til almenområdet. Det udvidede netværk inddrages aktivt og i videst muligt omfang i arbejdet. Familie, uddannelse og deltagelse i fritidsaktiviteter er blandt de stærkeste beskyttende faktorer i forhold til sikring af social inklusion og medborgerskab. Det stiller krav både til øget samarbejde på tværs, og til at familie og netværk omkring børnene kommer tidligere i spil som aktiv del af samarbejdet om løsningen af eventuelle problemer. Et højt ambitionsniveau på alle børn og unges vegne kræver veluddannede medarbejdere. Derfor arbejdes der løbende med kompetenceudvikling, for at sikre at de nødvendige arbejdsredskaber er til stede i medarbejdergruppen. Samtidig skal der være fokus på at modvirke institutionel diskrimination. Institutionel diskrimination forekommer, hvis organiseringen og handlemåderne i kommunens tilbud til børn og unge utilsigtet gør, at børn og unge fra almenområdet ekskluderes eller får behov for et mere specialiseret tilbud (illustreret ved rød pil). Et element i det styrkede samarbejde på tværs af de to magistratsafdelinger er, at vi med udgangspunkt i forebyggelsestrekanten sammen har udviklet et arbejdsredskab, der omhandler tidlig indsats og forebyggelse. Redskabet er udarbejdet for at understøtte etableringen af et fælles sprog og derved medvirke til en fælles forståelse for, hvornår det er relevant at samarbejde på tværs. Konkret er forebyggelsestrekanten blevet omsat, så de beskyttende faktorer, risikofaktorer og indikatorer for mistrivsel og risikoadfærd er beskrevet for følgende aldersgrupper: -9 mdr. 1 år, 1 6 år, 6 12 år og år. Understøttelse af arbejdet med social inklusion Det fælles arbejde med at understøtte social inklusion tager udgangspunkt i, at vi på tværs af magistratsafdelinger anlægger et helhedssyn på inklusion i stedet for at arbejde med enkeltelementer, der ikke altid koordineres. For at sikre at MSB og MBU i fællesskab arbejder målrettet for at opnå øget social inklusion, er det afgørende, at der er afklaring af arbejds-, og ansvarsdeling, funktionsbeskrivelse og kompetenceafklaring på alle niveauer. Der skal sættes ord på, hvordan vi leder organisationen, så vi kan håndtere de dilemmaer og udfordringer, der opstår, når vi vil øge det lokale råderum og tage ansvar for at inkludere flere.

5 Vi skal derfor arbejde med følgende, grundlæggende spørgsmål: hvordan udvikler vi i fællesskab vores organisatoriske rammer til at sikre større faglig, organisatorisk og økonomisk kapacitet til inklusion? hvordan fremmer vi i fællesskab en kultur blandt medarbejdere, børn og forældre, hvor inklusion opfattes som nødvendigt og givende? Og hvordan modvirker vi i fællesskab institutionel diskrimination? Arbejdet med at understøtte inklusion kan illustreres i følgende model, der både opfordrer til nytænkning i opgaveløsningen og et servicetjek af den eksisterende praksis. Nytænkning af inklusion: Fremme at vi KAN og VIL - blandt børn og familier, i lokalsamfundet og internt i Aarhus Kommune Opbygge Kapacitet til inklusion: Skabe mindset for inklusion og fremme inkluderende praksis: Fremme at vi KAN muliggøre fællesskaber, hvor alle børn kan deltage ved at... Skabe bæredygtig organisering Skabe bæredygtig ressourceanvendelse (faglig, økonomisk) Fremme at vi VIL fællesskaber, hvor alle børn kan deltage ved at... Understøtte vaner & tilgange, der fremmer inklusion skabe incitamenter der fremmer inklusion Styrket kapacitet til inklusion Mere inkluderende praksis Beskyttende faktorer fremmes Risikofaktorer reduceres Forebyggelses-trekanten Børn og Unge-politikkens vision Medborgerskab Alle børn og unge skal have adgang til at deltage i et fællesskab i almene rammer - eller tættere på det almene. Det betyder at ledelsen på alle niveauer bevidst skal arbejde på at fremme kapaciteten for inklusion (KAN) og kulturen (VIL) blandt børn og familier, i lokalsamfundet og internt i Aarhus Kommune. I arbejdet med at fremme kapaciteten for inklusion (KAN) skal fokus være på at skabe bæredygtige økonomiske, organisatoriske og faglige rammer for fællesskaber, hvor alle børn og unge kan deltage. Vores organisation skal derfor have fokus på at opbygge kapacitet til inklusion: Vi skal arbejde aktivt for at fremme inklusion, når vi tildeler økonomiske ressourcer, når vi tilrettelægger organisering, og når vi planlægger kompetenceudvikling. I arbejdet med at fremme en kultur, der understøtter inklusion (VIL) skal fokus være på at ændre tilgange, vaner og incitamenter så alle oplever, at det er nødvendigt og givende at arbejde aktivt for inklusion. Vores organisation skal have fokus på at skabe en kultur som fremmer den inkluderende praksis blandt egne medarbejdere og vores samarbejdspartnere. Vi skal derfor arbejde aktivt med at understøtte tilgange og vaner og skabe incitamenter som fremmer den sociale inklusion. Disse skridt skal føre til, at vi i Aarhus Kommune får opbygget en styrket kapacitet for inklusion og en mere inkluderende praksis. På den måde kan vi fremme beskyttende faktorer og mindske risikofaktorer, hvilket styrker vores bestræbelser på at opnå visionen fra Børne- og Ungepolitikken, og på længere sigt medborgerskab.

6 Det videre arbejde Arbejdet med at understøtte en nytænkning af social inklusion vil blive omsat yderligere, således det bliver tydeligere, hvordan vi nærmer os hinanden i samarbejdet på tværs og når de opstillede mål. Som et led heri bliver der bl.a. arbejdet med lokal udvikling og afprøvning af inklusionsinitiativer i Tilst og fælles kompetenceudvikling på tværs af magistratsafdelingerne. Der vil også blive beskrevet en række standardproblemstillinger i samarbejdet på tværs. Formålet er i fællesskab at finde løsninger og understøtte den gensidige forståelse af hinandens arbejdsområder og -former, i arbejdet med at understøtte øget social inklusion. Vores forventning er, at dette papir ikke er statisk, men at det udvikler sig. Derfor vil vi opfordre alle interesserede til løbende at bidrage med at videreudvikle dette vores fælles afsæt. Aarhus september 2012 Direktør Erik Kaastrup-Hansen Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Direktør Nils Petersen Magistratsafdelingen for Børn og Unge Nytænkning af inklusion fælles om nytænkning af social inklusion