Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Transkript

1 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal 2014 viser en vækst på ½ pct., mens beskæftigelsen faldt med 500 personer trukket ned af den offentlige beskæftigelse. Det er femte kvartal i træk med positiv vækst. På de nuværende datagrundlag må BNP-væksten for 2014 forventes at lande på 0,6-0,9 pct. det er langt fra prangende, men bedre end de senere år med negativ vækst. Det er fortsat ikke penge, der mangler i dansk økonomi, men den øgede internationale økonomiske usikkerhed, kan få spenderbukserne til at blive hængende i skabet en rum tid endnu. Det er derfor afgørende, at den offentlige sektor bruger de penge, der er afsat i budgetterne, at finanspolitikken bruges helt til grænsen, og at man kigger på off-budget ting, der kan sættes i gang, hvis væksten bliver ved med at skuffe. Ligeledes må man overveje at ændre sparestrategien i Europa. 28. november 2014 Ifølge det foreløbige nationalregnskab steg BNP fra 2. til 3. kvartal 2014 med ½ pct. efter sæsonkorrektion. I forhold indikatorerne er dagens tal en positiv overraskelse, der må ses i lyset af noget blandet vækstbillede, jf. nedenfor. Det er femte kvartal i træk med positiv vækst i dansk økonomi. Som det fremgår af figur 1A, har der siden starten af 2013 været en svagt stigende tendens i BNP. Målt fra kvartal 3013 til kvartal 2014 er der således tale om en fremgang på 0,8 pct. I lyset af, hvor hårdt vi blev ramt af krisen, må fremgangen dog betegnes som svag. På de nuværende datagrundlag må BNP-væksten for hele 2014 forventes at lande på 0,6-0,9 pct. 1. Det er lidt mindre end forventet i AE's seneste prognose og kan langt fra betegnes som prangende, om end bedre end de seneste to år, hvor BNP er faldet 0,5-0,7 pct. Som figur 1B viser er tallene revideret lidt vækstraterne tilbage i tid. Figur 1A. BNP-udviklingen mia kr. mia kr Figur 1B. Revision af BNP-væksten pct. 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 14 pct. 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 NYT Gammelt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Beskæftigelsen (inklusive personer på orlov) er ifølge dagens tal faldet med 500 personer fra 2. til 3. kvartal 2014 efter sæsonkorrektion. Dermed er den positive udvikling på det danske arbejdsmarked umiddelbart bremset. Som det fremgår af figur 2A og 2B dækker udviklingen over en fortsat fremgang i den private beskæftigelse på personer, mens den offentlige beskæftigelse er faldet med 1 Beregnet ud fra at BNP i 4. kvartal 2014 ligger mellem -0,5 til +0,5 pct. sammenholdt med 3. kvartal 2014.

2 personer det seneste kvartal. Det sidste kan være et tegn på, at man stadig holder alt for meget på pengene i den offentlige sektor. Figur 2A. Privat beskæftigelse Figur 2B. Offentlig beskæftigelse Privat Offenltig 800 Anm.: inklusive personer på orlov. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Sammenlignet med 1. kvartal 2013, før lærerlockouten påvirker tallene, er den samlede beskæftigelse steget med 2 personer. Det dækker over en stigning i den private beskæftigelse på personer, mens den offentlige beskæftigelse er faldet med personer i samme periode. Den pæne fremgang på arbejdsmarkedet, der ikke er set mere positiv efter finanskrisen satte ind, er altså alene en følge af fremgang i den private beskæftigelse. Som det fremgår af figur 2B ligger den offentlige beskæftigelse aktuelt ikke specielt højt set over de sidste år. Hvis beskæftigelsen ligger uændret i året sidste kvartal rammer vi en samlet fremgang for året som helhed på personer. Det er lidt mindre end det ventede fra AE's seneste prognose, hvilket må ses i lyset af at Danmarks Statistik har nedjusteret beskæftigelsen historisk med dagens tal. Når det er sagt, så viser den nye lønmodtagerbeskæftigelsesstatistik et andet og mere positivt billede af beskæftigelsen i 3. kvartal 2014, hvorfor de nye tal bør tolkes forsigtigt. Vækstbilledet i 2014 Som det fremgår af tabel 1 (nedenfor) er væksten i 3. kvartal 2014 primært trukket af erhvervsinvesteringerne. Det offentlige forbrug er steget marginalt. Det private forbrug er faldet overraskende meget bl.a. trukket af en ny nedgang i forbruget af el- og brændsel. De offentlige investeringerne er som ventet faldet en smule. Lagrene (inkl. diskrepans) trækker en smule ned i væksten. Her har Danmarks Statistik for øvrigt revideret udviklingen i 2. kvartal ganske markant. Boliginvesteringerne ligger stort uændret. Både eksporten og importen er faldet en smule, hvorfor udenrigshandlen ikke bidrager til væksten 2

3 Tabel 1. BNP-vækst samt underkomponenter samt arbejdsmarked 2. kvt kvt kvt kvt Rev. Rev. AE realvækst, pct BNP 0,5 0,8 1,0 - Privat forbrug (inkl. NPISH) (1) -0,6-0,3 1,0 - Offentligt forbrug 0,1 1,2 1,3 - Offentlige investeringer -0,4 1,0 1,8 - Boliginvesteringer 0,0 6,8 3,5 - Erhvervsinvesteringer (2) 2,1 1,9 2,1 - Lagerinvesteringer mv. (3) -0,1 0,2 0,2 Eksport -0,2 3,0 2,8 Import -0,2 3,7 4, ændring personer Beskæftigelse inkl. orlov -0,5 17,5 23,0 - Offentligt -2,0-3,0 6,0 - Privat 1,5 20,5 9,0 1 Inklusive Non-Profit Institutions Serving Households, dvs. idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer, frie skoler og fagforeninger. 2 Beregnet ved at trække offentlige nyinvesteringer samt boliginvesteringer fra de samlede faste bruttoinvesteringer 3 vækstbidrag i pct.-enheder og inkl. statistisk diskrepans. Anm.: Baseret på den sæsonkorrigerede opgørelse. Som følge af overgangen til ESA2010 kan tallene ikke sammenlignes 100 pct. med vores septemberprognose. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Set over det seneste år er BNP steget med 0,8 pct. Væksten er blevet trukket af den hjemlige efterspørgsel, hvor der har været fremgang over en bred kam undtagen for det private forbrug. Udenrigshandlen har derimod trukket ned i væksten, idet importen er vokset mere end eksporten. Det er i tabel 1 også muligt at se skønnene for hele 2014 fra AE's prognose fra starten af september i år. Da denne prognose var baseret på det gamle Nationalregnskab (ESA95) kan man ikke sammenligne opgørelsen 100 pct. Med dette forbehold in mente er der på det foreliggende grundlag tegn på, at væksten lander lidt lavere end ventet, og at årsagen her til skal findes i det private forbrug, mens udenrigshandlen ser ud til at bidrage mindre negativt end ventet. Hvornår kommer der gang økonomien? På den ene side har der ikke været så meget gang i væksten i dansk økonomi som ventet tidligere, på den anden har arbejdsmarkedet udviklet sig på linje med det ventede. At den private beskæftigelse kan vokse så relativt pænt samtidig med at BNP udvikler sig så relativt svagt, må bl.a. ses i sammenhæng med sammensætningen på væksten, hvor der har været lidt mere positive takter i den hjemlige efterspørgsel, og hvor væksten i de arbejdskraftintensive private byerhverv set over de senere år har været mere positiv end væksten i det samlede BNP. Endelig kan det ikke afvises, at BNP-væksten senere bliver opjusteret og kommer i bedre balance med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvornår der kommer mere/ordentlig gang i væksten i dansk økonomi. Forudsætningerne for fremgang i den hjemlige økonomi er fortsat fuldt ud til stede: 3

4 - Der er masser af penge i dansk økonomi, jf. at Betalingsbalancens løbende poster viser overskud på mere end 130 mia.kr. de seneste 12 måneder er det 5. år i træk, hvor vi kører med overskud større end 100 mia. kr. Det modsvarer en historisk stor opsparing i den private sektor. - Der er kommet mere gang i arbejdsmarkedet med flere i privatbeskæftigelse siden begyndelsen Reallønnen på det private arbejdsmarked er steget de sidste 7 kvartaler. Inflationen er lav og forventes at holde sig lav. Den lave oliepris er umiddelbart godt nyt for reallønnen om end det kan være den, der udløser deciderede prisfald og afledt deflation. - Boligpriserne har været svagt stigende. Boligpriserne er normalt en rigtig god indikator for, hvornår det begynder at gå bedre med både vækst og beskæftigelse. - Der er tegn på lidt større kapacitetsudnyttelse i industrien. - Renten har været faldende fra et i forvejen ekstremt lavt niveau - Dollaren har været stigende, hvilket styrker den danske konkurrenceevne over for dollar-lande Det er derfor sløj vækst i vores europæiske nabolande, fortsat overkapacitet og især stor økonomisk usikkerhed, der bremser fremgangen i dansk økonomi. Det er ikke vores konkurrenceevne, der er problemet. Betalingsbalance, udvikling i industri-eksporten samt den nyeste opgørelse af lønkonkurrenceevnen 2 tegner et billede af en bomstærk konkurrenceevne. Viser det sig at opbremsningen i Europa er midlertidig og hurtigt fordufter, herunder at den geopolitiske situation i f.eks. Rusland/Ukraine afklares, så kan der hurtigt komme gang i både eksport og hjemmemarked igen. Kommer der ikke en afklaring på den udenrigsøkonomiske front, og får vi f.eks. faldende priser i Europa, f.eks. udløst af nye olieprisfald, der slår over i egentlig deflation med fortsat svag vækst til følge, vil vores afsætningsmuligheder være negativt påvirkede. Samtidig vil den økonomiske usikkerhed fortsat være så stor, at vi risikerer, at dansk økonomi vil fortsætte i slæbesporet flere år endnu. Sker det må vi også forvente, at det smitter negativt af på det danske arbejdsmarked. Selvom der er penge nok, og selvom der bliver sparret i historisk stort omfang. Vores grundscenario er fortsat, at der sker hurtig afklaring af den udenrigsøkonomiske situation og en gradvis bedring af situationen i både dansk og international økonomi. Men der er en ikke uvæsentlig sandsynlighed for, at vi rammer det negative scenario. Politikerne bør i det lys være klar til at understøtte økonomien både i Danmark og i Europa. I Danmark er vi målt på den strukturelle saldo tilsyneladende og på trods af en neutral finanspolitik gået helt til den finanspolitiske grænse i Med mindre Finansministeriet ændrer denne vurdering, er det svært at se yderligere finanspolitiske lempelser for sig. I det lys er det vigtigt, at det offentlige bruger de penge, der er afsat i budgetterne. Samtidig bør man kigge på tiltag som ikke påvirker de offentlige finanser (såkaldt off budget ), men som politikerne alligevel har råderet over. Det kunne f.eks. være en øget renoveringsramme i den almene sektor, hvor der er projekter og penge nok. Det kunne også være fremrykning af offentlig erhvervsmæssige infrastrukturprojekter ala det, der er sket med Femern Bælt

5 Junckers vækstplan er et positivt indspark til den pressede europæiske økonomi, om end pengene er noget luftige, men politikerne bør også her være klar til mere. De lande i EU, der har store overskud på betalingsbalancen og bedst finanspolitisk råderum, bør føre en mere ekspansiv finanspolitik. Det gælder især de nordeuropæiske økonomier, herunder Danmark, der har relativt sunde offentlige finanser. Samtidig kunne man give de gældsplagede lande mere tid til at konsolidere budgetterne. Det vil kræve fleksibilitet i forhold til EU's finanspolitiske rammer. Men det burde være til at finde ud af, hvis alternativet er en længere periode med japanske tilstande. For yderligere kommentarer og interviews kontakt: Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk 5