Sammenskrivning af høringssvar vedr. styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune oktober 2015

Transkript

1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte cvr.: Dato: 12. oktober 2015 Sagsnr.: Birgit.Munk@middelfart.dk Sammenskrivning af høringssvar vedr. styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune oktober 2015 Der er indkommet i alt 19 høringssvar. Skolebestyrelsen Sammensætning og valg: Ejby Skoles skolebestyrelse bemærker: Skolebestyrelsen undrer sig over, at antallet af forældrevalgte på Ejby Skole ændres igen fra de nuværende 7 til 5. Hvad er baggrunden for dette? Vi har tidligere haft 5 forældrevalgte, men da overbygningen fra Gelsted Skole flyttede til Ejby Skole, blev antallet øget til 7, så vi har svært ved at forstå at der igen skal ændres i dette antal. (Dette er en administrativ fejl og er rettet tilbage til 7 i Styrelsesvedtægten. Red.) Kommentar til stk. 2. Vedrørende forskudte valg. Det skal fremgå tydeligt, at det ikke er obligatorisk at afholde forskudt valg. Kommentar til stk. 3. Vedrørende forældrerepræsentant fra en specialklasse-række. På Vestre Skole giver denne vedtægt ikke så god mening, da vi ikke afholder forskudte valg, og vores elever i H-klassen maximalt går i H-klassen i 3 år. Det kunne omformuleres således, at hvis der på dagsordenen til skolebestyrelses-møderne er drøftelsespunkter, som omfatter specialklassen, skal der indkaldes en forældrerepræsentant fra specialklasserækken. Stk.2: Skolebestyrelsen finder formuleringerne lidt uklare og ønsker en uddybning. Vi er glade for, at specialklasserækker stadig sikres en plads i skolebestyrelsen, da vi ser det som en styrke. Af helt konkrete ændringsforslag til revisionsforslagets tekst har vi kun et: Nemlig at det i 1 stk. 1 d præciseres at eleverne også i Fjelsted Harndrup har stemmeret i bestyrelsen på lige fod med de bestyrelser der er nævnt under stk. 1 a, b og c. (Denne formulering er udeladt i beslutningsgrundlaget for Børneuniverset Fjelsted Harndrup og derfor ikke med i Styrelsesvedtægten. Stemmeret for eleverne er en del af lovgrundlaget og dermed også gældende for Fjelsted Harndrup. Formuleringen er tilføjet. Red.) Skolebestyrelsen er positiv overfor, at der åbnes for at man kan supplere bestyrelsen med op til 2 eksterne relevante repræsentanter. Fjelsted Harndrup Børneunivers: Vi vil gerne skrives med ind i punkt c sammen med Gelsted Børneunivers og Båring Børneunivers således at der står: c) På Båring Børneunivers, Fjelsted Harndrup Børneunivers og Gelsted Børneunivers består skolebestyrelsen (Fællesbestyrelsen) af 4 forældrerepræsentanter fra skolen, 3 forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet, 1 medarbejder fra skolen, 1 medarbejder fra dagtilbuddet, 1 medarbejder fra SFO og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret

2 (Da, der er en lille forskel i antallet af medarbejder repræsentanter for Børneuniverset Fjelsted Harndrup, er det ikke muligt at sammenflette formuleringerne uden forudgående beslutning om ændring i bestyrelsessammensætningen. Red.) Dialogmøder Positive tilkendegivelser omkring dialogmøder i høringssvarene. Kommentar til formen på møderne, hvis møderne får karakter af orienteringsmøder fremfor dialogmøder fordi alle skal holde møde sammen og skolerne ikke får hvert sit møde med politikerne giver det ikke samme oplevelse af dialogmøderne som konstruktive og udbytterige. Kommentar om, at dialogmøderne ikke må hindre kommunikationen med kommunalbestyrelsen. Forslag til dialogmøder: - at der sker opdeling af dialogmøderne, så der holdes dialogmøder opdelt efter, hvilke skoler/tilbud der er tale om (børneuniverser, skole, dagtilbud) Eller at man kan dele eet stor dialogmøde op, så der gives plads til at man kan fordele sig efter, hvilken slags skole man repræsenterer. - at et af de 4 foreslåede dialogmøder erstattet med et dialogmøde mellem de enkelte skolebestyrelser og skoleudvalget. (Dette forslag stilles i 5 af høringssvarene. Red.) - at fordelingen mellem formandsmøder og møder for hele skolebestyrelsen hed 50/50. - at der som minimum er 1 samlet møde årligt med alle skolebestyrelser og 3 møder årligt med den samlede gruppe af bestyrelsesformænd og den samlede skoleledergruppe. - Møderne bør ikke kun være begrænset til aktuelle temaer, men ligeledes til mere langsigtede og fremadrettede temaer. - Der bør åbnes op for, at de fælles skolebestyrelser har mulighed for at invitere skoleudvalget til dialogmøde på baggrund af punkter, de ønsker drøftet. Om Ikrafttrædelses og ændringsbestemmelser: Vi regner med, at en revideret udgave bliver godkendt den 7. december Om Skolestruktur og undervisningens ordning: Kommentarer vedr. klassekvotienter og skoledistrikter: Givet den eksisterende ressourcetildelingsmodel bør der udarbejdes en model, der udjævner klassekvotienterne mellem de enkelte skoler. En undersøgelse af skoledistrikter kunne skabe grobund for en mere ligelig fordeling af klassekvotienter. Det maksimale elevtal ved ressourcetildeling til klasse er 27 elever pr. klasse. 3 af disse pladser skal reserveres til elever med ubetinget ret til optagelse på distriktsskolen. Det frie skolevalg kan således ikke tilbydes, hvis der er 24 eller flere elever i en klasse. Det bemærkes at den tidligere særlige regel for Østre og Vestre Skole i forhold til klassestørrelse er bortfaldet. Tidligere hed det, at 26 elever var det maksimale i forhold til at udløse en ny klasse. For Østre Skole har det igennem tiderne gjort en kæmpe forskel i forhold til, at der var naturligt plads til elever kunne udsluses, når der var behov og muligheder for det. Mange af eleverne i special-klasserne på Østre Skole er udsluset i klasser og fag i almensporet. Det er MED-udvalgets oplevelse, at udslusningerne er blevet/og bliver fortsat vanskeligere, da klassekvotienten er steget både i specialklasserne og i almenklasserne. Et loft på 26 elever i klassen vil kunne fremtidssikre udslusninger af eleverne fra specialklasserne. Vi tænker det som en lille ting i det store spil, men med meget stor effekt for vore specialklasseelevers muligheder. 2

3 Af gammel styrelsesvedtægt fremgik det, at såfremt elevtallet er 48 eller herunder tages. Dette er nu ændret til 56, hvilket selvfølgelig gør klassestørrelsen i 10. kl. større. Når det af den tidligere styrelsesvedtægt var 48 elever, var det vel med et pædagogisk sigte om at styrke 10. kl. og at det for denne gruppe elever og undervisningen i 10. kl. ville være hjælpsomt at klassestørrelsen var en smule reduceret i forhold til folkeskolens øvrige klasser. Kommentarer vedr. specialtilbud: MFE (Middelfart Fælles Elevråd red.)finder det væsentligt, at vi også fremover i kommunen har gode specialtilbud til de elever der har det svært i normalskolen. Det anerkendes, at der er oprettet tilbud til specialelever, men ønsker samtidig, at der åbnes op over for, at vi kan oprette periodevise tilbud til udfordrede elever, således at vi kan beholde dem på skolen. Godkendelse af specialklasse på Strib Skole burde være aktuel. I forhold til afsnittet om specialtilbud i Middelfart Kommune, hvor det nævnes, at det maksimale elevtal fastsættes med udgangspunkt i sammensætningen af elever. Vi går stærkt ud fra, at der her tages udgangspunkt i de enkelte børns behov, deres handicaps og vanskeligheder. Når man vurderer, ser man så også på den samlede klasse/gruppe og vurderer, hvad der er de mest optimale vækstbetingelser og dermed også klassestørrelse? Det må aldrig blive økonomien, der er styrende for klassestørrelserne i specialklasse I forhold til afsnittet om specialtilbud i Middelfart Kommune kunne det med fordel tilføjes, at specialklasserne er fra 0.-9.kl Sætningen om: Det maksimale elevtal fastsættes med udgangspunkt i sammensætningen af elever i klassen giver anledning til udtrykke en stille bekymring for. Det er dejligt, at der ikke længere står op til 15 elever! Men det er vigtigt, at vurderingen i forhold til klassestørrelse bliver i dialog med skolens ledelse, samt at vurderingen foregår på et godt grundlag. Således at visitationen og beskrivelserne er grundige ved nye elever. Dette ser ud til muligvis at løse sig selv med den nye handleguide og de procedurer, der er her. Men den løbende vurdering fra klassekonferencer osv. og den sidste nye viden om klassen skal ligge til grund for vurdering af om klassestørrelsen og sammensætningen er den rigtige for at skabe det bedste læringsmiljø for eleverne. Det bedste læringsmiljø sikres især ved, at der er de nødvendige ressourcer til klassen. Det gælder både hvad angår økonomi, det fysiske læringsmiljø og personalets kompetencer. Skrillingeskolen vil i lighed med det øvrige kommunale område, profitere af stordrift. både økonomisk og pædagogisk. Ligeledes er det Skrillingeskolens særkende at personalets spidskompetence er målrettet elever med særlige behov. Det betyder, at vi alt andet lige vil kunne tilbyde den undervisning, der er mest optimal i forhold til elever med største faglige (og sociale) udfordringer, fremfor små lokale tilbud. Dermed kan også disse elever med særlige behov, i henhold til skolereformen, blive så dygtige, som de kan. Kommentarer vedr. SFO: Det ønskes overvejet, at der alene kan vælges eftermiddagsmodul. Det foreslås, at heldagsklasserne og Skrillingeskolen også får et tilbud om Tidlig SFO for at undgå, at der bliver børn tilbage i børnehaven samtidig med at kammeraterne er startet i tidlig SFO i alle andre tilbud. Tilbuddet om Tidlig SFO bør gælde alle børn, også børn der er visiteret til Skrillingeskolen og Heldagsklasserne ved Østre Skole. Kommentarer vedr. trafiksikkerhed: 3

4 MFE (Middelfart Fælles Elevråd red.) finder det væsentligt, at alle børn i kommunen kan gå i skole tæt på deres bopæl og håber jo så, at byrådet vil afsætte de midler der skal til for at både skolernes fysiske rammer og det faglige indhold kan udvikles på såvel mindre som større skoler. Herunder sikre gode cykelveje til alle vores skoler. Kommentarer vedr. Modtagerklasser 3 mdr. forløb bibringer ikke basale sproglige forudsætninger. Af afsnittet modtageklasser er passus: Det maksimale elevtal pr. klasse er 12, heraf er 5 pladser reserveret til løbende indskrivning af kommunens egne børn. Dette er ændret så der ikke længere er reserveret 5 pladser. Man skal være meget varsom med at presse normering og klassedannelsen i modtageklassen til det yderste. Kommentarer vedr. frit skolevalg skoledistriktets elever har ved skolestart og ved tilflytning ubetinget ret til at blive optaget i distriktsskolen. Hvad med elever, der evt. starter på en privatskole eller anden skole og derefter så ønsker distriktsskolen? Skal der stå noget om det i styrelsesvedtægten? (Distriktets elever har altid ret til en plads på distriktsskolen jf. Folkeskoleloven. Red.) Kommentarer vedr. svømning: Lovgivning for svømmeundervisning gælder fortsat: Holdstørrelsen fastsættes til maksimalt 36 elever. Svømmeundervisningen varetages af 1 voksen pr. påbegyndt 15 elever. Dette skal stadig indskærpes i forbindelse med varetagelsen af svømmeundervisningen og planlægningen heraf. I forhold til svømning bør der noteres at svømmeundervisningen KAN tilrettelægges som en dobbeltlektion per hold i et halvt år. Dette tænkt i forhold til, at elevernes faglige udbytte øges væsentligt ved en halv times svømning i et helt år, frem for en hel times svømning i et halvt år. Det bør formuleres, at svømmeundervisningen kan gives på både 4. og 5. klassetrin. Kommentarer vedr. ressourcetildeling og socioøkonomi: Det er nyt at elevtallet fra 5. september skal danne baggrund for budgettildeling til kommende budgetår. Tidligere har det været 1. marts tallene, der har dannet grundlag for budgettet for hele det kommende skoleår. Det er både elevtal og antal klasser pr. 5. september, der har indflydelse på budgettildelingen. Centralt vil det blive lettere at styre økonomien og i højere grad undgå dobbelt betaling for eks. for elever, der er rejst på Efterskole. Decentralt kan økonomien blive meget vanskelig at styre ved en budgettildeling på 5. september tal især hvis elevtallet er gået nedad. Vi normerer og planlægger for et skoleår ad gangen. Hvis elevtallet er lavere/betydeligt lavere 5. september end 1. marts, kan det betyde, at der skal reduceres i personalegruppen midt i et skoleår, og at en stor del af planlægningen dermed skal laves om. Det kan betyde store forandringer for elever og personale i løbet af et skoleår i stedet for tryghed og stabilitet. Vi vægter højt, at ressourcetildelingsmodellen består af alle 3 nævnte parametre, som er: grundtildeling, klassetildeling og elevtildeling. Det er fortsat vigtigt, at balancen mellem de 3 parametre understøtter Middelfart Kommunes skolestruktur. Skolerne tildeles også fortsat budget til differentieret undervisning. Det socioøkonomiske parameter er taget ud, og der er lavet en anden model ved visitering og revisitering. Det er svært at gennemskue, hvilken betydning det får for den enkelte skole. Det, der er vigtigt for os, er, at vi har den nødvendige økonomi til vores elevgrundlag, så vi kan lave gode læringsmiljøer og gode børnefællesskaber for alle vores elever. 4

5 Det er positivt, at der i den nye tildeling er fokus på elevtildelingen fremfor klassetildelingen, da dette er tiltrængt i forhold til Lillebæltskolens økonomi. Vi er bekymrede for den rene demografitænkning i forbindelse med tildelingen af midler til differentieret undervisning. Kommunen har fortsat store socioøkonomiske forskelle. Vi forudser at udsatte områder rammes dobbelt, hvis der ikke tages højde for dette, i den økonomiske tildeling til de enkelte skoler. Den demografibaserede model kan give udfordringer mht. fordeling af de midler, der skal sikre ressourcer til de svageste elever. Det er meget svært at udtale sig om den nye demografiregulering og ressourcetildeling. Det er lige umiddelbart svært at forstå og forudse konsekvensen eller betydningen af dette. Vi ser dog det rimelige i den efterregulering, der sker på baggrund af det faktiske elevtal i september, som vi har fået oplyst. Vanskeligt at gennemskue, hvordan demografimodellen helt virker og om det kan styres økonomisk på den måde. En tildelingsmodel hvor klassetildelingen gøres til en variabel omkostning er uhensigtsmæssig, da udgiften til at drive en klasse ikke falder blot fordi børnetallet falder. Der er bekymring for den nye måde at tildele ressourcer på i forhold til børn, der har særlige behov. Det hilses dog velkommen, at der gives en samlet pulje til differentieret undervisning, hvor de socioøkonomiske forhold ikke længere spiller ind. Skrillingeskolen kan godt have en nervøsitet for, om de økonomiske interesser kommer til at overskygge varetagelsen af det enkelte barns pædagogiske interesse og behovet for specifik knowhow. Ligeledes kan vi have en nervøsitet for, om der for det enkelte barn vil blive stor forskel på, om distriktsskolen er en lille fremfor en stor skole. Ligesom vi gerne vil gøre opmærksom på, at qua vi er en takstfinansieret skole, så vil distriktsskoler, der får elever på SKS komme til at betale for grundomkostningerne ved at drive en skole i modsætning til dem, der får elever placeret på Heldagsskolen/C-sporet hvor det er skoleafdelingen, der financierer grundomkostningerne. Det er ikke rimeligt for distriktsskolerne, at der er forskel på prisen, hvis de sender elever på Skrillingeskolen fremfor i heldagsklasserne/c sporet på Øster Skole. I værste fald ville det måske kunne betyde, at netop de elever, der har størst behov for et særligt tilbud, netop ikke sendes af sted, fordi der er størst økonomisk gevinst ved at beholde dem hjemme på distriktsskolen. Hvis Skrillingeskolen bliver mindre end de aftalte max. 74 elever fra Middelfart Kommune, bliver det dyrere og dyrere at sende elever på Skrillingeskolen, da alle udgifter er implicit i elevprisen. Grundomkostningerne vil stige proportionalt med færre elever. 74 elever koster x kr. 50 elever koster x*50/74 kr. En anden problemstilling er, hvem er det, der skal visitere til Skrillingeskolen/Østre Skole/Heldagsskolen? Er det et uafhængigt visitationsudvalg, eller er det den pågældende skoleleder på distriktsskolen? Ressourcetildeling bør indeholde forskel i gennemsnitsløn Ønske om en analyse af, hvordan der sikres kvalitet for både store og små klasser. Der savnes nøgletal i styrelsesvedtægten vedrørende undervisningens ordning. Vi kan som bestyrelse ikke gennemskue ressourcetildelingen til - Pædagoger i undervisningen - holddannelse - valgfag - vikardækning 5

6 - dansk som andetsprogs undervisning Der savnes desuden tal for, hvordan reformpengene fordeles, samt for hvordan ministeriets centralt uddelte ressourcer til efteruddannelse fordeles. Vedrørende normeringen til børnehaveklassen. MED-udvalget pointerer, at det er vigtigt, at der fremover afsættes ressourcer til en fuldtidsstilling i børnehaveklassen, da det skaber trygge rammer for børnene at have den samme voksne hele skoledagen, og skoledagen også for børnehaveklassen er forlænget. Regler for afholdelse af skolebestyrelsesvalg: Det burde måske fremgå at digitale valg er en mulighed. Det kunne være godt, hvis de skoler der naturligt modtager elever fra nærliggende skoler efter 6. klasse kunne have mulighed for, at 1-2 pladser altid var 2-årige, så man bedre kunne få valgt nogle ind fra de afgivende skolers område Ved valg til Skolebestyrelsen/Fællesbestyrelsen i foråret 2014 var der udpeget et byrådsmedlem til valgbestyrelsen. Skal det skrives ind i punkt ad 1 eller kan byrådet ad hoc beslutte, om det udpeger et medlem til valgbestyrelsen eller helt undlader det. Da det ikke er nævnt i punkt ad 1, kan det også være et udtryk for, at der fremover ikke skal udpeges byrådsmedlemmer til Skolebestyrelses/Fællesbestyrelsesvalg. Om form og ordlyd: Styrelsesvedtægten er blevet reduceret for meget, da de paragraffer der indgår i folkeskoleloven er blevet skrevet ud. Det er ønskeligt at styrelsesvedtægten er mere udtømmende, således at beføjelser og lign. indgår i styrelsesvedtægten. Opmærksomhed på at Børneuniverserne og disses fællesbestyrelser nævnes ved rette navne og ikke blot som skoler og skolebestyrelser. Der er ønske om, at styrelsesvedtægten indeholder visioner og tanker for undervisningens ordning i Middelfart kommune under en ny skolereform. Visioner for kommunens indsatsområder: - åben skole, foreninger og erhvervslivets inddragelse i undervisningen - internationalisering - fælleskommunale valgfag og camps - sundhed og bevægelse - it i undervisningen Om høringsproces og høringsmateriale: Der er opmærksomhed på, at det ikke er tydeligt, hvad der er ændret i styrelsesvedtægten. (Begrundelsen i sagsfremstilling er, at der er tale om en gennemgribende omskrivning /Red.). Der gives forslag om, at ændringerne kunne være tydeliggjort gennem eks. kursiv skrift eller via vedhæftning af nugældende styrelsesvedtægt. Om beslutningsprocesser og styring. (Decentralisering/centralisering) Den måde skolen drives på bør være op til skolen selv inden for lovens rammer, hvilket bør være det overordnede princip. Det bør af styrelsesvedtægten fremgå, at skolen i højere grad bliver inddraget og involveret i beslutningsprocesserne omkring indsatser/indsatsområder på skoleområdet. Eksempelvis i forhold til den beslutning, der er taget omkring lektier i skoleudvalget. Samtlige 19 indkomne høringssvar er vedhæftet sagsfremstillingen. 6