Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER
|
|
- Jesper Bertram Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende juletræskultur med nordmannsgran og heldigvis er der da også nogle, der vælger at gentilplante med nordmannsgran. I forbindelse med opstart af en ny nordmannsgrankultur er der nogle vigtige spørgsmål, den enkelte producent med fordel kan gennemarbejde med henblik på, at opnå en senere rationaliserings gevinst på produktionsomkostningerne. Helt grundlæggende for et juletræs udvikling er starten af en kultur. En kultur, der står i stampe i de første år efter etablering, vil ofte medføre at: træet bliver bredt træerne gror ind i hinanden træet er for tungt som følge af for mange grenkranse i forhold til højden der ikke kan komme så mange træer på pallen som forventet omkostningen til at gøre træet salgbart/smallere bliver relativt for dyrt omdriftstiden for en juletræskultur bliver for lang I det følgende vil jeg gerne give lidt inspiration til at reducere ovenstående problemer. En nordmannsgran plante skal plantes ud i en jord, der er velforberedt til juletræsproduktion for at gro optimalt dette stiller krav til arealvalg og kulturforberedelse. En nordmannsgran plantes kvalitet, kan defineres ud fra 2 betragtninger, den genetiske kvalitet og den tekniske kvalitet. Planteskolerne samler ofte forskellige genetiske kvaliteter i en proveniens, dvs. der er valgt frø fra en given frøbevoksning, fordi disse blandt andet indeholder nogle ønskede genetiske egenskaber, men desværre også ofte nogle ikke-ønskede egenskaber. I landbruget er man langt mere fremme, idet der fremavles på ønskede genetiske egenskaber samtidig med, at de uønskede genetiske egenskaber fjernes. De tekniske egenskaber defineres i planteskolerne ud fra forskellige plantetyper, f.eks. en 2/1s plante, som efter udplantningen har de specielle egenskaber juletræsproducenten ønsker. Som producent er det vigtigt, at den genetiske og tekniske kvalitet svarer til de forudsætninger, der stilles til arealet, dyrkningsindsatsen og hvilken færdigvare der ønskes. Der kan kompenseres for manglende genetiske kvaliteter ved at vælge en speciel teknisk kvalitet, f.eks. vælge en langsom voksende proveniens produceret i planteskolen som en 2/2 hrq plante. Her vil den tekniske kvalitet kompensere for den manglende vækstenergi i den genetiske kvalitet. Sidst er det meget afgørende for væksthastigheden efter kulturetablering at der vælges et velegnet plantingstidspunkt, og en velegnet planteteknik. Arealvalg Er der tale om en gentilplantning af en eksisterende nordmannsgran kultur, er det relativt let at træffe beslutning om arealet er velegnet til dyrkning af juletræer, da der er opsamlet viden om første
2 omdrift. Men generelt bør uønskede arealer allerede inden kulturanlæg skæres fra det produktive juletræsareal, f.eks. vandlidende jorde/lavninger, frosthuller, meget golde og vindudsatte bakketoppe, områder med kold ler, stærkt skrånende terræn o.lign. Det er vigtigt at være konsekvent i dette fravalg det giver færre bekymringer og gode besparelser på langt sigt. Kulturforberedelse I princippet er det lige meget om en kultur startes på almindelig markjord eller der gentilplantes på et gammel juletræsareal en god dyrker skal sikre at arealet er vclforberedt til at producere nordmannsgranjuletræer. Ved gentilplantning er det vigtigt at overveje en eventuel fræsning af jorden i cm s dybde nøje. Der er en del arealer, hvor denne teknik må frarådes og i stedet bør der kun vælges en veludført knusning af de resterende træer, der lige går lidt under jordoverfladen. Knusningen gennemføres med fordel i vintermånederne. Efter en knusning kan der forventes en meget kraftig opvækst af ukrudt og dette bør bekæmpes med f.eks. Roundup i løbet af foråret/forsommeren, så arealet er rent i sensommeren og klar til plantning i juli/august måned. Skal et landbrugsareal pløjes inden kulturanlæg, bør dette gennemføres i god tid inden plantning mange kulturer bliver plantet i nypløjet jord og efter 1-3 måneder falder jorden sammen, hvilket ofte medfører at planterne står med blottet rodhals og kun lige har fat med spidsen af roden. Hvis der skal plantes lige efter pløjning, bør der gennemføres en omhyggelig jordpakning og planterne bør efterfølgende plantes lidt dybere end normalt. I stedet for pløjning kan der vælges en overfladebehandling af jorden med f.eks. en Dyne Driver for lige at nedmulde de planterester, der er fra landbrugsafgrøden og planere arealet. På et landbrugsareal kan der være en gammel pløjesål, der enten brydes ved at pløje lidt dybere end normalt, at grubbe eller ved at vælge en plantemaskine, der går dybt med planteskæret. En jordbundsanalyse udtaget ultimo februar/primo marts vil fortælle hvordan jordens reaktionstal og gødningstilstand er. I nogle områder af landet er reaktionstallet så lavt, at der med fordel kan spredes 4-6 tons Dolomit kalk pr. ha. inden plantning, hvilket hæver reaktions tallet og øger jordens indhold af magnesium. Det er billigere, at få hævet jordens gødnings tilstand til det ønskede inden plantning i stedet for, at skulle gøre det over mange år efter plantning plus planterne får en bedre kulturstart.
3 Genetisk kvalitet Under dette punkt bør juletræsproducenten overveje hvilke genetiske egenskaber, der prioriteres højt i planten i forhold til arealet, ønsket dyrkningsintensitet og det færdige juletræ. Eksempler på genetiske egenskaber er: A) Morfologiske egenskaber Nålefarve Nålevinkel Nålefylde Grenvinkel Højde/bredde forhold B) Tørketolerance C) Frosttolerance D) Vækstenergi E) Frodighed Optimal genetisk kvalitet medfører at den ønskede genetiske egenskab slår tydeligt igennem på det færdige juletræ, og den genetiske variation er lille i frøpartiet. Forskellige arealer stiller krav om forskellige genetiske egenskaber. Der vil ofte være tendens til at fokusere på det største problem, og så gå på kompromis med nogle af de andre egenskaber. Der kan nævnes forskellige eksempler: til arealer udsat for forårsnattefrost fokuseres der på sent udspring. til arealer udsat for hård vinterfrost fokuseres på stor frostresistens til lette jorde fokuseres der på god vækstenergi og stor frodighed til gode jorde fokuseres der på moderat vækstenergi, men stadig stor frodighed til produktion af små juletræer fokuseres der på vækstenergi, højde/bredde forhold og frodighed Eksemplerne viser, at der er mange kompromisser, men generelt kan anbefales en mere nuanceret holdning til den genetiske kvalitet, hvor flere parametre tages med i overvejelserne, f.eks. kravet til det færdige produkt og indsatsen på kvalitetsforbedring. I dag hvor vi har styr på vækstreguleringen med Pomoxon, er det måske vigtigere at have en hurtig voksende proveniens, der giver et smalt og velformet juletræ, hvis det vækstreguleres fra ca. 1 meter højde, end en langsom voksende proveniens, der over en lang omdriftstid giver et fyldigt, men bredt træ! Mange juletræsproducenter er i dag meget specialiseret om en produktion til bestemt markeder, hvor der måske med fordel kunne vælges en alternativ proveniens, der kunne nedsætte produktionsomkostningerne og måske endda give en bedre juletræskvalitet. Vi kan i dag vælge mellem mange forskellige genetiske kvaliteter af nordmannsgran fra Georgien, Kaukasus, Tyrkiet og Danmark.
4 Generelt indeholder hvert frøindsamlingsområde nogle specielle genetiske egenskaber, f.eks.: Land Proveniens Vækstenergi Udspring Vinterfrost Areal Grene i Internodiegrene Bredde Fylde krans på træ Georgien Ambrolauri Tlugi lav sent følsom middel-god jord mange mange bred godmeget god Borshomi Nedzvi lav-middel middel-sent følsom middel-god jord mange mange middel godmeget god Kaukasus Zelentjuk meget lavlav sent hårdfør god jord middel - middel - mange bred god Arhyz mange Apsheronsk meget lavlav sent hårdfør god jord middel - middel - mange bred god mange Tyrkiet Savsat middel middel hårdfør let-middel mange middel-mange smal god Yayla jord Danmark Tversted middel middel-sent middelhårdfør let-middel jord mange mange smalmiddel god Listen er ikke fyldstgørende og bør kun betragtes som vejledende. I de senere år, hvor der er kommet megen fokus på indsamlingsområderne i primært Georgien, vil det være meget aktuelt at følge udviklingen for disse, for at vælge den rigtige proveniens til det aktuelle behov. Teknisk kvalitet Plantens tekniske kvalitet er de områder planteskolen kan påvirke hvordan et frø udvikler sig til den ønskede tekniske kvalitet. Der kan nævnes følgende eksempler på tekniske kvaliteter: A) Roden B) Højde C) Rodhalsdiameter C) Knopper i øverste grensætning D) Nålelængde, nålefylde, internodieknopper og frodighed E) Antal sidegrene F) Den medfølgende madpakke og vækstenergi Optimal teknisk kvalitet medfører højt anslag efter udplantning, indbygget turbovækst, tidlig juletræsform og stor frodighed. Eks. 1: Et eksempel kan være at vælge en genetisk kvalitet, der er langsomt voksende, med stor frodighed, god nålefylde, stor vinterfrostresistens og i planteskolen især optimere på vækstenergi. Juletræsproducenten vil derved få et træ med kort omdriftstid, mange grene i kransen, mange internodier og vinterfrostresistent. Eks. 2: Mange juletræsproducenter fokuserer i disse år på hurtig omdrift, og det er igen noget planteskolen kan påvirke i den tekniske kvalitet. Nedenstående graf viser væksforløbet for 3 udvalgte tekniske kvaliteter, 2/1s, 3/0 og 2/2 hrq (high root quality). X-aksen viser år fra frø og Y-aksen viser højde fra jord til topknop. Den genetiske kvalitet er for alle tre Ambrolauri Tlugi.
5 VÆKTFORLØB FOR NORDMANNSGRAN Langsom 2/1s0 Normal 3/0 Turbo 2/2hrq År f r a f r ø Kurverne viser hvor mange år, der kan kortes af en omdrift ved at skifte f.eks. fra 2/1s til 2/2 hrq. Men for at kunne udnytte denne ekstra vækstenergi, er det vigtigt at der skal anvendes Pomoxon til at stoppe 2/2 hrq plantens højdevækst fra ca. 1 meters højde, der ellers vil følge en eksponentiel kurve. Eks. 3: Antallet af knopper i en 3/0 plante ligger f.eks. ofte en knop højere i gennemsnit i øverste knopkrans end en 2/1s efter 3 vækst år i planteskolen. Mange knopper er vigtige for at give bund i træet og især ved produktion af små træer. Eks. 4: En plante med mange rodforgreninger og rodspidser starter bedre end en plante med en stor og kraftig pælerod. Som det fremgår af eksemplerne, er det i planteskolen muligt, at arbejde videre med de genetiske egenskaber til fordel for juletræsproducenten. Og en plante der har gode tekniske egenskaber og som plantes ud i en velforberedt kultur vil forsat udvikle disse tekniske egenskaber så der kan produceres et godt juletræ. Eksempler på tekniske kvaliteter: BARRODS PRIKLEPLANTER Karakteristika for 2/1s planten - Et flot rod/top forhold. - Moderat højde p.g.a. produktionsstop ved omplantning/prikling. - Et velforgrenet rodsystem, med tendens til at være flad - En kraftig rodhals, dvs. god madpakke - En stærk øverste grenkrans - Meget ensartet højde og frodighed - Stor anvendelighed
6 Karakteristika ved 2/2s planten - Meget kraftig plante med kraftig rodhals og kraftig rod - God knopsætning i såvel øverste knopsætning som i antallet af internodier - Flot øverste grenkrans, men svag grensætning længere nede, da den har stået tæt i priklebedet - Bruges primært til indplantning i gamle juletræskulturer, men også til nyplantning på mark - Kræver en særdeles god plantning for at starte optimalt Karakteristika ved 2/2hrq planten - En meget frodig plante med kraftig rodhals og moderat højde - Kugleformet rodforgrening, med ekstrem mange rodspidser/vækstpunkter - Kraftig nålefylde og kraftig knopsætning - Flot 1. og 2. grenkrans, der gør den velegnet til produktion af små træer - Produceret udfra ønsket om så stort et topskud som muligt første år i juletræskulturen (turbovækst) BREDSÅEDE BARRODSPLANTER Karakteristika for 3/0 planten - Et flot rod/top forhold. - Stor højde - Stor frodighed med mange internodie knopper - Mange knopper i øverste knopsætning - En flot rund rod med mange rodspidser/vækstpunkter - En kraftig rodhals - En stærk øverste grenkrans - Uens højde, da den enkelte plante har udviklet sig individuelt - God start i juletræskulturen - Meget velegnet til maskinplantning RÆKKESÅEDE BARRODSPLANTER Karakteristika for 3/0hrq planten - Et flot rod/top forhold. - Stor højde - Meget stor frodighed med mange internodie knopper - Mange knopper i øverste knopsætning - En flot rod med mange rodspidser/vækstpunkter - En meget kraftig rodhals - En stærk øverste grenkrans - Mere ensartet højde end en 3/0 - Meget velegnet til maskinplantning - God start i juletræskulturen (turbovækst) DÆKRODSPLANTER Karakteristika for - Stagnation efter udplantning mindskes - Knopfrekvens kan øges fra plantningstidspunkt - Internodie antal er stærkt forøget - Plantningsarbejdet kan rationaliseres - Længere plantningssæson - Meget ensartet produkt - Mindre kemikalieforbrug
7 Eksempel på valg af teknisk kvalitet: Teknisk kvalitet Jordtype Ukrudtsbestand Mark/skov Ny/indplantning Produktion Bedste valg Kan bruges Skovjord Middel-stor skov Indplantning Store træer 2/2s, 2/2 hrq 3/0 hrq, 3/0, 2/1s Middel-stor skov Nyplantning Store træer 2/2s, 2/2 hrq, 3/0 hrq 3/0, 2/1s, Jiffy7 Ler Middel mark indplantning store 2/2s, 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, 2/1s Ler Lille-middel mark nyplantning små 2/2 hrq, 3/0 hrq 3/0, 2/1s, Jiffy7 Ler Lille-middel mark nyplantning store 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, Moræne Lille-middel mark indplantning store 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, Moræne Lille-middel mark nyplantning små 2/2 hrq, 3/0 hrq 3/0, 2/1s, Moræne Lille-middel mark nyplantning store 2/2 hrq, 3/0 hrq, 3/0, Let jord Lille Mark indplantning Store 3/0 hrq, 3/0, 2/2 hrq, 2/1s, 2/1s 2/1s 2/1s Let jord Lille Mark nyplantning Små 3/0 hrq 2/2 hrq, 3/0, 2/1s, Let jord Lille mark nyplantning store 3/0 hrq, 3/0, Jiffy7 2/2 hrq, 2/1s Tabellen er kun vejledende. Planteteknik En veludført plantning kræver den rigtige planteteknik. Der findes i dag forskellige meget velfungerende plantemaskiner, der udmærker sig ved at gå meget dybt med rulleskær og eller planteskær. Det medfører en grubning af arealet, hvor planten meget hurtigt kan finde plads til rodudviklingen. Vælges der store planter, 2/2s og 2/2 hrq er det især meget vigtigt, at planteskæret kan arbejde så dybt at plantens rødder hænger ned i mod bunden af planterillen og at planten bagefter er plantet i den ønskede dybde, dvs. rodhalsen er 1-2 cm under jordoverfladen på jord, der er faldet sammen efter f.eks. pløjning. En god plantemaskine trykker jorden til i hele planterillens dybe, så planten langs hele roden har kontakt med jorden. Omvendt skal maskinen ikke mase rødderne sammen. Et par af de nye plantemaskiner kan skære gennem stød på gentilplantede arealer der kun er knust til lige under jordoverfladen.
8 Ved plantning af dækrodsplanten bruges et planterør, der i diameter passer til den valgte, alternativt kan plantes med maskine. Indtil videre dog mest med de traditionelle plantemaskiner, da der endnu ikke findes tilstrækkeligt med kapacitet af de specielle dækrods plantemaskiner, der arbejder lige som et planterør. Plantes med en almindelig plantemaskine, skal der ikke køres for dybt med planteskæret og der skal ikke bruges for stort et tryk til at lukke planterillen igen, da det vil ødelægge de fine rodsystem planten har. Plantetidspunkt I gamle dage plantede man altid i sensommeren/efteråret. Denne teknik er desværre ved at blive glemt, og det er ikke godt i forhold til at planten skal have så stort et topskud første vækstsæson i kulturen som muligt. Billedet viser et forsøg med potning. Der er anvendt samme genetiske kvalitet i alle tre potter, en Ambrolauri Tlugi, samme tekniske kvalitet, en 3/0. De to yderste til højre er pottet op i sensommeren, mens den yderst til venstre er pottet op i det efterfølgende forår. I juletræskulturerne ses nøjagtig samme tendens, om end måske ikke så udpræget, men en plantning udføres bedst i sensommeren: for barrodsplanter fra primo-medio august til ultimo september for dækrodsplanter medio juli til ultimo september En nordmannsgrans rod gror det meste af vinteren og denne vækst kommer juletræsproducenten til gode, når der plantes på dette tidspunkt. Desuden er den muligt at få gjort arealet rent med Roundup i løbet af sommeren inden sensommer plantningen. Alternativt kan der plantes i foråret, men pas på ikke at komme for sent ud, medio april begynder knopperne at svulme op og derefter begynder planten at skulle bruge meget energi på udspring, hvilket går ud over topskudsvæksten. Generelt medfører en plantning i meget våd jord en dårlig rodudvikling på de bedre jorde, da jorden efter plantning bliver meget hård omkring plantens rod. Dette vil medføre et lille topskud efter de første 1-2 vækstsæsoner. Ivan Damgaard forår 2005
Nyt om provenienser i nordmannsgran
Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Frøkilder Importerede provenienser Danske
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereDYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.
Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereDækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv
Dækrodsplantekoncept i HedeDanmark Indhold, erfaringer og perspektiv Udviklingskonference 2016: Dækrodsplanter Skovskolen, IGN Københavns Universitet Martin Briand Petersen & Thomas Mikkelsen www.hededanmark.dk
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereFremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af
Læs mereClaus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Læs mereTorben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014
Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereNaturplan Stinelund m.fl. marts 2012
1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereMaglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereUdover Birthe og Jørn er der fast tre medarbejdere. Øvrig arbejdskraft indlejes efter behov.
Markvandring hos Birthe og Jørn Gregersen Onsdag 07. juni 2017 Historie Rolles Mølles historie kan spores tilbage til ca. 1550, hvor vandmøllen menes grundlagt af Kong Christian d. III. Dengang hørte møllen
Læs mereTop-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr
Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereJohansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22
Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet
Læs mereUdbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereK v a l i t e t s s t r ø e l s e
K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet
Læs mereSvag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.
Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mere- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.
Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereRisikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer
Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs mere55 cm tyk polyfoam (alm. skive materiale) + ca. 60cm tyk mini halmballe bagved.
Test Victory VAP pile til jagt! Jeg skulle teste Victorys ny VAP V1 pile til evt. jagt formål. Jeg må indrømme at jeg har været meget skeptisk i starten. Jeg har 2 kriterier til et jagtskaft, som jeg overhovedet
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs merefor matematik på C-niveau i stx og hf
VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereGør dig nogle overvejelser, inden
Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,
Læs mereKim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015
Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne
Læs mereSæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt
Sæson 2015 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2015 - opstart Meget sene ordreafgivelser for flere aktører. Flere mindre dyrkere lukkede først handler
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereFlisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard
Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af
Læs mereProjektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs mereDerfor skal den bekæmpes!
Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereQ-TRANSPORTMATERIEL A/S
Q-TRANSPORTMATERIEL A/S Vejen til fremtiden går over intern materialehåndtering og logistik En totalleverandør, der kender din produktionsproces og dine problemstillinger og derfor kan diskutere løsninger
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereUnder 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%
Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereDanske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.
Danske Juletræer Temadage 2014 Oplæg: 1 Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu 2 Nye regler på vej for herkomstkontrollen med importeret nordmannsgranfrø 0 Hvor
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereBasrefleks kabinettet
Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs mereSundby Sø. Afvandingen
Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets
Læs mere1. Om CERTIFIED ORIGINAL NORDMANN
Original Nordmann ApS CVR: 32 78 62 43 Sekretariat: Scandvision Cph Silkegade 11, 2. sal 1113 København K Telefon +45 27 49 06 54 Fax: +45 88 53 69 45 original-nordmann@scandvision.dk www.original-nordmann.com
Læs mereBeklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2
Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Hvis dokumentet SOFbyg skin1 er fulgt, har vi nu en kajak beklædt med stof og imprægneret med epoxy, slebet og klar til forstærkningen med
Læs mereIværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb
Indledning Hvis du har et job i din fritid, er du sikkert lønmodtager. Du kommer på en arbejdsplads et antal gange om ugen og får løn for arbejdet. Hvis du derimod starter din egen virksomhed, er du iværksætter.
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereLars Vittrup-Pedersen
Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mereBeboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år
Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereI 1997 og 2003 plantedes 3 ha meristemformerede masurbirk til møbelfabrikation ca. år 2040.
Markvandring hos Nanna og Harald Henningsen Tirsdag den 29. maj 2018 Præsentation Ejendommen Solbjerg blev købt i 1975 og var dengang på 13 Ha. Oprindelig var ejendommen en udstykning fra Holstenshuus
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereBeskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:
Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereHÅNDBOG Lægningsvejledning
HÅNDBOG Lægningsvejledning Indhold Afstandslister... side 3 Lægter... side 3 Ventilation... side 4-5 Fastlæggelse af tagfladens længde... side 6 Oplægning - binding... side 7 Rygningslægninger... side
Læs mere