Baggrund - Task Force

Transkript

1 Baggrund - Task Force Region Midtjylland har i fællesskab med kommuner og faglige organisationer nedsat en Task Force, der skal udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen og sundhedsinnovation. Region Midtjylland har de kommende to år afsat 10 mio. kr. pr. år til formålet. Visionen for Task Force er at finde nye og radikalt anderledes løsninger på de udfordringer, som både regioner og kommuner står overfor på sundhedsområdet. I de kommende år vil det samlede sundhedsvæsen for alvor opleve den brændende platform: Flere kroniske og flere ældre patienter Flere patienter med mere end én sygdom Nye opgaveområder og nye behandlinger og endnu større forventninger fra borgerne Stramme økonomiske rammer Mangel på arbejdskraft Bedre og mere sammenhængende patientforløb har i de seneste år været overskriften på en af de store udfordringer i det danske sundhedsvæsen. Sektorgrænserne får ofte skylden for, at vi endnu ikke er kommet i mål. Hvad skal der til for, at vi begynder at se forskellighederne som en ressource og lade sektorernes forskellighed være grobund for innovation? Task Force arbejder med to spor, der kan søges projektmidler til: 1. Task Force har identificeret en række udfordringer og udarbejdet innovationsspørgsmål, som partnere på tværs af sektorer skal udvikle og afprøve nye løsninger (prototyper) på. Vi har arbejdet med udfordringerne i mange år, og har forsøgt mange forskellige løsninger, uden at nå helt i mål. Derfor inviterer Task Force til nytænkning for at undersøge, om der findes ideer til radikalt anderledes løsninger på de spørgsmål, der er opstillet 2. Task Force har udpeget 3 mere konkrete eksperimenter, som Task Forcen ønsker, at tværsektorielle konsortier videreudvikler og afprøver

2 Innovationsspørgsmålene, som bliver præsenteret den 30. august 2012 Nedenfor er præsenteret 4 innovationsspørgsmål. Innovationsspørgsmålene er helt åbne for, hvilke løsninger der kan tænkes og eventuelt igangsættes Hvad nu hvis borgeren med kronisk sygdom er tryg? Antallet af borgere med kronisk sygdom vokser. Vi ved, at det at leve med en kronisk sygdom kan forringe livskvaliteten betydeligt. Samtidigt ved vi også, at de økonomiske ressourcer i fremtiden vil være begrænsede. Der er derfor behov for at tænke i helt nye baner. Både for at opnå større sammenhæng i forløbene, forbedre livskvaliteten og for at reducere borgerens behov for sundhedsydelser. Der er gode forudsætninger for, at det kan lade sig gøre at omlægge indsatsen. Borgere med kronisk sygdom har nu og fremover et stort ønske om at være en aktiv del af deres sygdom og behandling. Denne ressource skal udnyttes. Hvordan gør vi det? Hvad skal der til, for at gamle mennesker fastholder fysisk og mental modstandskraft? Potentialet for at skabe en højere livskvalitet blandt ældre er høj. Der er i dag for mange ældre patienter, som ikke får den rette indsats. For mange ældre udsættes for indlæggelser, som kunne være forebygget; indlæggelser der ikke løser patientens aktuelle problem; er unødigt belastende for patienten og samtidigt er meget ressourcekrævende. Der er behov for at finde nye løsninger. 3. Hvordan gør man forældre med syge børn trygge? Vagtlægen får mange henvendelser fra forældre med syge børn. Samtidigt indlægges et voksende antal børn akut på hospitalerne. Der er indikation for at en række af indlæggelserne kan undgås. Det vil både børn, forældre og økonomi have gavn af. Vi må finde nye veje hvordan kan de se ud? 4. Hvad nu hvis jobcentre og sundhedsindsatsen samarbejdede om at gøre borgere raske? Vi ser et stort potentiale i at give hvert enkelt menneske mulighed for at bruge sine ressourcer bedst muligt til gavn for både samfundet og den enkeltes livskvalitet. Systemet er i dag kendetegnet af meget kontrol og ringe sammenhæng mellem den behandling og indsats, som borgeren modtager i sundhedsvæsenet og den arbejdsmarkedsindsats, som tilbydes. Hvordan får vi arbejdsmarkedsindsatsen og sundhedsindsatsen til at spille hinanden gode? til gavn for borgeren.

3 Konkrete eksperimenter til videreudvikling og afprøvning Hvor arbejdet med innovationsspørgsmålene er helt åbent for hvilke løsninger, der kan tænkes og igangsættes, så er eksperimenterne mere konkrete, idet der her allerede er skitseret løsningsforslag. Løsningsforslag, som Task Force vil opfordre nogen til at afprøve i praksis. 1. Udvikling og test af individuelle tværgående behandlingsplaner for mul8syge Task Force opfordrer.l, at et konsor.um undersøger og afprøver hvorledes op.male forløb for mul.syge pa.enter/borgere kan op.meres. Konsor.et skal være tværsektorielt sammensat og bør op.malt have deltagelse af ind.l flere alment prak.serende læger. Udgangspunktet for eksperimentet kunne eksempelvis være de 15 mest komplekse eller syge pa.enter i hver af de deltagende praksis. Planen bør sammensæees med udgangspunkt i pa.entens samlede sygdomsbillede, bredere psykosociale behov og egne ressourcer. Inddragelse af både soma.ske og psykiatriske problema.kker vil være oplagt. Hensigten er, at pa.enterne undgår både over- og underbehandling, at de får den reee behandling/.lbud på reee.d og at pa.enterne oplever et samlet og sammentænkt forløb på tværs af specialer, sektorer og ydelser. En afledt effekt af eksperimentet kunne være udvikling af et iden.fika.ons- og visita.onsredskab.l at iden.ficere mul.syge og at få iværksat relevante indsatser. Erfaringer fra Klinikken for mul.syge i Silkeborg vil være oplagte at inddrage her. Elementer, som eksperimentet kan tage fat i (inspira.on). Datadeling/fælles informa.on hvilke juridiske begrænsninger er der? Søg dispensa.on Skal planen ikke være.lgængelig for pa.enten i en form pa.enten kan forstå? Hvordan sikrer man nem adgang.l specialister? specialister på hospitalet, i kommunen, speciallæger, frivillige, præsten eller andre relevante personer Hvordan sikrer man et entydigt behandlingsansvar der løbende kan skite? Hvordan sikrer man viden om, hvad de andre dele af systemet laver og er det nødvendigt? Anvendelse af telemedicin videokonference mellem aktører, mellem pa.ent/borger og specialiser, inddragelse af pårørende heri Hvordan kan man organisatorisk understøee indsatser som den beskrevne? Hvor lidt organisering er nok? Skal den prak.serende læge nødvendigvis være omdrejningspunktet? Kunne en del af opgaven gennemføres i kommunalt regi?

4 Konkrete eksperimenter til videreudvikling og afprøvning 2. Opre;else af et forebyggelses- og behandlingskonsor8um på tværs af sektorer Task Force opfordrer.l, at et konsor.um eksperimenterer med nye former for organisering og finansiering af sundhedsydelserne på et afgrænset område/diagnose/geografi. Fokus bør være på at.lføre erfaring med, hvordan en frem.dig organisering og struktur for samarbejde på tværs af sektorer kan se ud. Det står det enkelte konsor.um frit for at definere præcist, hvilket område/diagnose/geografi man vil arbejde indenfor, men fokus bør være på at skabe sammenhængende pa.ent- og borgerforløb (det intelligente borgerforløb?). Konsor.et skal være tværsektorielt sammensat og gerne omfaee prak.serende læger. Princippet bag løsningen kunne være, at region/hospital og deltagende kommuner etablerer en fælles økonomisk pulje. Midlerne.l puljen kommer fra de midler der i dag anvendes på hospitalet/i regionen og de midler, som kommunen anvender.l området. Konsor.et arbejder nu med de fælles midler og undersøger, hvorledes man på bedste vis kan bruge midlerne.l indsatser, der forbedrer pa.enworløbet, økonomien og behandlingen. Elementer, som konsor.et kan tage fat i (inspira.on): Datadeling/fælles informa.on Behov for fælles målformulering og branding af samarbejdet? Juridiske forhindringer søg dispensa.on Hvordan skal det poli.ske niveau involveres? Hvordan involveres borgerne og pa.enterne? Hvilken type organisering er nødvendig for et eksperiment af denne kaliber? Hvor meget beslutningskrat skal foreningen have? Hvilken grad af understøeelse skal konsor.et have? Sekretariat Analyse Etc.? Hvordan ser nye (økonomiske) incitamenter ud? For hospitalet? For afdelingerne? For kommunen som helhed? For arbejdsmarkedsområdet? For de prak.serende læger?

5 Konkrete eksperimenter til videreudvikling og afprøvning 3. Fælles 8dlig indsats overfor psykisk syge Task Force opfordrer.l, at et konsor.um eksperimenterer med nye former for.dlig indsats overfor psykisk syge. Kan man via tværgående samarbejde mellem kommuner, hospitaler, læger boligforeninger o.a. opspore personer med risiko for større psykiatriske lidelser.dligt og igangsæee effek.v behandling og indsats? Indsatsen kan omfaee både hospitaler, kommuner prak.serende læger og andre relevante parter. Indsatsen kan fokusere på både borgere i - eller på kanten af - arbejdsmarkedet og borgere i bo.lbud eller med bostøee. Elementer, som konsor.et kan tage fat i (inspira.on): Hvordan håndteres personer med dobbeltdiagnose? Hvordan skabes sammenhæng i.lbuddene internt i og på tværs af sektorer? Tidlig opsporing kunne omfaee screening, sundhedssamtaler, indkaldelse.l tests, udgående teams, indsatser på arbejdspladser Hvor skal indsatsen forankres og skal den det? Giver det mening at samkøre databaser for derigennem at opdage risikomønstre/indika.oner på at noget er galt? Må man det? Er det e.sk forsvarligt? Hvordan inddrages pårørende i den.dlige fase? Hvordan kan man organisatorisk understøee indsatser som den beskrevne? Hvor lidt organisering er nok? Meningsfulde mødefora på tværs? Fælles mål, strategier, ekstern branding? Fælles ledelse, organisa.on og økonomi?

6 Generel information Kriterier og støtteformer Hvilken form for støtte yder Task Force? Projektudvikling og innovationsstøtte: Det er helt centralt for Task Force, at der arbejdes innovativt med at udvikle nye og radikalt anderledes løsninger. Derfor tilbyder Task Force innovationsstøtte til projekterne under Task Force Støtte til projektkoordinering/projektledelse Støtte til dokumentation og monitorering Støtte til formidling af foreløbige erfaringer samt slutresultater Der gives ikke midler til drift Kriterier for puljen: Et projekt skal være et samarbejde på tværs af sektorer og derved inddrage flere aktører. Aktører skal etablere sig i konsortier. Også virksomheder, frivillige organisationer mv. kan være en del af et konsortium. Der kan være tale om samarbejdspartnere, som allerede har etableret sig, eller partnere som først skal etablere sig Løsningerne/prototypen skal være ny eller ikke afprøvet før Projektet skal have potentiale for stor skala projektets udformning og idé skal give mening for andre. Projektet skal løbende formidle erfaringer og resultater. Projektet skal dokumentere og monitorere, så der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at træffe beslutning om initiativet skal omsættes til større skala De lokale ledelser skal være forankret i projektet

7 Generel information Tidsplan for de første eksperimenter under Task Force TF beslutter igangsættelse samt økonomi for eksperimenter Eksperimenter udarbejder ansøgninger udarbejder projektbeskrivelser Eksperimenter iværksættes Innovations spørgsmål/ prototyper udarbejder ansøgninger udarbejder beskrivelser af prototyper med henblik på igangsættelse af eksperimenter Eksperimenter iværksættes jul. 30. aug. 1. okt. nov. 1. dec. 14. dec. jan. indsender tilkendegivelser. TF beslutter den 8. okt. TF beslutter igangsættelse samt økonomi for Prototyper