Bilag 1: Referat fra Forretningsudvalgets møde den 26. april

Transkript

1 Forretningsudvalget Bilagsmateriale Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Side Bilag 1: Referat fra Forretningsudvalgets møde den 26. april Bilag 2: Rapport med anbefalingerne til et styrket samlet krisecentertilbud i Midtjylland Bilag 3: Data fra de midtjyske krisecentre om kapacitetsudnyttelsen Bilag 4: Kortlægning af Kommunikationsområdet Bilag 5: Forslag til samarbejdsaftale mellem DAS og DASSOS vedr. borgere med spiseforstyrrelser Bilag 6: Brev fra Struer Kommune Bilag 7: Notat fra Region Midtjylland og Skanderborg Kommune: Sammenligning af takster og udgifter på tværs af botilbud på det specialiserede socialområde. Bilag 8: Status for ungementorfunktionen fra Region Midtjylland Bilag 9: Henvendelse fra DASSOS til KL: Lovændringer på botilbudsområdet imødekommer ikke i tilstrækkelig grad kommunernes behov Bilag 10: Region Midtjyllands Årsplan 2018 (oplæg) Bilag 11: Revideret kommissorium for Advisory Board til udviklingen af Landsbyen Sølund Bilag 12: Regionsrådets beslutning i sagen om Godkendelse af permanent placering af særlige pladser i psykiatrien ( )

2 Bilag 1 1

3 Forretningsudvalget Referat Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 28. april 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Dato: Den 26. april 2017 kl Sted: Lokale: Deltagere: Viborg Rådhus Prinsens alle Viborg Mødelokale M3.3 (3. sal) Forretningsudvalget: Jesper Thyrring Møller (formand) Hans Henrik Gaardsøe Steiner Eggen Kristensen Annie Noes Helle Bro Lotte Henriksen Søren Liner Christensen Ann-Britt Wetche Eva Glæsner Bjarne Hansen Karen Toft Maria Eeg Smidt Hedensted Kommune Viborg Kommune Randers Kommune Skanderborg Kommune Holstebro Kommune Aarhus Kommune Herning Kommune Region Midtjylland KKR-konsulent, KKR Midtjylland Viborg Kommune, formand for takstgruppen Sekretariat for rammeaftaler Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune 2

4 Forretningsudvalget Referat Referat fra Forretningsudvalget Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Beslutningspunkter Behandling af udkast til Rammeaftale 2018 samt indkomne bemærkninger Opfølgning på etablering af Midtjysk task force til forebyggelse af vold Lukning af Børne- og Ungecentret Toften, Herning Kommune 6 3. Orienteringspunkter Opfølgende orientering om lukning af Blåkærgaard, Region Midtjylland Belægningsoversigt, 1 4. kvartal Opfølgning på møde i KLs Koordinationsforum 8 4. Punkter til næste møde Punkter til næste møde i DASSOS Eventuelt

5 Forretningsudvalget Referat Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 26. april Indstilling At dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 26. april 2017 godkendes Referat Godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af referat fra Forretningsudvalgets møde den 23. marts Indstilling At referatet fra Forretningsudvalgets møde den 23. marts 2017 godkendes. Bilag Bilag 1: Referat af Forretningsudvalgets møde den 23. marts 2017 (s 2-15) Referat Godkendt 3 4

6 Forretningsudvalget Referat Beslutningspunkter 2.1 Behandling af udkast til Rammeaftale 2018 samt indkomne bemærkninger Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Forretningsudvalget skal på dagens møde drøfte første udkast til Rammeaftale 2018, som både i indhold og form er forenklet i forhold til tidligere års rammeaftaler. Som et nyt procestiltag har KKR sendt en henvendelse til kommunerne og regionen med opfordring til, at man lokalt drøfter forslag til vision og pejlemærker for Rammeaftale Med tiltaget ønskes det at skabe politisk ejerskab og involvering i udarbejdelsen af rammeaftalen. KKR s forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2018 er: Voksenhandicap implementering af rammepapir Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? Fortsat udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager Forretningsudvalget vil forud for dagens møde få tilsendt de indkomne bemærkninger (bilag 3) med henblik på konkret stillingtagen til, hvilke justeringer bemærkningerne eventuelt giver anledning til. Forretningsudvalgets eventuelle justeringer vil blive indarbejdet i udkast til Rammeaftale 2018 forud for den endelige godkendelse i DASSOS (15/5), KD-net (19/5) og KKR (15/6) med efterfølgende videresendelse til byråd og regionsråd. Takstgruppen har udarbejdet et nyt samlet bilag til styringsaftalen (bilag 4), som forelægges til godkendelse forud for den endelige behandling af Rammeaftalen. Desuden vedlægges en sammenfatning af de kommunale indberetninger, hvori kommunerne har vurderet sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel samt nuværende og fremtidige behov for pladser (bilag 5). En opsummering af de kommunale indberetninger fremgår på side 8 i udkastet til Rammeaftale Indstilling Det indstilles, at Forretningsudvalget: Behandler de indkomne bemærkninger til Rammeaftale 2018 (bilag 3) med henblik på konkret stillingtagen til, hvilke justeringer der eventuelt skal indarbejdes Godkender det samlede bilag til styringsaftalen (bilag 4) med henblik på videresendelse til DASSOS 15. maj 2017 Bilag Bilag 2: Udkast til Rammeaftale 2018 (s 16-32) Bilag 3: Bemærkninger til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 (s 33-41) (opdateret bilag) Bilag 4: Bilag til styringsaftale (s 42-73) Bilag 5: Bilag til udviklingsstrategi: Kommuner vurdering af nuværende og fremtidige behov (s 74-94) Referat Forretningsudvalget behandlede de indkomne bemærkninger til vision og pejlemærker for Rammeaftale I alt 17 kommuner har haft politiske drøftelser af KKRs forslag og udtrykker opbakning her til. Enkelte kommuner har suppleret med forslag til yderligere pejlemærker og opmærksomhedspunkter. 4 5

7 Forretningsudvalget Referat Forretningsudvalget har på baggrund af kommunernes bemærkninger foretaget en række tilføjelser og justeringer i det endelige rammeaftale udkast, som vil blive forelagt DASSOS til godkendelse på møde den Bilag 3 er opdateret, så det indeholder alle indkomne bemærkninger fra kommunerne, med tilføjelse af Forretningsudvalgets behandling og evt. afledte justering i udkast til Rammeaftale Bilaget til styringsaftalen blev godkendt. Det blev aftalt, at de kommunale indberetninger gribes anderledes an, når arbejdet med Rammeaftale 2019 igangsættes. Det blev foreslået, at overblikket over sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel samt udviklingstendenser adresseres på et DASSOS møde eller i en lignende dialogbaseret form. Afledt af drøftelsen blev der peget på en problemstilling i forhold til en mindre gruppe af vanekriminelle misbrugere, der bevæger sig ind og ud af fængsler, og hvor kommunerne har svært ved at skabe de rette løsninger. Det blev aftalt, at Holstebro, Herning og Skanderborg Kommuner går sammen om at indkredse problemstillingen og overveje, hvordan den kan løftes ind i det fælleskommunale samarbejde. 2.2 Opfølgning på etablering af Midtjysk task force til forebyggelse af vold Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling I Økonomiaftalen for 2017 fremgår det, at der i regi af kommuner og regioner skal etableres en midlertidig task force til at understøtte botilbuddene i deres arbejde med at forebygge voldsepisoder. KL og Danske Regioner anbefaler, at der etableres en task force i hver region med relevante parter i form af repræsentanter for psykiatri/region, kriminalforsorg samt socialpsykiatri/kommune. Forretningsudvalget drøftede modeller for en midtjysk task force på møde den 22. marts Der var enighed i Forretningsudvalget om at koble den midlertidige task force funktion helt eller delvist op på allerede eksisterende netværk. Det blev besluttet, at afsøge muligheden for at forankre task force funktionen i Tværgående Team Myndighed (TTM), evt. suppleret med yderligere videnspersoner fra kommunerne og misbrugsområdet. I vedhæftede notat beskrives: 1. Samarbejdsaftalen om de retspsykiatriske patienter i Midtjylland 2. Det konkrete samarbejde og repræsentation i TTM 3. Forslag til, hvordan task forcen kan forankres i TTM 4. Forslag til task forcens rådgivnings- og henvisningsfunktion Notatet er udarbejdet i samråd med repræsentanter fra TTM. Aarhus Kommune og Region Midtjylland tilkendegiver, at de gerne vil løfte task forcens rådgivningsog henvisningsfunktion i en midlertidig periode frem til de nye socialpsykiatriske afdelinger er etableret. Notatets forslag vil danne baggrund for den videre drøftelse i Forretningsudvalget. 5 6

8 Forretningsudvalget Referat Indstilling Drøfter vedhæftede forslag til forankring af task force funktionen i TTM, herunder formål, arbejdsgang og finansieringsmodel (bilag 6) Drøfter den videre beslutningsproces Bilag Bilag 6: Notat om task force forankring via TTM (s 95-98) Referat Forretningsudvalget godkendte forslaget om at forankre task forcen i det eksisterende samarbejde i Tværgående Team Myndighed (TTM) som beskrevet i vedlagte notat. Region Midtjylland informerede om, at TTM kan trække på ressourcepersoner fra regionens øvrige psykiatriske afdelinger, hvis det skønnes relevant. Task force forslaget godkendes endeligt på DASSOS møde , med forventet opstart den 1. juni Sekretariaterne har videreformidlet følgende bemærkninger fra Forretningsudvalget til KL: - Det er stadig uklart hvorfor VISO ikke kan varetage denne opgave, og - Det er vigtigt at understrege/holde fast i, at dette er en midlertidig foranstaltning, og ikke en permanent ansvarliggørelse af kommunerne for disse borgere 2.3 Lukning af Børne- og Ungecentret Toften, Herning Kommune Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Pr. 1. marts 2017 trådte en ny sagsgang i kraft i forbindelse med kapacitetsjusteringer på tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Ifølge den nye sagsgang skal lukning af hele tilbud samt justeringer med mere end 10 pladser fortsat sendes til godkendelse i DASSOS eller Forretningsudvalget. På denne baggrund forelægges Forretningsudvalgets følgende beslutningssag: Herning Kommune ønsker at nedlægge Børne- og Ungecentret Toften, der er normeret til 9 døgnpladser til børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt og med relations- og tilknytningsforstyrrelser. Børne- og Ungecentret Toften kan ikke længere opretholde en økonomisk rentabel drift på grund af for få indskrevne børn. Derfor lukkes tilbuddet i takt med, at der ikke er flere børn indskrevet. Lukningen forventes at træde i kraft 1. juli Indstilling At Forretningsudvalget godkender lukningen af Børne- og Ungecentret Toften Referat Godkendt 6 7

9 Forretningsudvalget Referat Orienteringspunkter 3.1 Opfølgende orientering om lukning af Blåkærgaard, Region Midtjylland Ved Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Sagsfremstilling Pr. 1. marts 2017 trådte en ny sagsgang i kraft i forbindelse med kapacitetsjusteringer på tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Ifølge den nye sagsgang skal lukning af hele tilbud samt justeringer med mere end 10 pladser fortsat sendes til godkendelse i DASSOS eller Forretningsudvalget. På foranledning af Region Midtjylland er der i perioden april 2017 gennemført en mailhøring i DASSOS vedrørende lukning af Blåkærgård. Blåkærgård er et socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens Tilbuddet er normeret til 20 borgere. Målgruppen er voksne borgere med svære psykiske sygdomme, komplekse adfærdsproblemer og afhængighed. Region Midtjylland oplyser, at der opleves faldende belægning og forventes et større driftsmæssigt underskud i 2017, hvorfor det vil blive indstillet til regionsrådets møde den 31. maj 2017, at Blåkærgård lukkes. Se vedhæftede for uddybning (bilag 7). Region Midtjylland vil på dagens møde orientere om status vedr. lukningen af Blåkærgård efter kommunernes tilbagemelding. Indstilling Forretningsudvalget tager orienteringen om lukningen af Blåkærgaard til efterretning Bilag Bilag 7: Høringsbrev til DASSOS vedr. lukning af Blåkærgaard, rundsendt d. 3 april 2017 (s ) Referat Region Midtjylland fremlagde status for lukningen af Blåkærgaard, herunder baggrunden for at Regionen ser sig nødsaget til at lukke tilbuddet. Forretningsudvalget drøftede behovet for specialiserede tilbud til målgruppen, og hvordan opgaven kan løftes, hvis Blåkærgaard lukkes. En konsekvens kan være, at det vil blive nødvendigt at købe flere pladser til målgruppen uden for regionsgrænsen Region Midtjylland blev bedt om at komme med et bud på, hvad det vil koste at opretholde Blåkærgaard evt. med færre pladser. Sagen genoptages på DASSOS næste møde, den

10 Forretningsudvalget Referat Belægningsoversigt, 1 4. kvartal 2016 Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling DASSOS besluttede på møde den 23. februar 2012, at der udarbejdes en belægningsoversigt én gang årligt, så den procesmæssigt kan indgå i udarbejdelsen af Udviklingsstrategien. Belægningsoversigten er blevet kvalificeret af Takstgruppen. Den indgår også som et element i den samlede ledeselsesinformations pakke som DASSOS vil blive forelagt den 15. maj Indstilling At belægningsoversigten drøftes og tages til efterretning Bilag Bilag 8: Notat om belægningsoversigt (s ) (opdateret bilag) Bilag 9: Belægningsoversigt, 1 4. kvartal 2016 (s ) (opdateret bilag) Referat Belægningsoversigten blev drøftet, herunder validiteten af oplysningerne. Det påhviler den enkelte kommune at sikre kvaliteten af dens indberetninger. Der er efter Forretningsudvalgsmødet blevet indarbejdet en række korrektioner i belægningsoversigten. Samtidig er de procentuelle belægninger på tilbudsniveau tilføjet. De opdaterede bilag sendes ud med referatet, og notatet vil indgå i den samlede ledeselsesinformations pakke, som DASSOS vil blive forelagt Belægningsoversigten gav anledning til en drøftelse af stigningen inden for psykiatrien og den markant øgede tilgang af borgere med en autismespektrumforstyrrelse. Viborg Kommune oplyste, at kommunen er ved at igangsætte en analyse af tilgangen på autismeområdet, som de gerne vil dele med DASSOS når den foreligger. Skanderborg Kommune tilkendegav, at de gerne vil bidrage til analysen, hvis det ønskes. Aarhus Kommune har også analyseret tilgang og udvikling på området. Det blev foreslået, at der på et DASSOS møde til efteråret tages en fælles temadrøftelse af de oplevede udviklingstendenser inden for autismeområdet. Her kan psykiatrien, der står for udredning af målgruppen inviteres ind, samt det regionale specialområde autisme. 3.3 Opfølgning på møde i KLs Koordinationsforum Ved Lotte Henriksen, Aarhus Kommune, og Steiner Eggen Kristensen, Randers Kommune Sagsfremstilling Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde er et koordinationsforum på tværs af de 5 KKR er. Koordinationsforums funktion er at forestå den tværregionale koordination i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige udviklingsstrategi. 8 9

11 Forretningsudvalget Referat Forummet består af repræsentanter fra hver af de administrative styregrupper, rammeaftalesekretariaterne samt KKR-konsulenter og KL. Fra DASSOS deltager Lotte Henriksen, Aarhus Kommune, og Steiner Eggen Kristensen, Randers Kommune. Der vil blive givet en mundtlig orientering om de vigtigste punkter fra mødet i Koordinationsforum, den 19. april Herunder en igangsat tværregional analyse af Kofoedsminde. Bilag Bilag 10: Referat fra møde i Koordinationsforum den 19. april 2017 (s ) (tilføjet bilag) Indstilling At orienteringen tages til efterretning Referat Der blev orientereret om to centrale punkter fra mødet i KLs Koordinationsforum. Referatet fra mødet er tilføjet som bilag 10 i bilagsmaterialet. Kofoesminde: Kofoesminde har været presset på kapaciteten og har derfor udvidet antallet af pladser, hvilket bl.a. har medført store efterregninger til kommunerne. Koordinationsforum rejste en række dilemmaer om bl.a. visitation og objektiv finansiering for type 2 borgere. Beslutningen i Koordinationsforum indebærer at: KL vil i dialog med Lolland Kommune og med afsæt i afdækning fra rammeaftalesekretariatet i Syddanmark arbejde videre med en afklaring af de berørte problemstillinger. Derudover vil KL se på spørgsmålet vedr. objektiv finansiering for type 2-borgere. Der vil blive fulgt op med KL forud for næste møde i Koordinationsforum, og DASSOS vil blive orienteret om det videre forløb på mødet i november Interviews om justering af rammeaftalebekendtgørelsen: KL gav en foreløbig status fra den tværministerielle arbejdsgruppe, der har lavet interviews med alle de regionale styregrupper, herunder Forretningsudvalget den 22. marts Arbejdsgruppen har på nuværende tidspunkt drøftet muligheden for at gøre rammeaftalen flerårig (evt. 2-årig) samt set på andre muligheder for forenkling. Det er væsentligt, at den nuværende fleksibilitet i bekendtgørelsen fastholdes. Arbejdsgruppen udarbejder et notat, som skal ligge færdig primo maj forud for de kommende økonomiforhandlinger. 9 10

12 Forretningsudvalget Referat Punkter til næste møde 4.1 Punkter til næste møde i DASSOS Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Næste møde i DASSOS er den 15. maj 2017 kl i Medborgerhuset i Silkeborg. Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 26. april Indstilling Det indstilles, at Forretningsudvalget: Tager den foreløbige sagsoversigt til efterretning, og Drøfter om der er andre sager til dagsordenen Sagsfremstilling Følgende sager forventes dagsordenssat på DASSOS mødet den 15. maj 2017: Godkendelse af færdigt udkast til Rammeaftale 2018 Præsentation af hovedpunkter i Socialtilsyn Midt s årsrapport v/ Socialtilsynet Afrapportering på Collective Impact pilotprojektet v/ Metodecentret Samlet ledelsesinformations pakke fra Takstgruppen Opfølgning på KKR psykiatridrøftelse (overblik over psykiatrien til KKR) Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Socialstyrelsens rapporter på de centrale udmeldinger vedr. kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Evt. opfølgning på etablering af task force til forebyggelse af vold på botilbud Referat Der tilføjes et punkt om KL s socialpolitiske udspil - er der nogle særlige opmærksomhedspunkter som vi gerne vil arbejde videre med i fællesskab? 4.2 Eventuelt Der blev orienteret om, at temadagen med Vejle Kommune om Værdifuld specialisering vil blive afholdt til sidst på efteråret (november). Planlægningen er i gang - og nærmere information følger. Forretningsudvalget bad takstgruppen undersøge oplysninger om indgangstaksten / niveauet i Vejle Kommune, sammenholdt med tilsvarende tilbud i Midtjylland i det omfang, der er muligt. Holstebro Kommune og Regionen oplyste, at har indhentet oplysninger som evt. kan bidrage. Det drøftes i takstgruppen

13 Bilag 2 12

14 Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Dato: september 2017 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende krisecentrene i Midtjylland Kontakt: Kristine Brodam Tlf kbl@viborg.dk Vi skal styrke det samlede krisecentertilbud i Midtjylland Denne rapport belyser de aktuelle udfordringer krisecentrene og kommunerne oplever når en kvinde har brug for ophold på et af de midtjyske krisecentre. Baggrunden er, at DASSOS har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan afhjælpe kapacitetsproblemerne på krisecentrene i Midtjylland. Overordnet set anbefaler arbejdsgruppen, at der udarbejdes en forløbsbeskrivelse af samarbejdet mellem kommuner og krisecentre med fokus på den helhedsorienterede indsats. Kommuner og krisecenter skal til hver tid arbejde ud fra en helhedsorienteret og koordineret indsats hvor man støtter udsatte familier i forhold til de sociale, beskæftigelsesmæssige og trivselsmæssige udfordringer som familierne konkret kan være påvirket af. Indsatsen er tværfagligt organiseret mellem social, familie og jobcenter, så man kan skræddersy indsatser, der tager højde for den samlede familiens problemer og behov. På den måde sikres det, at de fremtidige indsatser i udsatte familier kommer til at fremstå meningsfuld, helhedspræget, retfærdigt og sammenhængende for såvel det enkelte familiemedlem som for familien som helhed. Der skal i forløbene være fokus på familiens ressourcer og muligheder. Arbejdsgruppen peger på, at man med en systematiske og sammenhængende tilgang til familien kan bidrage til en tidligere indsats, hvor ny viden om familiernes udfordringer bliver kortlagt og organiseret. På den måde kan man skabe mulighed for at styrke og selvstændiggøre det enkelte familiemedlem, hvor færre kvinder og børn havner i pressede familiestrukturer, ofte med vold og trusler som en del af hverdagen. På den baggrund har arbejdsgruppen identificeret en række konkrete indsatsområder: Forebyggelse og efterværn Videndeling og fælles praksis Boliger Overgange 13

15 Med det udgangspunkt peger arbejdsgruppen på en række konkrete anbefalinger, som arbejdsgruppen valgt at knytte op på den kronologi, der typisk vil være når en kvinde bliver voldsramt. Før Når volden opstår! Forbyggelse og opsporing Under Når volden eskalerer og kvinden skal på krisecenter! Målrettede indsatser og tværgående samarbejde Efter Når kvinden skal flytte fra krisecenter! Hurtige og glidende overgange Om arbejdsgruppen Forud for arbejdet har arbejdsgruppen indsamlet data fra de midtjyske krisecentre om kapacitetsudnyttelsen. Arbejdsgruppen har også inddraget Rambølls evalueringsrapport om krisecentrene i Danmark. Det har været væsentligt for arbejdsgruppen, at anbefalingerne: Har fokus på både den voldsudsatte, børnene og voldudøveren Vægter det forebyggende sigte Har fokus på de tværgående samarbejde og indsatser Er i tråd med den nationale indsats i Lev uden Vold. Arbejdsgruppen foreslår, at der følges op på anbefalingerne i takt med at det nationale initiativ Lev uden Vold iværksætter nye nationale handlinger eller anbefalinger. Arbejdsgruppen har bestået af både kommunale repræsentanter og repræsentanter fra krisecentrene og anbefalingerne tager således afsæt i konkrete erfaringer fra henholdsvis kommuner og krisecentre. Hanne Ahrens, direktør, Silkeborg kommune (formand) Dorte Fritzemeier, leder af Silkeborg Krisecenter Ingelise Allentoft, leder af Aarhus Krisecenter Marianne Eriksen, afdelingsleder i Jobcenter Aarhus, Aarhus kommune Lene Hornstrup, centerchef for Handicap, Social og Psykiatri, Struer kommune Kristine Brodam, Sekretariatet for Rammeaftaler (sekretær) 14

16 Før Vi skal handle forebyggende med fokus på hele familien! Hvert år bliver kvinder udsat for fysisk eller seksuel vold af deres nuværende eller tidligere partner. Hertil kommer et udokumenteret, men ifølge Landsorganisationen for Kvindekrisecentre stort antal kvinder, der er udsat for psykisk, materiel eller økonomisk vold. Hvert år er der 2000 af disse slettes kvinder der får ophold på et af landets krisecentre. Der er således et stor antal voldsudsatte kvinder, der ikke får støtte og vejledning på et krisecenter. Det er arbejdsgruppens vurdering, at et ambulant rådgivningstilbud vil kunne hjælpe disse voldsudsatte kvinder til at forbedre deres situation og undgå at volden eskalerer, så de ikke får behov for ophold på krisecenter. For at den ambulante rådgivning skal være succesfuld er det afgørende at tilbuddet udvikles i et forpligtende samarbejde mellem kommunerne og krisecentre, så der kan tages hånd om den voldsudsatte kvindes samlede behov for støtte. Vi skal turde at være opsøgende og forebyggende i indsatsen mod vold i familier. Det kræver, at vi sætter fokus på den forebyggende indsats i kommunerne, men det kræver også at vi som borgere tør gribe ind, når vi oplever volden. Forebyggelsesindsatsen står således på to ben der er behov for handlinger fra både fagprofessionelle og fra samfundet omkring kvinden. Konkret vil vi anbefale, at Kommunerne og krisecentrene sammen iværksætter en oplysningskampagne eventuelt i samarbejde med Lev uden Vold. Oplysningskampagnen skal tjene to formål; sikre at voldsudsatte kvinder ved hvor de kan henvende sig og mobilisere civilsamfundet til at gribe ind når man oplever vold i familier. Der udarbejdes en forløbsbeskrivelse for samarbejdet mellem kommuner og krisecenter, der skildrer det gode forløb før, under og efter opholdet på krisecenter Kommunerne og krisecentre udvikler i samarbejde ambulante rådgivningsfunktioner. Det er afgørende for den forebyggende indsats, at der tilbydes hjælp til både den voldsudsatte og voldsudøveren. Kommunerne opretter netværksprogrammer til børn, der lever i voldsudsatte familier i tråd med de tilbud, der er til børn, der lever i familier med alkoholmisbrug. Forebyggende parrådgivning Viborg kommune har oprettet et rådgivningstilbud til par i krise. Rådgivningstilbuddet har til formål at tilbyde tidlig støtte og vejledning til par i konfliktfyldte og voldelige relationer, med henblik på at nedtrappe konfliktniveauet og undgå situationer, hvor familier splittes og ophold på krisecenter er den eneste udvej. Tilbuddet er målrettet såvel fysisk som psykisk vold, og anerkender at såvel mænd som kvinder kan være den voldelige part i et forhold Tilbuddet er anonymt og gratis for parret. Tilbuddet har eksisteret i 6 måneder og har aktuelt 6 par i rådgivning. Rådgivningen varetages af en rådgiver på Viborg Krisecenter, der har gennemgået uddannelse i parterapi. Viborg Krisecenter har fået tildelt kr. årligt af Viborg kommune til drift af til- Vi vil kunne se effekten af den forebyggende indsats ved, at: Færre kvinder er nødsaget til at have et ophold på krisecentre Følgerne af partnervold mindskes Antallet af voldsudsatte familier falder 15

17 Under Vi skal sikre en helhedsorienteret indsats! Det er først og fremmest nødvendigt, at sikre, at der er det nødvendige antal pladser på krisecentrene samlet set i Midtjylland. Krisecentrene skal på tværs altid kunne tilbyde en plads til en voldsudsat kvinde, der har behov for ophold. Det bør derfor aftales på tværs af kommunerne, hvor mange pladser, der er behov for i Midtjylland, samt hvordan disse pladser skal fordeles geografisk. Samtidigt er der behov for at se på selve visitationen. Krisecentrene visiterer efter servicelovens 109 selv kvinder i målgruppen til ophold på krisecentret. Et fælles visitationsmateriale og screeningsværktøj kan synliggøre en fælles afgrænsning af målgruppen og skabe gennemsigtighed. For at udnytte kapaciteten på tværs af krisecentrene bedst skal krisecentrene fortsat styrke vidensdelingen på tværs. Der kan være målgrupper, hvor et eller flere krisecentre har særlige kompetencer. Denne viden skal de øvrige krisecentre fortsat have let adgang til, så de med vejledning og rådgivning bedst muligt kan hjælpe kvinden. Denne viden bør også deles med kommunerne, så de har indsigt i krisecentrenes særlige kompetencer. Kvinder, der har behov for ophold på krisecentrene, har ofte sager, der ikke følger den lige vej i kommunens forvaltningsprocedurer. Det er derfor helt afgørende at krisecentrene og kommunerne løbende koordinere indsatsen med fokus på den enkelte kvinde. Det kræver hurtighed i systemerne og en forståelse for, hvilke konsekvenser en given beslutning et sted i forvaltningen kan få for kvindens sag i en anden del af forvaltningen. Men det kræver også koordinering på tværs af kommunerne, da krisecentrene typisk har kvinder fra flere kommuner boende. Derfor er det afgørende, at kommunerne anvender en helhedsorienteret tilgang, hvor overgange og perspektiv i indsatsen opleves som sammenhængende og koordineret for den berørte borger og hvor de konkrete indsatser tager udgangspunkt i den enkelte borger. Konkret anbefaler vi, at: DASSOS sikrer, at der er det nødvendige antal pladser på krisecentrene samlet set i Midtjylland med en hensigtsmæssig geografisk fordeling De midtjyske krisecentre udarbejder en fælles regional visitationspraksis på baggrund af fælles visitationsskemaer og screeningsværktøjer i Midtjylland. DASSOS foranlediger, at der iværksættes en kortlægning af krisecentrenes særlige kompetencer Krisecentrene med særlige kompetencer skal fortsat tilbyde rådgivningsopgaver for de øvrige krisecentre Kommunerne holder fokus på den helhedsorienterede indsats Vi vil kunne se effekten ved at: Den gennemsnitlige opholdstid falder Bedre kapacitetsudnyttelse Bedre samarbejdsrelationer med kommunerne 16

18 Efter Vi skal give familierne gode forudsætninger for at leve et liv uden vold! Når en kvinde er klar til at flytte fra et krisecenter skal kommunerne og krisecentrene sikre, at hun lettest muligt kan komme videre. Krisecentrene oplever i dag, at kvinder risikerer at få forlænget deres ophold unødigt, fordi der kan være lang ventetid på at finde en passende bolig eller fordi kvinden må takke nej til et privat boligtilbud, fordi kommunen ikke når at behandle ansøgningen om indskudslån rettidigt. Samtidigt oplever krisecentrene en del problematikker når en kvinde fra én kommune tager ophold på krisecenter i en anden kommune, hvor hun ønsker at blive boende efter ophold på krisecenter eller måske flytte til en tredje kommune. Udfordringerne kalder på særlige mellemkommunale løsninger. Krisecentrene oplever også i dag, at lange sagsbehandlingstider hos domstolen, statsforvaltningen og udlændingestyrelsen kan forlænge en kvindes ophold på krisecentret unødigt. Det er dyrt for kommunerne og ikke gavnligt for kvinden. Der er nødvendigt at sætte lys på denne problematik i samarbejde med disse instanser. Kvinder og eventuelle børn, der flytter fra krisecentre er stadigt i en sårbar position og kan derfor have brug for støtte og vejledning, så de kan etablere sig og skabe liv uden vold. Et forpligtende samarbejde mellem kommuner og krisecentre om et efterværn vil kunne være med til at sikre den nødvendige støtte til kvinder og deres børn tiden efter ophold på krisecentre. Derudover kan et solidt efterværn måske motivere en gruppe kvinder til at flytte fra krisecentret tidligere, da de fortsat vil have støtte omkring sig. Konkret anbefaler vi, at: Krisecentrene skal kunne henvise til den sociale boligtildeling i den kommune, hvor kvinden ønsker at flytte til Kommunerne hurtigbehandler ansøgninger fra kvinder om indskudslån Der udvikles en fælles model for et kommunalt efterværn i et forpligtende samarbejde med krisecentrene med opfølgende rådgivning for hele familien. DASSOS tager initiativ til et samarbejde med domstolene, statsforvaltningen og udlændingestyrelsen for at nedbringe ventetiden på sagsbehandling for kvinder på krisecentre DASSOS undersøger mulighederne for et midlertidigt dobbelt-kommuneborgerskab til kvinder på krisecenter Vi vil kunne se effekten ved at: Den gennemsnitlige opholdstid falder Kvinderne og familierne kommer sig hurtigere Færre udsættes for vold igen Nye boligformer Randers Krisecenter har aktuelt oprettet to ny boliger i forbindelse med krisecentret. De familier som indskrives i lejlighederne, indskrives på samme vilkår som øvrige beboere på Krisecentret og med samme døgntakst. Målgruppen for indskrivning i lejligheder er familier, hvor der ikke i så høj grad er behov for guidning og støtte eller familier, som kan have særlige udfordringer i forhold til at bo i et slags bofællesskab. Der kan ligeledes blive tale om at flytte en familie under indskrivning, således at de starter med at være indskrevet på krisecentret, hvorefter de overflyttes til egen lejlighed, som en del af en udslusning. 17

19 Bilag 3 18

20 Data fra de midtjyske krisecentre om kapacitetsudnyttelse Sekretariatet for Rammeaftaler gennemførte i maj 2017 en dataindsamling fra de midtjyske krisecentre som forberedelse af arbejdet med anbefalinger til et styrket krisecentertilbud i Midtjylland. Indsamlingen blev gennemført ved en række spørgsmål (side 1 3) og indberetninger af kapacitetsudnyttelse (side 4-6). Oplever du at krisecenteret i stigende grad er blevet presset på kapaciteten i de seneste år? Afvisninger (opgjort i maj 2017) Horsens Aarhus Holstebro Herning Viborg Silkeborg Randers Krisecentrene peger enstemmigt på at afvisninger sker på grund af pladsmangel. Det kan særligt være en udfordring i forhold til kvinder med børn. Der sker også afvisninger fordi kvinden ikke tilhører målgruppen. Det kan være hvis kvinden har et aktivt misbrug eller er præget af psykiske sygdom. Krisecentrene anfører dog, at det er sjældent man afviser af denne årsag Krisecentrene er meget enige om, at de har været særligt pressede på kapaciteten. Der har de seneste år været mange afvisninger. Samtidigt er det i stigende grad blevet sværere at henvise til andre krisecentre, da der ofte kun er meget få ledige pladser på landsplan. Tidligere har det været muligt at henvise kvinder til andre krisecentre når vi ikke selv har plads, men det seneste år har der været længere perioder uden ledige krisecenterpladser i Danmark. Hvad vurderer du presset skyldes? Krisecentrene peger, at presset i høj grad skyldes at der er sket en tydelig forøgelse af kvinder, hvor vold ikke er den primære årsag til deres problemer. Det kan være flygtninge, med medfølgende integrationsopgaver som tolk, kulturforskelle, krigstraumer. Det kan være kvinder, der er ramt af kontanthjælpsloftet og derfor er særligt økonomisk udfordret i forhold til at finde egen bolig. En krisecenter oplyser, at man aktuelt oplever en del helt unge kvinder, som har massive psykiske problemstillinger og derfor ikke hører til på et, men som heller ikke andre steder har at gå hen. Derudover peger flere på de lange sagsbehandlingstider ved Statsforvaltningen, Retten og Udlændingestyrelsen Der er også en oplevelse af, at flere henvender sig fordi vold i hjemmet ikke på samme møde er tabu som tidligere. Både civilsamfund og det offentlige har øget opmærksomhed og derved støtter kvinder udsat for vold til at få hjælp. 1 19

21 Et krisecenter nævner, at det vil være en hjælp, hvis politiet hver gang de var ude til husspektakler med årsag i samlivsrelateret vold, laver underretning eller selv anmelder voldsudøveren. Hvis svaret på krisecentrenes kapacitet ikke er flere pladser, hvad er svaret så? Boliger - Flere billigere boliger - Udslusningsboliger - Lettere vej til at få en bolig i de kommunale boligforeninger, herunder kortere sagsgang i forbindelse med ansøgning af indskudslån - At det bliver gjort nemmere at kvinden får tildelt familiens tidligere bolig. Samarbejde med offentlige myndigheder Mere fokus på og resurser til et bedre forebyggende og oplysende arbejde om vold i nære relationer på de enkelte krisecentre - det bør være en del af i taksten. Hurtige sagsbehandling af børnesager Tættere samarbejde med kommunerne og krisecentrene Nye tilbud En større specialisering af krisecentrene. Ambulante forløb på krisecentrene hvor fagligt kvalificeret personale kan tilbyde voldsudsatte kvinder rådgivning og støtte til at bryde med volden. Åbne rådgivninger, hvor kvinderne kan komme uden at skulle tage ophold på krisecentret.. Forældrekurser Større fokus på den voldsudøvende part Genindføre psykologhjælp til kvinderne Hvad vil du som leder af et krisecenter pege på er de største udfordringer i dag for krisecentrene i Midtjylland? Belægning Krisecentrene er enige om, at den største udfordring er, at man må oftere og oftere må afvise kvinder, der har behov for et sikkert opholdssted. Samtidigt stiger belægningstiden, da kvinder ofte har andre sociale problemer udover at være udsat for vold eller flytte fordi de mangler bolig. Behandlingsmuligheder Krisecentrene problematiserer praksis i dag, hvor man ikke kan tilbyde hjælp til hele familien eks. behandling af manden, hvis parterne ønsker at forblive sammen. Udfordringen er, at selvom det rammer hele familien, er det kun er den ene af parterne, der tilbydes støtte i samlivsrelateret vold. Der bør være tilbud eller krav om tidlig indsats til alle involverede. Økonomi Krisecentrene er pressede i forhold til de stigende udgifter til tolke. 2 20

22 Et krisecenter mener på, at der er behov for større ensartethed i ressourcetildelingen på regionens krisecentre. Samarbejde med øvrige offentlige myndigheder Generelt peger krisecentrene på, at der er behov for bedre og tættere samarbejde mellem krisecentrene og de offentlige myndigheder herunder kommune, statsforvaltning og retten. Derudover bliver peget på, at der er svær tilgængelighed til de psykiatriske afdelinger og at man oplever, at kvinder bliver for hurtigt udskrevet. 3 21

23 Pladsudvikling på krisecentrene i Midtjylland Belægningsprocent (opgjort i maj 2017) Horsens 86% 87% 96% 72% Aarhus 96% 88% 94% 94% Holstebro 101% 98% 104% 87% Herning 79% 91% 100% 89% Viborg 100% 95% 96% 97% Silkeborg 92% 95% 97% 89% Randers 69% 84% 97% (ikke oplyst) Hvor stor en andel af kvinderne havde anden etnisk herkomst? (opgjort i maj 2017) Horsens 47% 55% 45% 58% Aarhus 37% 40% 54% 53% Holstebro 55% 29% 55% 19% Herning 43% 60% 54% 78% Viborg 46% 42% 41% 40% Silkeborg 46% 42% 60% 17% Randers 34% 39% 62% 76% Gennemsnitlig opholdstid (opgjort i maj 2017) Horsens Aarhus (ikke oplyst) (ikke oplyst) Holstebro Herning Viborg Silkeborg Randers Opholdslængde Hvor mange kvinder havde ophold på mere end 6 måneder? Og hvor stor en andel af disse kvinder havde anden etnisk herkomst (angivet i parentes)? (opgjort i maj 2017) Horsens 0 1 (100%) 7 (43%) 2(50%) 4 22

24 Aarhus 0 1 (100%) 2 (100%) 0 Holstebro 1 (100%) 1 (0)* 1 (0)* 0 Herning (50%) 0 Viborg 2 (100%) 2 (100%) 1 (100%) 2 (100%) Silkeborg 1 (100%) 1 (0) 2 (100%) 0 Randers 0 2 (100%) 2 (100%) 0 *Kvinderne havde dansk statsborgerskab. Ophold grundet ære. Krisecentrene peger på, at når der er kvinder med lange ophold skyldes det at kvinden har andre problemstillingerne end vold. Flertallet peger på, at der særligt er gældende for nyankomne til Danmark. Her oplever man problemer i forhold til af finde ny opholdskommune, lange sagsbehandlingstider ved udlændingestyrelsen og kulturforskelle gør at kvinder får et langt ophold til krisecenteret. Derudover er der enighed om at lange sagsbehandlingstider ved retten og statsforvaltningen gør at kvinderne på blive længe på krisecentrene. Det kan eks. Være pga. sikkerhed fordi manden skal for retten eller det kan være statsforvaltningen skal træffe afgørelse om forældremyndighed før kvinden har et forsørgelsesgrundlag, så hun kan flytte ud. Flere krisecentre peger også på, at mangel på passende og billige boliger til kvinden kan være medvirkende til at kvinden får et langt ophold på krisecenteret. Hvor mange kvinder havde ophold på mindre end 1 måned? Og hvor stor en andel af disse kvinder havde anden etnisk herkomst (angivet i parentes)? (opgjort i maj 2017) Horsens 38 (55%) 38 (47%) 42 (55%) 12 (50%) Aarhus 49 (61%) 70 (54%) 67 (49%) 14 (50%) Holstebro 50 (60%) 25 (76%) 33 (61%) 19 (58%) Herning 49 (46%) 39 (61%) 34 (50%) 5 (100%) Viborg 27 (48%) 29 (48%) 28 (38%) 7 (57%) Silkeborg 16 (28%) 25 (36%) 18 (56%) 6 (33%) Randers 48 (54%) 44 (48%) 19 (58%) 4 (75%) Krisecentrene peger på at der primært er tre grupper kvinder, der har korte ophold på krisecentrene. Den ene gruppe er typisk kvinder, der bliver presset af ægtemand eller familie for at flytte tilbage igen. Det kan i den forbindelse også skyldes, at de er familiesammenført og at deres ophold i Danmark derfor er afhængig af at de hos deres mand. Den anden gruppe er kvinder, der overflyttes til andre krisecentre typisk for at komme i sikkerhed fra en voldsudøver. Den sidste gruppe er ofte unge kvinder, der enten oplever, at en voldelig eksmand er opsøgende, eller de har besluttet sig for at gå fra manden og volden i den forbindelse er eskaleret. Disse kvinder har brug for råd og vejledning og er derefter klar til at flytte hjem eller i ny bolig. 5 23

25 Antal pladser (opgjort i maj 2017) Horsens Aarhus Holstebro* 5 5 5/6 6 Herning Viborg Silkeborg Randers * Holstebro har i 2014, 2015 og halvdelen af 2016 haft en fleksibel plads Antal kvinder i alt på årsbasis (opgjort i maj 2017) Horsens Aarhus (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst) Holstebro Herning Viborg Silkeborg Randers

26 Bilag 4 25

27 Kommunikationsområdet i Midtjylland En kortlægning af leverandører og ydelser på kommunikationsområdet i Midtjylland Udarbejdet af Sekretariatet for Rammeaftaler, oktober 2017 Leverandører Ydelser Viden 26

28 Introduktion til KKR indspil Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 4-9 Beskrivelse af kommunikationscentrene i Midtjylland Ydelsesoversigt Kommunal varetagelse af dele af syns- og høreområdet i Silkeborg kommune Eksempel på kommunal varetagelse af dele af høreområdet i Odder og Skanderborg kommune 27 2

29 Introduktion til KKR indspil Kommunikationsområdet som udviklingsområde Kommunikationsområdet er i Rammeaftalen 2017 udvalgt som et særligt fokus- og udviklingsområde. Kommunerne har aftalt, at man vil arbejde videre med kommunikationsområdet for at sikre fortsat rationel drift, forenet med hensynet til kommunikationscentrenes økonomiske og faglige bæredygtighed. Arbejdet vil i første omgang bestå af en kortlægning af tilbuddene. Formålet er at skabe overblik og på det grundlag drøfte behovet for videndeling på kommunikationsområdet. Oversigten giver først kommunerne et overblik over kommunikationscentrene og hvilke ydelser, de varetager. Den enkelte kommune kan herefter via oversigtens beskrivelse af leverandører kontaktinformationer osv. henvende sig direkte med henblik på en mere detaljeret beskrivelse af ydelse, pris mv. Derudover indeholder kortlægningen også eksempler på varetagelse af kommunikationsopgaver inden for høre- og synsområdet i enkelte kommuner. Forud for kortlægningen har kommunerne i de kommunale indberetninger til Rammeaftalen 2017 vurderet sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på pladser og kommunikationscentrenes kompetenceniveau og beliggenhed. Indberetningerne viser, at kommunerne er meget tilfredse med både sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, samt kompetenceniveau. I forhold til beliggenhed viser indberetningerne, at kommunerne bruger det kommunikationscenter, der ligger tættest på kommunen. Undtagelsen er dog Institut for Kommunikation og Handicap, som drives af Region Midtjylland. Her benytter mere end halvdelen af kommunerne sig af deres ydelser. Der er tilbage i 2007 i regi af DASSOS nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et oversigt over tilbud på kommunikationsområdet. Den aktuelle kortlægning tager udgangspunkt i den målgruppeopdeling, som arbejdsgruppen dengang udarbejdede. Kommunikationscentre i Midtjylland Center for kommunikation, Center for syn og hjælpemidler, Center for kommunikation og undervisning Kommunikation og teknologi Kommunikationssamarbejde Midt Institut for Kommunikation og Handicap Kommunale kommunikationstilbud Silkeborg syns- og høreteam Odder Hørevejledning Skanderborg Høreomsorg 28

30 Center Introduktion for Kommunikation, til KKR indspilherning kommune Center for Kommunikation (CfK) er en specialundervisningsinstitution med Herning Kommune som driftsherre. CfK leverer ydelser til mennesker med kommunikationshandicap, herunder tale-, høre-, synshandicap og erhvervet hjerneskade, samt til mennesker med behov for handicapteknologiske hjælpemidler. CfK har abonnementsaftaler med alle kommuner i det tidligere Ringkøbing Amt, nærmere bestemt Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Holstebro og Herning kommuner. CfK sælger også ydelser udenfor abonnement. Disse ydelser afregnes til fast timepris. CfK har 5 fagafdelinger samt et sekretariat. Fagafdelingerne er: Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen, Høreafdelingen, Taleafdelingen og Hjerneskaderådgivningen. CfK's ledelse består er en forstander, en viceforstander/afdelingsleder og en afdelingsleder. CfK er kendetegnet ved høj faglighed. Medarbejderne har en universitetsuddannelse eller en grunduddannelse som lærer, terapeut, socialrådgiver, optiker mv med efterfølgende specialuddannelse. CfK har et godt samarbejde med relevante parter i Region Midtjylland, herunder bl.a. relevante afdelinger på Regionshospitalet Vest i Holstebro og Herning, praktiserende læger og speciallæger, autoriserede optikere mv. CfK driver Danmarks eneste kommunale høreklinik og har kontrakt med Region Midtjylland om at høreapparatbehandle 700 borgere årligt. Høreklinikken udgør - sammen med Høreklinikken på Regionshospitalet i Holstebro og Regionshospitalet i Viborg - det offentlige tilbud på høreapparatområdet i den vestlige del af Region Midtjylland. Borgere kan frit henvende sig på CfK, hvis man ønsker høreapparatbehandling. Der er aktuelt ventetid i Høreklinikken. Ønskes yderligere information omkring CfK, kan der altid rettes henvendelse. Se mere på hjemmeside og læs ydelseskataloget. 29 4

31 Center Introduktion for syn og til KKR hjælpemidler, indspil Aarhus Kommune Center for Syn og Hjælpemidler er et specialiseret rådgivningscenter i Aarhus Kommune, der leverer konsulentbistand til Aarhus Kommune og de omkringliggende kommuner, der er indgået aftale med. CSH samarbejder med kommunale aktører på området, hvad enten det drejer sig om sundheds- og omsorgsområdet, socialområdet, undervisningsområdet eller beskæftigelsesområdet. Borgere med nedsat funktionsevne har ofte vanskeligheder med at deltage i samfundslivet. De komplekse behov kræver en specialiseret viden og indsats, der retter sig mod muliggørelse af aktivitet og deltagelse, således at borgeren kan leve et så aktivt og meningsfyldt hverdagsliv som muligt. Center for Syn og Hjælpemidler kan efter aftale med kommunen yde rådgivning i forhold til borgeren på syns-, høre-, mobilitets- og kommunikationsområdet. CSH er desuden VISO-leverandør på syns-, mobilitets- og kommunikationsområdet Rådgivning ydes til alle aldre via en tværfaglig indsats med udgangspunkt i fire specialområder: Høre: Hørevejledning til borgere i Aarhus Kommune. Kommunikation: Rådgivning og vejledning til borgere, der på grund af funktionsnedsættelser har kommunikationsvanskeligheder. Mobilitet: Rådgivning og vejledning til borgere med fysiske funktionsnedsættelser omkring siddestillings-, kørestols- og boligtilpasning. Syn: Rådgivning og vejledning til blinde og svagsynede borgere. På centret er der ansat ergo- og fysioterapeuter, lærere, pædagoger, ITkonsulenter, hørepædagoger, hørekonsulenter, optikere og øjenlæge. Ønskes yderligere information omkring CSH, kan der altid rettes henvendelse. Se mere på hjemmeside og læs ydelseskataloget. 30 5

32 Center Introduktion for kommunikation til KKR indspil og undervisning, Viborg og Skive kommune Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) er et fælles kommunalt kommunikationscenter som tilbyder ydelser til borgere, pårørende og fagpersoner fra Viborg og Skive Kommuner. Skive Kommune er den driftsansvarlig kommune. CKU har egen bestyrelse samt en styregruppe. Kommunernes samarbejde er reguleret af en samarbejdsaftale. CKU har samarbejdsaftale med Center for Kommunikation i Herning og Thisted kommune, hvor man deler specialiseret viden, udbyde kurser til medarbejdere, samt ved sygdom kan trække på ressourcer hos hinanden. CKU har til huse både i Viborg og Skrive. Derudover har CKU flere lokale træffesteder i kommunerne. Medarbejdere på CKU har relevant grundfaglig uddannelse suppleret med omfattende efter/videreuddannelse. Desuden samarbejdes med eksterne specialister. CKU tilbyder ydelser til borgere i Viborg og Skive Kommuner med funktionsnedsættelser indenfor områderne: høre, syn, tale, erhvervet hjerneskade og IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) Alle kan frit rette henvende sig til CKU for rådgivning og vejledning. CKU s tilbud til borgere hviler på en individuel visitation på baggrund af en ekstern sundhedsfaglig og/eller en fagspecifik og pædagogisk udredning på CKU. CKU har visitationskompetencen for borgere i Viborg og Skive kommuner. CKU har i Skive og Viborg Kommune myndighed i forhold til behandling og afgørelse af servicelovsansøgninger på områderne IKT, Syn, Tale og Høre. CKU s faglige viden udmøntes for den enkelte borger ved, at ydelserne er målrettede, individuelle og højt specialiserede. Således er CKU én indgang til mange fagspecialer for borgere med komplekse kommunikative funktionsnedsættelser. Ønskes yderligere information omkring CKU, kan der altid rettes henvendelse. Se mere på hjemmeside

33 Kommunikation Introduktion til og KKR teknologi, indspil Horsens, Hedensted og Odder Kommuner Kommunikation og Teknologi (KT) er et specialiseret kommunikations- og rådgivningscenter i Horsens kommune. Kommunikation og Teknologi har aftale om levering af ydelser til borgere fra Hedensted og Odder Kommuner. KT sælger desuden specifikke ydelser, som afregnes til fast timepris. KT beskæftiger sig med rådgivning, specialundervisning og kompenserede teknologier, inden for områderne for tale-, høre-, og synshandicap samt erhvervet hjerneskade. KT samarbejder med relevante aktører og indgår i udviklingsarbejde inden for området, for at skabe den bedste løsning for borgeren. K har en central rolle i implementering af almentilgængelig teknologi, som har et kompenserende og understøttende sigte, til borgere med social, fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i Horsens Kommune. I centret arbejdes derfor struktureret på, at skabe øget teknologisk intuition for alt frontpersonale. Kommunikation og Teknologi består af 4 teams: Høre, Tale, IKT/Syn og Hjernekernen. Medarbejderne har et højt fagligt niveau og fordeler sig inden for følgende uddannelsesretninger: audiologopæder, logopæder, audiologiassistenter, lærere, teknikere, IT-specialister, pædagoger, ergoterapeuter, socialrådgiver og neuropsykologer. Ønskes yderligere information omkring KT, kan der altid rettes henvendelse. Se mere på hjemmeside

34 Kommunikationssamarbejde Introduktion til KKR indspil Midt, Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov Kommuner Kommunikationssamarbejdet er en fælles funktion mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner. Randers kommune er driftsherre. Kommunerne indgår en årlig samarbejdsaftale, og deler udgifterne mellem sig hovedsageligt efter antallet af indbygger Kommunerne forpligter sig til at få de i samarbejdsaftalen indeholdte ydelser leveret fra det fælles samarbejde. Samarbejdet leverer ydelser til borgere under myndighedsansvar i en af de fire kommuner. Kommunerne vil koordinere deres aftaleindgåelser med eksterne leverandører på kommunikationsområdet, herunder afklare mulighederne for etablering af nyt samarbejde. Kommunerne opretholder deres respektive myndighedsansvar. De fire kommuner har med Hørecenter Midt hjemtaget ydelser fra Institut for Kommunikation og Handicap (IKH), og med Synssamarbejde Midt hjemtaget ydelser fra Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). Samarbejdet indeholder Hørecenter Midt (2010), og Synssamarbejde Midt (2011). På høreområdet samarbejdes der med den lokalaudiologiske klinik i Randers, og på synsområdet samarbejdes der med Optikerhøjskolen i Randers. Der er indgået separate samarbejdsaftaler. Samarbejdets målgrupper er borgere (voksne, børn og skole) med synsvanskeligheder og borgere (voksne) med hørevanskeligheder. Synssamarbejdets ydelser omfatter blandt andet optiske udredninger, udredninger og afprøvninger af synshjælpemidler, undervisning i forhold til ADL og mobilitet, samt specialrådgivning i forhold til småbørn og skolebørn. På høreområdet omfatter ydelserne blandt andet justeringer af høreapparater, udredninger og afprøvninger af hørehjælpemidler, samt undervisning af borgere med CI og tinnitus. Der er samlet ansat tyve personaler med varierende uddannelsesbaggrund. Ønskes yderligere information, kan der altid rettes henvendelse. Se mere på hjemmeside 33 8

35 Institut Introduktion for Kommunikation til KKR indspil og Handicap, Region Midtjylland IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) er en institution i Region Midt, der leverer en specialiseret indsats på kommunikationsområdet inden for både det specialiserede socialområde og sundhedsområdet. IKH leverer ydelser til borgere med kommunikationshandicap, herunder tale- høre-, læseområdet og til borgere med erhvervet hjerneskade. Herudover leverer IKH ydelser til pårørende/netværk og fagpersoner. IKH samarbejder med såvel sygehuse som kommuner om indsatsen i forhold til borgere. IKH er tilknyttet sygehusene i Region Midt primært i forhold til akut- og rehabiliteringsafdelinger ligesom IKH har abonnementsaftaler med en række kommuner i Region Midt. På IKH er samlet specialviden og kompetencer indenfor kommunikationsog rehabiliterings-/handicapområdet. IKH tilbyder udredning, vejledning, rådgivning, undervisning og behandling til både børn, unge og voksne. IKH arbejder tværfagligt med bl.a. audiologopæder, logopæder, psykologer, specialpædagogiske konsulenter fysioterapeuter, ergoterapeuter og musikterapeuter (176 medarbejdere i alt på IKH) IKH tilbyder en lang række færdigt sammensatte ydelser med en given faglig sammensætning til en fastlagt pris. De er alle beskrevet i de to ydelseskataloger - et til voksne og et til børn. Herudover er IKH altid fleksibel i ydelsesstrukturen og åben for i samarbejde med den enkelte kommune at sammensætte ydelser, som tilgodeser netop den enkelte kommunes behov. Endelig tilbyder IKH en række kurser og indsatser i forhold til professionelle indenfor IKH s forskellige områder. Disse kan ligeledes tilrettelægges og sammensættes efter konkrete behov. Læs mere på

36 Introduktion til KKR indspil Ydelseskatalog indholdsfortegnelse 12 Taleområdet, børn 13 Taleområdet, voksne 14 Høreområdet, børn 15 Høreområdet, voksne 16 Synsområdet, børn 17 Synsområdet, voksne 18 Hjerneskadede, børn 19 Hjerneskadede, voksne 20 Øvrige målgrupper, børn 21 Øvrige målgrupper, voksne 35 10

37 Introduktion til KKR indspil Oversigt over ydelser sådan læser du skemaet Målgruppe opdelingen følger den opdeling DASSOS godkendte i kortlægningen af området i Leverandørerne er de 6 kommunikationscentre: CfK - Center for kommunikation, Herning kommune CSH - Center for syn og hjælpemidler, Aarhus kommune CKU - Center for kommunikation og undervisning, Viborg og Skive kommuner KT - Kommunikation og teknologi, Horsens, Hedensted og Odder kommuner KSM - Kommunikationssamarbejde Midt, Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner IKH - Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe 3 Øvrige Leverandør A Leverandør B Leverandør C Note Note Her kan kommunikationscentret tilføje øvrige relevante målgrupper dækker over følgende ydelser: Afklaring/udredning/undersøgelse Rådgivning og vejledning Undervisning Teknisk bistand til kommunikationshjælpemidler Kompetenceudvikling Afvigelser fra dette anføres som en note

38 Introduktion til KKR indspil Taleområdet børn CfK CSH CKU KT KSM IKH Dysartri X Dysfoni X Stammevanskeligheder og løbsk tale X Læse- og stavevanskeligheder Læbe-Kæbe-ganespalte Dysfasi Rådgivning og vejledning Rådgivning, undervisning og kompetence udvikling Rådgivning, undervisning og kompetence udvikling Progredierende lidelser børn (eks. muskelsvind) X IKH har landsdelsdækkende funktion og betjener alle børn vest for Storebælt X 37 12

39 Introduktion til KKR indspil Taleområdet voksne CfK CSH CKU KT KSM IKH Afasi X Dysartri X Dysfoni X Mundhuleopererede X Stammevanskeligheder og løbsk tale X Læse- og stavevanskeligheder Kun til erhvervet hjerneskade Ikke undervisning Dysfasi X X Progredierende lidelser (eks. ALS, Sklerose, Parkinson, HC) X 38 13

40 Introduktion til KKR indspil Høreområdet - børn Cochlear implant Tinnitus, hyperakusis og ménière Ikke ménière CfK CSH CKU KT KSM IKH Teknisk bistand og kompetence udvikling Døve X Hørehæmmede X X X 39 14

41 Introduktion til KKR indspil Høreområdet - voksne CfK CSH CKU KT KSM IKH Cochlear implant X Tinnitus, hyperakusis og ménière Ikke méniére X Døve Kun teknisk bistand Hørehæmmede X X Øvrige målgrupper Kognitive kommunikat ionsvanskeli gheder og verbal apraktis Bistand fra Hørekonsul ent til unge og voksne døve eller hørehæm mede i uddannelse eller beskæftigel se 40 15

42 Introduktion til KKR indspil Synsområdet - børn CfK CSH CKU KT KSM IKH Blinde Svagtseende Medicinsk-optiske definerede varige øjenlidelser 41 16

43 Introduktion til KKR indspil Synsområdet - voksne Blinde Visitation af førehunde CfK CSH CKU KT KSM IKH Visitation af førehunde Svagtseende Medicinsk-optiske definerede varige øjenlidelser Øvrige målgrupper Syn - hjerneskade de 42 17

44 Hjerneskadede Introduktion til KKR børnindspil (kognitive og emotionelle problemstillinger, ikke sproglige) CfK CSH CKU KT KSM IKH Let senhjerneskadede Ikke undervisning Middel senhjerneskadede X Svært senhjerneskadede X X Øvrige målgrupper CP (medfødte hjerneskader) AMC. MMC, CP, Tumorer, erhvervet Hjerneskade 43 18

45 Hjerneskadede Introduktion til KKR voksne indspil (kognitive og emotionelle problemstillinger, ikke sproglige) CfK CSH CKU KT KSM IKH Let senhjerneskadede X Middel senhjerneskadede X Svært senhjerneskadede X Øvrige målgrupper CP (medfødte hjerneskader) og demens 44 19

46 Introduktion til KKR indspil Øvrige målgrupper - børn Bevægelseshæmmede med kommunikationsproblemer Døvblind Udviklingshæmmede med kommunikationsproblemer ADHD og øvrige målgrupper inden for autismespektret Øvrige målgrupper CfK CSH CKU KT KSM IKH Ikke kompetence udvikling Kun i forhold til syn og høre Kun udredning X X X Udviklingshæmmede med strukturering og overbliksvanskeligheder Udviklingshæmmede eller børn uden sprog med behov for terapeutisk behandling 45 20

47 Introduktion til KKR indspil Øvrige målgrupper - voksne Bevægelseshæmmede med kommunikationsproblemer CfK CSH CKU KT KSM IKH Døvblind Ikke undervisning og kompetence udvikling Udviklingshæmmede med kommunikationsproblemer X Kun i forhold til syn og høre Ikke kompetence udvikling ADHD og andre inden for autismespektret X Øvrige målgrupper Kognitive kommunikations -vanskeligheder og verbal apraktis Udviklingshæmmede med strukturering og overbliksvanskeligheder Udviklingshæmmede med struktureringsvanskeligheder Borgere med psykiske overbygninger i tilknytning til et kommunikationshandicap 46 21

48 Kommunal Introduktion varetagelse til KKR indspil af dele af høreområdet - Eksempel fra Silkeborg kommune Silkeborg Kommune har hjemtaget en del af høreområdet. De ydelser, kommunen ikke selv yder på høreområdet, køber man på IKH i Aarhus. Hørekonsulenterne i Silkeborg kommune varetager myndighedsopgaven på høretekniske hjælpemidler efter Servicelovens 112/113. Hørekonsulenterne arbejder på baggrund af en hørespecifik faglig viden og efter god praksis inden for høreområdet. Høreteamet holder til i Sundhedscentret Silkeborg, og betjener desuden 4 andre træffesteder i kommunen. Borgere kan også henvende sig telefonisk for at få rådgivning og vejledning, eller bestille tid til en hørekonsultation. Høreapparater Det primære arbejdsområde er voksne med hørenedsættelser, hvor hørekonsulenterne justerer høreapparater som er udleveret på offentlige høreklinikker. Derudover udføres simple reparationer, udskiftning af hooks, receivere m.m. Hørevejledning Hørekonsulenterne giver rådgivning og vejledning til borgere i vedligeholdelse af deres høreapparater, betjening af høreapparater samt i høreapparaternes muligheder. Høretekniske hjælpemidler Hørekonsulenterne udreder alle borgere som har fået høreapparater, fra både offentlig og private høreklinikker, i forhold til behov for høretekniske hjælpemidler, og varetager efterfølgende installation, den tekniske afprøvning og undervisning i brug af hjælpemidlerne. Undervisning Undervisning i kommunikation af både borgere, pårørende og plejepersonale, fx høretaktik, tab af skelneevne, foregår løbende

49 Kommunal Introduktion varetagelse til KKR indspil af dele af synsområdet - Eksempel fra Silkeborg kommune Silkeborg Kommune har hjemtaget en del af synsområdet. De ydelser, som kommunen ikke selv yder på synsområdet, køber man på CSH i Aarhus. Synsområdet varetages af 2 fuldt uddannede synskonsulenter samt en svagsynsoptiker. Derudover er der tilknyttet øjenlægekonsulent. Synskonsulenterne varetager sagen fra henvendelse til opfølgning. Basen er Sundhedscenter Silkeborg, hvor der er afprøvningslokale med faciliteter for synskonsulenter og optiker samt hjælpemiddeldepot. Der er tæt samarbejde med øvrige faggrupper omkring borgeren. Synskonsulenterne modtager hvert år ca. 300 henvendelser som medfører indsats. Mange er i forvejen kendte borgere. Synskonsulenterne har kontakt til omkring 500 af kommunens borgere. Optikeren foretager optikafprøvninger i Sundhedscentret samt behandler ansøgninger i henhold til Sundhedslovens 112 om støtte til kontaktlinser, briller og proteser. Der foretages årligt ca. 90 afprøvninger samt behandles ca. 280 ansøgninger Udredning og indsats foregår i Sundhedscentret, samt på hjemmebesøg. Der aflægges med stor fordel ofte flere hjemmebesøg i et sagsforløb, hvilket er muligt pga. de forholdsvis korte afstande i kommunen. Da myndighedsopgaven i henhold til Sundhedslovens 112/113 er i kommunen, kan der umiddelbart efter afprøvning af et hjælpemiddel gives afgørelse, og ved bevilling beholder borgeren det afprøvede hjælpemiddel. Synsteamet varetager også rådgivning til borgere, pårørende, samarbejdspartnere mv. Synskonsulenterne iværksætter også kommunale tiltag for svagtseende og blinde, eks. IPhone netværksgruppe, motionshold samt selvhjælpsgrupper. Der er oparbejdet et tæt samarbejde med kommunens optikbutikker, hvilket resulterer i, at borgerne ved egen optiker orienteres om deres mulighed for og får hjælp til at søge støtte i henhold til Sundhedsloven. Derudover yder både synskonsulent og optiker indsats i forhold til sager med senhjerneskade herunder hjernerystelse

50 Introduktion til KKR indspil Ydelseskatalog for Silkeborg kommune Høreområdet Synsområdet Cochlear implant - børn Ikke undervisning Blinde Undtaget IT-området Cochlear implant - voksne Ikke undervisning Svagtseende Undtaget IT-området Tinnitus, hyperakusis og ménière - voksne Døve voksne Hørehæmmede børn Ikke undervisning Ikke undervisning Ikke undervisning og kompetenceudvikling Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser Voksne Senhjerneskade (også hjernerystelse) I forhold til afklaring, udredning, undersøgelse og rådgivning Udredning og vejledning Hørehæmmede voksne Ikke kompetenceudvikling 49 24

51 Kommunal Introduktion varetagelse til KKR indspil af dele af høreområdet - Eksempler fra Skanderborg og Odder kommuner Hørekonsulent og Høreomsorg i Skanderborg kommune Hørekonsulenten i Myndighedsafdelingen sikrer justeringer i forhold til de borger, der har valgt det regionale tilbud og de høretekniske hjælpemidler til borgerne i Skanderborg kommune I høreomsorgen varetager 3 hørevejlederne opgaver, som at skifte batterier, samt mindre tekniske justering. Høreomsorgen har faste træffetider ude i områder. Se mere på hjemmesiden Hørevejledning i Odder kommune Hørevejlederen tilbyder borgere vejledning i brugen af høreapparat og evt. andre høretekniske hjælpemidler. Målgruppen er borgere med en varig og væsentlig nedsættelse af hørelsen. Udover vejledning hjælper hørevejlederen med batterier og mindre tekniske justeringer af høreapparater. Se mere på hjemmesiden 50 25

52 Bilag 5 51

53 Samarbejdsaftale vedr. matrikelløse indsatser for borgere med spiseforstyrrelser Mellem Den Administrative Styregruppe på det specialiserede socialområde i Nordjylland (fremadrettet DAS) Og Den Administrative Styregruppe på det Specialiserede Socialområde i Midtjylland (fremadrettet DASSOS) Samarbejdsaftalen indgås mellem parterne med henblik på at understøtte og bidrage til kontinuerligt at sikre de nordjyske kommuners tilgængelighed til højt specialiserede og socialt rehabiliterende matrikelløse indsatser for borgere med spiseforstyrrelser. Formålet med samarbejdsaftalen er, at sikre de nordjyske kommuners forsatte tilgængelighed til den ekspertise, der er i Midtjylland i forhold til borgere med spiseforstyrrelser, som har behov for socialt rehabiliterende matrikelløse ydelser. Samtidig har samarbejdsaftalen et eksplicit fokus på at udbrede viden om denne ekspertise således, at samtlige nordjyske kommuner kender de muligheder, der er for at trække på matrikelløse tilbud i Midtjylland. Samarbejdsaftalen medfører således ikke bindinger på tilbuddenes kapacitet og tilbudsvifte ligesom den ikke medfører økonomisk bindende konsekvenser for hverken midtjyske tilbud eller de nordjyske kommuner. Samarbejdsaftalen vedrører de socialt rehabiliterende indsatser i Midtjylland, der i forbindelse med den Centrale Udmelding omkring borgere med spiseforstyrrelser blev vurderet som højt specialiserede jf. Socialstyrelsens definition vurderes som højt specialiserede. Det drejer sig om følgende tilbud: Harebakken Holmstrupgård OK-centeret Enghaven Skiftesporet-Horisont Sønderparken Windsor Samarbejdsmodel DAS og DASSOS aftaler følgende vilkår for de nordjyske kommuners tilgængelighed til ekspertise og kompetencer i relation til matrikelløse socialt rehabiliterende indsatser i Midtjylland: De nordjyske kommuner har mulighed for at trække på kompetencer og ekspertise ved de midtjyske tilbud, som aftalen omhandler, på lige fod med de midtjyske kommuner. Såfremt driftsherrerne beslutter, at ændre væsentligt på de matrikelløse indsatser, herunder lukke eller ændre kapaciteten, adviseres DAS (de nordjyske kommuner) på lige fod med DASSOS (de midtjyske kommuner) Etablerer driftsherrerne nye matrikelløse ydelser eller kompetencer, adviseres DAS, såfremt driftsherren vurderer, at ydelserne eller kompetencerne er relevante for de nordjyske kommuner. Såfremt de nordjyske kommuners behov ændrer sig markant i forhold til matrikelløse indsatser til målgruppen, så aftales det at DAS kontakter DASSOS eller de enkelte tilbud. 52

54 Aftale om konkrete matrikelløse indsatser og kompetencer Gennem samarbejdsaftalen får de nordjyske kommuner tilgængelighed til en bred række af højt specialiserede matrikelløse indsatser på lige fod med de midtjyske kommuner. De konkrete ydelser aftales og afregnes mellem bestiller og leverandør. Indsatserne dækker bl.a. over følgende: Ambulante indsatser, der kan indgå som en del af et individuelt sammensat forløb, der består af flere matrikelløse indsatser Udkørende teams som kan tilbyde udredning af borgerens behov i forhold til socialt rehabiliterende indsatser Udkørende teams som kan tilbyde sparring og rådgivning om borgerens behov Afholdelse af netværksmøder som del af en netværks- og familieorienteret indsats Supervision Uddannelsesforløb både korte forløb og længerevarende forløb Jf. bilag 1 for en uddybende beskrivelse af de enkelte tilbuds konkrete matrikelløse indsatser. Aftalens varighed Samarbejdsaftalen træder i kraft den 1. januar 2018, og løber til udgangen af Herefter vurderes det, om der er behov for genforhandling af samarbejdsaftalen. Underskrifter For DAS Nordjylland For DASSOS Midtjylland For Enghaven Henrik Aarup-Kristensen, Jesper Thyrring Møller, Lone Lundsgaard Formand for DAS Nordjylland Formand for DASSOS Midtjylland Centerchef for Enghaven Bilag Bilag 1: Katalog over mulige matrikelløse indsatser Bilag 2: Kontaktliste til tilbuddene, DAS og DASSOS 53

55 Bilag 1: Katalog over mulige matrikelløse indsatser For ydelser til børn og unge henvises til tilbuddene: Holmstrupgård og Horisont-Skiftesporet. For ydelser til voksne henvises til alle seks tilbud. Harebakken Beskrivelse Harebakken er et socialpsykiatrisk botilbud beliggende i Faurskov Kommune. Målgruppen er voksne i alderen år med svære spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd, i tillæg hertil kan borgeren have tillægsproblematikker som f.eks. angst, udadreagerende adfærd eller lignende. Personalegruppen repræsenterer forskellige faggrupper såsom pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Eksempler på mulige matrikelløse indsatser UDKØRENDE STØTTE VEDR. SPISEVANER: Harebakken kan yde støtte i udkørende teams, som kan omhandle at genetablere og/eller fastholde normale og regelmæssige spisevaner samt at undgå kompenserende adfærd. Det kan eks. være i form af måltidsstøtte, spisedagbog og samarbejde med diætist og egen læge. FAMILIESAMTALER: Harebakken yder støtte i form af familiesamtaler i et pårørendesamarbejde. UGESAMTALER: Harebakken yder støtte i form af ugesamtaler, som kan indeholde støttende og motiverende elementer, drøftelse af faresignaler, psykoedukation samt støtte til andre sociale og praktiske udfordringer i hverdagen. STØTTE TIL ALMENE AKTIVITETER: Harebakken yder støtte til almene dagligdags, fritids eller sociale aktiviteter, som f.eks. struktur af dagligdag eller hjælp til økonomi og træning i at opretholde egenomsorg. STØTTE IFT. ARBEJDSMARKED ELLER UDDANNELSE: Harebakken yder støtte til borgere i forhold til at fastholde eller genoptage relationen til arbejdsmarked eller uddannelsesforløb. SPARRING: Der kan pt. leveres faglig sparring til medarbejdere der arbejder med borgere med spiseforstyrrelser. RIDE- OG KROPSTERAPI: Harebakken tilbyder ride- og kropsterapi som er særligt tilrettelagt for borgere med spiseforstyrrelser. MUSIK- OG KUNSTTERAPI: Harebakken tilbyder derudover musik- og kunstterapi på Harebakken. UNDERVISNING OG SIDENMANDSLÆRING: Harebakken tilbyder undervisning og sidemandsoplæring ift.: o o o o Udkørende støtte vedr. spisevaner Familiesamtaler Ugesamtaler Støtte til almene aktiviteter 54

56 Holmstrupgård Beskrivelse Holmstrupgård er beliggende ved Aarhus og er et helhedsorienteret miljøterapeutisk behandlingstilbud til normalt begavede unge med psykiatriske lidelser mellem 14 og 23 år, herunder bl.a. spiseforstyrrelser. Holmstrupgård har mere end 15 års erfaring med specialiseret døgnindsats ift. unge med spiseforstyrrelse. Eksempler på mulige matrikelløse indsatser FAMILIER OG SPISEFORSTYRRELSER: FoS (Familier og spiseforstyrrelse) er et ambulant tilbud, hvor målgruppen er familier med unge, der har en spiseforstyrrelse og som evt. sammen med spiseforstyrrelsen kan have andre psykiske/psykiatriske vanskeligheder. Det er unge i alderen ca år, hvor den unge er hjemmeboende. Arbejdet foregår med og i familien, evt. med forældrene og den unge i en periode hver for sig. Tilbuddet er præget af fleksibilitet, og kan sammensættes efter det konkrete behov i en familie. Et forløb har en varighed på 9 mdr., og kan samlet set indeholde familiesamtaler, familiekursus, ungekursus, samtalegruppe og evt. forældrestøttegrupper. SUPERVISION OG UNDERVISNING: Holmstrupgård har mere end 15 års erfaring med specialiseret døgnindsats ift. unge med spiseforstyrrelse, og såvel afdelingspersonale som de tilknyttede psykologer har erfaring med undervisning, supervision og sparring omkring andre unge med spiseforstyrrelse. Holmstrupgård indgår meget gerne i disse opgaver ad hoc, og vil også kunne indgå aftale om planlagte uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed og i en form, som er tilpasset de behov, som efterspørges. STØTTE TIL SPISESITUATIONER: Holmstrupgård kan yde støtte i udkørende teams også i den nordjyske kommune. Her kan Holmstrupgårds medarbejder yde direkte støtte til borgeren ifm. spisesituationer eller medarbejderen kan oplære myndighedskommunens medarbejdere i selv samme indsats. NETVÆRKSARBEJDE: Holmstrupgård har stor erfaring i, hvordan man inddrager netværket omkring borgeren, herunder facilitering af netværksmøder. UDVIKLING AF NYE TILBUD: Holmstrupgård indgår gerne i et samarbejde med de nordjyske kommuner med henblik på at udvikle tilbud, som kan tilgodese de behov, som er relevante for de nordjyske kommuner. OPLÆRING: Det er muligt at tilkøbe oplæring i ovenstående indsatser 55

57 OK-Centeret Enghaven Beskrivelse Enghaven er et privat botilbud beliggende i Horsens Kommune. Målgruppen er voksne fra med svære spiseforstyrrelser, og beboerne bor sammen med mennesker med forskellige psykiatriske problemstillinger. Her tilbydes et individuelt tilpasset støttende behandlingsmiljø parallelt med ambulant behandling. Enghaven arbejder ud fra en 3-sporet behandlingsmodel: Fysisk psykisk socialt. Der søges, at skabe helhed og sammenhæng for beboerne i det terapeutiske og miljøterapeutiske tilbud. Se mere på Eksempler på mulige matrikelløse indsatser BISTAND TIL SPISESITUATIONER: Som tilkøb til bostøtte kan Enghavens personale komme ud i borgerens eget hjem og spise med borgeren under måltidet, samt indgå i samvær efter et måltid. I dette tilfælde skal der være massiv støtte omkring vejning og samarbejde med bland andet psykiatrien eller egen læge. PSYKO-FYSISK BEHANDLING AF SPISEFORSTYRRELSE: Enghaven kan tilbyde kropslig behandling som tillæg til bostøtte. Denne behandling varetages af en fysioterapeut og en psykomotorisk Terapeut. Det overordnede mål med den kropslige behandling er at skabe integritet og styrke jeg-funktionen. Der sigtes mod at påvirke den spiseforstyrredes manglende selvværd, forstyrrede krops og selvopfattelse, at føle sig tyk/fed, grim, dum og lign. ved at give en autentisk sansebaseret oplevelse af kroppen, som går bag om den psykopatologiske oplevelse af kroppen. Der tages udgangspunkt i konkrete kropssansninger og kropsoplevelser, og der forsøges at skabe nærvær via en øget kropskontakt. Målet er at skabe refleksion og bevidsthed om kroppens funktioner, dens signaler og styrke evnen til at sanse, opleve og arbejde med kroppen. Den psykomotoriske behandling indeholder samtale, massage, ressourceorienteret færdighedstræning samt traumeterapi. Den fysioterapeutiske behandling omfatter samtale, kropsbilledanalyse, BAT (Body Awareness Therapy), massage samt superviseret og doseret træning/motion. SUPERVISION OG UNDERVISNING: Enghaven har mange års erfaring med specialiseret døgnindsats ift. unge med spiseforstyrrelse, og såvel afdelingspersonale som den tilknyttede psykolog har erfaring med undervisning, supervision og sparring omkring andre unge med spiseforstyrrelse. Enghaven indgår meget gerne i opgaver ad hoc, og vil også kunne indgå aftale om planlagte uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed og i en form, som er tilpasset de behov, som efterspørges. Enghaven kan anvende Skype og face Time i forhold til supervisioner og rådgivning til borgere og behandlere. UDVIKLING AF NYE TILBUD: Enghaven indgår gerne i et samarbejde med de nordjyske kommuner med henblik på at udvikle tilbud, som kan tilgodese de behov, som er relevante for de nordjyske kommuner. EFFEKTMÅLING: Enghaven anvender effektmåling til hele tiden at dokumentere og videreudvikle behandlingstilbuddet. Således tilpasses hele tiden behandlingen med henblik på at opnå størst mulig effekt og udvikling for borgerne. 56

58 Skiftesporet-Horisont Beskrivelse Skiftesporet-Horisont er et psykosocialt behandlingstilbud i Herning Kommune bestående af et bo -og dagtilbud. Målgruppen er unge fra 15 år og op med svære spiseforstyrrelser og andre sindslidelser. Der tilbydes en række ambulante og udkørende ydelser, som alle er funderet i Skiftesporet-Horisonts egen praksis, erfaring og viden. Tilbuddet har siden 2008 været VISO leverandør på spiseforstyrrelsesområdet, og er derfor vant til at levere ydelser inden for området, ligesom de har stor erfaring med formidling. Se mere på Eksempler på mulige matrikelløse indsatser UDKØRENDE TEAM: Skiftesporet-Horisont har et udkørende team som kan tilbyde sparring om og rådgivning og udredning af borgerens behov med henblik på afklaring af den mest hensigtsmæssige indsats. NETVÆRKSMØDER I ÅBEN DIALOG: Skiftesporet-Horisont har et team, der er specialiserede i at udføre netværksmøder, som en netværks- og familieorienteret indsats med henblik på, at alle stemmer kommer i tale og alle stemmer kommer i spil, så den helhedsmæssige indsats får størst effekt. Det gælder både i forhold til det professionelle og private netværk. Netværksmøderne vil metodisk tage udgangspunkt i Åben Dialog tilgangen med reflekterende team m.m. SUPERVISION: Der tilbydes supervision i konkrete sager eller til medarbejdere, der arbejder med målgruppen UDDANNELSESFORLØB: Der tilbydes kortere eller længere uddannelsesforløb om at arbejde rehabiliterende med personer med spiseforstyrrelser. Gerne et praksis forløb, hvor viden om spiseforstyrrelser og de forskellige dynamikker kombineres med kursistens egne praksiserfaringer. FORLØB OG OPLÆRING: Skiftesporet-Horisont kan tilbyde forløb og oplæring i alle ovenstående indsatser. 57

59 Sønderparken Beskrivelse Sønderparken er beliggende i Hedensted Kommune, og drives af Region Midtjylland. Sønderparken har et særligt tilbud til voksne med svær spiseforstyrrelse, som har behov for et socialt rehabiliterende tilbud. Det særlige tilbud hedder - Et Liv til Forskel - og er en koordineret, sammenhængende og højt specialiseret indsats. Et Liv til forskel er et gruppetilbud med individuelle muligheder, alt afhængig hvor langt den enkelte er i sin proces. Sønderparken har, som det eneste tilbud i Region Midtjylland, et integreret psykosocialt træningscenter, der sammenkitter bostøtte og tilbud om psykosocial udvikling. Den højtspecialiserede indsats på Sønderparken i forhold til voksne mennesker med svær spiseforstyrrelse er kendetegnet ved: højt faglig ekspertise med viden om specialet at medarbejdernes arbejdstid kun er relateret til målgruppen og teamet er tværfagligt sammensat (ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, pædagoger, diætist, fysioterapeut og musikterapeut) at der er tæt samarbejde til relevante eksterne samarbejdspartnere fx privatpraktiserende læge, Center for Spiseforstyrrelser at der er måltidstøtte i gruppe 5 gange dagligt i en struktureret og fastlagt ramme at der er kontinuerligt og målrettet fokus på det levede liv og livskvalitet Indsatsen i forhold til voksne med svære spiseforstyrrelser foregår på Sønderparkens matrikel af et fast team af medarbejdere. Sønderparken har ingen ambulante ydelser til borgere med svær spiseforstyrrelse uden for matriklen. Kommuner og andre aktører er velkomne til at henvende sig til Sønderparken, hvor der kan aftales inspirationsbesøg på Sønderparken, hvor tilbuddet kan fortælle om deres ydelser og indsatser til målgruppen. Sønderparken tilbyder ingen ambulante ydelser til målgruppen, men kan tilbyde vidensdeling. Eksempler på mulig vidensdeling INSPIRATIONSBESØG: Kommuner og andre aktører er velkomne til at henvende sig til Sønderparken, hvor der kan aftales inspirationsbesøg på Sønderparken, hvor tilbuddet kan fortælle om deres ydelser og indsatser til målgruppen. SIDEMANDSOPLÆRING PÅ SØNDERPARKEN: Der kan efter inspirationsbesøg laves individuel aftale om at få medarbejdere kan deltage i tilbuddet under sidemandsoplæring, dog under forudsætning af at teamet vurdere, at den aktuelle målgruppe kan håndtere gæste-medarbejder i tilbuddet. SPARRING OG RÅDGIVNING: Sønderparken kan tilbyde sparring og rådgivning i enkeltsager. Der er ikke tale om supervision. UDVIKLING AF TILBUD: Sønderparken kan afholde kursus for medarbejdere, i forhold til hvordan det er muligt at bygge et døgntilbud op omkring mennesker med svære spiseforstyrrelser. Der tages udgangspunkt i Sønderparkens egne erfaringer, De Nationale Retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser og Sundhedsstyrelsens Spiseforstyrrelser - anbefalinger for organisation og behandling. 58

60 Windsor Beskrivelse Windsor er beliggende i Aarhus midtby og drives af Aarhus Kommune. En tredjedel af botilbuddets pladser er forbeholdt borgere med svær spiseforstyrrelse, som har behov for et psykosocialt rehabiliterende tilbud. Der udover er der 2 dagtilbudspladser, hvor borgere tilbydes samvær og støtte til et dagligt hovedmåltid. Målgruppen er voksne fra 18 år og op med svære spiseforstyrrelser og andre sindslidelser. Der tilbydes en række udkørende ydelser, som alle er funderet i Windsors egen praksis, erfaring og viden. Praksis er funderet i bl.a. Dialektisk Adfærdsterapeutiske principper, samt i Åben Dialog en relations- og netværksorienteret praksis. Tilbuddet er Center for Bo-områdets VISO leverandør på spiseforstyrrelsesområdet, og er derfor vant til at levere rådgivningsydelser, ligesom de har stor erfaring med formidling. Eksempler på mulige matrikelløse indsatser NETVÆRKSMØDER I ÅBEN DIALOG: Windsor har flere medarbejdere, der er specialiserede i at udføre en indsats med afsæt i Åben Dialog. Herunder facilitering af netværksmøder, hvor borger og betydningsfulde medlemmer fra personens private og professionelle netværk samles. Tankegangen er, at positive forandringer ikke kun opstår inden i borgeren alene, men også gennem dialogen blandt netværkets medlemmer. SPARRINGS- OG RÅDGIVNINGSFORLØB: Der tilbydes kortere eller længere forløb med sparring og rådgivning til medarbejdere, der yder en rehabiliterende indsats til personer med spiseforstyrrelser. o Forståelse af hvad det vil sige at leve med svær spiseforstyrrelse o At håndtere udfordringer i samarbejdsrelationen med borger o At støtte borger til at kunne forstå og håndtere ambivalensen og spiseforstyrrelses-adfærd igennem træning af færdigheder o At støtte til borger før, under og efter måltidet. 59

61 Bilag 2: Kontaktliste DAS Nordjylland: Rammeaftalesekretariatet Nordjylland, DASSOS Midtjylland: Rammeaftalesekretariatet Midtjylland, Tilbuddene Kontaktinformationer Hjemmeside Harebakken Tlf. nr.: Holmstrupgård Tlf. nr.: Mail: OK-Centeret Enghaven Tlf. nr.: Mail: Skiftesporet-Horisont Tlf. nr.: Mail: Sønderparken Tlf. nr.: Mail: Windsor Tlf. nr.:

62 Bilag 6 61

63 POSTBOKS 10 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Kære Forretningsudvalg for DASOS Struer Kommune skal venligst anmode om, at forretningsudvalget forholder sig til de ændrede forudsætninger for de aftalte reduktioner. Historik Den 10. april 2017 har Børne- og Socialministeriet offentliggjort en ny vejledning nr af 28/03/2017 til Serviceloven. (Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven). Det fremgår af afsnit 23 i vejledningen at private tilbud, herunder selvejende institutioner, der har indgået driftsaftale med kommunale og regionale driftsherre fra 2017 ikke længere er omfattet af rammeaftalen. DATO JOURNALNUMMER P RÅDHUSET SEKRETARIATET ØSTERGADE 15, 1. SAL, INDGANG B 7600 STRUER E: SEKRETARIATET@STRUER.DK F: T: Takstgruppen Takstgruppen drøftede dette på deres møde den 18. maj 2017 og skrev efterfølgende, at de økonomiske konsekvenser, som ikke længere fremgår på grund af ovenstående korrektioner vil kunne indtastes manuelt i takstfilen. Struer Kommune udtog de selvejende institutioner fra rammeaftalen pr. 1. januar 2017, mens reduktionerne fra samt 2016 stadigvæk indgik manuelt i de samlede budgetreduktioner. Det skyldes, at såfremt årene ikke medregnes vil Struer Kommune ikke opnå en samlet budgetreduktion på 3%, med mindre budget 2018 for de øvrige rammeinstitutioner reduceres yderligere. Sekretariatet for Rammeaftaler Den 24. august oplyser Sekretariatet for Rammeaftaler, at de vil fremsende spørgsmålet for Forretningsudvalget om årene før 2017 stadigvæk må indgå i takstfilen. Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 2 62

64 Forretningsudvalgsmødet er den og her vil budget 2018 være på plads. Det vil derfor ikke være muligt for Struer Kommune, at efterkomme en evt. beslutning om ikke at indregne årene før 2017 og opnå budgetreduktioner på 3% i budget Med venlig hilsen Kjeld Berthelsen Direktør TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 2 63

65 Bilag 7 64

66 Sammenligning af takster og udgifter på tværs af botilbud på det specialiserede socialområde Region Midtjylland og Skanderborg Kommune 1. Formål I forbindelse med løbende drøftelser i Den Administrative Styregruppe for Social Og Specialundervisningsområdet (DASSOS) er der blevet udtrykt ønske om en sammenligning af indgangstaksten på sociale botilbud beliggende i den midtjyske region. Med inspiration i Vejle Kommunes model for værdifuld specialisering, skal der tilsvarende ses på udviklingen i indgangstaksten på botilbud i den midtjyske region. I den forbindelse er det i DASSOS-regi blevet aftalt, at Skanderborg Kommune og Region Midtjylland udarbejder et kort notat herom. Spørgsmålet vil her blive belyst i to dele. Først præsenteres udgiftsudviklingen for de dyreste borgere i henholdsvis Skanderborg Kommune og Region Midtjylland samt data til belysning af udgiftsudviklingen i forhold til enkelt-borgere i botilbud. Disse data suppleres derefter af en case-sammenligning af taksterne på tre botilbud (driftsherre henholdsvis Skanderborg Kommune, Region Midtjylland og Vejle Kommune). 2. Udgiftsudvikling for botilbud i Skanderborg Kommune og Region Midtjylland I den følgende analyse er der for hver af de to driftsherrer set på udgifterne til de 50 voksne borgere, som var de dyreste for kommunerne i 2014, og som har været indskrevet på døgntilbud i hele perioden fra 1. januar 2014 til 31. december Borgere som i perioden har haft tilbud efter en børn- og ungeparagraf er ikke medtaget i analysen. Dagtilbud er ligeledes ikke medtaget for Region Midtjylland. Skanderborg Kommune har opgjort samlet udgift for døgntilbud og dagtilbud, da flere borgere i perioden skifter fra kun døgntilbud til at få begge tilbud og andre af de dyreste borgere har en meget integreret leveringsform, hvorfor den mest fair sammenligning over tid er at medtage begge tilbudsdele. Udgifterne er angivet i 2017 pris- og lønniveau. For Region Midtjylland: Der er korrigeret for det aftalte feriepengetillæg i 2016, som således ikke påvirker udgiftsudviklingen. Der er ikke korrigeret for borgernes egenbetaling for boligudgifter, som blev lagt på nogle takster i Egenbetalingen svarer ca. til 1 % af det samlede budget, og besparelsen i 2017 vil derfor ca. være 1 % større end det fremgår af figur 1. September 2017 Side 1 65

67 For Skanderborg Kommune: er der korrigeret for egenbetaling for det mindretal af borgere i analysen, som er i tilbud efter 107 eller Udgiftsudvikling i Region Midtjylland for de 50 dyreste borgere Figur 1: Udgifter i kr. pr. år fra 2014 til 2017 for de 50 dyreste borgere på botilbud i Region Midtjylland. Figur 1 viser, at der på de 50 dyreste borgere i Region Midtjylland er sparet 11,6 mio. kr. i perioden fra 2014 til 2017 svarende til en reduktion i udgifterne for kommunerne på 10,7 % for disse borgere. Udviklingen er dels et udtryk for, at det aftalte sparekrav på 3 % i den midtjyske region har effekt på Region Midtjyllands takster i Dette forklarer dog ikke den samlede udvikling, som er væsentlig større. For de dyreste borgere er der sket en udvikling i kommunernes takstbetalinger, således at udgifterne er blevet reduceret med knap 11 %. Derudover blev borgernes egenbetaling vedrørende husleje, el og varme indregnet i taksterne i 2017, hvilket betyder at besparelsen på de 50 dyreste borgere reelt er cirka 1 % større, end det fremgår af figuren. September 2017 Side 2 66

68 2.1.2 Prisprogression for borgerforløb i Region Midtjylland Supplerende er der foretaget en analyse af, hvor mange borgere der i en given periode henholdsvis er steget i pris, faldet i pris eller hvor prisen er uændret. Dette er illustreret i figur 2 nedenfor. Figur 2: Prisprogression på 100 borgerforløb i Region Midtjylland , indskrivninger på døgnpladser jævnfør Servicelovens 107 (midlertidige botilbud til voksne) De 100 borgerforløb, som danner grundlag for ovenstående figur er valgt ud fra, at borgerne har været indskrevet i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016, og borgerne har været eller er indskrevet på 107 og alle beløb er i pris- og lønniveau. Analysen viser en samlet besparelse på 11,9 mio. kr. på de 100 forløb. Besparelsen fordeler sig således: i 39 forløb er taksten faldet - besparelsen har været på 15,6 mio. kr. i 47 forløb er taksten uændret disse vil der blive set nærmere på i 14 forløb er taksten steget udgiftsstigningen har været på 3,7 mio. kr. Periodeafgrænsningen er valgt ud fra, at den aftalte besparelse på 3 % i den midtjyske region har effekt på Region Midtjyllands takster i Effekten af de aftalte besparelser er således holdt ude af datagrundlaget, hvorved den reelle effekt af prisprogression er fremhævet. Figur 2 viser, at der for langt de fleste borgere på Region Midtjyllands 107-tilbud kan observeres takstfald eller uændret takst, mens der for en mindre andel er tale om takststigninger. Figuren underbygger, at kommunernes takstbetalinger tilpasses for enkeltborgere, hvilket indikeret at der ikke blot er tale om generelle takstfald (driftsoptimeringer m.v.), men også individuelle tilpasninger for hver enkelt borger. Idet tilpasninger i taksten (navnlig ved takststigninger) skal begrundes fagligt i dialogen med September 2017 Side 3 67

69 borgerens kommune, peger data på, at der arbejdes med prisprogression på regionens botilbud og at der er fokus på at nedbringe kommunernes takstbetalinger. Figur 1 og 2 viser samlet set, at der kan dokumenteres progression i forhold til indgangstaksten på botilbud i Region Midtjylland, både når der ses på de dyreste indskrivninger, hvor der alt andet lige kan antages at være et potentiale for at den faglige indsats resultere i større grad af livsmestring hos borgerne og lavere støttebehov, og når der ses på 107-tilbud som pr. definition er midlertidige og hver der derfor kan forventes forbedringer i borgernes livsmestring over tid, og dermed lavere støttebehov Udgiftsudvikling i Skanderborg Kommune for de 50 dyreste borgere Figur 3: Udgifter i kr. pr. år fra 2014 til 2017 for de 50 dyreste borgere på botilbud i Skanderborg Kommune. Udgifter i kr. pr. år i 2017 p/l Udgif i kr Udgift i kr Ændring i % 0,0% -4,4% -9,7% -11,0% Figur 3 viser, at der på de 50 dyreste borgere i Skanderborg Kommune er sparet 10,8 mio. kr. i perioden fra 2014 til 2017 svarende til en reduktion i udgifterne for kommunerne på 11,0 % for disse borgere. September 2017 Side 4 68

70 2.2.2 Prisprogression for 100 borgerforløb i Skanderborg Kommune Supplerende er der foretaget en analyse af, hvor mange borgere der i en given periode henholdsvis er steget eller faldet i pris. Dette er illustreret i figur 4 nedenfor. Figur 4: Prisprogression på 100 borgerforløb i Skanderborg Kommune , indskrivninger på døgnpladser jævnfør Servicelovens botilbud til voksne Ændring i årstakst pr. borger på 3 år Borgerrækkefølge efter størrelse af progression De 100 borgerforløb, som danner grundlag for ovenstående figur er valgt ud fra, at borgerne har været indskrevet 2014 til 2017, og det samlede takstniveau for dag- og døgntilbud under et har været over 1,1 mio. kr. på helårsbasis pr. borger i året Analysen viser en samlet besparelse på 11,8 mio. kr. på de 100 forløb. Besparelsen fordeler sig således: i 96 forløb er taksten faldet - besparelsen har været på 12,7 mio. kr. i 4 forløb er taksten steget udgiftsstigningen har været på 0,9 mio. kr. Figur 4 viser, at der for langt de fleste borgere på Skanderborg Kommunes døgntilbud kan observeres takstfald, mens der for en mindre andel er tale om takststigninger. Argumenterne omkring takstudviklingen er i øvrigt de samme som for Region Midtjylland. Figur 3 og 4 viser samlet set, at der kan dokumenteres progression i forhold til taksten på botilbud i Skanderborg Kommune når der ses på de dyreste indskrivninger. Supplerende kan oplyses, at borgere i de yngre aldersgrupper udgør en relativ stor andel af de dyreste borgere i 2014 og som derfor indgår både i analysen i figur 3 og figur 4. Gruppen år (alder i 2014) udgør 36% af disse 100 dyreste, mens gruppen år udgør 33%. Det er naturligt at det er blandt disse relativt yngre borgere, at der kan realiseres et potentiale for progression. September 2017 Side 5 69

71 3. Case: Sammenligning af priser på Sølund (Skanderborg Kommune), Bækketoften (Region Midtjylland) og Spurvetoften (Vejle Kommune) De økonomiske data i afsnit 3 udtrykker alene udgiftsudviklingen og siger i sig selv ikke noget om taksternes absolutte niveau i kroner. I teorien kan et botilbud til en borger, selv efter et forløb hvor udgiftsniveauet er faldet, have en højere takstbetaling end et sammenligneligt botilbud. Det kommer fuldstændig an på, hvor høj takstbetalingen var ved indskrivning. For at underbygge resultaterne i afsnit 3, sammenlignes i det følgende 3 tilbud til borgere med autisme. De tre tilbud drives af henholdsvis Skanderborg Kommune, Region Midtjylland og Vejle Kommune. Casen viser, hvilke prisniveauer de tre tilbud opererer med, og tjener som illustration af, om sammenlignelige tilbud i den midtjyske region og i Vejle Kommune prismæssigt kan matche hinanden. Sammenligningen inkluderer følgende tilbud: Bækketoften beliggende i Hedensted Kommune (driftsherre: Region Midtjylland) Sølund, Boenhed 42 og 44, beliggende i Skanderborg Kommune som ligeledes er driftsherre Spurvetoften beliggende i Vejle Kommune som ligeledes er driftsherre Alle tre tilbud henvender sig til voksne personer med autisme, som har behov for intensiv støtte i dagligdagen. Bækketoften og Sølund Boenhed 42 drives efter Servicelovens 108 med dagtilbud efter 104. Spurvetoften og Sølund Boenhed 44 drives efter Almenboliglovens 105 med aktivitetstilbud efter Servicelovens 104. Bækketoften råder over 30 boliger, Sølund Boenhed 42 og 44 har i alt 32 boliger og Spurvetoften har 35 boliger. Case-sammenligningen er baseret på økonomidata samt fakta om botilbuddene. Tabel 1: Sammenligning af autismetilbud i hhv. Region Midtjylland, Skanderborg og Vejle kommuner Bækketoften Spurvetoften Sølund BOE 42 Sølund BOE 44 Driftsherre: Region Midtjylland, Specialområde Autisme Driftsherre: Vejle Kommune Driftsherre: Skanderborg Kommune Driftsherre: Skanderborg Kommune September 2017 Side 6 70

72 Bækketoften Spurvetoften Sølund BOE 42 Sølund BOE 44 Tilbuddets beliggenhed: Bækketoften Hedensted Tilbuddets adresse: Botilbud: Buen 22 og 24, 7080 Børkop (Brejning) Aktivitets- og samværstilbud: Troldehuset H.O.Wildenskov Vej 2, 7080 Børkop Tilbuddets adresse: Botilbud: Sortesøvej Skanderborg Aktivitets- og samværstilbud: Sortesøvej + Pav. 1 og 3 Dyrehaven Skanderborg eller Skanderborg aktivitetscenter Tilbuddets adresse: Botilbud: Sortesøvej Skanderborg Aktivitets- og samværstilbud: Sortesøvej + Pav 1 og 3 Dyrehaven Skanderborg eller Skanderborg aktivitetscenter Antal pladser: To afdelinger og én projektenhed: 30 døgnpladser 30 dagpladser Antal pladser: 35 døgnpladser 2 døgnpladser (særlige foranstaltninger) Antal pladser: 14 døgnpladser 2 døgnpladser (særlige foranstaltninger) Antal pladser: 12 døgnpladser 4 døgnpladser (særlige foranstaltninger) 22 dagpladser 15 dagpladser 12 dagpladser Driftsparagraffer: SEL 108 (længerevarende botilbud) SEL 104 (aktivitets- og samværstilbud) Driftsparagraffer: ABL 105 (almene ældreboliger til ældre og personer med handicap, f.eks. personer med med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). Driftsparagraffer: SEL 108 (længerevarende botilbud) SEL 104 (aktivitetsog samværstilbud) Driftsparagraffer: ABL 105 (almene ældreboliger til ældre og personer med handicap, f.eks. personer med med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). SEL 104 (aktivitet og læring) SEL 104 (aktivitet og læring) September 2017 Side 7 71

73 Målgruppe: Voksne med en diagnose indenfor autismespektret med yderligere komorbiditet i form af svær, psykisk udviklingshæmni ng ofte uden verbalt sprog. Borgerne har brug for intensiv støtte til alle hverdagens gøremål og til udvikling af færdigheder. Målgruppe: Mennesker med autisme eller en tilsvarende udviklingsforstyrrel se. Beboerne kan være fysisk velfungerende, men psykisk befinder de sig på de tidligere udviklingstrin. Målgruppe: Voksne fysisk og psykisk funktionsnedsatte med diagnoser indenfor autismespektret, eller andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Gruppen kendetegnes desuden ved: omfattende kommunikationsproble mer og for nogle borgeres vedkommende voldsomme reaktioner af forskellig karakter og omfang. Målgruppe: Voksne fysisk og psykisk funktionsnedsatte med autisme og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser herunder personlighedsforstyrrel ser. Gruppe kendetegnes derudover ved: omfattende kommunikationsproble mer og voldsomme reaktioner, af forskellig karakter og omfang. Kilde: Tilbuddets Kilde: Tilbuddets Kilde: Landsbyen Sølunds Kilde: Landsbyen Sølunds hjemmeside hjemmeside hjemmeside hjemmeside Tabel 2: Takster på de 4 tilbud Bækketoften Spurvetoften Sølund BOE 42 og BOE 44 Døgntakster: kr. pr. døgn (niv. 1) kr. pr. døgn (niv. 2) kr. pr. døgn (niv. 3) Dagtakster (beskæftigelse/uddannelse): 389 kr. pr. dag (niveau 1) 583 kr. pr. dag (niveau 2) 784 kr. pr. dag (niveau 3) Dvs. et samlet takstspænd på: kr. pr. døgn. Eventuelle tillægstakster ikke medtaget. Døgntakster: kr. pr. døgn kr. pr. døgn (særlige foranstaltninger) Dagtakster: 586 kr. pr. dag. Dvs. et samlet takstspænd på: kr. pr. døgn Den særligt dyre takst er ikke medtaget. Eventuelle tillægstakster ikke medtaget. Døgntakster: kr. pr. døgn (14A) kr. pr. døgn (15A) kr. pr. døgn (16A) kr. pr. døgn (17A-særl) kr. pr. døgn (18A-særl) kr. pr. døgn (speciala) Dagtakster: 334 kr. pr. dag. (dagcenter) 468 kr. pr. dag. (daghjem) Senior-dagtakster på 50% Dvs. et samlet faktisk takstspænd på : kr. pr. døgn På de 6 pladser med særlige foranstaltninger er takstspænd på kr. pr. døgn September 2017 Side 8 72

74 Indskrivningsmønstrene kan kort beskrives således - For Spurvetoften er en ukendt fordeling mellem normaltakst og særlig foranstaltning, og omfanget af tillægstakster er ukendt. - For Bækketoften er det mest anvendt samlede takstniveau på kr. pr. døgn (10 borgere). 8 borgere ligger under dette niveau og 13 ligger over pr. 31. juli For Sølund er 26 borgere jævnt fordelt på takstniveauerne og med en samlet gennemsnitlig døgntakst incl. dagtilbud på kr. døgn. For borgere i specialtilbud og de høje takster er den gennemsnitlige døgnpris inkl. for dagtilbud på kr. døgn. Tillægstakst for en borger er indregnet i gennemsnittene. Sammenlignes takststrukturen på de 3 tilbud ses, - At muligheden for variation (progression) i taksterne er mindst på Spurvetoften med 1 til 2 takstniveauer, mens Bækketoften har 3 takstniveauer og Sølund har 6 takstniveauer. - At der ikke er noget der indikerer, at priserne adskiller sig væsentligt for tilsvarende ydelser på tværs af tilbud. Supplerende: Skanderborg kommune har på DASSOS-FU punkt 4 forelagt Deloitte-rapport om Sølund. Rapportens afsnit 6 Sammenhæng mellem støttebehov og takster viser, at Sølunds takster ikke adskiller sig væsentligt fra sammenlignelige tilbud. Ved udarbejdelsen af rapporten organiserede Deloitte en dagsworkshop med detaljeret gennemgang af et antal cases fra hver af de 3 tilbud i Aalborg, Esbjerg og Skanderborg. VUM-metodik indgik som grundlag for tænkt indplacering og takst for hver case på alle tilbud lavet før workshoppen. De tre tilbud lå meget ens med takstindplaceringer. 5. Samlet konklusion Der kan dokumenteres prisreduktioner både for de dyreste borgere samlet set og på enkeltmandsniveau, hvilket indikerer at der arbejdes med prisprogression. Udgiftsudviklingen følges løbende, og progression er fortsat et fokusområde. En case-analyse af sammenlignelige botilbud til autister indikerer ikke, at der skulle være væsentlige prisforskellige. September 2017 Side 9 73

75 Bilag 8 74

76 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Status for ungementorfunktionen til DASSOS DASSOS anbefalede den 23. januar 2017 KD-Net at ungementorordningen fra projekt 'Bristede drømme - Nyt håb' blev videreført på baggrund af en evaluering af ungementorernes betydning for unges evne til at fastholde eller påbegynde uddannelse eller arbejde efter erhvervet hjerneskade. KD-Net godkendte den 3. februar 2017 indstillingen fra DASSOS og herunder også den valgte finansieringsmodel. Dog med den tilføjelse, at den kollektive underskudsgaranti ikke beregnes efter indbyggertal, men efter kommunernes forbrug af ordningen i det foregående år. Dato Berit Kamp Kragh Tel BEKRAG@rm.dk Side 1 DASSOS har i forbindelse med beslutningen udbedt sig at Hammel Neurocenter hvert år udarbejder en kortfattet status på forbruget af mentorfunktionen, som forelægges Forretningsudvalget. Denne status fremlægges hermed. Tabel 1 viser at der i perioden fra den 1. april til den 1. september er igangsat i alt 20 forløb fordelt på 12 kommuner. Der har dermed været en mindre efterspørgsel efter ordningen end forudsat svarende til 4 igangsatte forløb pr. måned i stedet for de 5, der var forudsat i beregningerne. Tabel 1: Antal igangsatte forløb i perioden fra den 1. april til den 1. september 2017 Kommune Favrskov 0 Hedensted 0 Herning 3 Holstebro 0 Horsens 2 Ikast-Brande 1 Norddjurs 1 Randers 4 Ringkøbing-Skjern 2 Antal unge 75

77 Silkeborg 1 Skanderborg 1 Skive 1 Struer 0 Syddjurs 2 Viborg 1 Aarhus 1 Samlet 20 DASSOS henstillede samtidig til, at Hammel Neurocenter løbende tilpasser sig behovet og justerer personaleressourcerne ud fra det faktiske forbrug. Dette har været muligt i perioden grundet ansættelse af barselsvikar på få timer. Den samlede udgift til ungementorordningen i 2017 beløber sig dermed til kr. i stedet for de pr. år, der lå til grund for beslutningen om at videreføre ordningen. Af den årlige udgift i 2017 på t.kr. er foreløbigt kr. dækket af indtægter fra de igangsatte forløb (20 forløb à kr.). Forudsat der ikke startes flere forløb op i 2017 vil der således være en ekstraudgift på kr. ( kr. /20) per igangsat forløb. Hammel Neurocenter anfører at udgifterne i 2018 forventeligt vil modsvare det fulde beløb, dvs kr. Hammel Neurocenter oplever at færre unge henvises til ordningen og at de kommunale hjerneskadekoordinatorer er usikre på, hvem de skal kontakte i kommunen for at få bevilliget midler til at en ung kan få tilknyttet en mentor. Der ønskes derudover en drøftelse af den kommunale opbakning til den fælles beslutning om at videreføre ungementorordningen i lyset af at Aarhus Kommune i juni 2017 og, på baggrund af en henvendelse fra formandsskabet i projekt 'Bristede Drømme Nyt Håb', igen i september 2017 har meddelt at de ikke ønsker at benytte sig af ordningen. Side 2 76

78 Bilag 9 77

79 Til: KL Weidekampsgade København S Att. Rigmor Lond Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 26. september 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Lovændringer på botilbudsområdet imødekommer ikke i tilstrækkelig grad kommunernes behov Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i den midtjyske region (DASSOS) anmoder hermed KL om at løfte en række problemstillinger ind i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt øvrige relevante ministerier vedr. en række problemstillinger ved de kommende lovgivningsændringer på botilbudsområdet. Det er DASSOS opfattelse, at de foreslåede lovændringer i almenboligloven ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommer kommunernes udfordringer på området for længerevarende eller midlertidige botilbud, samt at der også efter at lovændringen gennemføres vil være en mindre gruppe, hvis behov kun kan dækkes med et tilbud efter servicelovens 108. Lovændringerne løser ej heller udfordringen med, at mange borgere ikke har råd til at afholde lejeudgiften i en almen bolig. DASSOS ser derfor meget gerne, at KL arbejder aktivt på at sikre, at der bliver indført den nødvendige hjemmel til nedsættelse af huslejeudgiften i de tilbud, som drives efter almenboliglovens regler. Derudover er det DASSOS opfattelse, at de kommende lovforslag i Økonomiaftalen, som de er beskrevet, ikke løser kommunernes udfordringer med, at det ikke er tilladt at anvende bygninger, der er opført efter almenboligloven til at yde et midlertidigt botilbud jf. servicelovens 107 (eller et længerevarende tilbud jf. 108). Problemstillingerne er uddybet på næste side. DASSOS vil derfor på vegne af de 19 midtjyske kommuner anmode KL om at gå i dialog med de relevante ministerier med henblik på at sikre, at de rejste problemstillinger løftes ind i det lovforberedende arbejde. Med venlig hilsen Jesper Thyrring Møller Formand for DASSOS i den midtjyske region 78

80 Uddybning af problemstillinger ved de kommende lovgivningsændringer på botilbudsområdet Kommende lovændringer i almenboligloven DASSOS ser desværre ikke, at de kommende lovændringer i almenboligloven (dateret 4. juli 2017) i tilstrækkeligt omfang imødekommer kommunernes udfordringer på området for længerevarende botilbud. Det er selvfølgelig et skridt på vejen, at der bliver mulighed for at friholde de borgere, der er visiteret til tilbud efter almenboligloven, for udgifter i forbindelse med ødelæggelser i boligen. DASSOS er opmærksomme på, at lovændringen sker for at imødegå Ankestyrelsens principafgørelse Det er derfor væsentligt at påpege, at principafgørelsens primære begrundelse er, at borgerens nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelser eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. DASSOS anser således ikke lovændringen for at være tilstrækkelig til, at vi kan se bort fra Ankestyrelsens principafgørelse Det er således frygten i DASSOS, at Ankestyrelsen også efter den anførte lovændring - vil være af den opfattelse, at der ikke er fuldstændigt sammenfald mellem målgrupperne for botilbud efter serviceloven 108 og almenboliglovens 105. Udfordring ift. huslejeudgifter i almene boliger I tillæg til de problemstillinger, som Ankestyrelsens principafgørelse fremhæver, skal DASSOS gøre opmærksom på den udfordring, som mange af vores borgere har i forhold til at afholde udgiften til husleje i de visiterede almene boliger. Ved visitation til botilbud efter serviceloven er der hjemmel til at nedsætte egenbetalingen således, at borgeren har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder. Denne mulighed eksisterer ikke ved almene boliger, hvorfor borgerne i mange tilfælde ikke har de nødvendige midler til afholdelse af udgiften til husleje. DASSOS ser derfor meget gerne, at KL arbejder aktivt på at sikre, at der bliver indført den nødvendige hjemmel til nedsættelse af huslejeudgiften i de tilbud, som drives efter almenboliglovens regler. Manglende løsning ift. at anvende bygninger opført efter almenboligloven til midlertidige tilbud Det er DASSOS opfattelse, at de kommende lovforslag jf. økonomiaftalen ikke løser kommunernes udfordringer med, at det ikke er tilladt at anvende bygninger, der er opført efter almenboligloven til midlertidige botilbud jf. servicelovens 107 (og ej heller længerevarende tilbud jf. 108). Det er en stor udfordring for kommunerne, at der ikke kan ydes botilbud jf. serviceloven i almene boliger. Mange egnede boliger rundt omkring i kommunerne, er opført efter almenboligloven, og der er et stort behov for at kunne udnytte disse boliger til botilbud. Dette ses fx også ved, at der tidligere - inden kommunerne blev opmærksomme på, at løsningen ikke var lovlig - var praksis for, at udnytte disse velegnede almene boliger til botilbud jf. serviceloven. For at kunne møde borgernes mange og forskellige behov, er der brug for at råde over mange forskellige typer af boliger. Kommunerne har brug for langt bedre muligheder for at arbejde rehabiliterende i de bygninger, vi råder over i dag, så vi samlet set kan hjælpe flest muligt. Hvis det ikke er tilladt at anvende bygninger, der er opført efter almenboligloven til at yde et midlertidigt tilbud kan det i nogle tilfælde betyde, at kommunen både skal betale tomgangsleje til tomme almene boliger, og samtidig ikke kan tilbyde de unge en velegnet bolig. Reglerne om boliger for mennesker med nedsat funktionsevne kan være en barriere for den rehabiliterende tilgang. 2 79

81 Bilag 10 80

82 Årsplan cyklus 81

83 2 Psykiatri og Social 82

84 Mål (fra de nationale mål) Strategier (fra psykiatriplanen) Årsplan 2018 Handlinger (handleplan) Øget patientinddragelse På patientens præmisser Specialisering Behandling af høj kvalitet Bedre sammenhængende patientforløb Hurtig udredning og behandling Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Rationel brug af tvang Styrket indsats mod udadreagerende adfærd + misbrug Patientansvarlig læge Udbygning af samarbejdet med den primære sektor Overholdelse af udredningsretten og behandlingsgarantien Sikkerhed for patienterne Sikkerhed for personalet God økonomi og relevant aktivitet Sikkerhed for omgivelserne Løbende effektivisering og udvikling af stationære og ambulante tilbud Udviklingsopgave Implementeringsopgave Vedligeholdelsesopgave 83 Endelig_ , Moana H. Nielsen

85 Bilag 11 84

86 Udkast Revideret kommissorium for Advisory Board til udviklingen af Landsbyen Sølund Skanderborg kommune ønsker med nedsættelsen af et advisory Board omkring Landsbyen Sølund, at bo-tilbuddet til stadighed udvikles til de behov der er for en højt specialiseret indsats til målgruppen af voksne med væsentlig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i Region Midt og på landsplan. Landsbyen Sølunds målgruppe Beboerne i Landsbyen Sølund har alle som hovedproblematik en væsentlig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Mange af beboerne har yderligere handicaps og hjerneskader såsom autismespektrum forstyrrelser, Alzheimers, demens, epilepsi, psykiatriske lidelser, tilknytningsforstyrrelser samt, syn - og hørehandicaps. Det generelle niveau for beboernes udviklingsalder er mellem 0-6 år. Der ses fortsat en udvikling af målgruppen henimod en beboergruppe med væsentlig højere levealder (med dertil stødende fysiske og mentale komplikationer) og en kommende beboergruppe med mere sammensatte og komplicerede funktionsnedsættelser. Den faglige og organisatoriske imødekommelse af ovennævnte udvikling kræver løbende justering og individualisering af indsatserne typisk i et tæt udviklingssamarbejde med andre sektorer (ældre/psykiatrien/somatikken). Kapacitet og efterspørgsel på pladser Landsbyen Sølund har en samlet pladskapacitet på i alt 215 døgnpladser og 181 dagpladser. Landsbyen Sølund optager på egen venteliste. Den aktuelle venteliste pr. 1. marts borgere fra 8 forskellige kommuner. Borgerne på ventelisten ligger primært i den tungeste gruppe indenfor målgruppen i forhold til plejebehov og udad reagerende adfærd (typisk yngre med svære autisme spektrum forstyrrelser og multihandicaps). Der ses stadigvæk en efterspørgsel på pladser fra hele landet. Formål Pr. 1. januar 2018 nedsættes der et advisory board, som har til formål at rådgive og være sparringspartner for Skanderborg Kommune i udviklingen af Landsbyens Sølunds tilbud. Advisory Board skal på baggrund af landstendenser give inspiration til aktuelle strategiske indsatsområder og give indspark til nye. Advisory Board er således et forum, hvor Landsbyen Sølunds nuværende og fremtidige strategiske indsatsområder drøftes og kvalificeres med henblik på fortsat at sikre: At Sølunds tilbud også fremover matcher efterspørgslen fra kommunerne i Region Midt og på landsplan, og at der er overensstemmelse mellem kvalitet og pris. 85

87 Opgaver og virke Panelets opgaver er særligt: at drøfte Landsbyen Sølunds udviklingsstrategi at bevare og udvikle Landsbyen Sølunds relationer til omverdenen gennem bl.a. vidensdeling og rådgivning om styrkelse af eksterne samarbejdsmuligheder at drøfte Landsbyen Sølunds nuværende og kommende placering i markedet at drøfte målgrupper og forventninger Møder Advisory Board holder som udgangspunkt 2 møder om året. Derudover kan der forekomme ekstraordinære møder. Advisory Board udarbejder selv mødeplan for det kommende år. Advisory Board kan endvidere efter aftale i panelet indkalde til et temamøde med særligt inviterede. Fagsekretariatet Ældre og Handicap, i Skanderborg Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af Advisory Board. Sammensætning Advisory Board sammensættes af følgende: Socialstyrelsen ved direktøren (Alternativt en ledelsesrepræsentant fra VISO) DASSOS rep. ved: o 2 kommunale repræsentanter (direktør eller fagchef) o socialdirektøren, Region Midt Rep. fra andre større tilbud og/eller stærkt specialiserede tilbud Forbundsformanden, Socialpædagogerne Landsrepræsentanter fra Foreningen LEV Skanderborg Kommune ved: o direktør (formand for Advisory Board) o fagchefen o lederen af Landsbyen Sølund. Deltagelse i Advisory Board er uden vederlag. 86

88 Bilag 12 87

89 3. Godkendelse af permanent placering af 32 særlige pladser i psykiatrien Resume Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedrørende etablering af særlige pladser i psykiatrien vedtaget. Regionsrådet vedtog i august en midlertidig placering af 21 særlige pladser. Der fremlægges nu et forslag til permanent placering af 30 af de 32 særlige pladser. Regionsrådet vil få forelagt en selvstændig sag om finansieringen af anlægsudgifterne til de resterende 2 pladser, såfremt det ikke lykkes administrationen at indpasse disse i de eksisterende rammer. Direktionen indstiller, at det godkendes, at de 14 særlige pladser, der midlertidigt etableres i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, permanentgøres, at et 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lavintensivt sengeafsnit, ændres til 16 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2018, at administrationen undersøger mulighederne for at etablere to særlige pladser i eksisterende rammer nærmere, at optageområdet for Regionspsykiatrien Randers harmoniseres, hvilket medfører overflytning af 12 senge fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Regionspsykiatrien Randers i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov, at Psykiatri og Social gives en anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til at afholde udarbejdelse af projektforslag i forbindelse med ombygninger i Regionspsykiatrien Randers, og at der gives rådighedsbeløb jf. tabel 1. Sagsfremstilling Med udgangspunkt i en ændring af psykiatriloven skal der stiles efter at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. En forudsætning i loven er, at pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi og stå klar primo Beregnet ud fra bloktilskudsnøglen skal Region Midtjylland etablere 32 pladser. Målgruppen for de særlige pladser er en mindre gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Disse særligt udsatte patienter har samtidig været indlagt gentagne gange i psykiatrien, haft afbrudte behandlingsforløb og har ofte et misbrug og/eller en behandlingsdom. Opholdet sker på baggrund af en visitation, er frivilligt og forventes at have en varighed på mellem tre og seks måneder. Handlekommunen har ansvaret for visitation efter vejledende indstilling fra et visitationsforum, som er tværfagligt og tværsektorielt sammensat og forankret i regionen. 88

90 Formålet med pladserne er at tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patientens helbred. Ydermere er formålet også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen af tvang overfor målgruppen. Pladserne skal rumme både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats, en frivillig misbrugsbehandling samt forskellige dagsaktiviteter som fx motion og mestring af hverdagen. Der kan anvendes tvang inden for de eksisterende rammer i psykiatriloven dog undtagen tvangsindlæggelse. Driftsøkonomi Pladserne finansieres som udgangspunkt af regioner og kommuner. Staten bidrager til finansieringen via bloktilskuddet. Der forudsættes et omkostningsniveau for tilbuddet på 1,9 mio. kr. pr. år pr. plads. Finansieringen sker via en takstmodel, hvor den kommunale finansiering fastlåses til 80 %, mens regionen oppebærer drifts- og forsyningsansvaret svarende til 20 % af de forudsatte omkostninger. De pladser, der står ledige, afregnes efterfølgende af beliggenhedsregionen samt blandt alle kommuner i regionen efter objektiv fordelingsnøgle. Derudover kommer et beløb til kompetenceudvikling samt et beløb til administration af visitationsforum. Anlægsøkonomi Der er afsat 100 mio. kr. i ekstra bloktilskud i 2017 til etablering af de landsdækkende 150 pladser. Region Midtjyllands andel af disse er 21,4 mio. kr. Kvalificering af forslag til permanent løsning Regionsrådet besluttede i august 2017, at der primo 2018 etableres 7 pladser på Aarhus Universitetshospital, Risskov, og 14 pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, som en midlertidig løsning. På mødet i august blev der endvidere orienteret om administrationens foreløbige forslag til den permanente placering af pladserne. I løbet af august 2017 har forslaget til den permanente placering af pladserne været i høring i MED-organisationen, ligesom der er indhentet udtalelser fra specialerådene for Voksenpsykiatri og Børne & Ungepsykiatrien med henblik på at kvalificere forslaget. Høringssvarene og Psykiatri og Socials overordnede bemærkninger til høringssvarene er vedlagt. I løbet af august har administrationen endvidere kvalificeret vurderingen af de anlægsudgifter, der er relateret til forslaget. Som et led i udarbejdelsen af den endelige indstilling blev forslaget drøftet med kommunerne på mødet i Kontaktudvalget den 25. august Sundheds- og Ældreministeriet har efterfølgende rettet henvendelse til Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (vedlagt). Af brevet fremgår det, at de 150 pladser skal være klar primo 2018, at såfremt det ikke lykkes regionerne at fordele pladserne imellem sig, bør disse fordeles efter bloktilskudsnøglen, samt at maksimal kapacitetsudnyttelse bør sikres ved, at ubenyttede pladser kan benyttes af borgere fra andre regioner. Forslag til permanent løsning På denne baggrund er der udarbejdet følgende forslag til den permanente placering af 30 af de 32 særlige pladser. Forslaget til den permanente løsning er beskrevet mere uddybende i vedlagte Notat om permanent etablering af særlige pladser, der ligeledes redegør for alternative placeringsmodeller. Midt/Vest-placering Fastholdelse af placeringen af de 14 særlige pladser i højhuset i Regionspsykiatrien Midt, Viborg Øst-placering 89

91 Ændring af 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lav-intensivt sengeafsnit, til 16 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret Administrationen har undersøgt mulighederne for at etablere de resterende 2 særlige pladser sammen med de øvrige særlige pladser i Psykiatrisk Center. Det vurderes umiddelbart, at anlægsudgifterne vil være relativt høje set i forhold til antallet af pladser. Ombygningen af andre rum til to sengestuer og reetablering af vagtværelser vil således beløbe sig til 5,0-8,5 mio. kr. afhængigt af, hvilke rum der inddrages. Administrationen ønsker derfor at undersøge de mulige løsninger nærmere, herunder en placering på andre sengeafsnit eller køb af pladserne i andre regioner. Der kan komme yderligere anlægsudgifter til etablering af de 2 særlige pladser, såfremt det ikke lykkes at indpasse dem i eksisterende rammer. Regionsrådet vil i givet fald få forelagt en sag om dette. Afledte effekter af den permanente løsning For at skabe kapacitet til at etablere 16 særlige pladser i Psykiatrisk Center, Skejby, foretages følgende ændringer: Harmonisering af optageområdet for Regionspsykiatrien Randers, hvilket indebærer 12 ekstra senge i Regionspsykiatrien Randers, som overføres fra Aarhus Universitetshospital Risskov i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov Flytning af 8 lav-intensive sengepladser til et fælles tilbud med Aarhus Kommune (Borgernes Psykiatrihus). Anlægsøkonomiske konsekvenser af den permanente løsning Etablering af 14 særlige pladser i højhuset i Regionspsykiatrien Midt Der forventes udgifter til inventar, etablering af to ekstra sengestuer for at opretholde det normerede sengeantal og til etablering af et sikret udeområde på i alt 3,8 mio. kr. Etablering af 16 særlige pladser i Psykiatrisk Center, Skejby Der forventes udgifter til inventar på i alt 1 mio. kr. Ombygninger i Regionspsykiatrien Randers Der forventes udgifter til etablering af 12 sengestuer på i alt 4,5 mio. kr. Dertil kommer bygning af nye ambulante behandlingsfaciliteter, hvortil der forventes en anlægsudgift på 21. mio. kr. Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser Region Midtjyllands andel af bloktilskuddet til etablering af de særlige pladser udgør 21,4 mio. kr. Samlet set beløber de anlægsøkonomiske konsekvenser sig imidlertid til 30,3 mio. kr., hvilket ligger 8,9 mio. kr. over Region Midtjyllands andel af de statslige anlægsmidler. Der er i dette beløb ikke taget højde for uforudsete udgifter. Der er i Investeringsplan gjort opmærksom på, at det forventes, at budgetrammen for etablering af pladserne ikke kan overholdes. Der er ikke i Investeringsplanen afsat midler udover det statslige tilskud til projektets gennemførelse, og projektet vil således kunne medføres bevillingsmæssige forsinkelser på andre regionale anlægsprojekter. Psykiatri og Social gives med godkendelsen af dette dagsordenspunkt en bevilling på 0,8 mio. kr. til gennemførelse af projektforslag for ombygning af Regionspsykiatrien i Randers. Projektet indgår som en del af etableringen af 32 særlige pladser i psykiatrien. Der er afsat anlægsmidler til projektet via Satspuljen. Bevillingen dækker rådgivning frem til projektforslag, og der vil efterfølgende blive fremlagt særskilt indstilling om bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet. 90

92 Der er samlet prioriteret 21,4 mio. kr. til gennemførelse af det samlede projekt omkring etablering af 32 særlige pladser i psykiatrien. Driftsøkonomiske konsekvenser af den permanente løsning Det vurderes, at etableringen af op til 32 særlige pladser vil medføre et driftsøkonomisk underskud på 4,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Der er dog fortsat en række ubekendte faktorer herunder personalesammensætningen i afdelingerne. Dertil kommer, at vurderingen er baseret på, at pladserne fordeles på to afsnit med henholdsvis 14 pladser i Regionspsykiatrien Midt og 18 pladser i Psykiatrisk Center i Skejby. Hvis der kun etableres 16 pladser i Psykiatrisk Center i Skejby, vil driftsudgifterne være nogenlunde de samme, men indtægterne vil mindskes. Hvis pladserne placeres i flere mindre afsnit, vil det medføre større driftsudgifter. Finansieringen af dette vil indgå i udmøntningen af budgetforliget. Den videre proces I forbindelse med etableringen af de særlige pladser er der i Region Midtjylland nedsat en projektorganisation med en styregruppe samt en koordinationsgruppe, som har til formål at planlægge etableringen og driften af de kommende særlige pladser i psykiatrien. Projektorganisationen består af repræsentanter fra psykiatrien, det specialiserede socialområde samt kommunerne. Der vil i dette regi blive arbejdet med en konkretisering af Region Midtjyllands tilbud, herunder en nærmere beskrivelse af indholdet af behandlingstilbuddet, oprettelse af visitationsforum, rekruttering og kompetenceudvikling. I den videre proces vil der være særligt fokus på de usikkerhedsmomenter, der er i forbindelse med etableringen af de særlige pladser. Det gælder blandt andet i forhold til mulighederne for at kunne rekruttere tilstrækkeligt meget personale med de rette kompetencer. Ud over ovenstående projektorganisation i Region Midtjylland er der endvidere etableret en tværregional gruppe på psykiatriledelsesniveau og med deltagelse af Danske Regioner, som har til formål så vidt muligt at skabe et ensartet tilbud på tværs af regioner. Beslutning Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler forretningsudvalget, at de 14 særlige pladser, som skal placeres i den midtvestlige del af regionen placeres permanent i det nye psykiatriske center i Gødstrup, og som en 91