I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.
|
|
- Jens Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad og måltider ud fra forskellige gruppers behov og præferencer under hensyntagen til miljøet. Der er en tydelig sammenhæng mellem valg af fødevarer, tilberedning og metoder og menneskers sundhed. Gennem arbejdet med varedeklarationer får eleverne kendskab til enkelte fødevarers sammensætning herunder indhold af tilsætningsstoffer og sundhed. Arbejdet med sundhed bidrager med viden og kendskab til de 8 kostråd og principperne i kostpyramiden 2011, klimapyramiden og de 10 nordiske kostråd. I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): I arbejdet med området sundhed arbejder eleverne i teams. Eleverne opnår et kendskab til fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber og disses betydning for individet og samfundet. I forbindelse med fremlægning af emnerne kostsammensætning, næringsstoffer og tilsætningsstoffer øver eleverne sig i at formulere sig mundligt og skriftligt på dansk. Eleverne trænes endvidere i at bestille og forarbejde råvarer, sammensætte og tilberede enkle måltider under vejledning, samt at anvende de mest almindelige udtryk til at forklare kvaliteten af mad og råvarer samt sensorisk og kulinarisk kvalitet. Der lægges vægt på: At eleverne opnår viden om sundhed gennem protein, kulhydrat, fedt, de 8 kostråd, de 10 nordiske kostråd, kostpyramiden og klimapyramiden. At eleverne tilegner sig forståelse for, hvilke muligheder der er for at arbejde ud fra et sundhedsmæssigt og bæredygtigt princip, når der vælges, planlægges og tilberedes mad.
2 Side 2 Undervisningsmål Viden om: At der er en sammenhæng mellem maden vi spiser og menneskets sundhed. Færdigheder: Eleverne skal demonstrere, at de kan tilberede sund og velsmagende mad samt udarbejde en varedeklaration. Kompetencer: Eleverne skal kunne vælge, sammensætte og vurdere fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber ved tilberedning af enkle retter eller måltider ud fra forskellige kriterier, fx madpyramiden, de 8 kostråd, ny nordisk mad, klimavenlig mad, y-tallerken, økologi, tilsætningsstoffer og pesticider. Forslag til undervisningsforløb Elevforudsætninger: For at eleverne kan løse nedenstående opgaver kræver det en introduktion til: Kostsammensætning (madpyramiden, de 8 kostråd, ny nordisk mad, klimavenlig mad, y-tallerken) og næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat samt deres funktion i kroppen. Derudover skal eleverne introduceres til tilsætningsstoffer og varedeklarationer. Derudover skal materialets bilag udleveres til eleverne i forbindelse med opgaveløsning. Organisering: I arbejdet med de følgende opgaver inddeles eleverne i par eller grupper.
3 Side 3 Forslag til undervisningsindhold: I arbejdet med temaerne næringsstoffer herunder proteiner, kulhydrat og fedt, kostsammensætning og tilsætningsstoffer anbefales det, at klassen arbejder i grupper med et emne af gangen. For at eleverne kan løse opgaven kræver det, at de har adgang til computer. Udlever evt. farver, tusch, papir, pap, blade og lignende, så eleverne har mulighed for at lave en planche. Tema 1: Næringsstoffer Protein 1. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har protein i kroppen? Hvad er forskellen på animalske og vegetabilske proteiner? Hvilke fødevarer indeholder primært animalske og vegetabilske proteiner? Hvor findes de animalske og vegetabilske proteiner i madpyramiden? (Bilag 1) Hvad skal vi spise mest af - de animalske eller de vegetabilske proteiner og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Hvor meget protein anbefales det, at vi spiser pr. dag? Hvad er danskernes faktiske proteinindtag pr. dag og hvilken betydning har vores indtag for sundheden? Er fx økologisk kød sundere end konventionelt kød? Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 2: Næringsstoffer Kulhydrat 2. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har kulhydrat i kroppen? Hvad er forskellen på komplekse og simple kulhydrater? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært komplekse og simple kulhydrater? Hvor er de kulhydratholdige fødevarer placeret i madpyramiden? (Bilag 1)
4 Side 4 Hvad skal vi spise mest af de komplekse eller de simple kulhydrater og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Er fx økologisk mel, frugt og grønt sundere end det konventionelle? Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 3: Næringsstoffer Fedt 3. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har fedt i kroppen? Hvad er forskellen på mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvor er fødevarerne med disse tre forskellige fedtsyrer placeret i madpyramiden? (bilag 1) Hvad skal vi spise mest af de mættede-, monoumættede eller de polyumættede fedtsyrer og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 4: Kostsammensætning 4. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign de 8 kostråd med ny nordisk køkkens 10 kostråd find forskelle og ligheder. (Bilag 2 og 3) Undersøg og sammenlign madpyramiden 2011, madpyramiden 2008 og klimamadpyramiden find forskelle og ligheder. (Bilag 1, 4 og 5) Hvordan hænger de 8 kostråd sammen med madpyramiderne og Y-tallerken? (Bilag 1, 2, 4 og 6) Hvordan kan vi hver især bidrag til en mere miljøvenlig husholdning?
5 Side 5 Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: De 10 nordiske kostråd Bilag 4: Madpyramiden 2008 Bilag 5: Klimapyramiden Bilag 6: Y tallerken Tema 5: Tilsætningsstoffer 5. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign den økologiske og konventionelle spegepølse ud fra produktets varedeklaration. Eleverne skal undersøge og sammenligne indholdet af tilsætningsstoffer/e-numre, proteiner, kulhydrat og fedt.(bilag 7) Hvilken funktion har tilsætningsstofferne i den økologiske og konventionelle spegepølse? Hvorfor bruges der tilsætningsstoffer/e-numre i mad? Bilag 7: Varedeklarationer til sammenligning 6. Introduktion til køkkenøvelsen Sund fastfood Eleverne skal lave en opskrift på en sund, bæredygtig og velsmagende burger m. tilbehør af sæsonens råvarer. Eleverne skal inden timens afslutning aflevere deres varebestilling og en arbejdsplan for køkkenøvelsen. Arbejdsplanen kan evt. udleveres som en hjemmeopgave. Derudover skal eleverne lave en varedeklaration med billede til deres burgermenu. Bilag 8: Skabelon til varebestilling Bilag 9: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 10: Inspiration til en sund burger Bilag 11: Sæsonplakat 7. Køkkenøvelse Tilberedning og anretning af en sund burger Eleverne skal tilberede og anrette den valgte burgermenu.
6 Side 6 8. Opsamling og bedømmelse Lad eleverne smage og vurdere hinandens burgermenuer gruppevis ud fra følgende kriterier: Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering Bilag 12: Bedømmelsesskema
7 Side 7 Materialeliste Sundhed. Grund- og områdefag 3 Side omhandler de tre næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat. Vang, Mette (2005). Sundhed. Grund- og områdefag udgave, 1. oplag. Erhvervsskolernes Forlag. Madpyramiden 2011 Madpyramiden giver et overblik over, hvilke fødevarer vi skal spise mest af, og hvad vi skal spise mindre af, både i forhold til vores sundhed og klimaet. FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011: Spis sundt med madpyramiden En lille indkøbsguide. FDB (2011) Spis sundt med madpyramiden. Lokaliseret d. 8. december 2011: De 8 kostråd Folder omkring de 8 kostråd. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen (2009, januar) De 8 kostråd. Lokaliseret d. 8. december 2011: Klima på bordet Klimakogebog omhandlende inspiration til klimavenlige retter samt informationer og tabel over fødevarernes klimaftryk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010, 6. august) Klima på bordet - Fødevareministeriets klimakogebog. Lokaliseret d. 5. oktober 2011: Ernæring og næringsstoffer Artikler om fedt, protein og kulhydrat, samt vejledning om, hvilke fødevarer vi får de forskellige næringsstoffer fra. Landbrug og Fødevarer. Diætistforum (2010) Ernæring og næringsstoffer. Lokaliseret d. 8. december 2011:
8 Side 8 Rene fødevarer uden madsminke Artikel omkring kunstige farvestoffer, aromaer og søde- eller konserveringsmidler. Økologisk Landsforening. Rene fødevarer uden madsminke. Lokaliseret d. 1. december 2011: 10 gode grunde til at vælge økologi Folderen omhandler 10 gode grunde til at vælge økologisk. Materialet belyser også de væsentligste forskelle mellem økologisk og konventionel produktion. Økologisk Landsforening (2011, marts) 3. udgave. 10 gode grunde til at vælge økologi. Lokaliseret d. 29. september 2011: %20i%20love%20%C3%B8ko%20version.pdf Guide til danske råvarer Kap. 2 Madens opgave i din krop. Omhandler næringsstofferne og kostrådene. Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Forbrugerrådet. Forfatter: Jane Geertsen Jessen, konsulent MPH (2011, september) Guide til danske råvarer. Lokaliseret d. 17. november 2011: eremidler/raavareguide/raavareguide_august% ashx Tilsætningsstoffer E numre Pjecen indeholder en liste med stoffernes navne, numre og funktioner. Fødevarestyrelsen (2005, december) 5. udgave, 1. oplag. Tilsætningsstoffer E numre. Lokaliseret d. 1. december 2011: Hvad står der på maden om mærkning af fødevarer? Pjecen indeholder regler omkring varedeklarationer og mærkning af fødevarer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevaredirektoratet. (2002, december) 1. udgave, 1. oplag. Hvad står der på maden om mærkning af fødevarer? Lokaliseret d. 1. december 2011:
9 Side 9 Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol Rapporten indeholder data om pesticidrester i fødevarer. Jensen, Bodil Hamborg et. al. (2011) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol. Lokaliseret d. 25. november 2011: ster_i_foedevarer_2010.pdf Spis nordisk og lev længere Artiklen omhandler hvilke positive gevinster den nye nordiske madkultur har på danskernes sundhed. Videnskab. DK (2011, 8. marts) Spis nordisk og lev længere. Lokaliseret den. 20/1 2012: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Kap 1 og 2. Kap 1: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 med implementering af fysisk aktivitet. Kap 2: Fysisk aktivitet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger. DTU Fødevareinstitut (2009, 2. april) Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Lokaliseret den 20/1 2012: Bilag Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Ny nordisk køkken - De 10 kostråd Bilag 4: Madpyramiden 2008 Bilag 5: Klimapyramiden Bilag 6: Y-tallerken Bilag 7: Varedeklarationer til sammenligning Bilag 8: Skabelon til varebestilling Bilag 9: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 10: Inspiration til en sund burger Bilag 11: Sæsonplakat Bilag 12: Bedømmelsesskema
10 Side 10 Bilag 1: Madpyramiden 2011 Kilde: FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011:
11 Side 11 Bilag 2: De 8 kostråd Kilde: Alt om kost 2010, 2. maj. De 8 kostråd. Lokaliseret d. 20. december 2011:
12 Side 12 Bilag 3: Ny nordisk Køkken De 10 kostråd 1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: Bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter) 2. Mere fuldkorn især havre, rug og byg 3. Mere mad fra havet og søerne 4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det 5. Mere mad fra de vilde landskaber 6. Vælg økologisk hver gang du kan 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden 8. Flere måltider tættere på sæsonen 9. Mere hjemmelavet mad 10. Smid mindre ud Kilde: OPUS - Food of LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet (2011) Ny Nordisk Hverdagsmad. Lokaliseret d. 15. december 2011:
13 Side 13 Bilag 4: Madpyramiden 2008 Kilde: FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011:
14 Side 14 Bilag 4: Klima kostpyramiden Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010, 6. august) Klima på bordet - Fødevareministeriets klimakogebog. Lokaliseret d. 5. oktober 2011:
15 Side 15 Bilag 6: Y-tallerken Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen (2008, 22. februar) Y-tallerken. Lokaliseret den 15. december 2011:
16 Side 16 Bilag 7: Varedeklarationer En klassiker fra Aalbæk ØKO BAGUETTE SALAMI Ingredienser pr. 100 g Svinekød*/Spæk* (146g), Salt, krydderier*, Dextrose*, Tørret, Røget Allergen: Ingen. *=Økologisk Næringsindhold pr. 100 g Energi: 1598 kj/ 386 Kcal Protein: 19g Fedt: 34g Kulhydrat: 1g Den originale salami, 220g Ingredienser pr. 100 g Svinekød, Spæk, Salt, Sukkerarter, Krydderier og krydderiekstrakter, Hvidløg, Antioxidant (E300), Farvestof (E120), Konserveringsstof (E202, E250). Kødindhold: 84% Røget og tørret. Næringsindhold pr. 100 g Energi 1900 kj / 460 kcal Protein 13 g Kulhydrat 0-1 g Fedt 45 g Allergener: Ingen
17 Side 17 Bilag 8: Varebestilling Rettens navn Gruppens medlemmer Råvarer Mængde/stk. Konventionel eller økologisk Fisk og kød: Frugt og grønt: Mejeriprodukter: Kolonial: Diverse:
18 Side 18 Bilag 9: Arbejdsplan for køkkenøvelsen Rettens navn Gruppens medlemmer Tilberedning af Hvornår/Tidspunkt Start/slut Hvordan Hvem
19 Side 19 Bilag 10: Inspiration til en sund, bæredygtig og velsmagende burger Inspiration til indhold: Bøf Falafel Linsebøf Quinoabøf Selleribøf eller anden grøntsagsbøf Kyllingebryst Fyld Grillede grøntsager, fx aubergine, squash, peberfrugt, tomater, fennikel og lign. Salsa, fx tomat- eller mangosalsa Friske salater eller kål i sæson Friske grøntsager i sæson Langtidsbagt rødløg, selleri, græskar og lign. Snask Humus kan laves i mange varianter fx med rødbeder, soltørrede tomater, karry, friskhakkede krydderurter, chili, hakkede nødder Guacomole Hjemmelavet mayonnaise Hjemmelavet ketchup Pesto Sennep Tilbehør Hjemmelavet kartoffelbåde Hjemmelavede rodfrugtfritter Smoothies af sæsonens bær, frugter og/eller grøntsager
20 Side 20 Bilag 11: Sæsonplakat Kilde: Økologisk Landsforening. Sæsonplakat. Lokaliseret d. 5. december 2011: Plakaten kan bestilles på tlf.: eller via mail:
21 Side 21 Bilag 12: Bedømmelsesskema Hjemmelavet burger Bedømmelsesskala 5 = Meget godt 4 = Godt 3 = Middel 2 = Mindre godt 1 = Dårligt Grundsmage Sødt Surt Salt Bittert Umami Konsistens Hjemmelavet burger med tilbehør Points Farver Duft Udseende Anretning Samlet vurdering
Bæredygtighed ØKOLOGI. 4. Sundhed. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & 4. Sundhed Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Sundhed Sundhed Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Miljø Til læreren Didaktisk model Området miljø kan knyttes til alle fire dimensioner, idet råvarer og produkter kan fremstilles ud fra forskellige produktionsformer - konventionel eller økologisk.
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Mærkning Til læreren Didaktisk model Temaet mærkning relateres her hovedsagelig til dimensionen råvarer og produkter, idet der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til forskellige mærker på
Læs mereFødevarer Til læreren
Side 1 Fødevarer Til læreren Didaktisk model har betydning for vores miljø, os selv og andre. Området fødevarer er særligt knyttet til to af rammens dimensioner, nemlig råvarernes produktion og tilvejebringelse
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen
Læs mereØkonomi & økologi Til læreren
Side 1 Økonomi & økologi Til læreren Didaktisk model Temaet økonomi & økologi berører området fødevarer. Økonomien har direkte betydning for vilkårene på arbejdspladsen og i branchen. Dette påvirkes af
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile
Læs mereBæredygtighed ØKOLOGI. 2. Fødevarer. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & 2. Fødevarer Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Fødevarer Fødevarer Til læreren... 5 Didaktisk model... 5 Undervisningsmål...
Læs mereBæredygtighed ØKOLOGI. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse Fødevarer Til læreren... 8 Didaktisk model... 8 Undervisningsmål... 9 Forslag til undervisningsforløb...
Læs mereBæredygtighed ØKOLOGI. 3. Miljø. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & 3. Miljø Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Miljø Miljø Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag
Læs merefdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereMADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED
Læs mereØkologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereTemaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereSMAGENS DAG. Sundhedens Smag
SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereøkologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs meretil 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereSmag på grøntsager i sæson
Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen
Læs mereviden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9
viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mere2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Læs mereSUND MAD OG SUNDE VANER
VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,
Læs mereBURGER MED FRITTER. 1 Portion
DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereNår du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.
1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereUVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereKampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning
Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereMad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Læs mereBæredygtighed ØKOLOGI. 1. Lærervejledning. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker
Bæredygtighed ØKOLOGI & 1. Lærervejledning Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Økologi bliver hverdagskost Regeringen har i et nyt økologipolitisk udspil i efteråret 2011
Læs mereLille portion (1800-2100 kj)
Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar
Læs mereFair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika
Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mere15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER
Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs merekostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereMADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.
Læs mereDin madpakke og madpakkehånden
Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereLærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling
Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe
Læs mereDETAILSLAGTER Fisk og vildt
DETAILSLAGTER Fisk og vildt Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 454 af 10. juni 2005 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 Postboks 209-4000 Roskilde
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mere100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen
100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs merePolitiken Test: Convenience Foods
Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole På ISI handler måltiderne om meget mere end maden på tallerkenen. Her serverer vi mad med holdninger til blandt andet smag, sund energi, gode vaner
Læs mereFuture food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker
Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid
Læs mere15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER
Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereDen udfordrende skolemad
Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise
Læs mereUndervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereGuide til danske råvarer
VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,
Læs mere