Allergi og overfølsomhedssygdomme i dagplejen

Transkript

1 Allergi og overfølsomhedssygdomme i dagplejen

2 ALLERGI...5 UDVIKLING AF ALLERGI...5 SYMPTOMER...5 ÅRSAGER...5 UNDERSØGELSE...6 INDEKLIMA...7 HUSSTØVMIDER...7 PELSDYR...8 SKIMMELSVAMPE...8 POLLEN...8 POLLEN...9 FØDEVAREALLERGI...10 SYMPTOMER...10 UNDERSØGELSE...10 BEHANDLING...11 INDKØB OG VAREDEKLARATION...11 TILBEREDNING OG SERVERING...12 FØDSELSDAGE, TURE OG BESØG...12 HVERDAGEN MED DET ALLERGISKE BARN...12 MÆLKEALLERGI OG ÆGALLERGI...13 KRYDSREAKTIONER...14 IRRITANTER...15 TOBAKSRØG...15 ANDEN RØG OG OS...15 STØV...15 DUFTE...16 ASTMA...17 SYMPTOMER...17 Forkølelse Fysisk Aktivitet Tobaksrøg Vejret Allergener ÅRSAGER...18 UNDERSØGELSE...18 BEHANDLING...18 Åndingsbeholdere Pulverinhalator Forstøverapparat AKUT FØRSTEHJÆLP...19 BØRNEEKSEM...21 SYMPTOMER...21 ÅRSAGER...21 BEHANDLING...21 HØFEBER...24 SYMPTOMER PÅ HØFEBER...24 ÅRSAGEN...24 UNDERSØGELSER...24 BEHANDLING

3 Øjendråber Tabletter/mikstur Næsespray GODE RÅD VED HØFEBER...25 FOREBYGGELSE AF ALLERGI...26 BØRN MED SÆRLIG RISIKO FOR AT UDVIKLE ALLERGI...26 HUSDYR...26 HUSSTØVMIDER...26 SKIMMELSVAMPE...26 FØDEVARER...26 HÅNDHYGIEJNE...26 ØKONOMISK STØTTE...28 MERUDGIFTER HOS BØRN HVEM KAN FÅ TILSKUD...28 APPENDIX...29 CASE A FOREBYGGELSE OG DISPOSITION FOR ALLERGI...29 OPGAVE D

4 Indledning Formålet med dette hæfte er at formidle grundlæggende teoretisk viden om forebyggelse og behandling af allergi, astma og eksem hos børn, så vilkårene for børn, som er berørte af de pågældende sygdomme, bliver så optimale som mulige. Desuden at styrke forebyggelsesindsatsen over for børn, så flere undgår at udvikle allergi. Hæftet er først og fremmest tiltænkt dagplejere og personale i daginstitutioner, som deltager i et efteruddannelsesforløb eller anden form for kursus om allergi hos børn, men pædagogisk personale i øvrigt og forældre kan også have glæde af materialet. Der er gennem de seneste årtier sket en stigning både blandt børn og voksne i forekomsten af allergi, og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem. Derfor har regeringen i sit folkesundhedsprogram også netop disse sygdomme med som en af de 8 folkesygdomme, man ønsker at styrke indsatsen overfor i de kommende år. Hæftet er bygget op over fem hovedområder allergi, astma, eksem, høfeber og forebyggelse. Symptomer, årsager og behandling gennemgås under hvert afsnit. Forebyggelse af sygdommene gennemgås samlet i et afsnit. I sidste afsnit omtales økonomisk støtte til familier med børn med overfølsomhedssygdomme. Som et appendix er vedlagt cases og opgaver, der kan understøtte indlæringen af det læste materiale. Vi håber med dette materiale at kunne udbrede viden om allergi og overfølsomhedsområdet, så flere børn får den bedst mulige behandling, samt at færre med tiden bliver overfølsomme. Vi mener, dagplejere og pædagogisk personale i daginstitutioner kan være med til at præge udviklingen, såfremt de har haft mulighed for at tilegne sig viden og omsætte den til handling. Astma-Allergi Forbundet, 2006 Klik for mere viden på 4

5 Allergi Udvikling af allergi Ordet allergi kommer fra de græske ord allos og ergon, som betyder henholdsvis den anden og virkning. Allergi betyder derfor: En anden virkning end den normale. Ved allergi danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige. Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de stoffer, man dagligt er i kontakt med. De stoffer, som ofte giver allergi, kaldes allergener og kan fx være: Husdyr (hund, kat, hest, marsvin, kanin) Pollen (birk, græs, bynke, hassel, el, elm) Husstøvmider Skimmelsvampe Fødevarer Symptomer Allergi kan vise sig som symptomer fra et enkelt eller fra flere steder på kroppen, men barnet kan også få lignende symptomer af andre årsager, derfor er det vigtigt, at lægen stiller diagnosen ved mistanke om allergi. Der ses hyppigst symptomer fra: Øjne: Næse: Luftveje: Fordøjelseskanal: Hud: Allergisk chok: Kløe, rødme, hævelse og øjne der løber i vand. Kløe, nysen, tilstoppet næse og vandklar snue. Åndenød, hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste Kløe og hævelse i og omkring mund og svælg. Opkastninger, diarré og mavesmerter. Der kan også være tale om manglende vægtøgning eller dårlig trivsel. Kløe og tør hud, eksem. Nogle gange ses nældefeber. Nældefeber er et rødt, kløende udslet på dele af eller hele kroppen. Allergisk chok er en akut livstruende tilstand, hvor vejrtrækning og kredsløb er påvirket. Allergisk chok kræver omgående lægehjælp. Årsager Allergi er en arvelig betinget sygdom, som dog nogle gange kun ses hos et enkelt familiemedlem. Årsagen til allergi er en overreaktion i kroppens immunsystem. Immunsystemet skal normalt forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som virus, bakterier og parasitter, men ved allergi danner kroppen antistoffer mod normalt uskadelige stoffer. Vi får allergi over for det, vi møder i vores omgivelser. 5

6 Undersøgelse Når der er mistanke om, at et barn har allergi, bør barnet altid undersøges af en læge. Afhængig af symptomer og sygehistorien kan lægen iværksætte forskellige undersøgelser, disse kan være blodprøver, priktest, provokation og fx undersøgelse af lungefunktion. Som konklusion på undersøgelsen sammenholder lægen barnets symptomer med resultaterne på de forskellige undersøgelser. Det er muligt at undersøge alle børn uanset alder for allergi. Behandling Der er to grundprincipper i behandlingen af allergi. Det ene er at undgå det, man er allergisk overfor, det andet er at afhjælpe de allergiske symptomer ved hjælp af medicin. Den medicin, der kan gives til små børn, er antihistamin enten som mikstur eller i tabletform. Specielt til øjensymptomer gives antihistamin som øjendråber. Antihistamin er et stof, der i løbet af minutter modvirker den allergiske reaktion mellem antistof og allergen. Til små børn med astmasymptomer som reaktion på allergi, gives enten forebyggende eller luftvejsudvidende inhalationsmedicin. På kan du læse mere om allergi Klik på og læs om allergi 6

7 Indeklima Et godt indeklima har stor betydning for alle mennesker, men det har især betydning for mennesker med allergi og følsomme luftveje. I det følgende beskrives nogle faktorer som er væsentlige, når man har allergi. Samtidig fortælles ganske kort om pollen og skimmelsvampe, som jo både findes inde og ude. Husstøvmider Det er ikke hele husstøvmiden, men enzymer i husstøvmidernes afføring samt dele af den døde husstøvmide, der er allergifremkaldende. Husstøvmider findes især i sengen og i gulvtæppet i soverummet. Husstøvmider dør og allergenerne forsvinder, når man vasker dyner, puder og rullemadras ved 60 grader C. Derudover kan man holde antallet af husstøvmider nede ved at have en lav relativ luftfugtighed om vinteren. Om sommeren kan det i Danmark være vanskeligt at opnå en lav luftfugtighed inde på grund af den høje luftfugtighed udendørs. Gode råd: Vask dyne og pude ved 60 grader 4 gange om året. Vask rullemadras ved 60 grader 6-12 gange om året. Sengetøjet vaskes ved 60 grader 2-4 gange om måneden. Anvend husstøvmidetæt madrasovertræk. Luft ud 2-3 gange hver dag 5-10 min. med gennemtræk. Opvarm alle rum i vinterperioden. Tilstræb en relativ luftfugtighed på % om vinteren. Det er optimalt at have glatte gulve i sove- og børneværelser. 7

8 Pelsdyr Allergener fra dyr stammer fra dyrenes pels, hudskæl og spyt samt fra urin og afføring. Dyreallergener er meget stabile og holder sig aktive i årevis, og derfor er de i boligen længe efter dyret er væk. Man udvikler oftest allergi over for hund, kat, hest, kanin og marsvin. Har man allergi over for fx hund, har man allergi over for alle hunderacer, og bør derfor undgå dyr. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer. Nogle kan tåle samvær med hunde i kortere tid uden at få symptomer. Andre kan ikke tåle at røre ved hunde. Mens de, der er mest allergiske, ikke en gang kan tåle at være sammen med personer, som har hund hjemme, da hundeallergenerne sidder i hundeejerens tøj. Det har betydning for hvilke børn, der kan være i dagplejen. Fugle, fisk, padder og krybdyr giver sjældent allergi, dog støver fugle meget, hvilket kan virke generende, hvis man har følsomme luftveje. Skimmelsvampe Skimmelsvampe findes både udendørs og indendørs. Udendørs er de en naturlig del af naturens kredsløb, da de nedbryder plantedele. De udendørs svampesporer findes især i kompostbunker, bladbunker og i flismateriale. Hvis der er mange udendørs svampesporer vil antallet af indendørs svampesporer også blive forhøjet. De indendørs svampesporer trives kun, hvor der er fugt, og det kan fx være i badeværelse, kælder eller køkken eller som følge af en fugtskade. Fugtskader skal altid udbedres. Gode råd til at nedsætte luftfugtigheden indendørs: Læg låg på gryderne, når du laver mad. Tør op og luft ud efter bad. Tør tøj udenfor eller brug tørretumbler. Opvarm alle rum i vinterperioden. Undgå potteplanter med stort vandforbrug. Brug ikke vandfordampere / luftfugtere. 8

9 Pollen Pollen er blomsterstøv, som planterne danner for at formere sig. Hvert enkelt pollenkorn er mikroskopisk og kan ikke ses med det blotte øje. Det er hovedsageligt pollen fra de vindbestøvede træer, græsser og urter, som er årsag til pollenallergi. De vigtigste pollen i Danmark stammer fra birk, græs, bynke, hassel, el, og elm. Det sker ikke så tit, at småbørn får allergi over for pollen, men det forekommer. Da man ikke helt kan undgå pollen, må man behandle symptomerne bedst muligt. Gode råd hvis barnet har pollenallergi: Lad barnet lege og sove ude som sædvanligt. Ved svære symptomer og mange pollen i luften bør det aftales med forældrene i forvejen, om barnet kan være ude. Selvom man kan tåle at være ude en del af dagen i løbet af pollensæsonen, kan det være en god idé at holde huset så frit for pollen som muligt, for at kunne søge indenfor, hvis symptomerne bliver slemme. Luft ud tidligt om morgenen og sent om aftenen, hvor der ikke er så mange pollen i luften. Hold døre og vinduer lukkede i løbet af dagen. På kan du læse mere om indeklima Klik på og læs om indeklima 9

10 Fødevareallergi Det er tit basale fødevarer, som børnene bliver allergiske overfor, såsom mælk, æg, fisk, hvede, jordnødder og nødder. Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareoverfølsomhed / føde-vareallergi hos børn, og ægallergi er den næsthyppigste. Mange børn vokser sig fra sygdommen. Langt de fleste mælkeallergikere kan efter treårsalderen igen tåle mælk, og ca. halvdelen af børn med ægallergi vokser sig fra allergien, inden de fylder fem år. Allergi over for jordnødder eller fisk varer ofte resten af livet. Symptomer Fødevareallergi viser sig i de fleste tilfælde i løbet af få minutter til en til to timer efter, at barnet har spist det, han eller hun ikke tåler, men der kan også gå længere tid. Symptomerne er som ved anden allergi: Øjne: Næse: Luftvejene: Fordøjelseskanalen: Huden: Allergisk chok: Kløe, rødme, hævelse og øjne der løber i vand. Kløe, nysen, tilstoppet næse og vandklar snue. Åndenød, hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste. Kløe og hævelse i og omkring mund og svælg. Opkastninger, diarré og mavesmerter ofte kombineret med symptomer fra andre dele af kroppen. Der kan også være tale om manglende vægtøgning eller dårlig trivsel. Kløe og tør hud, eksem. Ofte ses nældefeber. Det er et rødt, kløende udslet på dele af eller hele kroppen. Allergisk chok er en akut livstruende tilstand, hvor vejrtrækning og kredsløb er påvirket. Allergisk chok kræver omgående lægehjælp. Ved fødevareallergi har barnet som regel symptomer fra flere organer fx både fra maven og fra luftvejene eller fra maven og huden, men der er ikke altid symptomer fra maven. Undersøgelse Foruden de almindelige undersøgelser som blodprøver og priktest skal der suppleres med diæt og provokation. Diæt vil sige, at man fuldstændig undgår den pågældende fødevare i fx 14 dage til en måned. Dernæst kommer provokationen, som foregår ved, at barnet under indlæggelse/ambulant besøg indtager den fødevare, han eller hun ikke kan tåle. Man observerer, om der opstår symptomer, og på den måde kan man bekræfte, om barnet er allergisk. 10

11 Behandling Fødevareallergi kan kun behandles med diæt. Barnet skal helt holdes fra den fødevare han eller hun ikke tåler, fordi selv små mængder kan risikere at udløse symptomer. Diæt skal altid ordineres af lægen, ellers risikerer man at: Barnet kan blive fejlernæret. Barnet oplever sig anderledes end andre børn uden grund. Barnet ikke bliver undersøgt for anden allergi eller for andre allergi-relaterede symptomer. Barnet ikke bliver genundersøgt årligt, så man ikke opdager, hvis barnet er vokset fra allergien. Man har unødigt besvær i hverdagen. Forældrene kan ikke få tilskud til merudgifter i forbindelse med diætkosten. Indkøb og varedeklaration Der er flere måde at fordele ansvaret på, når et barn med fødevareallergi skal passes af andre. Forældre kan selv medbringe al mad til barnet. Dagplejer/køkkenpersonale kan købe ind efter forældrenes liste over sikker mad. Dagplejer/køkkenpersonale kan læse varedeklarationer og købe ind derefter. Når man passer et barn med mælkeallergi, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at barnet ikke får mælk at drikke, men man skal også være opmærksom på den mælk, som er skjult i mange fødevarer. Der er fx skjult mælk i brød, pandekagemix og leverpostej, da mælk indgår som en ingrediens i disse produkter. Her spiller varedeklarationen en vigtig rolle. Alle færdigpakkede fødevarer skal nemlig have en varedeklaration. På varedeklarationen står alle de ingredienser, som varen består af. Er der risiko for utilsigtet blanding i en vare, kan det være beskrevet i varedeklarationen, som sætningen Kan indeholde spor af.. Det betyder fx at cornflakes, som jo ikke indeholder jordnødder, kan have betegnelsen Kan indeholde spor af jordnødder, da den er produceret et sted, hvor maskinerne på et andet tidspunkt har forarbejdet fødevarer med jordnødder. Nogle butikker har et stort udvalg af varer til fødevareallergikere. Andre gange kan det være svært at finde noget på hylderne. Der findes nogle internetbutikker, som har specialiseret sig i at forhandle varer uden mælk, æg, hvede m.m. 11

12 Tilberedning og servering Under madlavningen skal man være omhyggelig med, at den mad, som det allergiske barn skal spise, ikke kommer i kontakt med fødevarer, som barnet ikke kan tåle. Det er generelt en god idé at lave diætmaden først. Når du smører madpakke til et barn med allergi og et uden, er det fx en god idé at starte med madpakken til det allergiske barn, så der ikke er rester på spækbrættet eller kniven af det, barnet ikke kan tåle. Man skal desuden vaske hænder efter at have rørt ved noget, som barnet er allergisk overfor. Det er en lidt vanskelig situation, når et af børnene ikke spiser det samme som de andre, Men som voksen kan man være med til, at situationen omkring måltidet bliver til en positiv oplevelse for alle. Som udgangspunkt kan man vælge mad, som alle børnene kan tåle. Det er selvfølgelig ikke altid muligt, så når man serverer maden til det allergiske barn, gøres det på en naturlig måde uden at skabe for stor opmærksomhed, så barnet ikke føler sig anderledes. Man bør også være opmærksom på, at når børnene sidder og spiser, kan de spise hinandens mad eller evt. samle noget mad op fra gulvet. Fødselsdage, ture og besøg Når I skal fejre fødselsdag kan der opstå problemer, hvis det ene barn ikke kan få det samme som de andre. Det kan I løse ved i god tid at have aftalt med værten, hvad der skal spises, om de vil lave maden så det allergiske barn kan tåle det, eller om I selv skal medbringe noget. Det er en god ide at have noget liggende i fryseren til de mere improviserede hyggestunder. Hverdagen med det allergiske barn Som udgangspunkt bør man have på skrift, hvad barnet ikke kan tåle fra barnets læge. Det kan man bede forældrene om, når allergien er konstateret. Der skal fx stå: Hvad barnet har allergi overfor? Hvilke symptomer man skal holde øje med? Hvor lang tid, der går fra barnet spiser fødevaren, til symptomerne opstår? Dernæst er det vigtigt man får afklaret med forældrene om: Forældre medbringer al mad til barnet. Dagplejer/køkkenpersonale køber ind efter forældrenes liste over sikker mad. Dagplejer/køkkenpersonale læser varedeklarationer og køber ind derefter. Og husk er du i tvivl om en fødevare, så lad være med at give den til barnet. 12

13 Selv om man tilstræber at overholde diæten som planlagt, kan der opstå uheld. Derfor bør man tale med forældrene om, hvad man skal gøre i tilfælde af, at barnet alligevel får den forbudte fødevare. Mælkeallergi og ægallergi De hyppigst forekommende fødevareallergier hos småbørn er allergi over for mælk og æg og vil blive omtalt i det følgende. Ved mælkeallergi er det proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Barnet må derfor ikke få kost, der indeholder mælkeprotein hverken fra ko, ged, får m.fl. Fx kan mælk hedde: Animalsk fedtstof Mælkeprotein Smør Animalsk olie Lactabumin Margarine Bagermargarine Kasein Minarine Risbagemel Kaseinat Ost Inddampet mælk Kalciumkaseinat Youghurt Mælkebestanddele Valle Ymer Mælketørstof Valleprotein Ylette Tørmælk Vallepulver Fløde Skummetmælkspulver Kaliumkaseinat Milkshake Sødmælkspulver Smørolie (kan indeholde små mængder protein) Laktose (kan indeholde små mængder mælkeprotein) Der er ingen E-numre, som indeholder mælkeproteiner. Mælk og modermælkserstatninger er en god kilde til energi og kalk. Sundhedsstyrelsen anbefaler børn fra ca. 1 år, at den samlede mælkemænge er ca. ½ l dagligt. Til børn med mælkeallergi anbefales højt-hydrolyseret modermælkserstatning op til 3-årsalderen. Modermælkserstatningen kan gives af kop eller tilsættes maden. Som alternativ til mælk kan anvendes fx vand, havremælk, rismælk eller kokosmælk, de indeholder blot ikke kalk og energi i samme omfang som modermælkserstatning. Soyamælk er et alternativ til voksne og større børn med mælkeallergi men ikke til små børn under 2 år, da de risikerer at blive allergiske over for soja. Ved allergi over for æg er det proteinerne i ægget, der kan give symptomer. Nogle af proteinerne findes i blommen, mens andre er i hviden. Barnet er nødt til at undgå æg i det hele taget. Æggets allergifremkaldende stoffer ødelægges ikke af varme, derfor får barnet symptomer uanset om æggene er kogt, stegt eller bagt. m.fl. Æg kan hedde flere forskellige ting: Lecithin (E 322)* Lysosym (E1105) Tøræg Æggeblomme 13

14 Æggehvide Ægprotein * Lecitin (E322 er et tilsætningsstof, som kan få fedt og vand til at hænge sammen) Man er nødt til at læse varedeklarationen hver gang man køber varen, da producenten kan ændre sammensætningen af varen fra gang til gang. Krydsreaktioner Ved pollenallergi kan man få symptomer, når man spiser visse frugter, grøntsager, krydderier og nødder. Det kaldes krydsreaktioner. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer fra pollen og stoffer fra fødevarer. Ofte giver disse fødevarer symptomer som kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Det er sjældent, at børn under 3 år har pollenallergi, så derfor vil man sjældent i dagpasningen møde børn med krydsallergier. På kan du læse mere om fødevareallergi Klik på og læs om fødevareallergi Klik på og find opskrifter 14

15 Irritanter Irritanter er stoffer og partikler i luften, som kan genere folk med følsomme luftveje og slimhinder, men som man ikke kan påvise en allergisk reaktion over for. Børn med følsomme luftveje får lettere end andre børn symptomer som hoste og fornemmelsen af ikke at kunne få luft pga. røg, os og lignende, men det er dog ikke alle, der har det problem. Tobaksrøg Tobaksrøg består af en masse bittesmå partikler. Fordi partiklerne er meget små, kommer de ved indånding langt ned i luftvejene. Børn der dagligt er udsat for tobaksrøg er mere syge end andre børn de får oftere sygdomme som luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og astmatisk bronkitis. Småbørn med astmasymptomer har følsomme luftveje og tåler derfor endnu mindre tobaksrøgen end andre børn. Sammenhængen mellem tobaksrøg og allergi kan man endnu ikke sige noget præcist om. Selvom man kun ryger i et enkelt rum, vil tobaksrøgen fordele sig overalt i boligen, og det kan være meget vanskeligt at lufte røgpartiklerne ud. Det hjælper heller ikke at ryge under emhætten eller ved et åbentstående vindue, for også i disse tilfælde vil en stor del af røgpartiklerne sprede sig til resten af boligen. Partiklerne kan være i luften i lang tid efter, der er blevet røget også selv om du sørger for at lufte godt ud. Det bedste er derfor kun at ryge udendørs. Anden røg og os Røg og os kan komme andre steder fra end tobaksrøg fx fra madlavning, stearinlys, brændeovne og bål. Vær opmærksom på om det giver problemer hos det barn, du passer. Støv Det er ikke muligt at rengøre sig ud af problemer med astma og allergi, men en grundig rengøring med passende mellemrum har betydning for hvor meget støv, der er i hjemmet. Store mængder af støv kan give problemer for et barn med sarte luftveje. I et privat hjem anbefaler man at gøre grundig rent en gang om ugen. I et dagplejehjem vil man ofte foretage en lettere daglig rengøring, der hvor børnene har været. Kombineret med den ugentlige grundigere rengøring vil dette være tilstrækkeligt. En god idé er at gøre rent, når børnene ikke er indendørs. Luft ud efter rengøring, så en del af det støv, der hvirvles op luftes ud. 15

16 De vigtigste principper til indretning af hjem til børn med astma og allergi er, at det skal være rengøringsvenligt og ikke kunne samle for meget støv. Derfor er det en god idé at vælge: Gode råd: Glatte gulve evt. med mindre tæpper. Tynde vaskbare gardiner eller rullegardiner der kan tørres af. Skabe med låger i stedet for åbne hylder. Skuffer og kasser med låg til legetøj. Dufte Stærke dufte kan påvirke et barn med følsomme luftveje. I hjemmet vil det især dreje sig om rengøringsmidler, blomster, parfumer m.m. Derfor bør man bruge rengøringsmidler uden parfume og også selv undgå at bruge parfume, når man passer børn. Vær opmærksom på, at afskårne grene og blomster kan afgive både duft og pollen. Klik for mere viden på 16

17 - Astma Der findes to nært beslægtede sygdomme, som kaldes astma og astmatisk bronkitis. Astma er en kronisk lungesygdom, som kendetegnes ved, at der er opstået en betændelses-lignende tilstand i slimhinden i bronkierne. Betegnelsen astma anvendes ved større børn og voksne, eller hvis barnet har hyppige eller langvarige perioder med astmatisk bronkitis. Betegnelsen astmatisk bronkitis bliver brugt om børn fra 0 3 år, som har kortvarige astmasymptomer i forbindelse med forkølelse. Uanset navnet er behandlingen som regel den samme. Symptomer De mest almindelige symptomer er: Hoste ofte om natten. Åndenød. Pibende eller hvæsende vejrtrækning. Slimdannelse i luftvejene. Symptomerne kommer ofte i anfald og kan komme i forbindelse med: Forkølelse Barnet kan have hyppigere og længerevarende forkølelser end andre børn, og i visse tilfælde kan det medføre lungebetændelse. Fysisk Aktivitet Barnet kan få symptomer, når det løber og leger, og derfor vil det ofte vælge mere stillesiddende aktiviteter så som klodser, puslespil og lign. Tobaksrøg Børn med astma bliver generet af tobaksrøg. Symptomerne kan både fremprovokeres og forværres af røgen. Derfor er det vigtigt, at børn ikke udsættes for tobaksrøg. 17

18 Vejret Fugtigt vejr kan give symptomer, men alligevel fraråder man ikke, at børn sover ude, medmindre det er meget fugtigt og tåget vejr. Koldt vejr kan også fremprovokere symptomer, og det er en af grundene til, at børn ikke skal sove ude i frostvejr på -10 grader C eller derunder. Allergener Hvis symptomerne kommer i forbindelse med fx græspollen, dyrehår og husstøvmider, kan allergi over for et af disse stoffer være årsagen til astmasymptomerne. Hos mindre børn er astma sjældent forårsaget af allergi, men hos større børn og voksne er astma ofte forårsaget af allergi. Årsager Astma kan være arveligt betinget, men astma optræder også uden nogen i familien har det. Man kan skelne mellem allergisk og ikke-allergisk astma. Ved den allergiske astma reagerer barnet på et allergen, det ikke kan tåle. Ved den ikke-allergiske astma er årsagen ikke kendt. Man behandler symptomerne med medicin, så man kan leve et aktivt liv på lige fod med alle andre. Nogle vokser sig fra sygdommen, andre vil i perioder være helt symptomfri og uden behov for medicin. Symptomerne kan dog vende tilbage og behandlingen må genoptages. Undersøgelse Det er sjældent muligt at undersøge helt små børn med henblik på at stille diagnosen astma. Ofte konkluderer lægen på baggrund af forældrenes beskrivelse af symptomerne fx hoste (natlig), åndenød og hvæsen, at det er astma, og man starter behandling med forebyggende inhalationsmedicin evt. suppleret med akutvirkende medicin. Efter nogle ugers brug kommer barnet til kontrol hos lægen, hvor man vurderer effekten af behandlingen. Børn skal som regel være 4-6 år, før de kan samarbejde omkring lungefunktions-undersøgelse og peakflowmåling. Behandling Behandlingen af astma er først og fremmest medicinsk. Medicinen bliver ofte givet som inhalation dvs., at den kommer direkte ned i luftvejene. Derved kan man opnå bedre virkning og færre bivirkninger af medicinen. Der findes to slags medicin til behandling af astma hos små børn. 18

19 Den forebyggende astmamedicin er binyrebarkhormon. Medicinen normaliserer den hævede og irriterede slimhinde, så der igen bliver god plads i luftvejene. Der kan gå dage til uger, før man kan se en effekt af behandlingen. Det plejer at være barnets forældre, der giver denne medicin, da den som regel gives fast 1-2 gange i døgnet. Barnet skal efter denne medicin have børstet tænder og skyllet mund for at undgå svampeinfektion i munden. Svampeinfektion ses som hvidlige belægninger på tunge og i svælg. Den akutvirkende medicin er et stof, der får de små muskler omkring luftrør og luftrørsforgreninger til at slappe af, så der igen bliver god plads. Medicinen bruges, når barnet har symptomer og virker umiddelbart efter, at barnet har fået den, og virkningen varer normalt op til fire timer. Den kan dog også bruges forebyggende for at undgå symptomer, når barnet fx skal løbe og lege. Den gives så 15 minutter før barnet skal være fysisk aktivt. Som bivirkning kan barnet få hjertebanken og rysten på hænderne. Det er ufarligt, men kan være ubehageligt for barnet. Den der passer barnet kan blive oplært til selv at vurdere, hvornår og hvordan medicinen skal gives. Åndingsbeholdere Børn i førskolealderen får typisk deres astmamedicin ved hjælp af en åndingsholder kaldet fx spacer eller babyhaler. En åndingsbeholder virker ved, at man sprayer medicinen ind i et kammer, på dette kammer er monteret en maske, som barnet kan trække vejret gennem flere gange. På denne måde kommer medicinen ned i lungerne i løbet af 10 vejrtrækninger. Åndingsbeholderen skal jævnligt rengøres. Aftal med forældrene hvor ofte det skal gøres og af hvem. Pulverinhalator Fra fem- seks års alderen kan børnene overgå til at bruge en pulverinhalator. I en pulverinhalator bliver medicinen inhaleret i en enkelt vejrtrækning. Det er vigtigt, at barnet kan den rigtige teknik, så de får den korrekte mængde medicin. Forstøverapparat Et forstøverapparat er en maskine, der får flydende medicin til at forstøves. Apparatet er påsat en maske. Barnet skal trække vejret almindeligt i masken, indtil medicinen er forstøvet i løbet af ca. 10 minutter. Apparatet bruges kun til børn med svære symptomer og som regel kun i en kortere periode. Akut førstehjælp Antallet af børn, der indlægges med svære akutte astmasymptomer er heldigvis faldet. Jo bedre den forebyggende behandling er, jo mindre bliver risikoen for, at en sådan situation 19

20 opstår. Men der kan hos alle børn med astma opstå akutte situationer, hvor det er vigtigt at vide, hvad man skal gøre. Akutte symptomer er meget besværet vejrtrækning, hoste og åndenød. Tal med forældrene om, hvad de forventer, hvis barnet får et akut astmaanfald hos dig og lav så en plan i fællesskab. Et forslag til en sådan plan kunne være: 1. Du giver barnet et pust af den (blå) akutvirkende medicin. Hvis der ikke er effekt efter 5 minutter, giver du endnu en dosis. 2. Hvis der fortsat er symptomer, kontakter du lægen. 3. Hvis barnet ikke har luft til at tale, har svær åndenød, er bleg eller blå om munden eller bliver slap, så ringer man 112. Klik for mere viden på Få mere at vide om astma på 20

21 Børneeksem Børneeksem starter hos de fleste i alderen 0-3 år. Børneeksem har mange navne og bliver kaldt Atopisk Dermatitis, Atopisk eksem, astma eksem, Prurigo Besnier eller kløeeksem. Selv om sygdommen især tidligere er blevet kaldt astmaeksem, er det ikke alle børn med børneeksem, som har eller får astma. Omkring % af børn med børneeksem udvikler senere astma, og der ses en øget risiko for senere at udvikle allergi hos de børn, der har haft børneeksem. Symptomer Børn med børneeksem har tør hud, som nemt kan klø. Samtidig har barnet ind imellem perioder med eksem, der viser sig som rød og skællende hud. Når barnet klør og kradser meget på huden, bliver huden tyk og grov med dybe furer. Nogle børn har kun ganske lidt eksem få steder på huden, og i korte perioder, mens andre børn kan være hårdt angrebet med eksem over det meste af kroppen i længere perioder. De fleste har dog mildt til moderat eksem, og mange vokser fra deres eksem inden skolealderen. Børneeksem er som regel værst om vinteren og kan være næsten helt væk om sommeren. Hos det lille barn sidder eksemet typisk bag ørerne, i bleområdet på ydersiden af overarmene og på forsiden af lårene. Hos det lidt større barn sidder eksemet oftest i albuebøjning og knæhaser, samt på håndled, ankler og ører. Årsager Børneeksem er arveligt, men det er ikke altid, man kan finde en årsag til sygdommen. Nogle børn med børneeksem kan have allergi, men i de fleste tilfælde kan der ikke påvises nogen allergi. Der er især mistanke om allergi hvis: Eksemet er svært og vedvarende, trods behandling efter lægens anvisninger. Der udover eksemet er symptomer fra fx maven eller luftvejene. Der ikke er bedring i eksemet om sommeren. Børn med et af disse symptomer vil kunne blive undersøgt for allergi hos lægen. Hvis der er tale om allergi, vil det ofte hos småbørn være fødevareallergi. Behandling Da man ikke kender årsagen til børneeksem, kan selve sygdommen ikke fjernes. Man kan dog behandle eksem-udbrud, hver gang det kommer og pleje den tørre hud, så kløen mindskes og eksem-udbrud forebygges. Hvis lægen har konstateret allergi, skal barnet undgå det, der er påvist allergi overfor. 21